Del

Læserbreve:

SF-Furesø glæde over, at Furesø kommune får sættet hastigheden ned på seks indfaldsveje og de tre nye 40 km/t-zoner.

SF-Furesø er glad for at Nordsjællands Politi har godkendt de foreslåede hastighedsnedsættelser på nogle af kommunes veje. Det vil mindske støjen og øge trafiksikkerheden, og især for de bløde trafikanter herunder vores børn og gamle. Der er mange steder rundt om i kommunen, som ikke kun påvirkes af trafikstøj, men også høj luftforurening og dækstøj på grund af biler, busser og lastbiler på vejene. Al forskning har vist at udstødningsgas gør mennesker syge, hvilket kan resultere i en for tidlig død eller udvikling af demens. For at mindske luftforureningen i kommunen bør trafikken reduceres. Det er en vision for os i SF at omlægge alle busser i rute her i kommunen til el-kørsel og at gøre offentlig transport internt i Furesø kommune gratis. Det vil give incitament til at borgerne forøger deres brug af offentlig transport i stedet for at bruge bilen.

I de bynære områder bør kommunen undersøge om flere af vejene kunne blive gjort ensrettede eller blive lukket i en af ende, så gennemkørsel bliver formindsket. Dette vil også forbygge trafikuheld og mindske trafikstøj og luftforurening.

Sidst, men ikke mindst, mener SF-Furesø, at byrådet skal arbejde for at få hastighederne på Hillerødmotorvejen og Slangerupvejen nedsat til hhv. 90 km/t og 60 km/t

Steen Autzen & Henrik Tyle, bestyrelsesmedlemmer i SF-Furesø

 

SF – Alle partier knoklede på for at skabe et godt
resultat

Jan Kjældgaard (F) er imponeret over samarbejdet mellem gruppeformændene. SFs nye byrådsmedlem Jan Kjældgaard er imponeret over samarbejdet imellem partierne i forhold til at levere det bedst mulige resultat for Furesøs borgere. Jan Kjældgaard afløste for nylig Jesper Dyhrberg i Furesø Byråd. Denne budgetforhandlingsrunde har derfor været hans første. Han er imponeret!
Det har været et intenst forløb og ind imellem ret krævende. Det der står klarest for mig er det samarbejde, der har været mellem gruppeformændene i forløbet. Det har være en kæmpe positiv oplevelse at opleve, hvordan alle har knoklet på for at skabe det bedste resultat for borgerne i Furesø med de rammer, der er givet, nemlig færre penge til velfærd, lyder det fra Jan Kjældgaard, som understreger, at der bestemt har været uenigheder undervejs.
Vi har været uenige, men tonen har været fantastisk, også når vi drillede hinanden, og der blev arbejdet hårdt for at finde kompromisser, siger Jan Kjældgaard, som takker for samarbejdet.
Flere penge ind i budgettet
Undervejs i budgetforhandlingerne var SF fremme med kritiske spørgsmål til, hvorfor Furesø sparede op samtidig med, at man skærer ned. Derfor er der glæde over resultatet.
I SF er vi særlig glade for, at der kom flere penge ind i budgettet, så kassebeholdningen landede på et mere økonomisk forsvarligt niveau, hvilket betød at besparelser på daginstitutionsområdet blev reduceret, at takststigningerne på FFO blev reduceret, at der blev afsat midler til en kampagne, der skal reducere brugen af pesticider i private haver, at bus 151 blev bevaret og ikke mindst nedsættelse af et ældre-laboratorium, hvor målet er at finde nye, bedre måder at drive ældrepleje på inden for de rammer, der er sat for ældreplejen. Flere ældre og færre uddannet arbejdskraft.

Ældreplejen skal styrkes og borgerne skal opleve en bedre og anstændig ældrepleje, siger Jan Kjældgaard. SFs eneste byrådsmedlem er næstformand for Handicap-Social- og
Psykiatriudvalget. Jan Kjældgaard er ekstra tilfreds med resultatet på dette område.
Det glæder mig utroligt meget, at det også har været muligt tilføre ekstra midler til det specialiserede børne- og voksenområde. 67 mio.kr. over de næste fire år der skal være med til at sikre økonomiske stabilitet på området i en vanskelig omstillingsproces, fortæller Jan Kjældgaard (F).

Hjælp børn ramt af fattigdom

Ifølge Red Barnet lever flere end 47.000 børn i fattigdom i Danmark. I Furesø kommune var procentsatsen 3,4 % 2021, men i 2023 er procentsatsen steget 4,6 %. hvilket svarer til 340 børn. Ifølge Danmarks Statistik er Furesø kommune den kommune i Hovedstadsområdet med den største procentdel af udsatte børn og unge.

Der er mange gode grunde til at gøre en kommunal og national indsats for at færre børn skal vokse op i fattigdom. Vi ved at en opvækst i fattigdom forfølger en resten af livet. Konsekvenserne er lavere uddannelsesniveau, dårligere jobs og ringere tilknytning til arbejdsmarkedet. En person opvokset i fattigdom får derved vanskeligere ved at bidrage positivt til samfundet og samtidig giver den dårlige start en risiko for at personen “giver den fattige opvækst” videre til sine børn – en bekymrende ond cirkel.

For det enkelte barn har en opvækst i fattigdom konsekvenser i hverdagen, ikke bare materielt men også socialt. Børnene deltager i ringere grad i fritidsaktiviteter, de har ringere mulighed for at købe fødselsdagsgaver og går glip af klassekammeraternes fødselsdage og dertil har ikke på lige fod med deres jævnaldrende adgang til PC og smartphone, hvilket giver børnene ulige muligheder i uddannelse.

På lokalt plan vil SF Furesø kæmpe for hjælp til fattigdomsramte børn. Selvom en indtægtsstigning har den bedste effekt til at løfte børn ud af fattigdom, så kan vi fortsat lokalt tage nogle af fattigdommens tyngende konsekvenser fra børnenes skuldre. Vi kan fra byrådets side bevillige klippekort til fritidsaktivitet til de kommunalt ramte børn, en post som burde være overskuelig og samtidig en investering for at sikre et øget bidrag til samfundet fra børnenes i deres voksenliv og i vores alle sammen fremtid. Støt SF-Furesø kamp og lad os sammen bryde den onde cirkel som drives af børnefattigdom.

 

Privatskoler

Det undrer SF-Furesø at besparelseskataloget ikke indeholder fjernelse af særtilskuddene til privatskolerne i Furesø kommune. SF har ikke noget imod fri- og privatskoler, men det giver ikke mening, at Furesø kommunen skal give et særtilskud, når folkeskolerne i Furesø skal spare på alle områder. Pengene til særtilskuddet kommer fra en særlig pulje til privatskolerne på 1,5 millioner kr. og Furesø er eneste kommune i landet, der har en sådan særpulje til privatskolerne. SF mener, at det er økonomisk uansvarligt at støtte privatskolerne med fællesskabets penge, særligt når Marie Kruse skole er velpolstret og har en aldeles glimrende økonomi – i deres årsrapport for 2023 oplyser de, at skolen bl.a. har likvide beholdninger for i alt 17.507.705 kr.

Det er mange penge, som privatskolerne får foræret af Furesø kommune, og de midler kan jo anvendes på vores fælles daginstitutioner, folkeskolerne eller på ældreområdet. Derfor undrer det SF, at Furesø kommune bliver ved med at forære 1,5 millioner kr. mere til privatskolerne, end de har krav på, særligt når vores folkeskoler, som kommunen har ansvaret for, skal finde besparelser i 2025.  Når andre privatskoler rundt i landet kan have gode skoletilbud med gode fritidstilbud uden kommunale særtilskud, hvorfor er det så nødvendigt, at Furesø kommune år efter år skal forære 1,5 millioner kr. til privatskolerne???

SF foreslår i de kommende budgetforhandlinger for 2025, at fratage privatskolerne særtilskuddet på 1,5 millioner kr. og anvende og investere pengene i vores fælles folkeskoler, daginstitutioner og på ældreområdet. Det er en ansvarlig og fornuftig brug af borgernes skattepenge.

Furesø sparer op mens velfærden bespares. Hvorfor?

I de kommende fire år vil Furesøs kassebeholdning bugne af penge, samtidig med at den nære velfærd bespares. Ved udgangen af 2028 vil svimlende ca. 170 mio. kr. ligge i kassen uden andet formål end at være en buffer skulle det værste ske. Det kan man ikke kalde en tillidserklæring til forvaltningens økonomistyringsevner. Udover de mange penge i kassen så opererer budgettet yderligere med en pulje/buffer til uventede hændelser. Der er således budgetlagt med ca. 15 mio. kr. til… ja uventede omkostninger.

De 170 mio. kr. er ikke alene 50 mio. kr. mere end det beløb byrådet tidligere har besluttet Furesø bør have i buffer, nemlig 120 mio. kr. men beløbet overstiger langt den anbefaling Finansministeriet har givet. Finansministeriet anbefaler, hvad der svarer til ca. 84-85 mio. kr. for en kommune som Furesø. Furesø vil altså have ca. 90 mio. kr. mere i opsparing/buffer end det af Finansministeriet anbefalede beløb på 84-85 mio. kr. Hvorfor vælger et flertal i Furesø byråd spare op samtidig med at der skal foretages væsentlige besparelser de kommende år? Det kan ikke være rigtig at vi ”sparer så voldsomt op” samtidig med at vi skærer i den nære velfærd. Det er ikke kun politisk uansvarligt at lade velfærden bløde, mens man sparer op, det er også økonomisk uansvarligt. Man bør bruge pengene til at stoppe helt urimelige besparelser (normeringsforringelser i vores daginstitutioner) og/eller bruge af midlerne til at investere i en bedre velfærd fremover – og gerne investeringer, der på sigt kan medføre besparelser. F.eks. investere i medarbejdere i ældresektoren for på sigt at spare på vikarer. Der er mange muligheder! SF vil i de kommende forhandlinger byde ind med flere forslag.

Ældreplejen skal smidiggøres – den ældre skal i centrum

Hvem kender ikke en ældre medborger, der sidder i sit eget hjem og venter på pleje- medarbejderne, der kommer halsende ind, lynhurtigt gør hvad de skal og er ude igen i løbet af kort tid?

Til gengæld kommer der et relativt stort antal forskellige medarbejdere med titler af sygeplejerske, SOSU-assistent og SOSU-hjælper samt andre sundhedsprofessionelle, såsom fysio- og ergoterapeuter. Ofte flere samme dag. Den ældre kan sjældent finde ud af, hvem der gør hvad og hvornår.

Når byrådet her i Furesø senere i dag holder møde, handler et af punkterne på dagsordenen om rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i ældreplejen. Der er nemlig en klar sammenhæng mellem den kvalitet i plejen, den ældre oplever, og mulighederne for at tiltrække og fastholde gode, erfarne og motiverede kommunale frontmedarbejdere.

Er kvaliteten i bund, vil de gode medarbejdere forlade den synkende skude for at opsøge nye græsgange, hvor græsset ser ud til at være grønnere og friskere. Og det samme omvendt: Er ældreplejen god og de ældre (og deres pårørende) glade og tilfredse, trækker det de gode medarbejdere til, og de trives og bliver på arbejdspladsen.

Sådan er det gået i Jammerbugt Kommune i Nordjylland. Her blev der iværksat et forsøg, der har båret frugt og ført til, at både slutbrugerne og medarbejderne i den kommunale ældrepleje er blevet markant mere tilfredse. Siden har andre kommuner fulgt Jammerbugts eksempel og sat medarbejderne, der kommer i den ældres hjem, fri. Fri for stive regler. Fri for procedurer, der betyder, at medarbejderne skal registrere alt og kun skal gøre det, der står i skemaerne.

SF vil bide sig fast i bordkanten og insistere på, at Furesø Kommune snarest muligt følger trop. Det kan efter vores mening kun gå for langsomt. Vi skal i gang med at give vores medarbejdere frie hænder til at gøre forsøg med en mere fleksibel ældrepleje.

Blandt de elementer, SF Furesø vil insistere på bliver prøvet af i vores kommune, er et seniorpolitisk tiltag, der skal motivere de kommunale seniormedarbejdere til at blive i jobbet længere end det ellers var tiltænkt. Vi kalder ordningen 80-90-100 senioraftalen. Tallene dækker over, at seniormedarbejderen har en arbejdstid på 80 procent, oppebærer en løn på 90 procent af fuldtidslønnen og fortsat opnår 100 procent pension.

Forsøgene i Jammerbugt og øvrige deltagende kommuner er netop blevet evalueret i en rapport, der blev offentliggjort 7. maj 2024. Det overordnede indtryk er, at arbejdet med faste, tværfaglige og selvstyrende teams i almindelighed har haft positive effekter på borgere og medarbejdere – og i særdeleshed på relationerne mellem de ældre og medarbejderne – men at det kræver et langsigtet sejt træk at få det til at lykkes fuldt ud.

Således står det sort på hvidt, at ledelsen på topniveau kan gøre en afgørende forskel på, om det hele lykkes. Er der en vilje, er der en vej. Og selvfølgelig omvendt.

Det står nu også klart, at arbejdet med faste, tværfaglige og selvstyrende teams udfordrer og forandrer professionsforståelsen, vaner og rutiner – og dermed kræver kulturforandringer.

SF kan selvfølgelig ikke love, at ældreplejen i Furesø straks bliver bedre. Ting tager tid. Men vi vil gøre, hvad vi kan for at trække i den rigtige retning.

Når byrådet i dag indleder diskussionen om rekruttering og fastholdelse i ældreplejen, møder SF op med et klart ønske om, at der nu skal ske noget. Ikke bare tomme ord. Vi ønsker, at sagen skal prioriteres så højt, at kommunens budget for 2025 skal afspejle det. Her i sensommeren og efteråret 2024 vil SF i samarbejde med andre partier afholde folkemøder forskellige steder i kommunen for at lodde stemningen: Vi vil – som vi skriver i vores forslag til byrådet – oprette et ”laboratorium” med deltagelse af medarbejdere, ledere, forskere, pårørende m.fl., som drøfter og kommer med ideer til, hvordan man skruer den bedst tænkelige ældrepleje sammen til glæde for både de ældre medborgere og kommunens medarbejdere.

Nu er bolden givet op til en spændende og perspektivrig politisk kamp om at skabe en bedre ældrepleje. Lad de gode intentioner vinde!

Med venlig hilsen

Jesper Dyhrberg, byrådsmedlem for SF

Jan Kjældgaard, formand for SF Furesø

 

Isen smelter stadig

”The ice is (stadig) melting at the pøules”, er teksten på en valgplakat fra SF’s Willy Søvndal, en af vores partis absolutte tunge og troværdige kandidater til valget den 9. juni. Selvironien er til at få øje på. Sådan gør en sønderjysk verdensmand med en fortid som Danmarks udenrigsminister og med overskud til at gøre en god indsats for, at få flere sunde værdier ind i EU-samarbejdet.

Selv i vores fredelige Furesø Kommune mærker vi, hvad der er ved at ske med klimaet. Se bare på vandet i Furesø og Farum sø.

EU står ved en korsvej. Voldsomme storme, oversvømmelser, ekstrem tørke og ustyrlige skovbrande er ikke enkle episoder, men klare tegn på en klimakrise, som kræver øjeblikkelig handling.

Samtidig er vores sikkerhed truet. Putin har invaderet et demokratisk land i Europa, og vi risikerer at komme til at opleve Donald Trump igen som amerikansk præsident.

Derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi rykker tættere sammen i bussen. Derfor vil SF have mere saft og kraft i EU-samarbejdet, men retningen er ikke ligegyldig. Stem SF på valgdagen den 9. juni. SF er det EU-engagerede rødgrønne parti, der sætter velfærd, klima, miljø, og ligestilling i centrum, og vores vision for Europa afspejler disse værdier.

Mindre farlig kemi – bedre fertilitet

SF’s spidskandidat Kira Marie Peter-Hansen, som er vokset op med sunde danske værdier i Værløse, vil bruge EU som kampplads mod den farlige kemi. Rent symbolsk har Kiras partikammerater hængt Kiras valgplakat med teksten ”Mindre farlig kemi – bedre fertilitet” op ved genbrugsstationen øst for Søndersø i Værløse.

Ansvaret for de kommende generationer er en tung byrde på vores skuldre. Også på Kiras og mine. Vi står i gæld til vores børn, til hinanden og til vores klode for at rette op på lang tids skødesløshed. Både i forhold til klima i almindelighed – og i særdeleshed i forhold til brugen af f.eks. farlig kemi i alle mulige sammenhænge. Også i legetøj til børn.

Anvendelsen af kemi, der ender i naturen, har taget overhånd. Vores søer og vandløb her i Furesø Kommune viser tydeligt, at alt langtfra er godt. Men det står langt værre til andre steder i Europa. Derfor er det vigtigt, at EU-parlamentarikere med den sunde fornuft i behold presser speederen i bund, når det handler om at styrke EU’s muskler på klima- og miljøområdet. Det vil Kira gøre.

Stem SF på valgdagen den 9. juni. Velfærd, klima, miljø, og ligestilling skal fylde mere i EU. Stem på Kira

 

SF-Furesø om den katastrofale situation i Gaza

SF-Furesø bestyrelse har debatteret den katastrofale situation i Gaza og opfordrer regeringen til at øge det politiske pres på både Israel og Hamas for en øjeblikkelig våbenhvile. Der er behov for en våbenhvile, der kan sikre civilbefolkningen den helt nødvendig nødhjælp. En lang række respekterede internationale hjælpeorganisationer har længe rapporteret om en ubegribelig humanitær katastrofe, hvor folk i Gazastriben dør på grund af sult og dehydrering, og mangel på helt almindelig medicin og medicinsk udstyr. Den Israelske regering forhindrer den helt nødvendige nødhjælp i form af mad, vand, medicin mv. i at komme frem til den nødlidende civilbefolkning, der er helt afhængig af nødhjælp udefra, da vandforsyningen er ødelagt og fødevarelagrene er tømte. En hungerkatastrofe af ubegribelige dimensioner er under opsejling og de første børn er i flg. myndighederne i Gaza allerede døde af sult. Højtstående regeringsmedlemmer i Israel har helt åbent erklæret, at Israel skal lukke for alle forsyninger af el, vand og mad til Gazas befolkning. Dette er klart imod den internationale retsorden og helt uacceptabelt.

Mere end 32.000 palæstinensere, flertallet kvinder og børn, er hidtil omkommet under bombardementerne og skyderierne. Mere end det dobbelte antal er blevet såret i en situation, hvor der er mangel på enhver form for medicin og medicinsk udstyr. De fleste hospitaler i Gaza er ikke længere fungerende og der opereres og amputeres uden bedøvelse, Mennesker dør i hobetal fordi der er mangel på relevant lægehjælp.

Det er en fuldstændig uacceptabel situation, og SF Furesø opfordrer den danske regering og det internationale samfund til at arbejde for en øjeblikkelig våbenhvile.

SF Furesø finder de nuværende civile tab i Gaza helt uacceptable og med udsigten til en decideret hungers katastrofe, der kan ramme op imod 1 mio. mennesker, er det bydende nødvendigt, at den danske regering øger det politiske pres på Israel og på Hamas for en øjeblikkelig våbenhvile, der vil sikre civilbefolkningen nødhjælp. Den danske regering skal også presse på for en FN garanteret 2-statsløsning efter Netanyahu regeringens og Hamas frigivelse af alle gidsler.

SF-Furesø er meget kede af lukkeugerne i kommunens vuggestuer og børnehaver, eftersom mange forældre ikke har kunne afholde 3 ugers sammenlagte sommerferie. Årsagen til lukkedagene er besparelser på 1,6 million kr., som Byrådet vedtog i budget for 2023 og lukkedagene er ligeledes fastlagt til 2024 grundet besparelserne i budgetterne. Der er selvfølgelig forældrepar, der har haft mulighed for at afholde sommerferie, mens Furesø kommune har afholdt lukkedage pr. d. 10. juli til d. 23. juli 2023.  Endvidere har nogle familier måtte nøjes med at afholde en uges sommerferie sammen, hvilket i sig selv ganske uholdbart for de enkle familier, idet det ikke skaber samhørighed og glæde i familienat afholde sommerferie sammen. Evalueringen af lukkedagene påviser, at det er sårbare børn, som har behov for megen tryghed, der bliver hårdt ramt af to indkøringsspor i dagsinstitutionen og herunder nødpasningen under lukkedagene. Der er børn i nødpasningen, der har følt sig utrygge, kede af og ind i mellem har grædt.

 

Udtalelse om budgettet for 23-2024

SF-Furesø har lagt stemme til budgettet for 2023 og 2024, idet der ikke var andre muligheder end at indføre besparelserne på vuggestuerne og børnehaverne, eftersom andre besparelsesområder ville have haft meget store konsekvenser end dagtilbudsområdet. SF-Furesø valgte at prioritere normeringerne til dagtilbudsområdet, selvom det har og giver generer for familier i Furesø kommune i 2023-2024.

Furesø kommune skulle finde besparelser på 50 millioner kr. og hver et budgetområde blev endevendt og opgaven var ikke særlig sjov og mange områder i kommunen blev berørt af besparelser og herunder dagtilbudsområdet på 1,6 millioner kr. SF-Furesø har valgt at tage ansvar for kommunens økonomiske situation, herunder at finde besparelser i velfærden også i kerneområder som SF brænder meget for, herunder dagtilbudsområdet. SF-Furesø håber meget på at på sigt vil Furesø kommune ikke skal spare på velfærdsområderne, hertil børn- og ældreområderne.

Furesø kommune er økonomisk udfordret og desværre er nødt til at indføre besparelserne i velfærden, det sker på baggrund af SVM-regeringen har nedprioriteret økonomisk bloktilskud til kommunernes velfærdsområder. Regeringen har på trods af kommunernes økonomiske udfordringer valgt at gennemføre personskattelettelser for 6,75 milliarder kr., hvor de pengene skal gå til at hæve beskæftigelsesfradrag. Skattelettelserne giver derfor ikke håb om bedre økonomiske tider for Furesø kommune, men SF-Furesø vil kæmpe for at mindske besparelserne i fremtiden også selvom det ikke bliver en nem opgave.

 

Hjælp børn ramt af fattigdom og bryd en ond cirkel

Omkring 5 pct. af alle børn i Danmark lever i familier, der er fattige. I Furesø kommune er procentsatsen 3,5 %, hvilket svarer til 340 børn. Det er ikke mange, så hvorfor skal vi i vores lille smørhul interessere os for fattige børn?

Der er mange gode grunde til at gøre en kommunal og national indsats for at færre børn skal vokse op i fattigdom. Vi ved at en opvækst i fattigdom forfølger en resten af livet. Konsekvenserne er lavere uddannelsesniveau, dårligere jobs og ringere tilknytning til arbejdsmarkedet. En person opvokset i fattigdom får derved vanskeligere ved at bidrage positivt til samfundet og samtidig giver den dårlige start en risiko for at personen “giver den fattige opvækst” videre til sine børn – en bekymrende ond cirkel.

For det enkelte barn har en opvækst i fattigdom konsekvenser i hverdagen, ikke bare materielt men også socialt. Børnene deltager i ringere grad i fritidsaktiviteter, de har ringere mulighed for at købe fødselsdagsgaver og går glip af klassekammeraternes fødselsdage og dertil har ikke på lige fod med deres jævnaldrende adgang til PC og smartphone, hvilket giver børnene ulige muligheder i uddannelse.

SF har et langsigtet mål om at afskaffe børnefattigdom. SF ønsker en normalisering af de fattige børns hverdag gennem et konkret forslag om at forbedre familiernes økonomi med forhøjede ydelser samt udbetaling af en forhøjet børnecheck så børn i de fattige familier kan opnå økonomi til at deltage i fritidsaktiviteter og får mulighed for at spare op til fx pc og mobiltelefon.

Også på lokalt plan vil SF Furesø kæmpe for hjælp til fattigdomsramte børn. Selvom en indtægtsstigning har den bedste effekt til at løfte børn ud af fattigdom, så kan vi fortsat lokalt tage nogle af fattigdommens tyngende konsekvenser fra børnenes skuldre. Vi kan fra byrådets side bevillige klippekort til fritidsaktivitet til de 340 kommunalt ramte børn, en post som burde være overskuelig og samtidig en investering for at sikre et øget bidrag til samfundet fra børnenes i deres voksenliv og i vores allesammens fremtid. Støt SFs kamp og lad os sammen bryde den onde cirkel som drives af børnefattigdom.

Ps. En skattefri børnecheck på 6000 kr. pr. barn pr. år til de ca. 50.000 fattige børnefamilier vil koste 225 mio. kr. om året (når tilbageløb af moms og skat modregnes)

 

SF siger NEJ TAK til takstforhøjelser i Furesøs daginstitutioner

Det er stærkt bekymrende, at Socialdemokratiet og Radikale Venstre har vedtaget i byrådet at hæve en årlig takst på 588 kr. for vuggestuer og 1.116 kr. for børnehaver.  For nogle børnefamilier er det en kraftig stigning, og Furesø kommune har altid slået sig op på at være attraktiv for børnefamilier. Men det medvirker øgede takster ikke til. SF er imod takstforhøjelserne. Furesø kommune skal værne om børnefamilierne.

Øget forældrebetaling for vuggestue og børnehave kan medføre, at nogle forældre melder deres børn ud af institutionerne for at finde alternative pasningsmuligheder. Eller helt holde dem hjemme, hvilket kan have uheldige konsekvenser for barnets socialisering, integration og sproglige udvikling.

SF håber, at Socialdemokratiet og Radikale Venstre er bevidste om, hvilke konsekvenser, der kan opstå af takstforhøjelser, da det for nogle børnefamilier vil være et væsentligt indhug i deres daglige økonomi.

SF vil arbejde for, at børnefamilier kan være økonomisk trygge, så de kan lade deres børn bliver passet i kommunalt regi med ordentlige normeringer. Hold taksterne i ro. Det vil SF kæmpe for!

 

Fart dræber

SF vil i Byrådet arbejde for at sænke hastighederne på veje og gader, således at børnene kan færdes sikkert på vej til skole og fritidshjemmene. De nuværende hastighedsniveauer på vejene kan øge mulighederne for alvorlige trafikuheld med personskade til følge, hvorfor mange af vejene i Furesø kommune bør sænkes fra 50 km til 30 km zonen og ikke som anbefaling. Den lave hastighed på 30 km vil selvfølgelig øge børnenes sikkerhed på vejene, det gælder især når børnene kører fra og til skole og når børnene bevæger sig over de forskellige veje til deres legekammerater. SF vil arbejde på at forældre kan følge sig sikker, at deres børn kan færdes sikkert og frit rundt i deres naboområde uden at forældrene ska bekymre sig om bilister, der kører for stærkt på vejene. Derfor skal der etableres vejforanstaltninger såsom vejbumpe på villavejene for at bremse hastighederne, således at der ikke forekommer færdselsuheld med børnene. Ydermere bør der etableres flere sikre cykelstier, hvor børnene kan følge sig sikker på vej til og fra skole, herunder bør cykelstierne være bredere, idet mange af dem ikke er brede nok til, at børnene kan overhandle hinanden og derfor opstår der situationer, hvor en af cykellisterne kan blive skubbet ud på vejen med dertil følgende trafikuheld med en bilist. SF vil arbejde for at børnene trygt kan cykel i skole, til fritidshjemmene og cykle til deres kammerater.

SF vil ligeledes arbejde for, at vejkryds bliver gjort mere trafiksikker for fodgængere og cykelister, idet de skal føle sig sikker, når de cykler og går over fodgængerovergangen over vejen. Der er for mange biluheld i mange af de store vejkryds for eksempel krydset på Slangerupvej og Frederiksborgvej og Slangerupvej og Lillevangs vej, hvor mange bilister kører for stærkt og tager for mange chancer med at køre over for gult eller rødt og derved forårsager trafikuheld med personskade til følge. I krydset Slangerupvej og Lillevangs vej kører mange skolebørn til og fra skole, hvilket kan skabe mange utrygge bekymringer for mange forældre at sende deres børn i skole, når der forekommer mange trafikuheld i krydset. SF vil arbejde for sænke hastigheden i vejkrydsene, således at skolebørn og fodgængere kan føle sig sikker i krydset hvilket kan give forældrene færre bekymringer over børnene kommer sikkert i skole.

Endvidere er der en øget luftforurening på grund af de store trafikgennemkørselsen af biler gennem Furesø kommune. Al forskning har bevist at udstødningsgas gør mennesker syge, hvilket kan resultere i en for tidlig død. Det gælder især de små partikler i forureningen fra biler, busser og lastbiler som udgør en sundhedsmæssig risiko for befolkningen. For at bremse luftforureningen i Furesø kommune vil SF arbejde på reducere bilkørsel til mindst muligt kørsel, hvilket vil være en god beslutning for alle beboere i området og især for vores børn.

Dertil er der selvfølgelig også et forhøjet støjniveau i Furesø kommune grundet gennemkørsel af trafik fra nær og fjern. Det er heller ikke optimalt, at beboere bliver udsat for luftforurening og støjgener af den øget trafikmængde, som kører gennem kommunen. Et stort dansk forskningsprojekt påviser en sammenhæng mellem støj og udvikling af demenssygdomme som Alzheimers. Det handler om at etablere bæredygtige trafikforhold, som tilgodeser de borgere som bor og lever i Furesø kommune, og det giver ydermere incitament for at mindske trafikken i og gennem Furesø kommune, således at befolkningen i kommunen kan leve sundere og længere og det vil SF arbejde for i Byrådet.

 

SF Furesø ønsker at forbedre skolestier og fodgængerovergang til og fra skole for eleverne.

I en forsøgsordning har 16 kommuner herunder Furesø kommune fået lov til at sænke hastighedsgrænser for at gøre vejene sikrere for de bløde trafikanter – ikke mindst børnene, fortæller transportminister Trine Bramsen. De nye regler trådte i kraft d. 6. januar 2022 og varer i tre år.

De nye regler giver store muligheder for, at SF Furesø i Byrådet vil arbejde seriøst med at sænke hastighederne på vejene til skolerne i Furesø kommune, at fodgængerovergange bliver gjort sikre og ikke mindst, at der bliver etableret nye fodgængerovergange, hvor der mangler.

For eksempel kører bilisterne gennemgående for hurtigt ad Ryttergårdsvej, selv om der er en begrænsning på 40 km i timen. På Ryttergårdsvej er der hastighedsdæmpende vejforanstaltninger, men bumpene er ikke særlige høje, hvorfor bilisterne kan køre pænt stærkt over vejbumpene. SF foreslårat sænke den anbefalede hastighed på 40 km til 30 km. Den lave hastighed på 30 km vil øge børnenes sikkerhed på Ryttergårdsvej, især når børnene bevæger sig fra fritidshjemmet Idrætten og tennisklubben samt til deres respektive bopæl. Der er flere gevinster ved den lave hastighed., Udover en øget trafiksikkerhed nedbringes CO2-udslippet, luftforureningen og støjgener. Ydermere er SF blevet gjort opmærksom på et trafikalt problem ved gang- og cykeltunnelen på Ryttergårdsvej, som er en del af stisystemet til og fra Solvangskolen. Problemet er, at nogle af børnene ikke anvender tunnelen, når de går eller cykler i skole. Mange af børnene går over Ryttergårdsvej, grundet tunnelen er for uhensigtsmæssig stejl – måske er børnene bange for at falde og slå sig?

Børnene kommer fra hver sin side af Ryttergårdsvej og Paltholmvej, men børnene, der kommer øst fra, kører ikke igennem chikanen, rundt om nedkørslen og så ned af tunnelen, hvorfor mange af børnene vandrer over Ryttergårdsvej med fare for deres liv, idet der også kører mange biler om morgenen. Derudover er SF blevet gjort opmærksom på, at mange af bilister holder uretmæssigt ved tunnelen/Ryttergårdsvej, således at børnene kan gå over vejen med eller uden cykel – det er en meget farlig situation for børnene, det gælder især, når det er mørkt om vinteren. SF vil i Byrådet arbejde for at skabe bedre trafiksikkerhed på Ryttergårdsvej og ved tunnelen. SF foreslår, at Furesø kommune kan skabe en ny fodgængerovergang, så børnene kan komme sikkert i skole. Derudover kan vejforanstaltningerne gøres mere sikre, altså højere, således at bilisterne overholder den lovmæssige hastighed på Ryttergårdsvej, som måske bliver 30 km i timen. SF foreslår derfor ny fodgængerovergang ved tunnelen på Ryttergårdsvej, idet skoleeleverne fortjener at komme sikkert over vejen og selvfølgelig sikkert i skole og hjem igen. Forældrene kan trygt stole på, at SF vil arbejde for, at deres børn kan færdes sikkert og frit rundt i deres naboområde, uden at forældrene skal bekymre sig om bilister, der kører for stærkt på vejene. Derfor bør der etableres flere sikre cykelstier, hvor børnene kan følge sig sikre på vej til og fra deres skole, herunder bør cykelstierne være bredere, idet mange af dem ikke er brede nok til, at børnene kan overhale hinanden. På baggrund af forsøgsordningen har Furesø kommune alle muligheder for at skabe sikre cykelstier, fodgængerovergange og veje til bløde trafikanter i kommunen. SF vil fortsat arbejde for, at vores børn trygt kan færdes i trafikken.