SF vil holde liv i landdistrikterne
03-06-2019
Den lokale og borgernære velfærd er rykket længere og længere væk. Jagten på besparelser i det offentlige har givet en bølge af centraliseringer hvor de små samfund er blevet glemt, og vigtige samfundsinstitutioner som politistationer, folkeskoler, biblioteker og byretter er flyttet væk fra landdistrikterne og ud i de store byer. Prisen for dette er at udviklingen går i stå, eller meget langsomt i de mindste hjørner af Danmark.
Siden 2006 er mange af landets folkeskoler blevet lukket. Antallet er folkeskoler er nemlig reduceret med mere end 20 procent. Det samme er tilfældet for mere end halvdelen af hovedbibliotekerne, mens kun omkring en ud af fem hovedpolitistationer står tilbage.
Den udvikling ønsker SF at vende, og i stedet arbejde for udvikling i hele landet. Danmark skal være et land i balance, derfor vil vi styrke landdistrikterne. Gennem 7 konkrete tiltag vil vi sørge for at der bliver holdt liv i hele Danmark – ikke kun i de store byer.