Her kan du finde læserbreve, pressemeddelelser m.m. - primært om arbejdet i byrådet og om kommunale emner, men også landspolitiske emner, som SF Brønderslev-Dronninglund har en mening om.

 

 

 

lokal DEBAT 

Her under vil der blive lagt pressemeddelelser, læserbreve og lignende op, når der er noget, der rør på sig.

 

 

PRESSEMEDDELELSE 09.11.2017

SF: Velfærdscenter skal genoprette den nære velfærd

 

 

 

SF og S præsenterer et nyt skrift i opgøret med centraliseringsbølgen. De stiller forslag om at oprette lokale velfærdscentre i landområderne over hele landet. Et af dem kan oplagt placeres i Dronninglund, som Pia Olsen Dyhr besøger sammen med Mette Frederiksen torsdag den 9. november.

 

00’ernes mange reformer tog hårdt på de små lokalsamfund i landdistrikterne, hvor rådhusene lukkede, sammen med posthuse, retsbygninger, biblioteker og politistationer. Mange af de servicefunktioner, som vi er afhængige af i dagligdagen, flyttede til de store byer. Det har drænet flere småbyer for det liv, der har fyldt hovedgaden i dagligdagen, og det har bidraget til affolkningen og landdistrikternes forfald.

SF vil genetablere den lokale velfærd sammen med liv og nærhed i lokalmiljøet ved at etablere lokale velfærdscentre i landdistrikterne.

 

 Pia Olsen Dyhr, formand for SF, siger:

- Vi skal have den lokale velfærd og hverdagslivet tilbage til de små samfund. Det kan velfærdscentrene bidrage til. Institutioner og servicefunktioner er i selv med til at skabe nye arbejdspladser, men de tiltrækker også nye arbejdspladser, og det fremmer bosætningen, siger Pia Olsen Dyhr, formand for SF.

 

Henning Jørgensen, spidskandidat for SF i Brønderslev Kommune siger:

- Et velfærdscenter i Dronninglund vil være en saltvandsindsprøjtning for at område, der i den grad er blevet udsultet. Fordeling af offentlige velfærdstilbud er skævt fordelt i Nordjylland, og det giver det rigtig god mening at lægge et velfærdscenter her i Dronninglund.

 

Velfærdscentrene skal give:

 

 

 

  •          Lettere adgang og kortere transporttid til en række offentlige servicefunktioner og kommunale funktioner, som for eksempel borgerservice, jobcenter, bibliotek, socialrådgiver, post, medicinudlevering/apoteksalg, og politi.

 

 

 

  •          Mulighed for, at beboerne i området kan etablere andre funktioner, som for eksempel fælleslokale, frivillighedscenter, fælles mad, cafe, storskærm (film, sport) og kulturarrangementer. Andre muligheder kan være etablering af landsbybutik (forudsat at der ikke er en butik i byen i forvejen), udlevering af pakker.

 

 

 

Tid og Sted:

 

Pia Olsen Dyhr og Mette Frederiksen besøger torsdag den 9. november Dronninglund. De kan træffes i Slotsgade i Dronninglund fra 11:55 til 12:25

 

Univers
Mobil navigation