Spørgsmål og svar om tech-skat
Hvorfor er det nødvendigt med en techskat?
Tech-giganter betaler generelt lidt eller slet ingen skat i de europæiske lande. Det er blandt andet, fordi vores skatteregler ikke er fulgt med den teknologiske udvikling og har skabt smuthuller for virksomheder, der kan tjene milliarder fra et kontor i Silicon Valley. Tech-giganterne har nemlig ikke en fysisk adresse i f.eks. Danmark– ligesom en bager, en fabrik eller en tøjbutik har – men de tjener stadig masser af penge på os i Danmark og Europa, når vi bruger deres ydelser.
Det smuthul vil vi gerne have lukket, så også tech-giganterne bidrager der, hvor de tjener deres penge.
Hvorfor bringer SF det på banen lige nu?
SF har længe været for en techskat, men under coronakrisen er det blevet endnu mere tydeligt, hvorfor det er nødvendigt. Mens vi har holdt os hjemme for at begrænse smitten, har vi benyttet os af techgiganternes ydelser som aldrig før. Vi streamer film og serier, holder møder over internettet og bruger sociale medier til at holde kontakten. Det giver techgiganterne mere data at sælge og dermed flere penge. De tjener altså på krisen, men slipper udenom at bidrage til fælleskassen, der hvor de tjener deres penge.
Det skaber også unfair konkurrence mellem virksomheder. For mens de store techgiganter slipper uden om at betale skat, bidrager lokale biografer, restauranter og tøjbutikker til statskassen, mens de samtidig kæmper for at holde skindet på næsen, mens Europa er lukket ned.
Hvorfor skal Danmark gå forrest?
I Regeringens forståelsespapir står der, at ”Nye globale tech-giganter bidrager ikke i tilstrækkelig grad til fællesskabet. Når forskellene i vores samfund vokser sig for store, så bliver sammenhængskraften mindre”. Mette Frederiksen sagde også i januar 2019: ”Hvis ikke vi kan blive enige om det her på europæisk plan, så er jeg villig til, at vi går enegang. For eksempel sammen med nogle af de ligesindede lande, der tænker det samme”. Desuden er Danmark ét af de lande i verden, hvor der bliver brugt flest penge per internetbruger på medieannoncer og digitale annoncer.
Derfor er det kun naturligt, at Danmark trækker i førertrøjen og forsøger at samle andre EU-lande i et såkaldt ”forstærket samarbejde” om en techskat på EU-niveau. Sådan et samarbejde har vi for eksempel også om patentdomstolen.
Det kræver mindst ni lande at lave et forstærket samarbejde i EU, men Frankrig, Italien, Østrig, Ungarn, Spanien, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien og Letland har allerede indført en national techskat eller vist interesse for en.
Hvorfor skal den helst laves på EU-niveau?
Jo flere lande, der gør noget sammen, jo stærkere løsning kan vi finde. På den internationale scene er det de store, grænseoverskridende institutioner – som EU – der kan lægge arm.
Jo flere vi er, jo sværere er det også for techvirksomhederne at straffe enkelte lande for at indføre en techskat – for eksempel ved at flytte deres forretning til nabolande eller hæve priserne.
Hvordan snyder tech-virksomhederne fællesskabet?
Den digitale udvikling har gjort det meget lettere for virksomheder at sælge varer og tjenester til forbrugere i lande, hvor virksomhederne ikke er fysisk til stede og derfor ikke betaler normal selskabsskat. Det nuværende internationale selskabs-skattesystem er desværre stadig indrettet sådan, at en virksomhed oftest kun er skattepligtig, der hvor den har en fysisk adresse, og ikke nødvendigvis der, hvor den hiver pengene i kassen.
Det betyder, at udbydere af digitale tjenesteydelser frit kan flytte deres driftssted til lande med lav eller ingen selskabsskat, fordi deres forretning ikke afhænger af fysisk tilstedeværelse, som det er tilfældet med din lokale bager eller boghandel.
For de digitale virksomheder er det altså let at sende pengene rundt mellem datterselskaber, så vores skattekroner i stedet havner i skattely i Cayman Islands, Holland eller Bermuda.
Hvordan skal sådan en tech-skat se ud?
EU-Kommissionen kom allerede med et konkret forslag til en techskat i 2018. Ideen lød på, at techvirksomheder skulle betale en skat på tre procent af deres omsætning, hvis de var over en vis størrelse. En anden mulig model er en ”klikskat”, som er en afgift f.eks. sociale medier skal betale, alt efter hvor meget f.eks. Facebook bliver brugt i hvert land. Vi er generelt åbne over for flere modeller, det vigtigste er, at tech-giganterne kommer til at bidrage.
Hvor meget kan en techskat indbringe?
Ifølge EU-Kommissionen kan en tech-skat som minimum indbringe 37 milliarder kroner årligt. Kan alle EU-landene enes, viser beregninger fra Parlamentet, at den kunne indbringe næsten 75 milliarder kroner årligt.
Risikerer vi ikke bare, at danske virksomheder også skal betale skat i udlandet, så vi mister skattekroner?
Højrefløjen sagde i 2018, at hvis vi beder techgiganterne – som især er amerikanske – om at betale skat i EU, så risikerer vi, at USA sætter skat på europæiske medicinalvirksomheder i USA.
Siden da har mange lande indført nationale techskatter, og det letter presset på Danmark. Derudover løser det heller ikke solidaritetskrisen og techgiganternes frie spil, at vi bare lukker øjnene, fordi vi er bange for, at danske virksomheder også skal bidrage, hvor de tjener penge. Det bidrager tværtimod til det internationale skatteræs mod bunden, som udspiller sig lige nu.
Hvilke danske virksomheder kunne blive ramt af en tech-skat?
Mange lande, der har indført en techskat, har en omsætningsgrænse, så skatten rammer virksomheder med en omsætning på mere end 750 millioner euro international og en vis omsætning nationalt. Hvis en europæisk eller dansk techskat har en omsætningsgrænse på 500-750 mio. euro som de fleste andre lande, er det ikke umiddelbart sandsynligt, at nogen danske virksomheder rammes af skatten. Det nærmeste skandinaviske eksempel er svenske Spotify, som måske kan blive ramt afhængigt af techskat-modellen.
Til sammenligning har den franske techskat en omsætningsgrænse på 750 mio. euro internationalt og 25 mio. euro i Frankrig, og en analyse viser, at den rammer 27 techvirksomheder – blandt andet AirBnB, Alphabet Inc. (Google og YouTube), Amazon, Apple, eBay, Expedia, Facebook, Microsoft, Snapchat og Twitter.
Hvor ligger arbejdet med en techskat lige nu?
Arbejdet er lige nu parkeret i OECD, der har forhandlet med over 130 lande for at finde en fælles, verdensomspændende løsning. Men det arbejde bliver ligesom så meget andet forsinket pga. coronakrisen. Hvor planen oprindeligt var at lande en aftale i midten af 2020 er seneste melding fra OECD, at forhandlingerne skal ind i 2021, før en aftale kan landes.
Indtil da bør et såkaldt ”forstærket samarbejde” gå forrest og alternativt bør Danmark gå enegang.
Kan nye og alternative beskatningsmodeller, a la den vi foreslår for techbranchen, brede sig til andre brancher?
Ja, for SF er det afgørende, at alle virksomheder bidrager med en fair skatteandel. Dele af vores beskatningssystem er ikke fulgt med tiden, og derfor er vi åbne overfor at kigge på nye måder at lave beskatning på.