Kun hver tredje i byrådene er kvinde

08-03-2021

Det er en udbredt myte, at Danmark har førertrøjen på hvad angår ligestilling mellem kønnene. World Economic Forum opgør hvert år, hvordan det går med ligestilling på verdensplan, og når det kommer til ”political empowerment”, der måler på antal kvinder i parlamentet, antal kvindelige ministre og antal år med kvindelige statsledere, indtager Danmark lige nu en 17. plads. Alle vores nordiske naboer ligger i top 10. Zoomer man ind på kategorien ”Legislators, senior officials and managers”, står det værre til. Her er Danmark rykket fra en 95. plads sidste år til i år at være nummer 102 på globalt plan. Danmark er det eneste nordiske land, der aldrig er nået over 40 % kvinder i Folketinget. I kommunalpolitik er ikke engang hver tredje byrådsmedlem kvinde og kun 13 ud af 98 borgmestre er kvinder. 

For SF er det et grundlæggende demokratisk problem når kvinder kun udgør godt 1/3 af de politiske processer. Og der er ikke tale om et øjebliksbillede, for der har i Danmark aldrig været ligeså mange kvinder ved beslutningsbordet som mænd. Andelen af kvindelige politikere vokser i sneglefart i både Folketinget og Kommunalbestyrelserne. Hvis vi fortsætter i det nuværende tempo, når vi først 50% om over 100 år. 

Der findes ingen simple forklaringer på, at vi i Danmark stadig har en bundskæv kønsfordeling sammenlignet med vores nabolande. Mange faktorer spiller ind. Dels bliver kvindelige kandidater i højere grad end mænd udsat for seksuel chikane, dels påvirkes vi af kønsstereotype forestillinger fra barnsben og dels har vi at gøre med en selvforstærkende effekt, hvor piger og unge kvinder mangler politiske rollemodeller at se op til. Der skal ruskes op i den gængse forestilling om, hvordan en politiker ser ud, så også piger og unge kvinder kan se, at politik er en farbar vej for dem. 

Vi skal tage handling fordi lige muligheder er en grundlæggende menneskeret og fordi vores repræsentative demokrati bør have beslutningstagere, der reelt afspejler befolkningen. Derudover skaber diversitet i beslutningsprocesser bedre beslutninger. Man vinder heller ikke en fodboldkamp med et hold, der udelukkende består af forsvarere. 

Vi har i Danmark tilsluttet os FN’s Verdensmål, hvori der i Verdensmål 5 står: ”Kvinder skal sikres fuld og effektiv deltagelse og lige muligheder for lederskab på alle niveauer af beslutningstagning inden for politik, økonomi og det offentlige liv.” Ligeledes er vi igennem FN’s Kvindekonvention forpligtet på at ”tage alle passende forholdsregler til at afskaffe diskrimination imod kvinder i landets politiske og offentlige liv.” 

SF tror ikke på, at ligestilling kommer af sig selv. Der skal handling til, hvis vi skal gøre op med den kønsmæssige skævhed. Politiske partier er arnestedet for politisk engagement, og som partier har vi derfor et ansvar for at rette op på den skævhed, der findes. Vi er midt i et kommunalvalgsår, og det er en god anledning til at kigge nærmere på, hvordan vi sætter ind for at vende udviklingen på lokalt niveau. 

Det foreslår SF: 

• Kommunalbestyrelserne bør lokalt tilrettelægge byrådsmøder med blik for forældre med børn. Eftersom kvinder fortsat står for størstedelen af det ubetalte omsorgsarbejde i hjemmet, kan det være udfordrende at passe byrådsmøder ind i ulvetimen. Lokalt bør der tænkes i at gøre arbejdet mere tilgængeligt for kvinder med børn, så som at afholde senere morgen- eller aftenmøder i stedet for eftermiddagsmøder. Der ydes årligt tillægsvederlag på 13.819 kr. jf. Vederlagsbekendtgørelsens § 3, stk 1: ”Til et kommunalbestyrelsesmedlem, der har et eller flere børn under 10 år boende i hjemmet”. Dette tillægsvederlag kan bruges på børnepasning, og kendskabet til tillægget bør derfor øges, ikke mindst i rekrutteringen af kandidater med børn. 
• Alle kommunalbestyrelser skal etablere whistleblowerordninger til ofre for seksuel chikane. Under den sidste valgkamp i Danmark i 2019 oplevede hver femte kvinde seksuel chikane, og en alt for stor andel har siden overvejet at trække sig fra politik. Efterårets vidnesbyrd og underskriftindsamlinger tydeliggjorde endnu engang problemets omfang. Derfor bør der være whistleblowerordninger lokalt, hvor man kan få støtte og hjælp, hvis man har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed. 
• Regeringen skal oprette en pulje til et tværpolitisk mentorprogram og kompetenceudviklingsforløb for at styrke kvinder i politik, som man har gjort i Irland, Tjekkiet, Tyskland og Portugal. Mentorprogrammet skal faciliteres af en ekstern ekspertorganisation på området med det formål at styrke og opkvalificere en række af partiernes udvalgte kvindelige kandidater. 
• Der skal gives støtte til netværksdannelse for kvindelige kandidater lokalt. Vi ved, at der i politik og erhvervsliv eksisterer et såkaldt ubevidst bias, hvor man har tillid til og ”prikker” dem, der ligner en selv. Kvindenetværk med udgangspunkt i et interessefællesskab kan være en vigtig vej til indflydelse. Derfor skal Regeringen sætte penge af til, at en ekstern organisation kan hjælpe lokale partiforeninger, der søger om det, med etablering af netværk for kvindelige politikere. Netværket skal sidenhen blive selvkørende, som der er eksempel på i Guldborgsund. 
• At Ligestillingsministeren med inspiration fra Portugal opretter en landsdækkende kampagne, hvor det op til kommunalvalget 2021 formidles til vælgerne, hvorfor et stærkt repræsentativt demokrati har kvindelige politikere og beslutningstagere. 

Finansiering 

Hvad angår whistleblowerordning er der tale om en udgift, kommunerne muligvis selv kan klare. De resterende forslag vil have begrænsede merudgifter på anslået omkring 10-15 mio. kroner om året over en tre-årig periode mens initiativerne løber. Beløbet foreslås taget fra det finanspolitiske råderum.