Ali Yahya – kandidat 2 hos SF Køge
Lidt om mig
Mit navn er Ali Yahya og jeg er 25 år gammel. Til dagligt arbejder jeg i udlændingestyrelsen og studere Cand.Jura på universitetet.
Jeg kom til Danmark i 2004 og er opvokset i Ølby sammen med min familie. Min opvækst i Køge kommune har givet mig de bedste forudsætninger til mit voksne liv.
Jeg stiller op med nogle helt konkrete mærkesager, som jeg mener er helt essentielle for en god opvækst i Køge kommune;
Flere almene- og ungdomsboliger
Køge kommune er i stor udvikling, og det skal vi støtte op om. I takt med at der kommer flere uddannelser og nybagte familier til kommunen, mener vi i SF, at der er behov for flere familie- og ungdomsboliger. I SF vil vi skabe de bedste rammer for vores unge og tilflyttere. Det skal være nemt for unge i kommunen at få sig sit eget at bo i, til rimelige priser. Jeg vil kæmpe for en kommune hvor der er plads til alle.
Styrk de forebyggende initiativer
I SF støtter vi op om projekter, der tager hånd om unge, der har det svært. Jeg er personligt stor fan af lommepengejobs-ordningen, som går ud på at tilbyde unge fra belastede områder et job fra 13-årsalderen. Arbejde i en tidlig alder giver erfaring og viden, som kan tages med videre i det voksne liv. Jeg vil kæmpe for, at ordningen bliver spredt til hele kommunen. Ved at hjælpe unge fra udsatte boligområder i en tidlig alder, er vi med til at sikrer de unges fremtid og hjælpe disse unge væk fra en kriminel løbebane.
Nem transport – i HELE kommunen
En god kommune er en kommune der er nem tilgængelig for alle borgere. Det skal være nemt at tage den offentlige transport når man skal på uddannelsesinstitutionen, på hospitalet eller på det lokale bibliotek. Det er desværre ikke tilfældet i dag. Der mangler et stærkere sammenhæng mellem Køge centrum og de små samfund rundt om. Jeg vil kæmpe for en kommune der hænger sammen.
Jeg er altid åben for en god dialog og kan kontaktes her…
Facebook: facebook.com/aliyahyaSF
Mail: aliyahya@sfkoege.dk
LinkedIn: Ali Yahya
Tlf. nr.: 50 56 13 14