Politik

Her finder du valgprogram fra valget til regionsrådet, samt andre politiske udmeldinger. Se også i referaterne, her kan også findes politiske udmeldinger.

Her finder du læserbreve forud for regionsrådsvalget 21. november 2017 og fremefter

Bestyrelsens beretning til SF-Nordjyllands generalforsamling den 19. marts 2018

Er den Nørrejyske Ø (Vendsyssel, Hanherred og Thy) ved at blive udskilt fra resten af Danmark?

natur.jpg

 

Er den Nørrejyske Ø (Vendsyssel, Hanherred og Thy) ved at blive udskilt fra resten af Danmark? Det skulle man næsten tro, når man ser DSB´s fremtidsplaner for togtrafikken i Danmark. Her lægges der op til, at der på sigt ikke skal være gennemgående tog til dette område. Det vil betyde, at Skåne har bedre fjerntogsforbindelse til Sjælland end den nordligste del af Jylland! DSB burde i stedet opgradere banenettet i vores region. Som eksempler kan jeg nævne: Elektricificering, dobbeltspor til Hjørring/Frederikshavn, forlængelse af den kommende lufthavnsforbindelse til Thisted, så Thy bliver tættere forbundet med resten af Nordjylland. Der er nok for vores SF-politikere at tage fat på her, for de borgerlige vil ikke fremme jernbanedriften.

 

Det er igen dejligt at være SF´er. Partiet er ved at finde tilbage til sine rødder. Sidst er det sket i forbindelse med de aktuelle overenskomst-forhandlinger, hvor vi på alle niveauer har taget afstand fra de meget omfattende lock-outvarsler. Vi skal stå ved, at vi arbejder for lønmodtagernes interesser. Vi ønsker, at især de lavestlønnede skal have et lønløft, og at lærernes arbejdstidsforhold ikke skal afgøres ved lov. Derfor er det også nødvendigt, at vi arbejder for at frigøre os fra EU-kommisionens pålæg om, at de offentlig ansattes løn skal stige mindre end de privatansattes.

 

På sidste års generalforsamling blev jeg valgt som formand. Til de øvrige bestyrelsesposter valgtes Jimmi Sørensen, Allan Caspersen, Aino Linkhorst, Erik Busse, Ove Albrektsen, Lars Hoffmeyer og Mathias Caland. Som 1. suppleant valgtes Allan Norré og 2. suppleant blev Erik Holm. Lasse Hjortshøj har været repræsentant for SFU. Bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig med Jimmi Sørensen som kasserer og Ove Albrektsen som sekretær og næstformand. I september forlod Mathias bestyrelsen, og     2. suppleanten Erik Holm indtrådte i stedet, idet 1. suppleanten Allan Norré gerne ville fritages.

 

Der har været afholdt 12 bestyrelsesmøder og 5 repræsentantskabs-møder, heraf ét med Raider Krogstad fra 3F om sociale klausuler, og ét med SF´s 2 næstformænd, hvor vi havde en workshop om SF´s politiske visioner. På dette møde var der også valg af storkredsvalgt landsledelsesmedlem. Inge Fomcenco blev genvalgt til landsledelsen, og Jens Toft-Nielsen blev valgt som suppleant. Tillykke til jer begge. Desuden har vi i landsledelsen Allan Norré, som er valgt på landsmødet.

 

Regionsråds- og kommunalvalget har været den altoverskyggende opgave i det forløbne år. Allerede i foråret blev vi færdige med vores valgprogram. Det blev rigtig godt, både indholdsmæssigt og visuelt. Vi lavede også en lille løbeseddel om den 7. Limfjords-forbindelse, Aggersundbroen, hvor vi argumenterer for at bygge en ny bro for at styrke udviklingen i den vestlige del af regionen. Den blev bl.a. uddelt ved broens jubilæumsfest. Der blev også lavet en personlig folder til hver af A-kandidaterne og i alt 1200 plakater. Desuden var der forskellige reklamefremstød for kandidaterne, bl.a. på Facebook.

 

I september trak Mathias Caland sig som A-kandidat på grund af manglende tid og blev i stedet for B-kandidat. Kandidaterne deltog i alle de valgmøder, som kunne indpasses i deres kalendere, og gik på gaden over hele regionen. Jeg vil gerne rette en særlig og stor tak til Lene Linnemann, Ove Albrektsen og Erik Holm for det kæmpearbejde, som I lavede i valgkampen.

 

Valget endte desværre med at vi tabte 1 mandat, selv om vi kun gik 0,7 procentpoint tilbage fra 4,1% til 3,4%. Vores valgforbund gik så meget tilbage, så det mistede 1 af de 4 mandater. Enhedslisten gik dobbelt så meget tilbage som os, men da vi stadig er det mindste parti, blev det os, der måtte afgive et mandat.  Vores mandat tilfaldt vores spidskandidat, Lene Linnemann, som fik et flot personligt stemmetal, nemlig 2263 stemmer. Tillykke med det og mandatet, Lene.

 

På trods af tilbagegangen lykkedes det os at opnå en god konstitueringsaftale. Lene blev 2. næstformand for regionsrådet (og er  dermed også med i følgegruppen for NAU) og fik plads i forretnings-udvalget, psykiatriudvalget og sundhedskoordinationsudvalget/ praksisplanudvalget.

 

Kommunalvalget bød på både op- og nedture. I Thisted fik vi 1 mandat efter at have været ude af byrådet i en valgperiode. I Mariagerfjord genvandt vi det mandat, vi mistede i sidste periode, da den valgte SF´er gik over til Alternativet. I Vesthimmerland fik vi 2 mandater (en tilbagegang på 2), selvom Pernille Vigsø Bagge ikke opstillede denne gang. Vi var endda meget tæt på det 3. mandat. Vesthimmerland er fortsat klart SF´s bedste kommune i Nordjylland med en stemmeandel på 9,1%. Til gengæld mistede vores enlige mandat i Aalborg, Brønderslev og Rebild. Den valgtekniske lære af dette valg er, at vi skal være forsigtige med at indgå valgforbund med partier, der er meget større end os selv.

 

Bestyrelsen har i længere tid forsøgt at få genstartet partiforeningen på Mors. Det er endnu ikke lykkedes. Derfor forsøgte vi sammen med partikontoret at få en eller flere til at opstille på en SF-liste til kommunalvalget. Det så ud til at skulle lykkes, idet der var én, der var villig til at stille op. Desværre fik han ikke skaffet nok underskrifter på stillerlisten, og han orienterede os ikke om problemerne. Det var ærgerligt, for havde vi kendt til dem, ville vi let kunne have sendt nogen til Mors for at få det nødvendige antal stillere.

 

En æra er slut. Erik Ingerslev har overladt stafetten i Jammerbugt Kommune til Frank Østergaard, og han kan derfor ikke fortsætte som vores repræsentant i Kommunekontaktrådet, hvor han har siddet siden en gang i 80´erne. De nordjyske SF-byrådsmedlemmer har valgt Christina Lykke fra Frederikshavn til at overtage opgaven. En stor tak til Erik for de mange års indsats!

 

I bestyrelsen har vi naturligvis også snakket regionalpolitik, både i forhold til kommunekontaktrådet og til regionsrådet, hvor vi har givet input til Erik Ingerslev og regionsrådsgruppen. Sidstnævnte vil Lene Linnemann komme ind på i regionsrådsgruppens beretning.

 

Jeg vil gerne takke alle for et godt samarbejde i det forløbne år og så slutte med en god nyhed. Vi har netto fået 82 nye medlemmer i Nordjylland, en fremgang på 15%!

 

Jørgen Grøn, 17. marts 2018

Valgprogram: SUNDHED, LIGHED OG FÆLLESSKAB

SF-Nordjyllands regionsvalgprogram 2017

valgprogram

SF Nordjyllands valggrundlag til regionsrådsvalget 2017 kan her downloades som PDF dokument.

 

En bæredygtig, sund og sammenhængende region

SF vil i den kommende valgperiode fortsætte sit arbejde for at gøre Nordjylland til en bæredygtig region, hvor sundhed og sammenhæng er helt centrale mål.

Vi vil overalt sætte det enkelte menneske og fællesskabet foran systemer og grådighed.

Vores motto er: Der er ikke syge mennesker, men mennesker der er syge.

Patientrettighederne skal sikres bedre, og der skal være fri og lige adgang til sundhedsydelser for alle i regionen. Øget efteruddannelse af ansatte i sundhedsområdet skal bane vejen for bedre forståelse for patientens hele situation i en tid, hvor behandlingen bliver stadig mere specialiseret.

Vi accepterer ikke begrebet ”udkantsområder”, men vil arbejde for udvikling i hele regionen. Det kræver særlig opmærksomhed på de områder, der er mest udfordrede af begrænset udvikling.

En samler plan for turisme skal sikre, at de mange skønne steder og helt enestående naturområder vi har i Nordjylland, bliver markedsført i sammenhæng.

Den ø som Limfjorden gør den nordligste del af regionen til, skal bindes bedre sammen med den sydligste del af regionen. Der er mange broer, som trænger til en udskiftning.

Vi ønsker at øge borgerinddragelsen ved større og principielle beslutninger i regionen. Det skal ske ved øget brug af temamøder og høringer.

Vi vil arbejde for frihed til den enkelte. Ikke den form for frihed, hvor den enkelte beriger sig på fællesskabets bekostning men den form for frihed, hvor den enkelte sikres i kraft af fællesskabet og et stærkt samfund.

 

Budget 2018 - SF sikrer flere penge til psykiatrien

SF er med i regionens budgetforlig. Vi fik ikke helt så meget i år, som vi tidligere har oplevet at få, men der var heller ikke meget at gøre godt med.

Lene Linnemann

Alt i alt er vi godt tilfredse og nogle af hovedpunkterne er:

 

- I Region Nordjylland droppede vi i enighed 2 pct. kravet (produktivitetskravet) - over alt

- Vi afsatte yderligere 5 mio. til kræftområdet, som hos os - såvel som andre steder - på det seneste har haft problemer med at følge med

- Der blev afsat 2,6 mio til bedre palliation

- Vi viderefører et projekt for overvægtige børn

- Der var enighed om at afsætte 3,5 mio. ekstra til jordforurening og rent drikkevand

- SF fik, sidste år, sammen med R afsat midler til et kompetencecenter for sårbare borgere. Her fik vi i år tilført midler til tolkebistand

- SF fik 2 mio. til en ekstra pulje til psykiatrien og vi reddede "Team børn af psykisk syge"

 


Lene Linnemann
Regionsrådsmedlem SF
Region Nordjylland
Østervang 70
9362 Gandrup
Mobil: 61 74 40 57
Mail: leli@rn.dk

Regionsrådsgruppens årsBERETNING TIL SF-NORDJYLLANDS GENERALFORSAMLING DEN 13. MARTS 2017

SF var også i 2016 en del af den forligskreds, som indgik en budgetaftale og vi står således bag budgettet for 2017.

lene.jpg (1)

Ved Lene Linnemann

 

Budgetforliget er indgået indenfor rammerne af økonomiaftalen for 2017 mellem Danske Regioner og Regeringen. En økonomiaftale, som SF dog stod udenfor, da rammerne syntes for snævre.

Dog var opgaven ikke slet så tung som året før. Råderummet til nye tiltag var større – omkring 70 mio. – pga. ændring af bloktilskud (kompensationsordning) og ændring i den kommunale medfinansiering.

Trods den ringe økonomi i aftalen, valgte SF i alle regioner at deltage i forhandlingerne og endte også med at være en del af forligene.

Det der med bare at forlade forhandlingerne, som visse politikere vælger, det får man ikke noget som helst ud af. I al fald ikke andet end det kortvarige sus det kan give, når man fortæller vælgerne, at man aldrig kunne drømme om, at stemme for forringelser, men kun for forbedringer.

I politik er det nu en gang sådan, at hvis man ikke har flertal, så må man gå på kompromis, hvis man vil have nogen indflydelse. Og vi vil hellere være en del af samarbejdet og dermed have indflydelse på retningen i vores region. Fra tidligere år ved vi jo også, at selvom vi er små, så får vi mange af vore ønsker igennem, når vi er parate til at prioritere. Og sådan blev det også i forbindelse med forhandlingerne om dette års budget.

 

SF havde et ønske om, at gøre en ekstra indsats for at styrke indsatsen med at skabe mere lighed i sundhed. Der var fuld opbakning til dette ønske og i år oprettes et Kompetencecenter for sårbare patienter – herunder patienter med anden etnisk baggrund. Hensigten er, at borgere der har svært ved at finde gennem systemet – borgere som ikke lige passer ind – og borgere som ikke har ressourcer til at klare sig på egen hånd, får en lettere gang gennem vores sundhedsvæsen.

Andre tiltag som skal nævnes er, etablering af en skærmet sengeplads i børnepsykiatrien, fortsættelse af en styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade, der ellers kun var et SATSpuljeprojekt, som stod til at udløbe. Ligeledes blev projektet med brugerstyrede senge i Psykiatrien prioriteret og gjort permanent.

Hurtigere udredning – på alle områder – er en af hovedoverskrifterne i dette års budget. Siden oktober 2016 har der været et krav om, at alle patienter kan tilbydes behandling inden 30 dage, hvilket har givet store udfordringer på mange områder. Gennem forskellige initiativer/tiltag ser det nu ud til, at det går den rigtige vej, men der er stadig langt igen, inden vi kan opfylde målet om behandling til alle indenfor tidsfristen.

De ældre medicinske patienter, som vi i SF mener er oversete patienter, får tilført midler, som retter fokus mod dem. Dels gennem et SATSpuljeprojekt, hvor Regionen og kommuner med fælles økonomi og personale sikrer sammenhæng mellem hospitalerne og det nære sundhedsvæsen. Projektet involverer Thisted, Hobro, Aalborg og Hjørring og den tværsektorielle bemanding giver mulighed for hurtigere udredning og behandling - og dels gennem et nyt tiltag i Hobro, hvor et intensiveret samarbejde på tværs af sektorerne skal skubbe i samme retning.

Der afsættes midler til høreområdet, hvor der i mange år har været meget lang ventetid for borgere, som havde brug for høreapparat. Med disse midler forventer vi, at ventetiden reduceres markant.

En længe ønsket analyse, af den del af det præhospitale område som udgøres af akutlægebiler, paramedicinerbiler samt akutbiler, er nu på vej. SF har tidligere slået til lyd for, at vi skal undersøge mulighederne for hjemtrækning af disse enheder og analysen ventes færdig inden sommer. Eventuelle ændringer kan således sættes i værk i 2018.

Det var lige lidt om budgettet. Hvis nogen ønsker at komme længere ned i det, så må I endelig stille spørgsmål og så ligger det også på Regionens hjemmeside.

 

Noget som også har fyldt meget i det forgangne år er situationen i Thisted. Sidste år sagde vi i beretningen, at det største problem i Thisted nu formentligt var væk. Det tror vi nok stadig på, men desværre var det ikke gjort med en fratrædelse og en ny ledelse. Der har været rigtig meget, som den ny arbejdsomme og dygtige ledelse har skullet samle op på - rydde op - om man vil. De er godt i gang og de fortsætter med uformindsket styrke og fuld opbakning fra et enigt Regionsråd samt den administrative ledelse. I kender alle til problemerne der – vi talte om den sidste år til generalforsamlingen og vi har jævnligt talt om det siden. Situationen er alvorlig – der er lukket ned for den akutte kirurgi – vi håbede det blot ville være en kort overgang, men sådan blev det ikke. Også på det medicinske område er der problemer. Vi mangler læger – mange endda. Vi gør hvad vi kan, for at rekruttere læger, men det må aldrig blive sådan, at hvis du ikke kan få arbejde andre steder, så kan du få det i Thisted. Vi vil ikke gå på kompromis med kvalitet og patientsikkerhed og derfor ansætter ledelsen ikke alle de læger som søger og de beholder heller ikke de læger, som ikke lever op til forventningerne – fagligt eller menneskeligt set.

En god ting er, at der nu er ansat to erfarne overlæger, som skal og kan både gå foran og stå bag personalet i Thisted. De er midlertidigt ansat og skal sikre opbygningen af en faglig interessant medicinsk afdeling. Indenfor de seneste måneder, er det også lykkedes, at få aftaler op at stå med flere læger, som nu besætter delestillinger og altså arbejder dels i Thisted og dels der hvor de oprindeligt er ansat. Flere tiltag er på vej og vi håber, at nogle af dem snart giver pote.

 

Analyser viser, at vi egentlig ikke mangler læger her i landet. Hverken på sygehusene eller i almen praksis. Det der halter er fordelingen – dels af lægerne rundt om i landet og dels af fordelingen af arbejdsopgaverne – på afdelingerne og i praksis. Måske handler det også om, hvordan studiepladserne fordeles. Vi ved, at mange bliver i det område, hvor de uddannes, så måske skal der også ændres på optaget i de respektive regioner. Som i alle andre lande, er der også i Danmark mange flere læger pr. indbygger i hovedstadsområdet end i resten af landet. Både fordi de fleste bliver boende efter endt uddannelse og fordi den del der forlader deres uddannelsesområde trækker mod de største byer. Vi behøver i al fald ikke være bange for, at der kommer til at mangle læger i København – heller ikke hvis vi kunne blive enige om, at optage færre på KU og flere andre steder i landet. Nok om det. Vi er rigtig glade for, at det igen er lykkedes at få lov til at oprette flere pladser i Aalborg.

 

Men altså…. Lægedækningen ER noget der fylder rigtig meget – for Region Nordjylland og for os som SF’ere. Vi har ansvaret for, at alle borgere kan tilbydes en praktiserende læge og ind imellem halter det lidt. PLO ønsker ikke andre end dem selv i almen praksis, men de kan ikke levere. Derfor er Regionen forpligtet til – på anden vis – at sikre dækningen. Vi kan gøre det med udbudsklinikker og vi kan gøre det med Regionsklinikker. Regionsklinikkerne kan vi først oprette i sidste øjeblik og først når PLO har givet op og vi kan kun drive Regionsklinikker i en begrænset periode.

 

 

Vi foreslog ifm. budgetforhandlingerne, at Regionsrådet skulle skrive til Sundhedsministeren og de respektive ordførere på området og bede om, at få ændret på de rammer, hvorunder lægedækningen skal sikres. Vi vil gerne have lov til at drive egne klinikker og vi vil gerne lave delestillinger. F.eks. drive praksis på sygehusene, der hvor det kniber med at opretholde almen praksis. Der blev taget godt imod vores forslag og der gik et brev afsted til Christiansborg. Sundhedsministeren var så venlig at sende os et svar, hvori hun gjorde rede for, hvilke muligheder regionerne har på nuværende tidspunkt. Det vidste vi nu godt i forvejen – vi ville hellere tale med hende om mulighederne for at ændre på de gældende regler, men det var hun ikke så interesseret i. Vi satte os til at vente på, hvad lægedækningsudvalget ville spille ud med og forslag til ændringer/forbedringer er nu lagt frem.

Det forventes, at der vil være opbakning til, at regionerne får mulighed for at drive egen klinik i seks år fremfor, som nu, i fire år. Ligeledes gives der nu grønt lys for forsøg på, at sikre lægedækning gennem samarbejde mellem sygehuse og almen medicinske læger.

150 mio. foreslås omprioriteret, så de kan bruges til at understøtte en honoraromlægning – men det skal vedtages ifm. OK-forhandlingerne.

De praktiserende læger får mulighed for at gå udenom regionerne og kan fremover i stedet handle indbyrdes med ydernumrene.

Disse aftaler er et skridt på vejen og har vakt glæde hos en del regionspolitikere, mens PLO som sædvanligt skælder ud.

 

I SF er vi parate til, at gå endnu længere end til blot at ændre lidt på de stramme rammer, hvorunder regionerne kan agere. Vi skal ikke acceptere, at vi i Danmark har det, som man nærmest kan betragte som en lov om, at kun private kan yde lægehjælp i primærsektoren. PLO’s selvstændige erhvervsdrivende henter 98 pct. af deres indkomst i det offentlige og så har de oven i købet magt til at bestemme, hvilke ydelser de vil tilbyde borgerne. Det kan ikke blive ved med at gå. Fremtiden må være sundhedshuse – ejet af det offentlige – og ansatte medarbejdere – læger, sygeplejersker, sekretærer, fysioterapeuter mv. – akkurat som på sygehusene.

 

Specialområdet kører i sit eget spor og det bliver stadigt sværere at tilfredsstille kommunernes ønske om lavere takster og mulighed for at plukke i de forskellige tilbud, men vi prøver at holde niveauet og give mulighed for fornyelse, for fortsat at kunne tilbyde høj kvalitet på de mere specialiserede områder.

Af større projekter som nu er sat i gang kan nævnes Specialbørnehjemmet, nybygning af Kærvang på Mors og det store nye erstatningsbyggeri for Visborggård.

 

Regionaludvikling

SF har heller ikke denne (tredje) gang givet opbakning til den store golfevent i Gatten. Og et ønske om at binde penge i en større arrangement for eliteudøvere indenfor ridesporten har vi heller ikke støttet. Til gengæld har vi med glæde bakket op om den folkelige Event, Kulturmødet på Mors, der virkelig er vokset sig stor og kendt.

Koordineringen af Gymnasie- og Hf-tilbud viser sig nu med de mindre ungdomsårgange rigtig vigtig. Regionen har f.eks. sagt nej til udvidelse i Aalborggymnasierne for at sikre de mindre gymnasier som Fjerritslev og Dronninglund. Vores egne midler går nu i høj grad til at styrke unges deltagelse i faglige uddannelser.

Her i august 2017 overtager NT De nordjyske jernbaner, og selv om bl.a. udskydelsen af etablering af signaler gør det lidt sværere at komme i gang med en forbedring af togtrafikken, håber vi, at det på sigt bliver til gavn for borgerne – ikke mindst i Vendsyssel.

I samarbejde med de nordjyske kommuner satser vi også lidt mere på, at arbejdet i det nordjyske EU-kontor kaster noget af sig, idet omlægningen af EU-midler kan gøre det sværere at skaffe midler hertil.

 

Bestyrelsens beretning til SF-Nordjyllands generalforsamling den 13. marts 2017

Anders Samuelsen fra Liberal Alliance truede med valg, hvis ikke Lars Løkke imødekom hans ønske om skattelettelser til de rige. Et tilbud om at få en fin ministerbil fik ham desværre til at skifte holdning.

natur.jpg

Af formand Jørgen Grøn

 

I SF ville vi nemlig meget gerne have et valg, og her i Nordjylland var alle forberedelser gjort. Vi  ventede bare på, at Løkke skulle ”trykke på knappen”.

Vi ønsker et valg, fordi vi tror, at befolkningen har fået nok af Løkkes politik med skattelettelser til de rigeste, en nedværdigende behandling af dem, der er på offentlig forsørgelse, nedskæringer i kontanthjælp mm. med stigende fattigdom til følge, en markant forringet miljøindsats og en dårligere offentlig service.

I den offentlige debat har man mange gange problemer med proportionerne. Det har skabt en vældig diskussion, at en DR-ansat har fået betalt en hestetransport til USA, hvilket kostede DR 70.000 kr. Samtidig er der forsvundet 12.000.000.000 kr. ud af skattekassen. Hvorfor har det så ikke ført til et folkekrav om rigsretssag mod ansvarlige skatte- og statsministre? Jeg spørger bare, men det er det sædvanlige problem med, at når der kommer for mange nuller bag et tal, så er det svært at forholde sig til. Det bør dog ikke forhindre, at SF ”går i kødet” på de ansvarlige.

Apropos økonomi, så er det meget positivt, at SF i folketinget har stillet forslag om, at staten skal sikre, at boligejere i ”udkantsdanmark” også kan få realkreditlån. Det har især stor betydning her i Nordjylland, hvor mange mange ikke kan sælge deres huse, fordi banker og realkreditinstitutioner ikke vil yde lån til potentielle købere. Det kan undre, at alle de politikere, der siger, de vil forbedre vilkårene for de såkaldte udkantsområder, ikke støtter forslaget. Det viser tomheden i deres udmeldinger.

Der kommer ofte udtalelser om snart den ene og så den anden minioritetsgruppe, der er under-repræsenteret i de parlamentariske forsamlinger. Stort set ingen taler om den majoritetsgruppe, der er voldsomt underrepræsenteret, nemlig gruppen af faglærte og ufaglærte arbejdere samt personer på overførselsindkomst. Her skal vi alle arbejde for, at der skabes rammer for det politiske arbejde, der gør, at disse grupper får bedre muligheder for at deltage, og for at de føler sig velkomne. Det skal vi gøre dels i Folketinget, dels indenfor vort eget parti.

På sidste års generalforsamling i marts var det ikke muligt at få valgt en formand. Jeg accepterede, at være bestyrelsens tovholder, indtil der blev fundet en formand. Efter nogen tids overvejelser og mange opfordringer besluttede jeg mig for at stille op som formand og blev valgt til posten på en ekstraordinær generalforsamling i maj. Indtil årsskiftet har jeg også været kasserer, hvorefter Jimmi Sørensen har overtaget denne post. Ove Albrektsen har været sekretær og Mathias Caland har været næstformand. Menige bestyrelsesmedlemmer har været Aino Linkhorst, Allan Caspersen og Ingolf Hedegaard samt en repræsentant for SFU. På den ekstraordinære generalforsamling blev Erik Busse indvalgt i bestyrelsen på den plads, der blev ledig efter, at jeg var blevet valgt til formand. I januar forlod Ingolf bestyrelsen, og suppleanten Allan Norré indtrådte i stedet.

Der har været afholdt 10 bestyrelsesmøder og 5 repræsentantskabsmøder, heraf et med vores  gruppeformand, Jacob Mark, som var meget inspirerende, og som viste, at SF igen er ved at få sin egen profil.

På sidste landsmøde blev det ved en lovændring besluttet, at der skulle vælges et landsledelsesmedlem i hver storkreds. I Nordjylland valgte vi Inger Fomcenco med Theresa Berg Andersen som suppleant. Desuden har vi i landsledelsen Allan Norré, som er valgt på landsmødet.

Forberedelserne til det kommende regionsrådsvalg er i fuld gang. Lene Linnemann er valgt som spidskandidat og de øvrige prioriterede kandidater er Ove Albrektsen, Erik Holm, Mathias Caland, Thorkil Olesen og Janni Styhr. Hertil kommer en række ikke-prioriterede kandidater. Her kan listen blive supleret indtil sommerferien. Et valgudvalg med Erik Busse som formand har lavet et udkast til valgprogram, og der er taget billeder af kandidaterne og indkøbt de første materialer.

På et fællesmøde for partiforeningerne er det besluttet, at vi til næste folketingsvalg opstiller sideordnet i enkeltkredse som ved de seneste mange valg.

I bestyrelsen har vi besluttet at forsøge at genstarte partiforeningen på Mors. I den anledning havde vi inviteret vores folketingsmedlem Karsten Hønge, der er født og opvokset på øen, til et heldagsprogam, hvor vi om eftermiddagen besøgte Thy-Mors HF & VUC og KPK Døre & Vinduer. Begge besøg var særdeles vellykkede. Derefter var der lidt byvandring og presseseance. Om aftenen var der et offentlig møde med oplæg af Karsten med efterfølgende debat. Mødet sluttede med en drøftelse af, hvordan vi får sat gang i SF-Mors. Der blev ikke fundet en endelig løsning, men der arbejdes videre.

Bestyrelsen er meget tilfreds med arbejdet i regionsrådsgruppen. Den har været god til at få sat SF´s politik på dagsordenen og har opnået at få gennemført mange af vores ønsker. Alt dette vil Lene Linnemann komme ind på i regionsrådsgruppens beretning.

Vores medlem af kommunekontaktrådet, Erik Ingerslev, har flittigt orienteret os om de sager, der behandles dér, og vi er fra bestyrelsen kommet med vores råd. Efter kommunalreformen har kommunekontaktrådet fået meget større indflydelse på den regionale politik, og vi lægger vægt på, at koordinere vores politik i kommunekontaktrådet og Regionsrådet.

Til slut vil jeg gerne takke alle for et godt samarbejde i det forløbne år.

Jørgen Grøn

11. marts 2017

Budget 2017

Regionens budget for 2017 er nu på plads. Når det sammenholdes med SF's budgetforslag har vi stort set har fået det med, som vi gerne ville have.

lene.jpg (1)

Vi er godt tilfredse, da vi har fået det med, som vi gerne ville have. Særligt vil jeg fremhæve de særlige indsatser i psykiatrien og for unge med hjerneskade. Vi får oprettet et Center for borgere med få ressourcer (eksempelvis misbrugere, psykisk syge, indvandrere mf.), som skal hjælpe med at få borgerne lettere gennem "systemet" ift. udredning og behandling.

Vi får taget hul på et gammelt SF-ønske om at få fjernet de mange regler omkring lægedækning, så vi (forhåbentlig) kan få mulighed for at ansætte egne læger i de områder, hvor PLO ikke kan sikre lægedækning/alment praktiserende læger. Ift. organiseringen af de diagnostiske centre får vi sat gang i nogle forsøg med udgangspunkt i gode erfaringer fra Centret i Silkeborg.

Det har selvfølgelig kostet lidt, men ikke noget som vi var lodret imod. Vi har været skeptiske overfor Novo Nordisk Fondens diabetes-center, den ekstra OP-stue i Farsø og nyudviklingen af Hobro, men der var - også uden vores tilsagn - flertal for alle tre ting. Og hverken den ekstra operationsstue eller nytænkning er til skade for nogen - vi har bare ikke ønske at bruge midler på disse. 

Venlig hilsen

Lene Linnemann
Region Nordjylland
Mobil 61 74 40 57

Ansæt alment praktiserende læger i det offentlige

Borgerne i Danmark har brug for en stærk almen praksis, der varetager flere opgaver i sundhedsvæsenet. Almen praksis skal, sammen med kommunens plejepersonale, være omdrejningspunktet i det fremtidige nære sundhedsvæsen.

lene.jpg (1)

                                                                                    Pressemeddelelse,  Aalborg, d. 16. marts 2016

 

 

Den praktiserende læge skal også medvirke til at undgå unødige indlæggelser og derfor skal samarbejdet mellem sygehusene og almen praksis forbedres. Samarbejdet kunne styrkes ved at ansætte praksislæger på samme måde, som sundhedsvæsenets øvrige læger.

Som det er nu, sælger de praktiserende læger deres ydelser til det offentlige. Lægerne henter dermed 97 pct. af deres indkomst i det offentlige – altså hos borgerne.

Man plejer at sige, at den som betaler musikken også bestemmer, hvad der skal spilles. Og det er vel kun ret og rimeligt, at det offentlige afgør, hvilke ydelser borgerne skal ydes. Det viser sig bare, at det ofte er meget svært at nå til enighed med lægerne om, hvad der skal ligge i aftalerne mellem det offentlige og almen praksis.

Det er svært at finde eksempler på andre liberale erhverv, som selv vælger til og fra ift. de opgaver, som det offentlige skal have løst. På andre områder udbyder det offentlige en opgave og så kan selvstændige erhvervsdrivende byde ind på den opgave, der skal løses.

SF foretrækker, at lægerne er ansat i det offentlige. Vi mener, at fremtidens praktiserende læger med fordel kan ansættes i regionernes sundhedshuse, som også med fordel kan rumme sundhedspersoner, som tilbyder andre offentlige ydelser. Praktiserende læger, speciallæger, sundhedsplejersker og sikkert mange andre grupper, kan i større fællesskaber tilbyde en sammenhængende behandling til borgerne, som - specielt når der er tale om de mere komplicerede forløb - vil være til stor gavn for patienterne. Samtidig vil et fælles personale bestående af sekretærer, bioanalytikere og sygeplejersker medføre, at ressourcerne hos hele personalet kan udnyttes bedre.

 

På vegne af

SF Region Nordjylland

 

Lene Linnemann

Grp.fmd. for SF

Regionsrådsmedlem i Region Nordjylland

Mail: leli@rn.dk

Mobil: 61 74 40 57

Regionsrådsgruppens årsberetning

Læs her regionsrådsgruppens årsberetning som blev forelagt på generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet i marts 2016

lene.jpg (1)

Gruppeformand Lene Linnemann 

 

SF var igen i år en del af det budgetforlig, som et flertal indgik. Det er ikke fordi det ligefrem var festligt, fornøjeligt eller specielt opløftende at indgå en sådan aftale, men den er blevet til, efter en lang og omhyggelig proces, hvor hver en sten blev vendt og alle forslag – både til opdrift og til besparelser – blev drøftet grundigt igennem.

Økonomiaftale, som blev indgået med regeringen, gav ikke mulighed for de helt store armbevægelser. Og det bliver ikke bedre af, at Region Nordjylland – igen i år – mister store beløb i Bloktilskud og Kommunal Medfinansiering – faktisk svarer det til omkring halvdelen af den sum af nye penge, vi fik i økonomiaftalen.

Der var rigtig mange gode og fornuftige ønsker fra sygehusene. Nye tiltag, som alt sammen er til gavn for borgerne/patienterne i regionen. Men, hvis blot en del af de ønsker, der var til opdrift skulle imødekommes, ja, så betød det altså, at pengene skulle findes et andet sted i budgettet. Og nogle af de mange ønsker, var slet ikke til at komme udenom.

Derfor slap vi heller ikke udenom, at finde besparelser for omkring 200 mio. kr.

Administrationen, som heller ikke de seneste år har været fritaget for besparelser, som nogen tror, skærer i år 22 mio. af budgettet. De 7 mio. findes ude i sygehusenes administration og de 15 mio. findes i regionshuset.

Resten skal findes i driften ude på de forskellige matrikler. Og desværre har det også betydet afskedigelser.

Vi har været meget opsatte på, at der skal findes midler andre steder – steder hvor det ikke gør ondt at spare.

Og det kan lade sig gøre. Der er stadig masser af penge at hente ved at undgå dobbeltarbejde.

Hvis det er nok med én blodprøve, så skal ptt. ikke have taget to. Har ptt. været til forundersøgelse på eet hospital, så skal der ikke forundersøges igen på et andet hospital. De røntgenbilleder som tages det ene sted, skal ikke (gen)tages det andet. Osv.

Også på medicinområdet er der penge at hente. Der er store prisforskelle på medicin, som har den samme virkning. Vælger man det billigste præparat, er der rigtig mange penge at spare, både for region, kommuner og for patienten selv. Vi er tilfredse med den store opmærksomhed der efter budgetforliget blev rettet mod dette område. Det har allerede båret frugt, at der omlægges til kopimedicin, hvor det er muligt/ansvarligt.

Bedre arbejdstilrettelæggelse, brug af interne vikarer frem for vikarer fra dyre bureauer, samkørsel og klogere indkøb er også eksempler på steder, hvor det ikke gør ondt at spare. Så en opfordring til ledelserne på vore institutioner er, at der skal fokus på ”de penge, som ikke bliver brugt klogt”. Og at medarbejderne inddrages mest muligt i bestræbelserne på at finde fornuftige løsninger – det er dem, som har skoene på og ved hvor de trykker.

For os er det vigtig, at der bliver tale om så få afskedigelser som muligt og at de midler vi har til rådighed, bruges der hvor de gør bedst gavn.

Det var så lidt om alt det trælse, nedskæringerne.

Heldigvis er der også lyspunkter. Der er afsat flere midler til IT-området – både til det strengt nødvendige og til udvikling på området.

Børne-/ungdomspsykiatrien tilføres ekstra penge (til hurtig udredning og behandling).

Patientsikkerhed er prioriteret – f.eks. er det ønskeligt, at antallet af sygehuserhvervede infektioner nedbringes mest muligt. Også implementeringen af det Fælles Medicin Kort prioriteres højt.

Telemedicin, som både øger patienternes livskvalitet og giver besparelser i form af færre indlæggelser, bliver opprioriteret.

Udrednings- og behandlingsretten kræver flere midler, hvis vi skal nå de erklærede mål.

Vi har længe haft brug for flere øjenlæger i Nordjylland. Vi har fået tre nye øjenlæger i Vendsyssel.

Kræftområdet tilføres en klækkelig sum.

Akutmodtagelsen tilføres midler til ansættelse af mere personale. Så vidt jeg husker, er der tale om to læger og fire sygeplejersker.

Heldigvis er der bred enighed om, at finde midlerne til at fastholde det niveau, som der i 2015, har været på den kollektive trafik.

Det er blot nogle eksempler på de tiltag, som altså også er at finde i dette års budget.

 

Thisted Sygehus

Thisted Sygehus i flere år har haft helt særlige problemer. Jeg tror, det største nu er væk og at vi kan komme godt videre med den nye ledelse i spidsen for et engageret personale, som gør hvad det kan, for at bringe sygehuset på ret køl igen. For at det skal lykkes, er det nødvendigt at hjælpe Thisted Sygehus med ekstra midler. Det gør vi blandt andet ved at fritage Thisted for de rammebesparelser, som de øvrige sygehuse desværre ikke slipper for. Det vil være en helt urimelig opgave for en ny ledelse, hvis den fra begyndelsen skal trækkes med de store økonomiske problemer, som andre har skabt.

Efterfølgende har vi besluttet, at Thisted Sygehus lægges sammen med Sygehus Vendsyssel – og forudsætningen for denne fusion var, at Thisteds dårlige økonomi ikke skulle påvirke denne sammenlægning.

Vi er rigtig glade for, at vi - sammen med en håndfuld politikere på tværs af partierne – fik lagt så meget pres på den store gruppe, som ville nedlægge N8 i Thisted, at regionsrådsformanden til sidst måtte trække forslaget ud af strukturplanen. Vi er svært tilfredse med, at den psykiatriske sengeafdeling fik lov til at bestå, så også borgerne i dette område har mulighed for indlæggelse og behandling i deres nærområde. Ekstra tilfredsstillende har det været at se, at man nu har erkendt, at der ikke en gang skal reduceres i antallet af senge, som der ellers efterfølgende blev lagt op til.

Det er ikke sådan, at alt er sat i stå på anlægsområdet, men flere af de hårdt tiltrængte renoveringer kommer til at strække sig over længere tid end ønskeligt. Vi er glade for, at det trods alt lykkes at sætte gang i byggeriet til det ny psykiatriske sygehus i Aalborg Øst.

Statens rolle

Ift. finanslov, så mener Regeringen tilsyneladende – ligesom tidligere regeringer – at den er bedst til at vurdere, hvor skoen trykker i de forskellige regioner. Man kunne godt ønske sig, at de ville bruge deres kræfter på de ting og sager, som der ikke er andre til at tage sig af og så overlade det til de, som er tættest på, at afgøre, hvor og hvordan pengene gør mest gavn, fremfor at trække allerede udmøntede midler tilbage, for derefter at give en del af det tilbage – øremærkede penge, kamufleret som nye penge.

Jeg tænker lidt, at folketingets politikere eksempelvis kunne have brugt lidt flere kræfter på Sundhedsstyrelsen – det har været tiltrængt i mange år.

Måske kunne de også bruge lidt kræfter på, at finde en løsning på den helt urimelige bloktilskudsfordeling og på den kommunale medfinansiering.

Vi kunne også ønske, at nogen ”oppefra” havde turdet vise lidt mere mod og ansvarlighed ift. at få sparket gang i prioriteringsdebatten omkring den meget omtalte nye og dyre medicin – men der var de godt nok seje i optrækket.  

På Christiansborg burde de prioritere Skat højt. Hvis Skat kom til at fungere efter hensigten, så havde vi måske slet ikke økonomiske problemer i en størrelsesorden, som er værd at tale om.

Men det er selvfølgelig lettere, at sidde og detailstyre regionerne end det er at tage fat på sådanne ømtålige emner.

 

HVORFOR DETTE HASTVÆRK?

Vi lovede for fire år siden, da den seneste sygehusplan blev til, at vi ikke ville tale om at lukke ned i Dronninglund før 2020. Det løfte agter vi at holde.

lene.jpg (1)

 

Sygehuset ligger i dejlige omgivelser og i gode solide bygninger.

I Dronninglund er der et godt arbejdsmiljø, som kommer både medarbejdere og patienter til gode. Der er en høj patienttilfredshed på Dronninglund Sygehus. Der arbejdes effektivt i Dronninglund - både pga. et godt arbejdsmiljø, en sammentømret medarbejdergruppe samt matriklens overskuelige størrelse og sammenhæng i bygninger.

Desuden er der ikke de samme problemer med at rekruttere og fastholde læger i Dronninglund, som vi ser på andre mindre sygehuse - også en væsentlig grund til at bevare Dronninglund Sygehus.

Økonomien i Region Nordjylland er presset, og vi er nødt til at finde besparelser på strukturen.

Det handler om så store beløb, at der nødvendigvis må lukkes matrikler for at få enderne til at nå sammen. Det er bestemt ikke let at træffe beslutning om, hvilket sygehus der skal lukkes. Uanset hvor nøglen drejes om, vil det være til gene for patienterne og til frustration for medarbejderne.

Det kan dog undre mig, at så få har tænkt den tanke, at der er mulighed for at finde besparelser andre steder end i Dronninglund.

Nogen har endda tydeligt tilkendegivet, at der ikke er andre muligheder. Selvfølgelig er der det, og naturligvis bør der være mere i spil og mere end blot et forslag til at finde de penge, som vi har givet håndslag på at tilvejebringe.

Strukturændringer alene kan ikke løse de økonomiske problemer, men jo større sygehus der nedlægges, des flere midler kan der spares og dermed bliver udfordringerne med at få budgettet til at hænge sammen mindre.

En lukning af Hobro Sygehus er mindst lige så oplagt en mulighed, som lukningen i Dronninglund er. Aktiviteterne i Hobro kan rummes i regionens øvrige matrikler og der kan findes langt flere penge ved en lukning af Hobro Sygehus end ved en lukning af Dronninglund Sygehus. Og de penge er der så rigeligt brug for. Som økonomien tegner sig nu, vil regionen ved indgangen til 2016 mangle 200 mio., for at få budgettet til at hænge sammen. Og ingen kan på nuværende tidspunkt garantere, at det ikke kommer til at se endnu værre ud i løbet af året.

Derfor burde vi tænke lidt bredere og erkende, at de midler som kan findes ved at lukke ned i Dronninglund langt fra er nok. Der må større indgreb til. Der er imidlertid intet tegn på, at et forslag om at lukke Hobro Sygehus kan samle et flertal, så der er ingen i Hobro, som behøver at bekymre sig.

Hvis vi i SF skulle tilslutte os en aftale om, at sygehuset i Dronninglund nedlægges, så var betingelsen, at der samtidig blev truffet en beslutning om, at Neurorehabiliteringen samles på den nuværende sygehusmatrikel i Dronninglund. Heller ikke denne løsning kunne vinde gehør og derfor er SF ikke en del af det forlig, som flere andre tilsluttede sig - fire uger tidligere end annonceret.

Hvis borgere og medarbejdere i Dronninglund føler sig taget på sengen, så er der ikke noget at sige til det.

Regionen har afholdt flere borgermøder vedrørende sygehusplanen. Hver gang er tilhørerne blevet fortalt, at Regionsrådet ville læse høringssvar og gå i dialog med borgerne, inden en beslutning om fremtidens sygehusstruktur skulle vedtages 23. juni.

Allerede 28. maj, kunne forbløffede borgere og medarbejdere i regionen så læse en pressemeddelelse, hvori der stod, at Dronninglund Sygehus nedlægges til oktober. Nogen har haft vældig travlt med at få en aftale klappet af. Så travlt, at de helt glemte at se på sundhedsudvalgenes indvendinger til forslaget. Og så travlt, at de helt glemte, at de havde fortalt borgerne, at den ny sygehusplan først skulle vedtages d. 23. juni. En helt igennem underlig og udemokratisk proces, som ikke bare borgere og medarbejdere, men også en del regionsrådsmedlemmer undrer sig over.

Manipulerende pjece bør straks trækkes tilbage

Påstået enighed om Limfjordsforbindelse over Egholm er løgnagtig

egholm.jpg

Pressemeddelelse, 22. april 2015

 

Det er manipulation af værste skuffe, når en ny pjece fra Region Nordjylland og KommuneKontaktRådet KKR påstår, at der er enighed om en ny Limfjordsforbindelse over Egholm. SF har både i Regionsrådet og i KKR klart sagt fra over for den helt forkerte prioritering. Sidst KKR behandlede spørgsmålet sendte SF endda vores eget høringssvar.

”Da SF-Nordjyllands bestyrelse i aften diskuterede pjecen var der stor undren over, at nogle så åbenlyst kan fordreje sandheden, for at nå et politisk mål. Hidtil har fordrejningerne i debatten været mindre åbenlyse. Det her er simpelthen så tykt, at pjecen straks bør trækkes tilbage”, siger formanden for SF-Nordjylland, Thomas Krog

I SF har vi hele tiden ment at en Egholmløsning er forkert, dyr og ikke løser de udfordringer vi står overfor. Der bygges super-sygehus i det østlige Aalborg, og Aalborg Universitet bliver større og større. Det giver behov for øget kapacitet og mere sikkerhed i Limfjordstunnelen.

I SF ønsker vi at forbedre forholdene for borgerne såvel som erhvervslivet i Aalborg og Nordjylland. Det gør man ikke ved at bygge en motorvej et helt forkert sted, men derimod ved at forbedre den vi allerede har.

På vegne af SF-Nordjyllands bestyrelse

Thomas Krog, formand

Spørgsmål til ministeren

Hermed svar på de spørgsmål som Steen Gade og Lisbeth Bech Poulsen har stillet omkring skifergas til klimaministeren og miljøministeren. Der mangler fra sundhedsministeren om radioaktivt affald.

vindmølle.jpg
 

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget - Alm. del

KEB, Alm.del - 2014-15 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm., om det vil kræve op til 4.900 brønde at udbygge det areal på 3.200 km2 i Nordsjælland og Nordjylland, hvor der geologisk set er størst potentiale for gas i den danske alunskifer, til klima-, energi- og bygningsministeren. 04.05.2015

http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/keb/spm/83/svar/1248846/index.htm



KEB, Alm.del - 2014-15 - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om en detaljeret redegøre for den ulykke, der indtraf på Statoils skifergasanlæg i Ohio i juni 2014, til klima-, energi- og bygningsministeren. 04.05.2015


KEB, Alm.del - 2014-15 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om alunskifer – hvor kulstofindholdet er af marin oprindelse og kendetegnet af lav sedimentationshastighed – må forventes, at indholdet af uran er positivt korreleret med kulstofindholdet, til klima-, energi- og bygningsministeren. 04.05.2015


KEB, Alm.del - 2014-15 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm., om en række store olieselskaber har trukket sig fra licenser til efterforskning og indvinding af skifergas i Europa, til klima-, energi- og bygningsministeren. 04.05.2015
KEB, Alm.del - 2014-15 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om en liste over licenser til efterforskning og indvinding af skifergas i Europa med angivelse af, hvem der er licenshavere, til klima-, energi- og bygningsministeren. 04.05.2015
KEB, Alm.del - 2014-15 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om, hvor mange europæiske skifergaslicenser, der som Danmark har statsligt medejerskab, til klima-, energi- og bygningsministeren.
04.05.2015
KEB, Alm.del - 2014-15 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om den aktuelle situation med hensyn til forbud eller moratorier vedrørende fracking og skifergasindvinding i lande og delstater, til klima-, energi- og bygningsministeren 04.05.2015


Miljøudvalget - Alm. del

MIU, Alm.del - 2014-15 - Spørgsmål 419: Spm. om, hvor store mængder grundvand befinder sig under de 3.200 km2, hvor der geologisk set er det største potentiale for skifergas i den danske alunskifer, til miljøministeren. 04.05.2015

http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/miu/spm/419/index.htm

MIU, Alm.del - 2014-15 - Spørgsmål 420: Spm. om, at redegøre for de natur- og fredningsinteresser, der findes i det 3.200 km2 store område, herunder områder hvortil der vil kunne ske udledning af spildevand fra skifergasudvinding, til miljøministeren. 04.05.2015
http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/miu/spm/420/index.htm


MIU, Alm.del - 2014-15 - Spørgsmål 424: Spm. om, hvad status er for Naturstyrelsen plan om at få udarbejdet en uafhængig analyse af fordele og ulemper ved fracking, til miljøministeren. 04.05.2015
http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/miu/spm/424/index.htm

Lad skifergas blive i jorden

Skifergas er en trussel mod vores drikkevand, vores natur, miljø og klima! Det er den forkerte vej at gå for at nå vores mål og at blive fri for fossile brændsler.

vindmølle.jpg

Læserbrev af Lisbeth Bech Poulsen, MF, miljøordfører, folketingskandidat i Aalborg Øst-kredsen og

Paul Rode Andersen, folketingskandidat i Frederikshavn-kredsen

 


I Frederikshavn fortsætter Total efterforskningen efter skifergas på den lokalplanstilladelse, som et flertal i Frederikshavn Byråd har udstedt. Alle de borgerlige partier samt Socialdemokraterne har medvirket til at bane vejen for udvinding af skifergas i Vendsyssel. Kun SF og Enhedslisten stemte imod.

Flertallets beslutning skal ses i lyset af, at de selvsamme partier samtidig har besluttet at gøre Frederikshavn til en vedvarende energikommune! Det er jo helt sort.


Flere lande og delstater har indført forbud mod fracking i forbindelse med udvindingen af skifergas senest New York State i december og Skotland i sidste uge. Chevron meddelte for nogle dage siden, at selskabet opgiver skifergas i Polen.

I Nordsjælland, som bliver det næste sted, hvor Total vil søge efter skifergas, har socialdemokraterne i såvel Allerød som Gribskov vendt sig mod skifergassen.

Vi ønsker, at skifergassen skal blive i jorden af flere grunde: For det første skal to tredjedele af de fossile reserver forblive i undergrunden, og efterforskning efter nye felter skal stoppes, såfremt Danmark ønsker at leve op til målsætningen om, at den globale temperaturstigning skal holdes under to grader.

I 2012 blev vi enige om at lave verdens bedste og grønneste energiaftale. Vi har et mål om, at halvdelen af elforbruget i 2020 skal leveres af vind, at kulkraften skal afvikles inden 2030, og at
der skal omstilles til 100 procent vedvarende energi i 2035 i el- og varmesektoren og i transportsektoren i 2050 kan det danske behov for naturgas i den fossile udfasningsperiode dækkes fra de eksisterende felter i den danske del af Nordsøen.

Et andet problem ved skifergas er, at noget af skifergassen, som hovedsageligt består af metan, slipper ud til atmosfæren. Metan regnes for en langt stærkere drivhusgas end CO2, og dermed er det synspunkt, at skifergas forurener mindre end kul, varm luft! I USA er der anvendt 750 forskellige kemikalier ved fracking. Hvis Danmark åbner for produktion af skifergas, vil det for det tredje risikere at føre til store mængder kemikalieforurenet spildevand fra den opsprækkede alunskifer med risiko for forurening af grundvandet.

De mange boringer vil for det fjerde få store indvirkninger på natur og miljø. Der skal hele tiden bores nye brønde med boretårne for at producere en given mængde skifergas, og det vendsysselske landskab vil blive arret til ukendelighed. Dertil kommer etablering af vejanlæg, kemikalielagre, spildevandsbassiner og gasdistribution og stærkt forøget lastbiltransport af vand, kemikalier og sand til borepladsen, og tilsvarende transport fra borepladsen af spildevand og affald.

Vi vil lade skifergassen blive i jorden og arbejde for vedvarende energi i stedet!

Kamp mod skifergas

Bestyrelsen for SF-Nordjylland har besluttet at gå aktivt ind i kampen mod skifergas.

vindmølle.jpg

Usikkerheden skal komme natur og grundvand til gode. Godt nok er der pt. kun tale om prøveboringer, men konsekvenserne af udvinding af skifergas skal diskuteres nu.

Noget at vigtigste vi har er vores rene drikkevand og vores sundhed. Den skal vi passe på. SF Nordjylland har sendt et brev til Christiansborg.

 Lyt til interview med Thomas Krog, formand for SF Nordjylland her:

  

 

Budget 2015

På trods af nogle svære odds er det lykkedes at få et tilfredsstillende budgetresultat, der som titlen på budgetaftalen siger, vil fremtidssikre Region Nordjylland. De store besparelser sker ved omlægning til mere hensigtsmæssige arbejdsgange, ved at undgå alle former for spild og overforbrug samt besparelser på indkøb. Det er tiltag, der vil kræve meget opmærksomhed fra ledelserne og ikke mindst nytænkning.

bente.jpg

Budgettale af Bente Lauridsen.

 

I SF er vi til gengæld glade for at vi har undgået rammebesparelser, der køres ud over alle områder. Men med så store ændringer er det godt at budgettet fokuserer på mindre sygefravær, for i et stadig omskifteligt system, som sundhedsvæsnet må vi fokusere på medarbejdernes såvel fysiske som psykiske ressourcer. Forbedringer af arbejdsgange vil ske via LEAN og FLOW, både af hensyn til kvalitet og effektivitet. Det sættes der derfor også midler af til. Det samme gælder fortsættelse af udrulning af de pakker, der har været en del af patientsikkert sygehus.

Vi er i stand til at fortsætte udbygningen af Aalborg Universitetshosptal med professorater og vil kunne sætte flere speciallæger ind i akutmodtagelserne samt ansætte en neurolog og en reumatolog i praksissektoren. Jeg håber så også en samlet indsats vil gavne Sygehus Thy-mors, som indtil nu har brugt rigtig meget på vikarudgifter. Og med en ekstra indsats for at få patienter og pårørende inddraget er vi på vej mod at tænke professionel behandling af patienter på en anden måde end før.

Det har været nedslående at se, at de nordjyske sygehuse faktisk halter mere bagud end almen praksis i forbindelse med indføring af FMK, derfor opprioriteres også både indsatsen og sikkerheden omkring FMK.

Den fortsatte ulighed i sundhed ligger det os meget på sinde at gøre noget ved, vi kan se i sundhedsprofilerne, at den både er geografisk, social og uddannelsesmæssig. Flere forskellige tiltag :f.eks jordmoderordning og borgersnære sundhedstilbud skal fortsætte denne indsats mod ulighed i sundhed.

I psykiatrien er der plads til en øget indsats mod tvang, og vi er glade for den fortsatte videreførsel af aktivitetsmuligheder og mere socialt fagligt personale, ligesom udbredelse af OPUS, der skal sikre tidlig opsporing af psykiske lidelser hos børn og unge, nu udbredes til den nordlige del af regionen også.

Nedlæggelsen af Akutbilen i Skagen skaber utryghed. Det er altid svært, når man mister noget, men vi vil i SF gerne forsøge at finde en løsning, der kan gøre borgerne mere trygge, således som Mogens Nørgaard foreslår.

Vi er i SF godt tilpas med, at bygning af en nyt neurorehalititeringscenter er udskudt til strukturvedtagelsen, for vi er ikke så varme på at bruge 100 mio på OPP projekter, så vi håber på at der findes andre muligheder, når vi får gået alle matrikler igennem.

Med hensyn til den regionale trafik mener vi, det er forsvarligt nok en gang at tage af kassen hos Nordjyske Jernbaner for at undgå at skære dybt i buskørslen til uddannelsessteder og udkanter, som vi jo prioriterer højt.

Afsnittet om den 3.Limfjordforbindelse kunne vi godt have været foruden, og der er jo heller ikke nogle økonomiske konsekvenser for 2015. men vi konstaterer sammen med de øvrige forligsparter, at et flertal i Folketinget har truffet beslutning om at fastlægge forbindelsen over Egholm, en beslutning vi beklager, men er enig i, at realiseringen vil kræve statslig finansiering.

Til gengæld er vi meget tilfreds med at fortsætte omlægning til økologisk madproduktion, hvor en nylig afholdt konference jo tydeligt viste, at mulighederne nok er langt større, end mange politikere og embedsmænd her i regionen havde forestillet sig.

Vi hilser også den nye klimapris velkommen, som et konkret eksempel på, at vi som klimaregion ønsker at fremme klimavenlige løsninger.

I en budgetsituation brydes meningerne og der gives og tages for at få enderne til at hænge sammen. I SF vurderer vi indflydelsen i denne situation højt, og selv om alt ikke er blevet som vi har ønsket, er der meget vi er tilfredse med.

Enhedslisten har valgt at stå udenfor. Mange har rost EL. jeg ærgrer mig lidt, for sammen kunne vi have løftet noget mere. Jeres handlemåde minder mig om vedtagelsen af testcenteret i Østerild i Thisted Kommune, hvor EL protesterede ved at hænge i træerne. Vi i SF har begge ben på jorden og vil hellere sidde med ved forhandlingsbordet.

I forbindelse med at DF har trukket sig fra budgetforliget har jeg lyst til at udtrykke min undren. Er det mon DF’s viceborgmester i Thisted og folketingskandidat i Hjørring, der har påvirket gruppens beslutning. Han havde i hvert fald et stærkt kritisk indlæg i Nordjyske. Og så vil jeg i øvrigt til Kristoffer fra DF, der er den eneste rigtige nybegynder blot lidt bittersødt bemærke, at jeg som SF’er har erfaret, at det er ikke alt der står i et valgprogram, der bliver realiseret, når flere partier skal have indflydelse.

Men afslutningsvis – SF er med i Budgetaftalen.

SF SIGER STADIG NEJ TIL UNØDVENDIGE MOTORVEJE

I SF har vi i de seneste dage kunne konstatere at debatten om en ny Limfjordsforbindelse er blusset op, eftersom en del af partierne i forligskredsen mener, der er enighed om en linjeføring over Egholm. Det undrer os meget i SF, da vi er en del af forligskredsen, og vi er på ingen måde klar til at tegne en linjeføring over Egholm.

egholm.jpg

24. Juni 2014:

I SF har vi hele tiden ment at en Egholmløsning er forkert, dyr og ikke løser de udfordringer vi står overfor i Aalborg og Nordjylland. 

Lige nu bygges der et super-sygehus i det østlige Aalborg og Aalborg Universitet bliver større og større. Det vil i fremtiden give behov for en øget kapacitet i Limfjordstunnelen, og en bedre sikkerhed, så flest mulige uheld undgås.

Derfor arbejder SF for en række forbedringsforslag. I korte træk indeholder forslagene følgende: 

• Et tredje sydgående spor på E45 ved Limfjordstunnelen
• Intelligent Trafikstyring ved kø og uheld
• Ny motorvejs-afkørsel til City Syd
• Et tredje tunnelrør, når og hvis behovet opstår

Disse ting vil nedbringe antallet af uheld. Ved at lave disse forbedringer vil vi kunne redde menneskeliv og reducere risikoen for kø.

I SF ønsker vi at forbedre forholdene for borgerne såvel som erhvervslivet i Aalborg og Nordjylland. Det gør man ikke ved at bygge en motorvej et helt forkert sted, men derimod ved at forbedre den vi allerede har. Derfor vil vi fortsat arbejde målrettet med at forbedre forholdene, til glæde for både borgere og erhvervsliv.

 

Læserbrev bragt i Nordjyske 24. juni 2014 om en eventuel ny Limfjordsforbindelse.


Af
Jens Toft-Nielsen, byrådsmedlem, SF Aalborg
Jørgen E. Jensen, formand, SF Aalborg
Karsten Hønge, transportordfører, SF
Lisbeth Bech Poulsen, medlem af Folketinget, SF Aalborg
Thomas Krog, formand, SF Nordjylland

FØRST FORBEDRINGER, DERNÆST KAN DISKUSSIONEN FORTSÆTTE

Udtalelse fra SF Nordjyllands bestyrelse, maj 2014.

COLOURBOX6740496.jpg

De nødvendige forbedringer af stabilitet, sikkerhed og kapacitet i den nuværende forbindelse må ikke drukne i diskussionen om en eventuel 3. Limfjordsforbindelse. Der er problemer, der kan løses allerede i dag, for relativt små midler. SF-Nordjylland og SF-Aalborg har derfor sendt en række forslag til forbedring af den nuværende centrale motorvej E45 samt Limfjordstunnellen til Folketingets transportudvalg.


De vigtigste forslag er :
1. Et tredje sydgående spor fra tunnelen op ad bakken til broen over motorvejen ved Aftenvej. En strækning på 1500 m. Pris cirka 55 millioner kroner. Vejdirektoratet anbefaler denne udvidelse.


2. Delvist overhalingsforbud i tunnelen, med intelligent trafikstyring. Pris cirka 15 millioner kroner.

3. Ombygning af tilkørsel og rundkørsel ved Ø. Uttrupvej. Pris cirka 10 millioner kroner. Vejdirektoratet anbefaler, at det planlægges.

4. En ny statslig indkørsel fra E45 til Aalborgs nuværende sydlige byafgrænsning (City Syd). Pris fra 200 til 800 mio. kroner afhængig af linieføring. Løsningen skal betales af staten.

Der er netop fra Vejdirektoratet kommet en ny rapport med nye beregninger, på basis af "Landstrafikmodellen". I den beregning falder den forventede fremtidige trafikforøgelse på tværs af fjorden markant i forhold til beregningerne i VVM 2011. Såfremt de ovenfor nævnte forslag gennemføres, vil en 3. Limfjordsforbindelse ikke være trafikalt påkrævet i en del år fremover.

Derfor taler al sund fornuft for, at planlægning og eventuel fastlæggelse af en linieføring over/under Egholm, som en paralleltunnel på E45, eller som en helt ny østlig forbindelse via Aalborg Havn bør afvente erfaringerne med forbedringerne af den nuværende forbindelse.

 

På vegne af SF-Nordjyllands bestyrelse

Thomas Krog, formand

Referater

Nedenfor kan downloades referater fra bestyrelsesmøder og repræsentantskabsmøder, som pdf-dokumenter.

referat.jpg

 

Bestyrelsesmøde, juni 2018

Bestyrelsesmøde, maj 2018 

Fællesmøde i storkredsen, 14. maj 2018 

Fællesmøde i storkredsen, 25. april 2018 

Bestyrelsesmøde, april 2018

Repræsentantskabsmøde/Generalforsamling, marts 2018

Bestyrelsesmøde, marts 2018 

Bestyrelsesmøde, februar 2018

Repræsentantskabsmøde, januar 2018 

Bestyrelsesmøde, januar 2018

Bestyrelsesmøde, december 2017 

Repræsentantskabsmøde, november 2017 

Bestyrelsesmøde, november 2017

Bestyrelsesmøde, oktober 2017

Repræsentantskabsmøde, september 2017

Bestyrelsesmøde, september 2017

Bestyrelsesmøde, august 2017 

Bestyrelsesmøde, juni 2017

Repræsentantskabsmøde, maj 2017

Bestyrelsesmøde, maj 2017 

Bestyrelsesmøde, april 2017 

Ekstraordinær bestyrelsesmøde, april 2017

Bestyrelsesmøde, marts 2017

Repræsentantskabsmøde/Generalforsamling, marts 2017 

Bestyrelsesmøde, februar 2017

Bestyrelsesmøde, januar 2017

Bestyrelsesmøde, december 2016

Repræsentantskabsmøde, november 2016

Bestyrelsesmøde, november 2016

Repræsentantskabsmøde, oktober 2016

Bestyrelsesmøde, september 2016

Repræsentantskabsmøde, august 2016 

Fællesmøde i Nordjyllands Storkreds, maj 2016

Repræsentantskabsmøde/Ekstraordinær generalforsamling, maj 2016 

Bestyrelsesmøde, maj 2016

Bestyrelsesmøde, april 2016

Repræsentantskabsmøde (Generalforsamling), marts 2016 

Bestyrelsesmøde, februar 2016

Bestyrelsesmøde, januar 2016 

Bestyrelsesmøde, november 2015 

Bestyrelsesmøde, september 2015

Bestyrelsesmøde, april 2015

Repræsentantskabsmøde (Generalforsamling), marts 2015

Bestyrelsesmøde, februar 2015

Bestyrelsesmøde, januar 2015

Bestyrelsesmøde, december 2014

Repræsentantskabsmøde, november 2014

Bestyrelsesmøde, november 2014

Repræsentantskabsmøde, september 2014

Bestyrelsesmøde, september 2014

Bestyrelsesmøde, august 2014

Bestyrelsesmøde, juni 2014

Bestyrelsesmøde, april 2014

 

Univers
Mobil navigation