SF vil give København tilbage til københavnerne.

I dag oplever op mod 70% af andelskøbere på det frie marked urimelige og ulovlige krav om køb af “løsøre”.

Derfor har vi lanceret en møbelkollektion med møbler, der allerede er blevet handlet under bordet i andelshandler, for at vise hvorfor vores boligudspil om at 25% af nye boliger skal være andelsboliger er vigtigere end nogensinde hvis København skal forblive en by, som alle har råd til at bo i.

Ikke for almindelige mennesker

Almindelige mennesker i dag har svært ved at finde en bolig, de kan betale. Byen bliver langsomt overtaget af kapitalfonde og dyre ejerlejligheder, og det ændrer byens sjæl. At det frie andelsmarked i dag er fyldt med urimelige krav om at tilkøbe værdiløse genstande til astronomiske beløb er kun et lille billede på de forandringer, boligmarkedet har været igennem. Derfor foreslår SF fem ting:

10 mia. kr. til billige boliger

  • Brug Københavns formue via By & Havn til at opkøbe 10.000 boliger over 5 år.
  • Boligerne skal udlejes billigt – uden profit – til almindelige københavnere.

Flere kollegier og studieboliger

  • Få pensionskasser og fonde til at bygge nye kollegier.
  • Gør det lettere at bygge på lofter og tomme grunde.

Stram kontrol med Airbnb

  • Kun udlejning af egen bolig, max 35 dage om året.
  • Platforme som Airbnb skal automatisk indberette udlejninger.

Flere andelsboliger – stop kapitalfonde

  • Mindst 25 % andelsboliger i nye lokalplaner.
  • Gør det nemmere at omdanne udlejningsejendomme til andelsboliger.

Flere og hurtigere almene boliger

  • Styrk samarbejdet med boligorganisationer.
  • Hæv statens rammebeløb, så almene boliger faktisk kan bygges.

Læs meget mere om SFs boligpolitik her