velkommen til
sf sorø

Vi giver ikke afkald på velfærd!

Læserbrev om budget 2016

Kommunens økonomi er presset.  Der har været talt og skrevet om, at man må forvente store serviceforringelser på alle områder i 2016. Det gælder hjælp som syg, handicappet eller ældre borger, og det gælder skolegang og dagtilbud til børnene – og meget andet. Kort sagt; kommunens kerneopgaver er under pres.
Men uanset hvor stram økonomien er, så er der tale om politiske valg.
Vil vi som politikere prioritere kerneydelserne eller råderum til nye investeringer?
For S og SF er det klart! I en tid med begrænset økonomi skal der være fokus på det, der er vigtigst for os som mennesker og borgere i Sorø Kommune.
Familier skal kunne regne med daginstitutioner, skoler og fritidstilbud som fungerer. Ældre og syge skal kunne regne med omsorg, støtte og hjælp til selvhjælp. De ledige skal kunne regne med støtte til at komme i job.
Virksomheder skal kunne regne med kommunen og jobcenteret som samarbejds- og udviklingspartnere.
S og SF ønsker også nye investeringer. Vi vil gerne have et nyt sundhedscenter, legepladser med rum for børneleg og voksenliv. Vi ønsker at udvide vores kollektive trafik, styrke forholdene for cyklister og meget mere.  MEN - der skal styr på økonomien først. Vi skal sikre, at der er penge til kerneydelserne. Det skal være trygt at være borger i Sorø kommune.
Hvis det er kedeligt at udvise den form for ansvarlighed, så har S og SF det fint med at være kedelige.  

S og SF i Sorø byråd
Rikke Bach Nielsen(A)
Linda Nielsen(F)
Anne Madsen (A)

SF griller grundloven 5. juni kl. 17:30-21

Grundlovsfest på Langagergård Merløsevej 14, 4296 Nyrup

sf_griller_2015_FRONT[4].jpg

Fejr grundlovsdag med levende musik.
Ronja Rose Ravnskov, folketingskandidat for SF holder grundlovstale.

Vi tænder op i grillen og byder på forskellige salater, kaffe og kage.
Medbring selv kød til grillen, service og varme tæpper til aftenen.

Vi glæder os til at se jer! I tilfælde af regn rykker vi indendørs.

Folketingskandidat Ronja Ravnskov på Torvet i Sorø

Se 1. maj talen på video.

IMG_2720.JPG

Det er uanstændigt

Læserbrev om størrelsen af nødvendig besparelse i Sorø Kommune

Det gentages stort set dagligt og ukritisk i avisen, at Sorø kommune SKAL spare 30 mio. kroner. Som om det er den eneste sandhed. Det er det ikke!

For det første findes der andre muligheder end besparelser, for det andet er det 15 mio.(og ikke 30 mio.), der mangler i årene 2016, 2017, 2018 og 2019

Det er rigtigt at der i 2015 mangler 30 mio. kroner. Men det er altså kun i 2015.

Som byråd har vi fået et skema, der viser, at den samlede udfordring for årene 2015-19 er 90 millioner kroner. Men et flertal i byrådet indstiller nu en besparelse på 148 millioner kr. Det vil sige, at de ønsker at spare 58 millioner, mere end der er behov for.

Hvorfor gør de lige det, samtidig med at de til avisen udtaler at de er kede af det???

Jeg tror, det er fordi, de vil benytte lejligheden til at skabe et økonomisk råderum, som de kan bruge til at gennemføre nye ting.  

Det er rigtigt, at vi i Byrådet har et pejlemærke for, hvor stort et økonomisk råderum vi ønsker at opnå. Men vi skal ikke stirre os blinde på det pejlemærke, uden at forholde os til, hvad det kan komme til at betyde i hverdagen i vores daginstitutioner, skoler og andre kommunale tilbud til borgere, der har behov for det. Det er uanstændigt!

Linda Nielsen
Byrådsmedlem for SF

Børnene betaler prisen!

Læserbrev om økonomien i Sorø Kommune

Der skal ikke herske tvivl om at S og SF gerne vil være med til at løse den aktuelle økonomiske udfordring i et bredt samarbejde i byrådet.  Vi er parat til at samarbejde om at finde så meget som muligt i budget 2015, hvor vi har den største økonomiske udfordring. Ligesom vi er indstillet på at finde den økonomiske udfordring på ca. 15 mio. kr. pr. år i de følgende år.  Det er præcis det den aktuelle opgave kræver.

Til gengæld forstår vi ikke Venstre, Konservative og Dansk Folkepartis ekstreme behov for at svinge den store sparekniv og finde besparelser på ca. 35 mio. pr. år. Det er besparelser, der især rammer børneområdet voldsomt.

S og SF vil ikke være med til besparelser, der rækker langt ud over det aktuelle behov, og som dermed rammer børneområdet og handicappede betydelig hårdere end nødvendigt, samt fuldstændig lukker og slukker for klimaindsatsen og sætter naturpleje ned på et minimum.

På økonomiudvalgets møde den 22. april lykkedes det os desværre ikke at overbevise VKO om at ændre kursen til en mere human og økonomisk ansvarlig linje.

Men I skal vide, at vores dør står åben, vi vil gerne forhandle med jer om at løse de aktuelle udfordringer?

Preben Lund(A) og Linda Nielsen (F)
Medlemmer af økonomiudvalget

Hvorfor i alverden er der billede af en dør her på siden?

dør.jpg

Døren er ikke en almindelig dør, men den dør, der blev benyttet ved valghandlinger i Ruds Vedby Kredsen fra 1848 til 1915. Her ud af gik kandidaterne, der ville vælges til Rigsdagen og stillede sig op på en balustrade, der var lavet i valgets anledning, og herfra blev de valgt. her i gennem gik vælgerne også, hvis der skulle være hemmelig afstemning. Se mere på Dianalund Lokalarkivs hjemmeside

Hvad skal der ske med turismen?

Læserbrev om beslutningen om at lukke turistkontoret i Sorø

I sidste måned besluttede partierne; Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti at lukke turistkontoret og i stedet sende godt en million kroner årligt til VisitVestsjælland, som i praksis er et turistkontor i Slagelse. Turismen for Sorø kommune skal nu drives der fra.

Den beslutning er næsten glemt, midt i de økonomiske problemer kommunen har.

Jeg synes dog, der er væsentligt at gøre opmærksom på, at det er en rigtig skidt og ærgerlig beslutning. Det er usikkert, hvad vi får for pengene.  Det eneste der er sikkert, er at vi mister turistkontoret. Der var rigtig mange borgere, som viste deres modstand ved at skrive under på en protest mod lukningen.

De tre nævnte partier var desværre ikke til at overbevise hverken gennem underskrifter eller gennem de argumenter, som kom fra de øvrige partier i byrådet; Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og De Radikale.

Fakta er desværre, at et snævert flertal i byrådet besluttede at lukke turistkontoret på trods af, at der blev stillet et alternativt forslag fra Enhedslisten, Socialdemokratiet og SF om at bevare et lokalt turistkontor og købe de ekstra ydelser, man har brug for, der hvor de vil være billigste.

Nu spørger folk, hvor længe har vi turistkontoret endnu?  Hvorskal vi henvende os, når vi får gæster og turister på besøg? Hvor skal vi købe billetter? Hvornår er det præcist, at turistkontoret lukker?  Vil der være et turistkontor til sommer?

Og hvad skal det gamle rådhus på Torvet, så bruges til?

Jeg forstår godt spørgsmålene og venter også selv på svarene.

Linda Nielsen

Medlem af byrådet for SF 

SF i Sorø

  • Formand Dorte Elisabeth Nielsen

Sønderskovvej 17
4180 Sorø

Tlf. 24600261

Danmarkskort
Univers
Mobil navigation