Jeg er Europæer helt ind i hjertekulen. Ikke fordi jeg synes alt ved EU er helt genialt, som det foregår i dag, men fordi jeg har en dyb tro på at de udfordringer vi står overfor kun kan løses hvis vi er mange der trækker i samme retning, måske endda en lille halv milliard mennesker.
Og retningen er vigtig. Man kan argumentere for, at Parlamentet i den seneste periode har været verdens mest progressive folkevalgte forsamling. Ikke mindst i kraft af det mega stærke arbejde SFs og den grønne gruppes medlemmer har lavet.
Men det kan vi ikke tage for givet bliver ved. Hvis de mest ildevarslende målinger får ret, så ser vi ind i 5 år uden de samme muligheder for at stå vagt om rettigheder, klima og social sammenhængskraft.
Hvis jeg bliver valgt til Europaparlamentet så vil jeg bruge alle mine kræfter på at arbejde for en grøn omstilling som får alle med. Vi skal have flere billigere og grønnere boliger, hjælpe dem der mister deres job i omstillingen med at finde nyt og vi skal tøjle industrigiganternes mest destruktive aktiviteter.
Jeg frygter at EU knækker midt over hvis ikke vi tager hånd om det skred der er sket i uligheden og forskellen mellem dem der har mest og dem der kun lige klarer sig. EUs politikere er kommet godt igang med dele af den omstilling vi står overfor, men i de næste 5 år er det helt afgørende at det nye Europa ikke kun bliver for de få. Vores omstilling skal være grøn, men den skal også være solidarisk og vi skal skabe en fremtid hvor vi i langt større grad sikrer en fair fordeling af rsourcer og muligheder. Det er ikke mindst vigtigt når fordelene ved nye teknologier som AI, robotter og rumindustrien ser ud til at kunne ende på ganske få hænder og udfordre sammenhængskraften.
Jeg er stolt af at være en del af den grønne europæiske familie og jeg håber at få lov at komme i Europaparlamentet og blive en del af det ekstremt vigtige arbejde som skal gøres i de næste 5 år.