SF går forrest for kvinder i politik
Siden 1970’erne har SF været blandt de mest ligestillede partier i Danmark – både i organisationen og blandt de valgte. Det er vi stolte af. Og vi mener, det forpligter.
Derfor har SF deltaget i et banebrydende projekt sammen med seks andre danske partier og internationale partnere. Målet er klart: Flere kvinder skal have reel indflydelse i lokalpolitik – herhjemme og ude i verden.
For at styrke indsatsen har SF bedt Kvinderådet analysere, hvad vi kan lære af vores egen historie, og hvordan vi kan blive endnu bedre til at fremme ligestilling og mangfoldighed lokalt.
Analysen bygger på interviews med kandidater og byrådsmedlemmer, historisk materiale, SF’s egne dokumenter samt ny statistik. Resultatet er en række klare anbefalinger, vi vil bruge aktivt i vores arbejde for et mere lige repræsenteret demokrati.
Her på siden kan du både læse analysen og en engelsk pjece, der er produceret, så vi kan kommunikere arbejdet til vores internationale partnere.
Herunder er desuden en video om arbejdet.