;

Skal Jorden virkelig blive til en slumplanet?

Både i Danmark og globalt er naturen under ekstremt pres fra menneskerne. Det er på tide at gå en anden vej. Her er SF's bud på, hvordan vi kommer videre og sikrer Danmarks grønne fremtid.

Pia Olsen Dyhr er formand for SF.
Trine Torp er miljøordfører for SF.
Margrete Auken er medlem af Europa-Parlamentet for SF.

Margrete Auken v Roskilde Fjord MAJ 2018 foto William Vest-Lillesoe-56LOW.jpg

KORT EFTER at det fremskudte dige i Vadehavet var påbegyndt og en ordentlig bid af det enestående naturområde Vadehavet var taget, skrev digteren Thorkild Bjørnvig digtet ' Randområder' om, hvad der truer os, når ødelæggelserne af den natur, der ikke er umiddelbart nyttig for os, tager fat.

Digtet blev offentliggjort her i avisen 23. november 1980 under titlen ' Al den fortræd' og begynder: »Hvis vi kunne forstå det, hvis vi kunne forstå det,/at den fortræd vi gør ved randen af vores tilværelse,/dér hvor alt slipper op og alt begynder,/gradvist æder sig som en pest igennem den«. Digtet slutter: »derude i ødelagte /livsreservoirer, tilblivelsessteder - /derude begynder uopretteligt/Jordens nedskrivning til slumplanet«. Slumplanet! Det er, hvad vi får, hvis vi afviser at værne om naturen for naturens egen skyld.

Historien om det fremskudte dige og Vadehavet endte ikke helt så nedslående, som det tegnede, da Bjørnvig skrev sit digt. I marts 1983 vedtog et flertal uden om Schlüter-regeringen, at der skulle etableres en saltvandssø i Margrethe-kog bag diget, og at de sydlige dele af koget ikke måtte opdyrkes, men skulle drives som fugtige marskenge.

Der blev sat rigtig mange penge af til det, halvdelen af dem kom fra EU (dengang EF). Det var en krig, men vi vandt den takket være kompetente grønne organisationers intense arbejde - samt SF's indsats i såvel Folketinget som i Ribe Amt. I dag, hvor der i og omkring saltvandssøen er en mangfoldig herlighed af fugle, er alle vist glade for den.

Eller er de? Der er igen trusler fra regeringen om at forgribe sig på Vadehavet og andre centrale Natura2000-områder i Danmark. Kampen er ikke slut: Skal Jorden være en slumplanet eller det gode hjem for både os mennesker og den vilde ' unyttige' natur? Hvis ikke vi skaffer mere plads til søer, enge, moser og urørt skov, kommer vi til at give et sørgeligt land videre til de næste generationer uden de vidunderlige naturtyper, der er med til at sikre mangfoldighed og dyr som haren, løvfrøen, skarven, agerhønen, sommerfuglene og gøre Danmark til, ja, Danmark.

Og måske kan vores vision blive til virkelighed: Der løber vilde heste rundt på sydspidsen af Falster og på Møn. Bisoner græsser i Lille Vildmose i Nordjylland og på Bornholm.

Over havnen i Kerteminde kan du være heldig at spotte en majestætisk havørn. Elge, bisoner og bævere, som ellers har været uddøde i flere tusind år herhjemme, er tilbage takket være en særlig naturindsats.

Efter alt for mange år på sidelinjen er den vilde natur kommet på dagsordenen i en grad, så selv de mindst grønne politikere nu taler om urørt skov og lader grøftekanterne gro vildt for at tiltrække bier og sommerfugle.

Dette grønne momentum kan og skal vi udnytte til at lave Danmarks vildeste naturpolitik med bindende mål for naturen lokalt, nationalt og på europæisk plan.

Selv om der er mange gode naturnyheder at spotte på danmarkskortet, har udviklingen her mestendels været ét skridt frem og ti tilbage.

Der er tre millioner færre fugle i det åbne land end for 40 år siden. De sidste 50 år er 12 dagsommerfuglearter uddøde.

Det samme grimme forfald møder vi i de fleste europæiske lande.

Forskerne sammenligner vor tid med, da en asteroide for 65 millioner år siden ramte jorden omkring den nuværende mexicanske by Chicxulub. Nedslaget medførte en så gennemgribende forandring af planetens miljø og klima, at omkring 50 procent af alle dyre-og plantearter uddøde, blandt andet dinosaurerne.

Perioden blev senere kendt som den femte masseuddøen.

I dag mener forskerne, at vi står i den sjette masseuddøen, fordi dyre-og plantearter uddør 100-1000 gange hurtigere, end hvad der plejer at være normalt. Man mener sågar, at det kun er begyndelsen.

Det er nemlig ikke bare tigre, orangutanger og næsehorn, der er truet. Det er også insekter, snegle og orme - mange af de dyr, der er ' nederst' i økosystemet, som vi ikke tænker så meget over, men som jo er fundamentet for andre arter og dermed for selve vores økosystem. Herhjemme er mere end hver fjerde art i fare for at forsvinde på længere sigt, altså ' rødlistet'. I alt 2.262 arter.

Der er grundlæggende to årsager: Dels mangler naturen plads, naturarealet er for lille, for spredt og uden sammenhæng.

Og dels er naturkvaliteten ofte alt for ringe. Markerne fortrænger ådale, højmoser, kildevæld og kalkoverdrev, altså de særlige danske naturtyper, som planterne og dyrene hører hjemme i.

Vi er Europas mest intensivt dyrkede land, hvilket betyder, at naturen i Danmark har betydelig mindre plads end i andre lande i Europa. For 11 af 17 særligt EU-beskyttede naturtyper kalder forskerne udviklingen i Danmark for ' alarmerende'.

Samtidig har vi et af de mest opsplittede landskaber i Europa og dermed mindst sammenhængende natur. Hvis problemet er pladsmangel, er løsningen at skabe plads til naturen.

Det er ikke 'breaking news'.

EU's miljøagentur har for flere år siden påpeget problemet med fragmentering af naturen i EU.

Da det er et af de væsentligste problemer for Danmarks natur, skal vi tage affære her. Vi skal have flere og større sammenhængende naturområder, mere urørt skov, hvor rigtig mange af de truede arter lever, samt forpligtende handlingsplaner for de sårbare naturtyper.

DET KAN GODT være, at Venstre for nylig farvede sit logo grønt, men faktisk trækker den nuværende regering i den gale retning. Regeringen skal roses for at have udlagt mere urørt skov end tidligere, fair nok, men her stopper vores begejstring.

For hver eneste gang naturen og landbrugets interesser skal vægtes mod hinanden, lader regeringen landbrugets veje tungest. Regeringen søger netop nu at reducere de EU-beskyttede Natura 2000-områder med netto 23.000 hektar.

Det har selv kommuner og landmænd protesteret over.

Man skal her have med, at Danmark i forvejen har den mindste andel af landarealet udpeget som Natura 2000 i hele EU, nemlig sølle 8,3 procent.

Men frem for at se Natura 2000 som et problem for landbruget, bør landmændene benytte de muligheder, EU giver for at få naturstøtte til den slags arealer. Når mangel på sammenhæng og ringe kvalitet er Danmarks væsentligste naturproblemer, er det mildt sagt tumpet at indskrænke områder, der har natur eller muligheder for at få det, og dermed afskære sig adgang til støtteordningerne.

I stedet bør man da arbejde for at gøre ordningerne mere tiltrækkende. Det skal være attraktivt at genskabe og pleje naturen.

Læser vi længere ned i regeringens synderegister, bliver det kun værre. Man har fjernet randzoner og forbuddet mod gødskning og sprøjtning på de beskyttede ' paragraf 3'-arealer og dermed forringet livsvilkårene for fugle, bier og andre insekter.

Man har stemt imod EU's forbud mod bidræbermidlet Neonikotinider, og man har planer om at fortsætte med at give landbruget dispensation til at bruge det.

Regeringen stemte ligeledes for en forlængelse af tilladelsen til at sælge glyphosat i Europa.

Man opretholder en politik, hvor landbruget forarmer naturen. I stedet bør man arbejde for en politik, hvor man fremmer skånsomt landbrug og et godt samspil mellem landbrug og natur.

Der er brug for en natur-og landbrugspolitik, der er grøn til gavns. ' Pyntegrønt' har vi haft nok af! Nu må Danmark ind i kampen både nationalt og internationalt for mere natur og biodiversitet, hvor vi samtidig inddrager landbruget som medspiller - ikke modspiller.

Vi har brug for den vilde natur i Danmark, som skaber rekreative områder for danskerne og naturperler, der tiltrækker turister.

Men den vilde natur vil også hjælpe os med at løse nogle af de alvorlige menneskeskabte problemer, vi døjer med.

Dyr, planter, svampe beriger vores natur.

Naturen renser vores vand, vores jord, vores luft, og insekter bestøver de afgrøder, som vi spiser.

Jorden suger vand til sig, når skybrud vælter ned over os, og forhindrer oversvømmelser.

Selv hvis man har mistet evnen til at elske naturen alene for dens skønhed og forundres over dens anderledeshed, bør man i hvert fald kunne værdsætte den økonomiske nytte af disse ' økosystemtjenester'.

EU-Kommissionen vurderer, at de EUbeskyttede Natura 2000-områder i hele EU årligt beriger os med mellem 200 og 300 milliarder euro, mens udgiften til at tage vare på dem kun er 6 milliarder.

For at tage et helt nært eksempel så har Naturstyrelsen vurderet, at blot de få udsatte bisoner på Bornholm i 2015 gav 2,3 millioner mere i turistforbrug. Og på det helt store plan: Biodiversiteten er også meget vigtig for at redde vores klima.

Den pointe er alt for ofte ignoreret i naturdebatten.

Men den er vel værd at tage med selv i den mest gnidrede økonomitænkning.

DA SF SAD I regering, var vi pennefører for en biodiversitetsstrategi, nemlig Naturplan Danmark, hvor naturen fik sin egen plan. Et vigtigt resultat, som vi skal arbejde videre ud fra. Derfor en ambitiøs ' Naturplan Danmark 2.0', som opfylder internationale forpligtelser og sikrer, at vi får en rig og mere sammenhængende natur til gavn for os alle sammen - og vores efterkommere. Og her er både målene og midlerne afgørende.

Nogle af de vigtigste for SF er: · Naturarealet på land skal senest i 2050 udgøre mindst 40 procent, og 17 procent af Danmarks samlede areal skal i 2050 være udlagt med natur og biodiversitet som formål.

· Naturkvaliteten i det eksisterende naturareal skal have et markant og dokumenterbart løft allerede inden 2020.

· Der skal laves en plan for alle rødlistede arter, så ingen arter er truede i 2027.

· Det må ikke koste landmanden penge at huse, pleje eller skabe natur.

Lige så vigtigt som ambitiøse og klare mål er realistiske midler til at nå målene.

Her vil vi løse pladsproblemet ved at oprette 15 store naturparker, hvor naturen får plads til at udfolde sig, hvor der er plads til dyrelivet, og hvor vi eventuelt kan udsætte flere store planteædere.

Formålet er altså bredere end nationalparkerne: Her skal skabes vild natur, hvor den får lov til at passe sig selv, hvor der stadigvæk er adgang for børn og voksne til at nyde den enestående danske natur.

Vi skal dertil lytte til de eksperter, der helt utvetydigt anbefaler, at man i Danmark udlægger 75.000 hektar urørt skov.

Når et træ vælter i en urørt skov, får det lov til at blive liggende og rådne på jorden, mens biller og insekter myldrer frem. De er fødekilde for større dyrearter, og på den måde lever den biologiske mangfoldighed.

Men vi kan ikke få en vildere natur, hvis ikke det sker i samarbejde med landbruget.

Nu må det være slut med de evindelige kævlerier, det er på tide at begrave stridsøksen.

En af måderne vil være at gøre det nemmere for landmænd at bytte dårlige dyrkningsjorde til bedre, en andet at kompensere landmanden, der vælger natur frem for afgrøder. Og så trænges der til en ordentlig udlugning i lovgivningen, så ingen tossede barrierer, uforståelige støtteordninger og vildtvoksende bureaukrati forhindrer, at der at tages vare på naturen. Det skal være attraktivt og til at gå til.

Hvis vi lykkes med en ambitiøs politik for Danmarks natur, kommer Danmark ikke bare til at se anderledes ud om 30 år - vi får en vildere, rigere og mere mangfoldig natur.

Museskridt kan for lidt - de bringer os ingen vegne, og helt tosset er det da at stå på bremsen, når det gælder naturpolitikken i EU.

Nej, vi må frem i fuldt firspring for at få en klode med et rigt dyre-og planteliv.

Jorden skal være vores gode hjem.

[Bragt i Politiken d. 25. maj]

Univers
Mobil navigation