Lodsejere er inviteret til møde: Nu skal det grønne trepartskort pudses til.
Indtil videre holder tidsplanen, men udfordringen kommer efter nytår, når den reelle udtagning går i gang.
MILJØ Det første halvår af 2025 er der blevet arbejdet ihærdigt på i Skive Kommune at nå i mål med at finde alle de områder, der har potentiale til at blive taget ud af landbrugsdriften og brugt til Den Grønne Trepart.
Det er lykkedes, fortæller byrådspolitiker Anders Bøge (SF), der er næstformand i Limfjordsrådet og Lokal Trepart Limfjorden.
Faktisk er alle kommuner omkring Limfjorden – bortset fra Thisted – nået i mål med at få udpeget potentielle udtagningsområder, fortæller han.
– Kortet med potentialeområder er malet med den meget brede pensel, så det vil ikke være det her, det ender med, siger han.
Mandag, tirsdag og onsdag i den kommende uge er lodsejerne inviteret til møde om Den Grønne Trepart, så de kan få en status på, hvordan det ser ud lige nu, og så de kan høre om, hvad mulighederne er, hvis de ønsker at bidrage.
Et par mulige vådområder er allerede så langt i processen, at der er sat en forundersøgelse i gang, men de fleste af de markerede områder er blot sat på som muligheder for at kunne blive taget ud til især vådområder.
Tilpasning af kort
Møderne med lodsejerne skal være med til at få indkredset de potentielle områder endnu mere. Måske må nogle tages af kortet, og måske kan nogle andre føjes til.
– Det kan være, at en lodsejer siger efter mødet, at det her er interessant, og det skal han kigge noget mere ind i, siger Anders Bøge.
Derfor vil kortet udvikle sig de næste måneder, indtil byrådet i december laver en principgodkendelse for en decideret omlægningsplan.
Alt det skal nok gå, forudser Anders Bøge.
– Udfordringen kommer, når det skal realiseres. Blandt andet når man skal ud og have den egentlige dialog med lodsejerne, og der ligger i opdraget, at omlægningen skal ske ad frivillighedens vej, siger Anders Bøge om det, der ligger på den anden side af nytår.
Ikke blot skal de forskellige lodsejere være enige, men området skal også opfylde andre krav, før det kan blive realiseret som en del af Den Grønne Trepart.
Det betyder, at der skal ses på økonomien i det, der skal foretages en forundersøgelse, det skal passe med infrastrukturen og så skal der tages hensyn til de øvrige omgivelser. Det dur for eksempel ikke, at man slukker pumperne i et område, oversvømmer det og samtidig skaber stor risiko for oversvømmelse i et nærtliggende sommerhusområde, forklarer Anders Bøge.
Der er også nogle lovgivningsmæssige barrierer. Ganske mange faktisk, fortæller han. Nogle af dem bliver der arbejdet på at fjerne.
Anders Bøge giver et eksempel fra Ådalsprojektet i Skive, som har været undervejs i mange år.
– En lille del af det område er beskyttet §3-område, som ikke bare må oversvømmes. Men i det projekt vil man kunne få endnu mere §3-natur på sigt, hvis man laver et vådområde. Det er sådan nogle ting, der også skal kigges på i Den Grønne Trepart, forklarer han.
Mens møderne i næste uge er for lodsejerne, vil der mandag 20. oktober være et borgermøde på Skive Kunstmuseum. Her kan man ikke blot se på kunst, men også høre om treparten og om Naturpark Flyndersø – Sønder Lem Vig.
Om treparten:
En del af den grønne aftale er, at cirka 10 procent af Danmarks samlede areal omlægges til natur og skov frem mod 2045.
Det betyder blandt andet, at der skal udtages 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde og 250.000 hektar ny skov.
Derudover skal der være støtte til arealomlægning til blandt vådområder samt støtte til øvrig arealomlægning, herunder vådområder, naturområder og 100.000 hektar urørt skov.
Den lokale trepart består af repræsentanter fra de forskellige kommuner og organisationer i Limfjordslandet.
Hovedopgaven er at udtage lavbundsjord og reducere kvælstofudledningen til Limfjorden. På lavbundsarealer må der derfor kun etableres andre funktioner, hvis de ikke hindrer et lavbundsprojekt på arealet. Det vil sige at naturlig vandstand skal kunne tåles og at dræning ikke er påkrævet for funktionen.
Fra 2028 indføres en klimaafgift på lavbundsjord (40 kr./ton). Afgiften skal ramme de lodsejere, der ikke vil indgå i et udtagningsprojekt, når der ligger en projektaftale for området.