2. Ældre og Omsorg
Vi ønsker en kommune, hvor alle ældre skal have adgang til basal hjælp og hvor ingen ældre
overlades til tilfældighederne. Omsorg skal ikke være noget som måles i minutter, men noget som
mærkes i hverdagen. Vi vil sætte de ældre og vores omsorgspersonale i centrum med udgangspunkt i
nærvær, inddragelse og tryghed. Det er samfundets ansvar at sikre en værdig hverdag for alle – også
dem uden økonomisk overskud og et stærkt netværk, så det skal vi som kommune leve op til.
– Vi vil skabe reelt selvstyrende teams, for at forbedre ordningen med de faste teams i
hjemmeplejen, ved i højere grad at give medarbejderne indflydelse og styrket faglighed i det
daglige arbejde.
– Vi vil sikre en normeringsstandard på vores plejecentre, så der er nok varme hænde til at
tage hånd om beboerne. Der skal altid være uddannet personale til stede, også i
ydretimerne.
– Vi vil have fokus på gode praktik- og introduktionsforløb for nye, og særligt nyuddannede
medarbejdere, så vi optimerer vores muligheder for rekruttering og fastholdelse af
omsorgspersonale.
– Vi vil sørge for, at der er bedre muligheder for opkvalificering, efteruddannelse og
supervision inden for ældreområdet. Vores personale skal opleve, at der er mulighed for at
udvikle sig inden for deres fag. På den måde kan vi bedre kan fastholde medarbejderne.
– Vi vil sikre større fokus på kerneopgaven ved at begrænse de bureaukratiske arbejdsopgaver
mest muligt. En bedre administrativ understøttelse af vores plejepersonale skal sikre, at der
er bedre tid til at varetage omsorgsopgaverne.
– Vi vil bibeholde og udvide ordningen med ungarbejdere i ældreplejen. Det skal mindske
ensomhed og skabe bedre trivsel for de ældre, og det skal være med til at øge interessen for
at flere uddanner sig indenfor omsorgs- og plejeområdet.
– Vi vil begrænse brugen af private aktører. Vores omsorgs- og plejesektor skal ikke være en
kilde til profit. Vi skal derimod sikre, at midlerne bliver på området, der hvor det giver bedst
mening og skaber de bedste forudsætninger.
– Vi vil sikre, at kommunens demensindsats er dækkende og lever op til de behov som både
ramte og pårørende har, både i forhold til individuel rådgivning, støtte, omsorg og pleje samt
specialiserede plejecentre.
– Vi vil sørge for at forvaltningen er tilgængelig for kommunens ældre og deres pårørende ved
at sikre udvidede åbningstider, assistance til betjening af digitale løsninger samt målrette
kommunikation til ældre, som har svært ved at omstille sig.
5
– Vil vil gøre det nemmere at inddrage frivillige i opgaver, der ikke direkte vedrører de
professionelle opgaver og kernevelfærden, som en vigtig kilde til et bedre socialt miljø samt
en uvurderlig hjælp til opgaver som den offentlige hjælp ikke understøtter.
– Vi vil sikre et bedre samarbejde på plejecentrene mellem kommune, pårørende og frivillige,
ved at kommunen skaber rammer for at facilitere dette samarbejde og dermed skabe en
bedre dialog mellem parterne.
– Vi vil arbejde for at sikre en vifte af tilgængelige mødesteder og aktivitetstilbud for de ældre,
som kan være med til at forebygge ensomhed. De tilgængelige tilbud skal drives på en
økonomisk fornuftig og bæredygtig måde.
