Se Bent Iversen tale på landsmødet d 30 marts 2019:

Tale på SFs landsmøde 30. marts.
SF er kommet med et udspil til en mere fleksibel budgetlov, der ikke sætter
begrænsninger via servicerammer, så de kommuner, der har en stor
kassebeholdning kan få lov til at bruge disse penge til at give deres borgere mere
velfærd. Fint og godt forslag.
SF har også foreslået, at der indføres minimumsnormeringer i daginstitutioner. Også
rigtig godt forslag.
Men det med mere fleksibel budgetlov nytter ikke rigtig noget i min fattige
kommune Haderslev, og nok heller ikke i Tonnis fattige Langeland – ja nok ikke
noget i et godt stykke over halvdelen af landets kommuner.
Da er situationen nemlig ikke den, at vi har penge i kassen, som vi ikke må bruge. Da
er situationen, at vi ingen penge har, at vi gennem de senere år har gennemført
besparelser og nedskæringer på både børne og ældreområdet – og nok skal til det
igen her i 2019 og 2020.
Vi mangler simpelthen penge i kommunen til at kunne fastholde normeringerne i
daginstitutioner og til at kunne fastholde bare et minimum at pleje og rengøring i
vores hjemmepleje. Vi har skåret ind til benet i ældreplejen, daginstitutionsområdet
og skoleområdet. I min kommune har flertallet nu også taget fat på besparelser i
forhold til udsatte børn og unge. Vi er nødt til at have flere penge ud i vores
kommuner for at kunne blot bevare det nuværende ikke særlig prangende
serviceniveau.
Derfor vil en justering af budgetloven kun medføre, at de rige kommuner kan hæve
serviceniveauet, og uligheden i forhold til de fattigere kommuners velfærd bliver
endnu større.
Derfor skal SF i samme åndedrag også sige udligningsreform, hvor vi får en anden
udligning mellem kommunerne og dermed også skaber større lighed mellem dem.
Og igen i samme åndedrag skal SF sige: Flere penge til kernevelfærd ude i
kommunerne – især den fattige halvdel.
Jeg ved, at det er hele tre ting i samme åndedrag – og kan man det. Ja, når man
tager en dyb indånding og er i besiddelse af SFs mange kompetencer – og det er tre
ting af samme sag, som hænger uløselig sammen.

Nu viser jeg, hvordan det skal gøres:
Lad os få en mere fleksibel budgetlov samtidig med en mere retfærdig udligning
mellem kommunerne og send flere penge til den fattigste halvdel af landets
kommuner.
Det her skal have hovedprioritet i en kommende folketingssamling. Hvis SF formår at
få det gennemført, så siger både børnene, de ældre og de kommunale
medarbejdere, som knokler inden for disse områder – mange gange tak.
Det gør jeg også.

 

Nyhedsbrev fra Byrådsmedlem Bent Iversen (SF).
Marts 2019.

Byrådsmødet blev indledt af borgmesteren med den oplysning, at han havde aftalt med socialdemokratiets gruppeformand, at man ville stræbe efter, at Byrådsmøderne blev af kortere varighed. Et forsøg på at få medlemmerne til at tale noget mindre. Begrundelsen var, at de lange møder afskrækker folk fra at komme og høre på eller følge mødet på TV. Jeg er ikke en del af den aftale, så derfor meddelte jeg, at mine taler har den længde de skal have, og det bliver der ikke ændret på.
Afholdelse af Grundlovsceremoni. Bag overskriften ligger, at Byrådet skulle tage stilling til, hvordan den forkætrede lov om statsborgerskab skal udmøntes i Haderslev Kommune. Støjberg har under stor indflydelse af DF fået gennemført, at det i fremtiden er kommunerne, der to gange årligt skal overrække beviset for statsborgerskab til de udlændinge, der har opnået det. Der skal gennemføres to ritualer. Den ene er underskrift på en erklæring til opnåelse af statsborgerskab. Den anden er det famøse håndtryk, der i loven er detaljeret beskrevet – håndflade mod håndflade uden handske. Skulle én nægte at give hånd, så skal kommunen anmærke dette, og så kan konsekvensen være, at man nægte statsborgerskab.
Jeg udtalte min fordømmelse af lovens vedtagelse og kaldte indførelse af et håndtryk, som krav for at få statsborgerskab, et lavpunktet i dansk lovgivning. Men for at minimere risikoen for, at det er et manglende håndtryk, der bliver skyld i, at man ikke opnår statsborgerskab, stillede jeg forslag om, at ceremonien skulle forestås af borgmesteren og et byrådsmedlem af modsatte køn end borgmesteren. Det forslag fik tilslutning af Enhedslisten og socialdemokratiet – dog undtaget den socialdemokratiske gruppeformand og yderligere et medlem i soc.dem. Bagefter kom et forslag fra socialdemokratiet til afstemning. Det gik på, at ceremonien skulle varetages af borgmesteren eller borgerservice. Det stemte jeg også for, men igen nedstemte det borgerlige flertal forslaget. Bagefter vedtog de så, at ceremonien forestås af borgmesteren. Nu må vi spændt vente på om der i Haderslev kommer et eksempel på en ansøger, der ikke vil give hånd til borgmesteren. Ikke overraskende var DF de mest varme tilhængere af håndtrykket. Skam tage dem.
Borgerdrevne forslag. Det var mit forslag fra januar mødet, som havde været en tur rundt i økonomiudvalget. Flertallet her havde henvist forslaget til behandling i forbindelse med budgetlægning for 2020. Årsagen var, at det vil koste kr. 82.000 det første år (primært implementering af IT-løsning) og 27.000 efterfølgende år.
I min tale stillede jeg mig tvivlende over for om de positive tilkendegivelser forslaget fik i januar fra stort set alle nu var alvorlig ment. Udgiften svarer nemlig til 0,022 promille af kommunens
2
samlede budget. Jeg havde derfor vanskelig ved at se, at det var et særskilt økonomisk problem af
en sådan karakter, at det skal fylde i budgetforhandlingerne.
Jeg ligestillede det med, at så skal vi også drøfte slikskålene, som altid er til stede på
udvalgsmøderne. Endelig anbefalede jeg de borgerlige politikere at få tjekket deres skostørrelse,
da de tilsyneladende går i for små sko.
Jeg pointerede også, at hvis forventningen er, at det forslag alene får SF til at gå med i et
budgetforlig, så bliver man skuffet.
Forslaget om at indføre borgerdrevne forslag nu fik tilslutning af socialdemokratiet og
Enhedslisten – ja og SF selvfølgelig. Efterfølgende stemte vi alle for, at forslaget nu tages op ved de
kommende budgetforhandlinger. Det kan således tidligst blive indført fra årsskiftet.
Økonomisk handleplan for det børnesociale område.
Det børnesociale område har i 2018 haft et stort merforbrug på 18 mio. i forhold til budgettet.
I 2019 forventes et merforbrug på 16 mio. Området dækker over anbringelser af børn uden for
hjemmet eller andre særlige tilbud til udsatte børn, hvor hjælpen og støtten gives i eget hjem.
Det kunne f.eks. være mentorstøtte over for unge med angst.
Handleplanen indeholdt en lang række besparelsesforslag, der samlet betyder ringere kvalitet i
forhold til indsatsen for disse børn og unge. Overraskende havde Enhedslisten stemt for
handleplanen i både Socialudvalget og Økonomiudvalget, hvor de er repræsenteret hvert sit sted
af deres medlemmer. Den beslutning kom de til at fortryde.
Jeg talte nemlig dunder imod handleplanen. Her er blot et par eksempler på, hvad den indeholdt:
– Sags antallet er i dag 1081 – det skal ned på 850.
Over 200 børn skal altså ikke længere være en sag og dermed ikke have den hjælp og
støtte de får i dag. Hvordan skal de udvælges?
– I dag er der anbragt 40 børn på opholdssteder. Det skal ned på 20.
Halvdelen af anbragte børn på døgninstitutioner skal altså ikke længere anbringes.
Er alternativet virkelig, at de skal tilbage til det hjem, der tidligere har vist, ikke at kunne
håndtere forældrerollen.
– Antallet af plejefamilier skal reduceres.
Igen skal børn ikke længere anbringes uden for eget hjem.
Er det rimeligt over for børnene? Mon ikke de er i familiepleje, fordi det fagligt er vurderet,
at det er det bedste for dem.
– Øget pres på private opholdssteder, så de leverer billigere.
Også et udtryk for ønske af forringet kvalitet.
Der er flere eksempler i handleplanen, men retningen er tydelig. Færre sager, billigere tilbud,
ringere kvalitet. SF vil ikke være med til, at de mest udsatte børn og unge skal være spare objekter.
I debatten blev det fra Venstre fremført, at det i dag nok var for let at få hjælp og støtte, og at man
blev for længe i systemet. Min oplevelse er det modsatte. Der skal ofte kæmpes for at få den
ønskede og nødvendige hjælp.
Enhedslisten stemte nu selvfølgelig også imod handleplanen samen med SF.
Alle andre stemte for den.
3
Masterplan for Jomfrustien.
I 2014 vedtog Byrådet en masterplan for udvikling af hele Jomfrusti området. I planen indgår også,
at netop dette område i fremtiden vil være mest udsat for oversvømmelse i forbindelse med
regnskyl og høj vandstand i havnen. Det er således også et klimatiltag.
Byrådet skulle nu atter bekræfte, at det er den plan vi går efter at få gennemført.
I planen indgår, at hele den vestlige del af Jomfrustien (incl. parkeringspladsen) skal omdannes til
grønt område med små vandbassiner, som også skal opfange evt. oversvømmelsesvand. En stor
del af bygningerne i området er ejet af private, så der skal en lang række forhandlingerne til med
dem – og evt. opkøb fra kommunens side. Nybyggeri skal for 85 % vedkommende være af private
investorer – herunder også boligselskaber. Mens kommunen primært skal tage sig af anlæg af
grønt område, veje, fortove, kloakering m.v. og evt. et parkeringshus. Sidstnævnte er dog skubbet
til hjørne i første omgang. Den kommunale udgift er forventet omkring 200 mio. og kan for
80 – 90 % vedkommende lånefinansieres.
Jeg er tilhænger af projektet. Det vil give området et tiltrængt løft og binde byen bedre sammen
helt ned til havnen. Der er mange ting, der skal falde på plads, og det vil tage mange år, men nu er
retningen udpeget – så må det gennemføres i takt med, at kommunen har råd og private
investorer bliver interesseret i at deltage. Et enigt Byråd står nu bag projektet.
Gå ind i dagsordenen på kommunens hjemmeside og se diverse bilag med tegninger – så I kan få
indtryk af, hvordan det kan blive.
Parkeringskontrol.
Haderslev er med i et fælles parkeringskontrolmyndighed – P-Syd – som administreres af
Sønderborg kommune. Tidligere skulle kommunen aflevere 50 % af parkeringsbødeindtægten til
staten. Det er nu blevet ændret, så staten skal fremover have 70 %. Det betyder, at hver p-vagt
skal udskrive 4 bøder mere hver dag (fra 11-15) for, at det kan dække deres egen løn.
Sagen drejede sig nu om, om samarbejdet med P-Syd skal opsiges og erstattes af en løsning med
politiet. Hvilket i praksis vil sige, at de forskellige tidsbegrænsninger for parkering ikke får
betydning, da politiet ikke har ressourcer til at kontrollere, at de bliver overholdt.
Det indgik også i debatten, at der visse steder var tidsbegrænsning på parkering uden grund, da
der altid er ledige pladser. Det gælder f.eks. Rådhuscentret i Vojens.
Enhedslisten og socialdemokratiet ønskede fortsat samarbejde med P-Syd, mens de borgerlige
ønskede en anden løsning. Måske med politiet eller måske med forretningernes vagtfolk.
Sidstnævnte bliver nok ikke aktuel. De har ikke den formelle bemyndigelse til det
SF ønsker at begrænse antallet af biler i bycentrum, men vi ønsker ikke at benytte striks
p-bødesystem til at opnå dette.
Jeg citerede Lenin, der sagde, at tillid er godt, men kontrol er bedre.
Det, sagde jeg, har vi en variant af i SF: nemlig at tillid er godt, indtil folk har bevist, at kontrol er
nødvendig.
Jeg talte for, at vi i højere grad skal appellere til folks samvittighed og selvdisciplin på parkeringsområdet.
Måske naivt – men det er min opfattelse, at vi i Haderslev er rimelig godt dækket ind
med P-pladser. Langtidsparkering på centrale pladser bør ikke blive det store problem.
Jeg endte altså med at stemme sammen med de borgerlige og imod Ø og Soc.dem. Aftalen med Psyd
udløber ved årsskiftet, så vi har et lille år til at finde en alternativ løsning.
4
Fjernelse af beskyttet dige.
Det sker fra tid til anden, at en borger fjerner et historisk og fredet dige.
Formanden for Udvalget for Plan og Miljø har gjort det. Nu er der en sag, hvor en kvinde i Fjelstrup
i forbindelse med bygning af et nyt hus, har fået en anlægsgartner til at fjernet et 80 meter langt
dige på ca. 0,8 meters højde og 4 meters bredde.
Det havde Museum Sønderjylland opdaget. Det borgerlige flertal ville give dispensation, mens
soc.dem., SF og Enhedslisten ville have hende til at genoprette diget.
Selvfølgelig vandt de borgerlige afstemningen.
Det er imidlertid ikke sidste ord i sagen. Museum Sønderjylland vil anke sagen til Naturklagenævnet,
som vil omgøre dispensationsafgørelsen. Så diget skal genopføres, når afgørelsen
kommer fra dem.
Byrådsmedlems klage over afslag på sagsindsigt.
Den fortsatte saga, omkring byrådsmedlem for Enhedslisten Mogens Rerups konflikt med især
Jobcentrets ledelse – direktøren for området – og kommunaldirektøren, nåede for første gang helt
frem til Byrådet.
Rerup havde klaget over, at han ikke kunne få sagsindsigt i, hvilke fem medarbejdere der går til
psykologsamtaler, grundet at Rerup har kritiseret dem for uduelighed og umenneskelig
sagsbehandling.
Rerup blev til at begynde med helt efter bogen erklæret for inhabil, så han forlod salen.
Ikke mange tog ordet, men det gjorde jeg. Jeg startede med at pointere, hvad vi ikke skulle
behandle. Nemlig hvordan kommunen behandler ledige, syge osv. Heller ikke om der skal
anlægges civilt søgsmål mod Rerup eller om han skal politianmeldes for ærekrænkende udtalelser
om kommunale medarbejder og ledere.
Vi skulle alene tage stilling til om Rerup skal have udleveret navnene på de fem medarbejdere,
som i dag går til psykolog grundet ham.
Jeg startede med at kritisere, at det i det hele taget bliver omtalt i en dagsorden, at fem
medarbejdere går til psykolog. Det er indiskret over for medarbejderne og uden betydning i den
overordnede sag. Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at selvfølgelig skal deres navne ikke
udleveres. Skulle det komme til en retssag, hvad jeg ikke tor på, så må retten omgøre om de skal
være vidner.
Hele Byrådet stemte for at afvise at give sagsindsigt – dog undlod Enhedslistens andet medlem at
stemme.
Sals af grund på havnen.
Normalt kan jeg ikke skrive om lukkede dagsordenspunkter, men her er en undtagelse, da der blev
holdt stort pressemøde om sagen dagen efter Byrådsmødet.
Et konsortium, med Sten Skallebæk i spidsen, har købt en grund på havnen ved Honnørkajen.
Prisen må jeg så ikke nævne. Det planen, at de vil bygge et privat boligkompleks med 50 boliger i
12 etager med havneudsigt og 96 almennyttige boliger i 4-8 etager. Den høje bygning bliver 10
meter højere end domkirken.
Der skal nu udarbejdes lokalplan og nabohøring. Men ingen tvivl om, at køberne af grunden har
forventning om, at kommunen kører lokalplanen igennem Byrådet.
Jeg stemte for salget af grunden, men tog forbehold over for, hvordan jeg ville forholde mig til
5
lokalplanen. Jeg vil gerne høre, hvad naboerne til byggeriet siger. Det bliver en noget voldsom høj bygning, der måske snupper lidt vandudsigt fra nogle andre.
Lidt diverse. Lige et par andre ting:
– Det er nu besluttet, at eleverne rykker ud af pavillonerne og tilbage til Sdr. Otting skoles ungeunivers på Kløvermarken efter påske. Alle undersøgelse viser, at nu skulle indeklimaproblemerne være udryddet. Skolebestyrelsen har bakket op om beslutningen.
– 60 mio. skal 2019 budgettet reduceres med. Den opgave skal løses inden udgangen af maj. Baggrunden er stort merforbrug på socialområdet, ældreområdet og sygehusbehandling + diverse andre forhold. Da 85 % af et kommunalt budget er løn – så vil det ikke kunne undgås at betyde afskedigelser. Anlæg vil givetvis også skulle aflyses/udsættes. Jeg kan allerede på nogen af de forslag, der begynder at komme på bordet se, at SF ikke kommer til at stemme for en række af forslagene. Nedskæring på hjemmehjælp og plejehjem – nej det kan SF ikke gå med til. Igen beviser det, at det var godt, at SF ikke gik med i budgetforlig, så havde vi været lidt bundet til også at deltage i besparelsesmassakren.
– Selv om der blev afsat flere penge til skoleområdet i 2019 og 2020 til at øge rummeligheden og få færre børn i specialtilbud, så tyder det på, at der skal afskediges lærere. 9 er tallet lige nu. Det skyldes et fald i børnetal – dels et almindeligt antalsfald, men også et større skift over til privatskole. Det betyder, at kommunen skal aflevere et beløb pr. barn til privatskolen – det beløb skal tages ud af det samlede budget for skolerne. Disse to forhold alene betyde ca. 8 mio. mindre til skolerne i skoleåret 2019-2020. Dertil kommer et par andre mindre forhold omkring lønstigninger og -regulering.
Det har selvfølgelig givet debat, da hele området er blevet givet det indtryk, at nu fik de flere penge, men det gør de så alligevel ikke, men det skal altså sammenholdes med, at de også får færre børn.
Der er lagt op til, at Sdr. Ottingskole og Lagoniskole begge bliver delt op i to selvstændige skoler, således at deres ungeuniverser bliver helt selvstændige skoler med egen ledelse og egen skolebestyrelse. Vi afventer nu høringen af skolebestyrelserne, hvad de siger til det forslag.
Næste nyhedsbrev kommer i slutningen af april.
I er fortsat velkommen til at kommentere Nyhedsbrevet – eller i øvrigt kontakte mig, hvis I har spørgsmål. Ligesom jeg igen minder om, at I kan se hele Byrådsmødet via kommunal TV på kommunens hjemmeside – både live – eller når som I helst I har tid.
Bent Iversen
iver@haderslev.dk
tlf 21 70 60 11

 

Se Bents læserbrev januar 2019:

Udsatte børn og unge skal ikke være spareobjekt.

Byrådet vedtog på sit møde i tirsdags en økonomisk handleplan for det børnesociale område. SF
stemte imod handleplanen, da vi mener, at den er udtryk for en forringelse af serviceniveauet på
området.
Baggrunden for handleplanen var et merforbrug på 18 mio. i 2018 i forhold til det budgetlagte og
forventet merforbrug i 2019 på 16 mio. Det fremgår af handleplanen, at serviceniveauet skal
tilpasses. Det er den pæne beskrivelse af, at der skal spares og ske forringelser.
I dag er sagsantallet på det børnesociale område 1081. Handleplanen anfører, at det skal nedbringes
til 850 – det betyder, at over 200 børn fremover ikke skal være en sag, hvilket betyder, at de ikke
skal have den hjælp, som det børnefaglige personale ellers har bevilget. For det er næppe tilfældet,
at vi har haft over 200 børn som helt ubegrundet har fået en støtte, som de ikke burde have haft.
I dag er der 40 børn på private opholdssteder. Det antal skal nedbringes til 20. Med et snuptag
udpeger handleplanen 20 børn, som ikke længere skal være anbragt. De har næppe heller været
anbragt uden for eget hjem uden, at der har været en god socialfaglig grund til det.
Antallet af plejefamilier skal reduceres. Konsekvensen er, at nogle børn fremover ikke kan komme i
familiepleje – selv om det er vurderet, at det ville være det rigtige tilbud for børnene. Det er blot
nogle af eksemplerne i handleplanen. Det samlede billede peger kun i en retning: Der skal spares,
og det vil få konsekvenser for de udsatte børn og unge – den hjælp og støtte de har brug for vil blive
af ringere kvalitet eller helt forsvinde.
I debatten i Byrådet blev det fremført, at det måske var blevet for let at få hjælp, og at nogen måske
blev i det sociale hjælpesystem længere end nødvendigt. Min oplevelse er, at det ofte er lige modsat.
Det kan være en kamp at få den nødvendige hjælp og støtte.
Jeg respekterer, at kommunen fattes penge, men jeg respekterer ikke, at det er de mest udsatte børn
og unge, der skal gøres til spareobjekt.

 

Se også Bent Iversens klumme om flygtningeretorikken:

Flygtningeretorikken skal modsiges.

Prøv at tænke ca. 10 år tilbage i tiden. Mindes du hvordan talen var om flygtninge og indvandrere?
Dansk Folkeparti talte selvfølgelig også dengang om at lukke grænsen, så vi kunne forhindre
flygtninge og asylansøgere til at komme til Danmark. Men stort set alle andre var enige om, at
Danmark skulle påtage sig sin del af den internationale forpligtigelse og tage imod mennesker på
flugt for krig og forfølgelse. Når de så havde fået opholdstilladelse, så skulle de selvfølgelig
integreres i samfundet. De skulle deltage i uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. Det var lige der
hvor finanskrisen holdt sit indtog og ledigheden eskalerede.
Sådan er holdningerne ikke mere hos det store flertal i folketinget. Nu skal flygtninge ikke
integreres – de skal sendes hjem igen hurtigst muligt. Derfor har integrationsydelsen skiftet navn
til hjemsendelsesydelse. Samtidig er den laveste ydelse man kan få i Danmark yderligere blevet
reduceret med kr. 2000 om måneden. Flygtninge og deres børn skal virkelig mærke, at de ikke er
velkommen her, og at de kun er her på midlertidigt ophold. Her efterlades intet håb for fremtiden.
Vi er os selv nok – og det er i en tid med højkonjunktur og minimal ledighed. Mange virksomheder
efterspørger arbejdskraft.
Sådan har holdningerne og retorikken ændret sig markant i løbet af de seneste 10 år. Alle
borgerlige partier taler og tænker sådan og socialdemokraterne forsøger ihærdigt at være endnu
mere flygtningefjendsk og strammeragtig. Der er virkelig trængsel på den politiske flygtninge
strammerfløj. Og påstår disse politikere: Befolkningen ønsker det sådan.
Gør befolkningen så virkelig det. Jeg påstår, at det er ikke politikerne, der har indrettet efter
folkets ønsker og holdninger. Det er politikerne som har besnakket befolkningen til at tro på
påstanden om, at flygtninge er årsagen til, at vi ikke har råd til bedre ældrepleje, at vi ikke har råd
til at bruge flere penge på daginstitutioner, skoler m.v., at vi ikke har råd til at forbedre forholdene
på sygehusene – fortsæt selv listen. Det er politikerne der har skabt det fjendebillede af flygtninge.
Men flygtninge er ikke landets fjende og årsag til ulykkerne. De kan tværtimod være med til at
sikre vores fremtidige velfærd, hvis vi satser på deres uddannelse og på at få dem i job. De skulle
hellere se på, hvordan bankerne har ladet millionerne forsvinde ud af landet. Hvordan Skat har
gjort det samme. Hvordan storkapitalen slipper af sted med ikke at betale skat. Der forsvinder
velfærd for vores mest udsatte borgere ud af landet.
Det er på tide at modsige denne retorik og dette fjendebillede. Det kan vi også benytte den
kommende folketingsvalgkamp til. Hele den borgerlige fløj og socialdemokratiet skal opleve, at
folket ikke godtager det billede de tegner af flygtninge. Jeg håber, at mit eget parti SF klart og
utvetydigt går til kamp mod disse fremmedfjendske holdninger og den deraf affødte retorik.
Jeg håber, at mange danske vælgere med deres stemme viser, at danskerne ikke er, som de
fremmedfjendske politikere forsøger at fremstille os. VI er mange, der gerne tager imod flere
flygtninge her i landet.
I Madrid har i lang tid på det kommunale Rådhus hængt et banner, hvor der står: Refugees
welcome. Det bør Danmark også sige.

.