Stiller op til byrådet i Nyborg

Jeg er 68 år, selvstændig og formand for Multihuset i Herrested/Måre. Jeg stiller op for SF, fordi jeg vil være med til at sikre børnene, de ældre – og et Danmark med mere social retfærdighed.

Jeg har i mange år været socialdemokrat – men i dag finder jeg hjemme i SF, hvor fællesskabet og omsorgen stadig er det centrale. Jeg stiller ikke op for at gøre karriere. Jeg stiller op, fordi det er nødvendigt.

MÆRKESAGER

👶 Børnene først – ikke sidst
Alle børn fortjener en tryg start på livet. Derfor kæmper jeg for:
– Flere pædagoger i daginstitutionerne
– Mere tid til den enkelte i skolerne
– Fritidstilbud, der favner alle børn – også dem med det svært

👵 En værdig alderdom
Vores ældre skal ikke reduceres til et nummer i et skema. Jeg vil arbejde for:
– Tid og omsorg i ældreplejen – ikke bare minuttyranni
– Ordentlige forhold for de ansatte
– Flere aktiviteter og fællesskaber for ældre i nærområderne

⚖️ Mere social lighed – i hele Danmark
Uligheden stiger. Det slider på tilliden – og på fællesskabet. Jeg kæmper for:
– Lige adgang til sundhed og velfærd – uanset indkomst
– En boligpolitik, hvor almindelige mennesker også kan bo
– En grøn omstilling, der ikke lader regningen lande hos de fattigste

Jeg kommer ikke fra en partikontorbaggrund. Jeg har arbejdet. Jeg har været frivillig. Jeg har lyttet til mennesker og jeg ved, at hvis vi ikke passer på hinanden – så går det galt.

Stem på én, der kender hverdagen – stem personligt d. 18. november