;

Rig nok til at slippe for skat

Hvert år slipper rigmænd og verdens største selskaber for at betale skat gennem ulovlige skattefiduser og huller i lovgivningen. Det udhuler vores velfærd og øger uligheden i verden. I EU kan vi stoppe hullerne og sætte ind overfor synderne.

COLOURBOX7677717.jpg

Ja, hvis du er rig nok kan du faktisk betale dig fra at betale skat. Det gør en skræmmende stor del af verdens rigeste mennesker og største selskaber: Google, Apple, Starbucks, Burger King og en imponerende række andre af de største brands i verden hyrer advokater og finanseksperter til at hjælpe dem med at slippe så billigt som muligt - og dermed undgå at betale den skat, som ellers skulle finansiere vores allesammens offentlige ydelser som uddannelse, sundhed og den infrastruktur, som selskaberne nyder godt af.

Grådige spekulanter og multinationale selskabers brug af svindel, aggressiv skatteplanlægning og huller i lovgivningen betyder dermed, at milliarder af kroner slipper gennem fingrene på skattemyndighederne i Danmark. Penge, der kunne have finansieret bedre uddannelser, flere pædagoger, grøn omstilling, sundhedspersonale og - ja - topskattelettelser. Samtidig skaber det konkurrenceforvridning så lokale virksomheder, der betaler deres skatter, umuligt kan konkurrere med store selskaber, der har en hær af dygtige advokater til at omgå skatteregler så effektivt som muligt.

Det skønnes, at EU-landene går glip af omkring 650 milliarder kroner årligt i mistede skatteindtægter. Heraf går Danmark glip af godt 21 milliarder kroner, som kunne gå til, for eksempel, lærere, pædagoger, sygeplejersker og grønne investeringer.

Kan det virkelig passe, at verdens mægtigste firmaer og rigmænd ikke skal betale deres skatter, mens almindelige borgere, inklusive firmaernes ansatte og de kunder, de lever af, betaler deres andel til fællesskabet? Nej! Nu er det nok. Vi skal sætte en stopper for skatteunddragelse og stoppe hullerne i lovgivningen. Dét gør vi bedst i fællesskab med andre lande og derfor er EU det bedste sted at starte for Danmark.

Stop skattely - vi bliver rigere uden grådighed!

Vær med til at stoppe skattely

Milliarder af danske skattekroner ligger i skattely. I SF arbejder vi for at stoppe skattely og mindske uligheden i samfundet. Og du kan være med! Tweet, deltag i SMS-kampagnen eller bliv medlem af SF og få direkte indflydelse. Vi har brug for dig!

SU-flyer uddeling Gefion Gymnasium OKT 2016 foto William Vest-Lillesøe-19.jpg
Medlem af sf

Som medlem af SF bliver du en del af et parti med en lang historie og erfaring med at kæmpe for de mest udsatte mennesker i Danmark og i verden. Vi vil et samfund, hvor alle har lige muligheder for at leve det liv de vil, samtidig med at man tager ansvar for sine medmennesker, for klima og miljø.

Med omkring 100 lokale partiforeninger over hele landet har du rig mulighed for at engagere dig lokalt. Find din lokale forening her og hør, hvordan du kan være med til at gøre en forskel.

Bestil flyers

Få andre i Danmark engageret i kampen mod skattely. Del dem med venner, familie og kollegaer eller arranger en event mod skattely.

Fakta om skattely

Skattely betyder ulighed, tillidskrise og mistede skatteindtægter. Men hvad er skattely? Og hvorfor er det et problem?

Skattely attachemappe.png

Hvorfor er skattely et problem?

Ulighed

Uligheden i verden er enorm. En procent af jordens befolkning ejer over halvdelen af verdens samlede formue. De fem procent rigeste har taget over halvdelen af al indkomststigning de sidste 30 år og verdens 62 rigeste mennesker ejer det samme de 3,6 milliarder fattigste. Skattely har været med til at forstærke den udvikling.

Skattely og skatteunddragelse er også en væsentlig årsag til den stigende ulighed i verden: De fattigste lande er også dem, der er dårligst i stand til at sikre, at store virksomheder betaler deres skat. Det sætter udviklingen i stå og koster liv blandt verdens fattigste.

Tillidskrise

Det er de rigeste mennesker og virksomheder der har størst gavn af skattely. Almindelige mennesker betaler deres skat og har sjældent gavn af skattely, mens store virksomheder og den rigeste elite har mulighed for at planlægge smarte skattefiduser og på den måde undgå at betale formuer i skat.

Og så giver det helt urimelige konkurrencefordele, når multinationale virksomheder kan slippe for at betale skat. Det kvæler lokale virksomheder, der betaler, hvad de skal.

Tabte skatteindtægter

I Danmark taber statskassen samlet skat for 10-20 milliarder kroner om året. På EU- plan anslås tallet at være omkring 650 milliarder om året. Det er dog svært at opgøre tallet præcist, da der ofte er tale om oplysninger som ikke er offentligt tilgængelige og uden for skattemyndighedernes søgelys.

En stor del af problemet med skattely skyldes, at virksomheder i dag har afdelinger i mange forskellige lande og dermed arbejder under forskellige landes skatteregler. Hvis der er store forskelle på, hvordan skattebetaling opgøres, kan virksomheder tjene enorme summer på at spekulere i at betale så lidt i skat som muligt. Det kaldes transfer pricing eller aggressiv skatteplanlægning.

Løsninger i EU

Skattely er et internationalt problem og det kræver internationale løsninger. Det er nok utopisk at tro, at man kan blive problemet helt kvit, men der er masser af forslag til, hvordan vi kan gøre det meget sværere for spekulanter snyde og undgå at betale.

COLOURBOX527039.jpg
DOKUMENTATION AF SKATTESPEKULATION

Den Grønne Gruppe i Europa Parlamentet, hvor SF sidder, arbejder med at undersøge og dokumentere skattefifleri. Senest er den store tyske kemigigant BASF blevet afsløret i grådig skatteplanlægning. BASF har udnyttet en masse huller i skattelovgivningen og det har kostet statskasserne i EU milliarder af kroner. Ved at skabe opmærksomhed om problemerne, flytter vi holdninger og får lappet skattehullerne. Og der er flere afsløringer på vej!

Fælles standarder for selskabsskat i EU

EU arbejder på at indføre en fælles metode til at udregne og betale selskabsskat. I mange år er globale virksomheder blevet beskattet ineffektivt, og det har medført masser af højst uetiske skattefiflerier, der udnytter hullerne i lovgivningen. I dag arbejder EU på nye regler, der betyder, at skattebetalingen opgøres efter fælles standarder og følger indtjeningen i de enkelte lande, så det ikke er muligt at udnytte forskelle mellem landenes skatteregler.

Robin Hood Skat i EU (FTT)

En gruppe lande i EU arbejder på at indføre en skat på finansielle transaktioner. Danmark bør hurtigst muligt tilslutte sig dette arbejde og blive en del af en fælles europæisk finansskat. Det kan kun gå for langsomt med at få den indført!

Fælles EU-liste over skattelylande

EU arbejder på at lave en fælles sort-liste der skal udstille de lande, der medvirker til skattespekulation. Desværre foregår arbejdet med sortlisten i en lukket arbejdsgruppe, som offentligheden ikke har adgang til, og det er for slapt. Hvis man vil bekæmpe skattely må der åbenhed til. 

 land-for-land rapportering

EU arbejder på nye regler der skal sikre, at selskaber over hele EU offentliggør nøgleoplysninger om overskud, skattebetaling og aktiviteter i skattelylande. EU-Kommissionen mener, at kun virksomheder med en meget høj omsætning skal være omfattet af reglerne. Det er slet ikke ambitiøst nok, og SF og Den Grønne Gruppe vil arbejde for, at flere selskaber omfattes af reglerne. 

Beskyttelse af whistleblowers

Dem der ligger inde med viden om skattefusk eller bevidst manipulation med reglerne har krav på beskyttelse. Det er vores fælles penge der fifles med, og derfor skal fællesskabet passe på dem der afslører de kreative skattefiduser. Den Grønne Gruppe i Europa Parlamentet har som de første bedt EU-Kommissionen lovgive om bedre beskyttelse af whistleblowers. Kommissionen har lyttet, og den har nu taget de første indledende skridt i retning af en ny lov, der kan beskytte whistleblowers.

Bedre tilsyn med skatterådgivere 

Der skal være skrappere tilsyn med dem der rådgiver virksomheder om skattespekulation. Kommissionen er på vej med et nyt lovforslag på området, og Den Grønne Gruppe vil kræve gennemsigtighed og offentliggørelse af konkrete skatteråd. 

Dokumentarfilm om skattely

Se dokumentarfilm om skattely lige her.

Panama Papers docu.png

The Tax Free Tour tager dig på en jordomrejse til både nære og eksotiske skattely og ser på problemer og løsninger i EU.

The Shady World of Offshore Companies tager et kig på de berygtede Panama-papirer, der afslørede multinationale firmaer og berømtheders skatteunddragelse i stor stil.

Spil selv rollen som skattesnyder

Spil Taxodus - og se, hvor god du er til at undgå at betale trælse skatter...

Taxodus screen grab.png

Computerspillet Taxodus sætter dig i rollen som skattespekulant:

Hvor skal du placere dine penge? Hvor risikovillig er du? Sæt dig i førersædet for et multinationalt firma og se, hvor mange penge du kan spare ved at omgås reglerne så smart som muligt.

Shop efter dit eget skattely

Skattely er ofte ulovligt og i bedste fald meget amoralsk. Men flere firmaer tilbyder ganske åbent at hjælpe dig med at gemme dine penge i skattely ved at udnytte huller i lovgivningen. Se her, hvordan de markedsfører sig.

Skattetryller.jpg

Det ironisk klingende firma Fidusuisse tilbyder alskens pakkeløsninger for firmaer og folk, der er trætte af at betale skat. For blot 360 € kan du hyre en såkaldt "stråmand" som direktør for dit selskab i skattely. Ikke ligefrem en direktørløn. Men vedkommende skal så heller ikke gøre andet end at stå på et stykke papir. Og som flere journalister har afsløret, så sker det såmænd også, at stråmænd i mange selskaber er døde for flere år siden. Fidusuisse hjælper også med oprettelse af skuffeselskaber og skatteplanlægning i berygtede skattely som Bahamas, Panama, Irland og de Britiske Jomfruøer.

Her er en lille film, der beskriver Fidusuisse's forretningsmetoder.

 Også i Danmark kan du finde hjælp til at undslippe skattefar. Med overskrifter som "100% anonymitet med Panama Taxfree offshore selskaber" og "Offshore Selskaber fra 1.995,-" brander Firmaet Metropol  sig som eksperter i skattely. Og med en guide til skattelylande bliver der ikke lagt skjul på hensigten: At hjælpe danske virksomheder med at undgå at betale de skatter, der ellers skal få vores velfærdssystem til at fungere. Men når man er rig har man jo heller ikke brug for det offentlige sundhedsvæsen, vel? Huller i vejene kan sværere at undgå. 

#skattely

Deltag i diskussionen og sæt skattely på dagsordenen! Brug hashtagget #skattely på dine sociale medier og læg pres på politikerne i Danmark og EU for at komme med progressive løsninger.

#skattely.jpg
Univers
Mobil navigation