Del

SF truer med at forlade forhandlinger om psykiatri – der mangler penge

09-09-2022

SF kan ikke acceptere, at regeringen ikke vil finde penge til psykiatrien. Derfor meddeler Jacob Mark, at SF forlader forhandlingerne, hvis ikke der kommer penge på bordet.

”Jeg har meddelt sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at hvis der ikke kommer penge fredag, giver det ingen mening for SF at deltage i forhandlingerne«, siger partiets gruppenæstformand og børneordfører, Jacob Mark, der sammen med psykiatriordfører Trine Torp møder op til forhandlingerne med et klart ønske om et forpligtende beløb,” siger Jacob Mark.

Det er dybt frustrerende og svært at se, at der kan ske de nødvendige forandringer på ventetider for udredning, afvisning af henvisninger og nedbringelse af genindlæggelser, hvis ikke området får et substantielt løft på mindst 500 mio. kr. på denne finanslov og håndslag om at forpligte hinanden på at finde penge over de kommende ti år.

”Uden forpligtelser og penge er udspillet fra regeringen jo kun intetsigende overskrifter. Det er ret vildt,” siger Jacob Mark.

Samtidig understreger SF behovet for at tænke forebyggelse og børn og unges mistrivsel med ind. SF har tidligere op til forhandlingerne krævet, at flere ministre kom ind over.

”Der er både brug for ressource, men også en anden måde at tænke psykiatri på. For nogle uger siden var 1000 PPR-psykologer ude at slå alarm og komme med gode forslag til, hvordan vi kan sikre at vores børn og unge får det godt. De forslag skal med,” siger Jacob Mark.