Af Sofie Falck Villadsen, folketingskandidat for SF, Gentofte. Bragt i Villabyerne 26. oktober 2022.
Valgkampen er nu på sit højeste, og det betyder også, at medierne er proppet til af diskussioner og kommentarer til de udfordringer, vi som samfund står over for.
Men særligt et emne synes at være genstand for delte holdninger på mine sociale medier. Og det er ligelønsdiskussionen. Det lader til, at der er flere misforståelser, og derfor vil jeg gerne uddybe min pointe.
Når jeg kæmper for og italesætter ligeløn, så refereres der til de fag i den offentlige sektor, som stadig er mærket af, at de er traditionelle kvindefag og derfor er blevet sat på et lavt løntrin i tjenestemandsreformen fra 1969, da kvinders erhvervsarbejde blev set som et supplement til mandens.
Nu er vi i 2022. Det er for mig helt uforståeligt, at vi ikke for længst har handlet.
Jeg hører tit den misforståelse, at lønforskellene bare handler om, at mænd tjener mere, fordi de har højere stillinger. Men det er ikke det, der menes, når faggrupperne går på gaden og forlanger, at politikerne handler.
Jeg er glad for, at problemerne i sundhedsvæsenet er et af de store emner i valgkampen, men jeg er også bekymret over, at det fortsat negligeres, at ringe løn og arbejdsvilkår er en central del af årsagerne til de problemer.
Det er en kæmpe samfundsudfordring, at flere og flere vælger netop disse uddannelser fra, og mange forlader faget, fordi det simpelthen er for hårdt, og de føler, at de skal gå på kompromis med deres faglighed. Det har alt for store konsekvenser.
Årsagen til, at flere partier under sygeplejerskestrejken stemte et borgerforslag ned med ønsket om et opgør med tjenestemandsreformen, var, at det var en indblanding i den danske arbejdsmarkedsmodel.
Det er politisk bestemt, at disse fag er på de løntrin, de er. Det er en politisk opgave at gøre op med.
Af Helene Brochmann, medlem af kommunalbestyrelsen i Gentofte for SF, holdt 10. oktober 2022.
Når der skal lægges budget i Gentofte, kan man starte med en grundlæggende konstatering: Vi er privilegerede. Danske Kommuner konstaterer i en artikel, at næsten alle kommuner i landet har måttet håndtere besparelser i år. Vi er en af de få undtagelser. Til trods for udligningen og til trods for, at vi stadig har en af landet laveste skatteprocenter, har vi så stort et udskrivningsgrundlag, at vi stadig har en god økonomi, hvor der er penge til at opretholde et højt serviceniveau og lægge noget ekstra til, dér hvor vi synes det trænger.
Det er ikke for at forklejne den rigtig gode og konstruktive forhandlingsproces, der har ledt frem til budgetaftalen. Jeg synes bare det er på sin plads at minde om, at hestene alt andet lige vil være mindre tilbøjelige til at bides, når krybben ikke er tom. Og det skal vi være taknemmelige for.
Når det er sagt, så vil jeg gerne rose borgmesteren for at have tilrettelagt en åben proces, hvor alle partier har haft mulighed for at byde ind på lige fod og hvor alle har kunnet få vigtige mærkesager med. Især er jeg rigtig glad for, at det har ført frem til, at Enhedslisten denne gang har kunnet se sig selv i budgettet, så det nu er noget, alle i salen er fælles om. Det er et rigtig godt grundlag for de kommende års samarbejde.
Og jeg er også glad for, at borgmesteren anerkender, at dette ikke er ensbetydende med, at vi dermed har indgået en pagt, der forbyder uenighed og kritisk stillingtagen. Et så omfattende budgetforlig, indgået af seks partier, vil selvfølgelig for alle parter være et kompromis, og det kan ikke være alle dele af det, man hver især er lige begejstrede for. Jeg ved, at dette også gælder for de konservative, og det i sig selv synes jeg faktisk er flot – i betragtning af, at I jo bare kunne have trumfet jeres vilje igennem, hvis det var det, I ville.
For SF’s vedkommende vil jeg sige, at vi faktisk ikke har slugt nogen alvorlige kameler. Vi er, som det fremgik på det seneste møde her i kommunalbestyrelsen, ikke begejstrede for tankerne om et vægterkorps, men det indgår jo heller ikke budgettet som andet end en erklæring om, at mulighederne skal undersøges.
Så er der nogle ting, vi er kede af, ikke er kommet med. Vi havde jo gerne set penge sat af til at etablere en sammenhængende kystsikring langs Øresund, som både ville være rettidig omhu, en markant forskønnelse og en etablering af et attraktivt, rekreativt område for borgerne, i form af en kyststi. I stedet er der sat penge af til nogle enkeltstående og også mobile løsninger, som vi ikke mener er den rigtige måde at gøre det på, men det er klart, at når man ikke vil lave den samlede løsning, kan disse jo være nødvendige.
Vi havde også gerne set en udvidelse af kommunalbestyrelsen, så vi ikke længere skal være en af de kommuner, hvor mandaterne er allerdyrest, regnet i det antal stemmer, der kræves for at blive valgt. Det holder de små partier ude, gør kommunalbestyrelsen mindre repræsentativ og giver en mindre kontaktflade mellem kommunalbestyrelsen og borgerne. Vi kan ikke helt se argumentet for ikke at ligne andre kommuner på dette punkt.
Vi havde også et forslag om, at vi som kommune skal gå mere aktivt ind i arbejdet for at redde havmiljøet i Øresund, som vi ikke kunne få med.
Endelig havde vi ønsket os en fastlæggelse af et klasseloft på 24 elever, altså en bestemmelse om, at der højst må være 24 elever i en klasse i folkeskolen. Men selvom dette ikke kom med, har vi fået en anden løsning, som vi også har haft på ønskelisten, og som kan noget af det samme ved at sikre flere lærertimer pr. elev. En ”hård” grænse på 24 elever vil koste 10 mio om året, når den er fuldt gennemført. I stedet har vi nu – også på forslag fra andre af partierne – fået sat 4,2 mio i 2023 og 10,1 mio i 2024 af til co-teaching i alle kommunens folkeskoler, som en videreudvikling af tolærerordningerne. Det vil muligvis give nogle af de samme gevinster – eller flere – end klasseloftet i sig selv kunne gøre. Det kan måske komme med i næste ombæring.
Bliver vi på skoleområdet, er vi meget tilfredse med, at der sættes flere penge af til en lang række indsatser, herunder styrkelse af PPR – den pædagogisk-psykologiske rådgivning – og skolevisitationen. Jeg tror ikke nogen har været i tvivl om, at dette område har brug for det.
Når det gælder de unge, er der også bred enighed om, at vi som kommune må gøre hvad vi kan for at modvirke den udbredte mistrivsel, der desværre ses i disse år. Igen er der mange initiativer i budgettet. Jeg vil bare pege på, at den gratis psykologhjælp til unge får lov til at fortsætte og at vi på forsøgsbasis starter en åben seksualrådgivning for unge – et tilbud, der har manglet i den vifte af gode ordninger, vi allerede har.
I den anden ende af livet har der selvfølgelig været bred enighed om, at ældreplejen har brug for flere ressourcer i takt med, at der kommer flere plejekrævende gamle. Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere er en udfordring, som jeg tror alle kommuner i landet slås med, og her er vi i særlig grad tilfredse med aftalens formuleringer om, at der skal ses på organiseringen af arbejdet og fx kravene til dokumentation, så det understøtter arbejdet med borgerne i stedet for at spænde ben for det. Og at vi skal arbejde for, at arbejdet tilrettelægges sådan, at den enkelte borger møder så få forskellige medarbejdere som muligt. Det ved vi har stor betydning, og det kan fx realiseres ved, at hjemmehjælpen opdeles i mindre teams.
På det grønne område synes vi, at det er helt centralt for indsatsen for klimaet, at vi ved hvad vi gør, når vi træffer beslutninger, der på nogen måde kan påvirke vores CO2-udledning. I kommunen er vi vant til at afveje alle beslutninger økonomisk – nu er vi enige om, at deres klimakonsekvenser også skal belyses, før vi træffer dem. Virkeliggørelsen af dette afhænger af, at der udvikles metoder til at gøre det pålideligt og praktisk gennemførligt, men SF noterer sig, at vi er enige om, at vi skal gøre det, så snart vi kan. Der er mange kommuner, der er interesserede i dette, og det vil formentlig ikke vare længe, inden vi kan hænge på.
Klimaindsatsen er – og skal være – mangefacetteret. Vi er nødt til at sætte ind på alle de fronter, vi overhovedet kan finde på. Derfor støtter vi selvfølgelig alle de initiativer, budgetaftalen er udtryk for. Og selvom det måske bekræfter nogle stereotype forestillinger om SF som et parti, der er glade, bare vi får flere cykelstier, så er vi altså glade for dette budget i så henseende! – Måske griner I andre lidt mindre efter at det er kommet frem, at hver kilometer, der cykles i stedet for at blive kørt i bil, sparer samfundet for 8 kr. i sundhedsudgifter. Og der har heldigvis også spredt sig en erkendelse af, at vi skal cykle mere – også af hensyn til klimaet, støjen, børnenes trafiksikkerhed og motoriske udvikling osv. Så derfor tør jeg godt sige, at vi er rigtig glade for 5 mio. i både 2023 og 2024 til cykelstier i det hele taget, og 13 mio. til etablering af supercykelstien Kystbanerutens 6,2 km gennem Gentofte Kommune. Det er et stort skridt ud af mange, der skal tages i disse år.
Vi ser også frem til at skulle være med til at arbejde med at gøre kommunen grønnere, helt konkret, i en række projekter med plantning af træer osv., så vidt muligt med forskellige former for borgerinddragelse. For 10 mio. kr. i 2023 burde man kunne få noget spændende ud af det.
Endelig vil jeg gerne nævne, at vi i SF synes at det er så godt, at der er skabt enighed om at ansætte en borgerrådgiver. Jeg tror, vi alle sammen inderst inde kunne håbe, at det ikke var nødvendigt. Men de senere års sager, ikke mindst på børnehandicapområdet, har bare vist os, at det vil være godt at kunne tilbyde borgerne denne hjælp, når indgangen til kommunen bliver for svær at finde, eller man ikke synes, man bliver mødt på den rigtige måde eller med de rigtige tilbud. Jeg er sikker på, at mange frustrationer, misforståelser – og ikke mindst klagesager – kan forebygges af borgerrådgiveren. Så det glæder jeg mig til at vi få løbet i gang.
Nu har jeg blot fremhævet de poster, hvor SF har haft en særlig interesse og hvor vi har lagt vores prioriteringer ind. Men hele teksten er et resultat af fælles drøftelser, og der er rigtig andre mange punkter, vi er lige så tilfredse med.
Til slut vil jeg gerne rette en tak til forvaltningen, der har bistået under hele processen og produceret noget i retning af 80 notater med redegørelser og beregninger på alle partiernes forslag. Et kæmpe arbejde. Tak for det. Og også en kæmpe tak til samtlige partier i kommunalbestyrelsen for nogle gode og konstruktive forhandlinger, samt et resultat vi kan være stolte af.
Jeg stemmer naturligvis for ændringsforslaget til budgettet.
Af Helene Brochmann, medlem af kommunalbestyrelsen i Gentofte for SF, Bragt i Villabyerne 5. oktober 2022.
Det konservative flertal, sekunderet af Venstre og Socialdemokratiet, vil gerne bygge endnu en knopskydning på Kildeskovshallen, selvom der er ti argumenter imod, der hver især er så gode, at de alene burde være nok til at stoppe projektet.
Det kan heldigvis nås endnu, for den lokalplan, der skal gøre det muligt, skal først vedtages i kommunalbestyrelsen 31. oktober.
I den netop afsluttede høringsproces er der kommet mange, meget velargumenterede protester fra både borgere og foreninger som Danske Landskabsarkitekter, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og Akademiraadet, der alle peger på, at det vil være en kæmpe fejl at klemme endnu mere byggeri ind i det fine anlæg.
Men endnu et vigtigt problem har de overset: Med dette byggeprojekt kommer kommunen til at behandle Kildeskovshallens naboer værre, end vi nogensinde ville tillade en privat grundejer at gøre det.
I Byplanudvalget kan vi sagtens beslutte at pålægge folk at rive f.eks. en helt nybygget kvist ned, hvis den overtræder reglerne. Det støtter jeg, for der er en grund til, at vi beskytter både bybilledet og naboerne med de regler.
I tegningerne til lokalplanforslaget – og i det bagvedliggende skitseprojekt – ser det ud som om alle nabogrundene ligger i 17 meters højde, og at det nye byggeri derfor næsten er i terræn. Men sådan bliver det ikke, for den nordligste nabo – naboens grund – skråner ned til 15,5 meters højde!
Her kommer taget altså til at udgøre en 0,5 til 1,5 meter høj kant i hele grundens længde, ligesom det tillades, at det store bassin kan blive 3,5 meter over terræn blot 3,4 meter fra naboskellet.
Der skal levnes et lille mellemrum til at plante taks, men hvordan kommer de til at kunne gro helt op ad en betonkant?
En ting er, at det er ubehøvlet naboadfærd at bygge sådan, men hvordan skal vi næste gang i Byplanudvalget kunne sætte foden ned, når en grundejer vil bygge så massivt i sit naboskel?
Af Sofie Falck Villadsen, folketingskandidat for SF, Gentofte. Bragt i Villabyerne 21. september 2022.
Det er helt åbenlyst, at vi står over for en enorm samfundskrise, hvor færre vælger at uddanne sig til funktioner, som vi har så uendeligt store behov for som samfund.
Vi mangler både lærere, pædagoger, sygeplejersker og faglærte. Det vil naturligvis også få store konsekvenser her i Gentofte. Og hvor ligger ansvaret? Det ligger hos os politikere.
Og som uddannet folkeskolelærer, så ved jeg, at det starter i folkeskolen, hvor eleverne i højere grad skal præsenteres for færdigheder og fag, der ikke kun er bogligt rettet.
I folkeskolen skal der være plads til, at eleverne får åbnet øjnene for, at håndværk og andre praktiske fag eventuelt er deres vej at gå.
Folkeskolen. Folkets skole. Lad os gøre den til det. Lærernes, ledernes, forældrenes og ja ikke mindst elevernes skole. Vi har dygtige undervisere og passionerede skoleledere. De kender deres elevgruppe bedst.
Giv lærerne den anerkendelse af, at deres faglige vurdering vejer tungere end politikeres visioner om målstyring, fremdrift og tests. Giv eleverne mulighed for at gå i en skole, der er for de mange og ikke kun for dem, der er gode til at læse, skrive og regne.
Der er fortsat flere børn og unge, der mistrives. Det er der uden tvivl både mange årsager til og mange løsninger på.
Jeg er overbevist om, at børn og unge er påvirket af både fremdriftsreformer, karakterræs og præstationskultur. Ved at gøre folkeskolen mere praksisnær vil flere kunne se sig selv i skolen uden frygt for at skulle passe ind i den forestilling, samfundet har om, at den rette vej i uddannelsessystemet er mod gymnasiet og universitetet.