Kunne du tænke dig at opleve Europa-Parlamentet indefra, arbejde med politik, lovgivning og kommunikation samt få et stærkt netværk i løbet af et udfordrende og socialt halvt år i Bruxelles? Så er det muligvis dig, vi leder efter!
SF i Europa-Parlamentet søger tre akademiske praktikanter fra 1. februar 2027 til 16. juli 2027.

Du får arbejdsplads i Europa-Parlamentet i Bruxelles – EU’s politiske hjerte – hvor du får indblik i forskellige politikområder, politiske processer og kommunikation.

Helt konkret får du:

  • Erfaring med konkrete politikområder, forhandlinger samt interessevaretagelse.
  • Stort indblik i arbejdsgangen i Parlamentet, både i Bruxelles og i Strasbourg, samt et godt kendskab til EU’s andre institutioner.
  • Mulighed for at blive en vigtig del af et travlt, men socialt kontor samt kendskab til Den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet.

Da vi har en hektisk hverdag, forventer vi, at du kan bevare overblikket, når der er travlt. Samtidig giver vi dig mulighed for at byde ind med egne forslag til politikudvikling og kommunikation, ligesom du kan præge dit arbejde, så du opnår de kompetencer, du ønsker under praktikken. Vi forsøger at tilpasse opgaverne til det, du synes er spændende. Det kunne f.eks. være: Research inden for politiske områder, skrive udkast til ændringsforslag/politik, bistå ved politiske forhandlinger og udvalgsmøder, mødeforberedelser, bidrag til kommunikationen og vores sociale medier.

Du vil få egne ansvarsområder, som du skal varetage selvstændigt i sparring med og med vejledning fra de politiske rådgivere.

Om den rette kandidat:

  • Du kender en smule til EU, men har lyst til at lære mere.
  • Du er indskrevet på et studie, hvori praktik indgår som en del af uddannelsen.
  • Du brænder for noget politisk og har lyst til at skabe forandring.
  • Du har interesse for – og gerne erfaring med – politikområder som fx beskæftigelse, ligestilling, økonomi og skat, udenrigspolitik, klima, miljø eller menneskerettigheder.
  • Du har lyst til at prøve kræfter politikudvikling og arbejdslivet i EU.
  • Du har en idé om, hvad du gerne vil have ud af praktikken, og hvorfor Europa-Parlamentet og/eller SF er det rette for dig.

Vigtigst af alt er dog, at du har lyst til at samarbejde, er nysgerrig på europæisk politik, og at du har mod på at bidrage til et socialt arbejdsmiljø. Det forventes, at du er tilmeldt en relevant uddannelse og kan få merit for opholdet.

Desuden tilbydes et godtgørelsesbeløb på 1.133 euro om måneden.

Praktikperioden er fra 1. februar 2027 til 16. juli 2027.

Ansøgning, CV og eventuelle udtalelser sendes til Ornella Breschel på mail ornella.breschel@europarl.europa.eu senest den 30. september 2026 kl. 12.00.

Der afholdes samtaler i uge 42.

Blind rekruttering

Ligestilling og mangfoldighed er kerneværdier, og vi har derfor besluttet, at ansættelsesudvalget ikke ved udvælgelse af kandidater, der inviteres til samtale, vil blive præsenteret for ansøgerens navn, køn, alder eller billede.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Eventuelle spørgsmål stilles til rådgiver Ornella Breschel på telefon +32 492 54 26 25 eller +45 31 76 9003

ornella.breschel@europarl.europa.eu