Del

Praktikant i teamet for SFs formand Pia Olsen Dyhr

Synes du, at politik, politisk kommunikation og sociale medier er toppen og trives du samtidig med organisatorisk og administrativt arbejde? Så er det måske noget for dig at blive praktikant i det team, der arbejder for at få hverdagen til at glide for SF’s formand Pia Olsen Dyhr og fremme hendes virke.

Dagligdagen foregår i politikkens hjerte på Christiansborg, hvor du får indblik i politiske processer og formandens virke.

Vi har en hektisk hverdag, hvor der ofte er mange bolde i luften. Vi forventer derfor, at du kan bevare overblikket, når der er travlt. At du kan tage fat på administrative og praktiske opgaver mens vi også giver dig mulighed for at byde ind med egne forslag til Pias virke som formand med udarbejdelse af f.eks. opslag til sociale medier, debatindlæg m.m. Du får mulighed for at præge dit arbejde, så du opnår de kompetencer, du ønsker under praktikken.

Du kommer til at indgå i et team, der arbejder for Pias virke som formand for SF: Pias personlige assistent, SF’s pressechef og kommunikationsmedarbejdere. Din daglige leder vil være Pias personlige assistent.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra idé til handling og hvor du får stort ansvar. Det er ikke et krav, at du tidligere har arbejdet partipolitisk, men en fordel, hvis du har kendskab til politisk arbejde og politisk kommunikation, så længe du har mod på en stejl læringskurve.

Vi lægger vægt på, at du har politisk drive og engagement. Du er god til at researche på internettet og besvare mangeartede henvendelser fra borgere, følgere på sociale medier m.m. Du har desuden en grundlæggende forståelse for politik og kommunikation. Du kan organisere, planlægge og tage fat på administrative opgaver. Du forventes have en hurtig og sikker hånd, når det kommer til skriftlige produkter og du kan både arbejde selvstændigt og efter instruktion, afhængigt af, hvad der er brug for den enkelte dag.

ANSØGNING OG YDERLIGERE OPLYSNINGER

Du vil som praktikant tage aktivt del i at anvende og udvikle dine kompetencer. Derfor vil du løbende få faglig feedback på dit arbejde. I SF lægger vi vægt på, at du som praktikant er studerende og ser praktikforløbet som en naturlig del af din uddannelse. Det er derfor et krav, at du kan få merit for tiden i SF’s Folketingsgruppe. Praktikken er for et semester med start i februar 2021. I begyndelsen af perioden vil der være et kort introforløb med indføring i de praktiske og politiske processer. Praktikken er ulønnet, men der er mulighed for, at der kan ydes en økonomisk erkendtlighed på op til 3000 kr om måneden for indsatsen under praktikopholdet.

Send en kortfattet ansøgning samt CV til jens.andersen@ft.dk så snart som muligt.
For yderligere information er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Jens Andersen på tlf 3337 4487.

At vi ikke kan redde alle i hele verden, må aldrig blive en undskyldning for ikke at redde nogen. Selvfølgelig kan Danmark tage kvoteflygtninge.

Pia Olsen Dyhr
Formand

Den gode nyhed er, at vi kan gøre noget. Men vi skal gøre nok, og vi skal gøre det nu.

Pia Olsen Dyhr
Formand