Del

SF´ere får vigtige poster i Europa-Parlamentet.

13-08-2024

SF fik et virkelig godt valg til parlamentsvalget tilbage i juni måned. Tre mandater kunne vi sende til Bruxelles.

Nu har Europa-Parlamentet konstitueret sig, og der er vigtige udvalgsposter til både Kira Marie Peter-Hansen, Rasmus Nordqvist og Villy Søvndal.

I juni skrev vi i fællesskab Danmarkshistorie. 17,4% af stemmerne gjorde SF til Danmarks største parti for første gang nogensinde. Det er en tillid, der forpligter. Vi skal arbejde benhårdt for et mere grønt og retfærdigt Europa.

Stor politisk indflydelse til alle tre parlamentarikere:

  • Kira, der blev valgets største stemmesluger, kommer til at arbejde med energi, økonomi, skattely og retspolitik. Derudover er Kira blevet valgt som koordinator i økonomiudvalget for Den Europæiske Grønne Gruppe. Økonomiudvalget arbejder med alt fra bankregulering til grøn omstilling.
  • Rasmus skal arbejde med klima, miljø, fiskeri og budgetpolitik. Ramus fortsætter desuden som bestyrelsesmedlem i Det Europæiske Grønne Parti.
  • Villy kommer til at beskæftige sig med udenrigspolitik. Villy skal sidde i Udenrigsudvalget og i Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender.

Kira, Rasmus og Villy er klar til at kæmpe for indflydelse og sikre rødgrønne resultater i Europa-Parlamentet.