NYT SKOLEUDSPIL FRA SF I AALBORG

SF har igennem et stykke tid været inde i en proces, hvor vi har arbejdet med at færdiggøre et skoleudspil for fremtidens skole i Aalborg. Vi har haft diverse borgere og fagpersoner med i udarbejdelsen af vores skoleudspil. F.eks. BUPL, Lærerforeningen, forældregruppen for børn og unge med særlige behov.

Dette er så det færdige resultat.

COLOURBOX1731182.jpg

SF SKOLEPOLITISKE VISIONER FOR FREMTIDENS SKOLE I AALBORG


1. For SF er det meget centralt, at skolen først er fremmest er børnenes skole, og at der skal tages udgangspunkt i børnenes interesser, kompetencer og forudsætninger, når undervisningen tilrettelægges. Børnene skal have stor indflydelse på indhold og metoder, og den demokratiske dannelse skal udvikles, sådan at børnene også får reel medbestemmelse. Der bør dog samtidig sikres en god struktur og forudsigelighed i skoledagen.

 

2. For SF er det nødvendigt, at der skabes gode overgange og helheder imellem de enkelte årgange og institutioner. En glidende overgang mellem daginstitution og skole og mellem skole og DUS, hvor man bliver bekendt med hinandens arbejdsmiljøer, indhold og pædagogiske metoder. 

Læreplansarbejdet skal indtænkes i god sammenhæng med arbejdet i indskolingen.

 

3. At etablere en velfungerende indskoling er grundlæggende, så dér bliver skabt et stærkt fundament trivselsmæssigt og fagligt ved indgangen til skolelivet. Inklusionsarbejdet starter den første dag. En god inklusion er altafgørende for en vellykket inklusion med åbenhed, ressourcer, viden om barnets behov og en stor inddragelse af barnets forældre som vigtige ressourcepersoner.

Børnehaveklassen er i en vis forstand en isoleret konstruktion, hvorfor SF gerne vil have set på, om den med fordel kan nedlægges og funktionen integreres i et indskolingsforløb, hvor de samme lærere og pædagoger følger børnene i alle 4 indskolingsår.

Den gode klasse etableres i et tæt forældresamarbejde, hvor forældrene er medvirkende til at skabe den gode trivsel og trygheden i klassen. Hvilke ressourcer og hvilken viden der er blandt klassens forældre skal afdækkes.

I indskolingen fortsættes og skærpes den tidlige indsats og den forebyggende pædagogik for børn med særlige behov. Specialister, udvidet forældresamarbejde, opsøgende pædagogisk arbejde er kernetænkning i disse sammenhænge.

Vigtigt med fag og ressourcepersoner, der kan medvirke til at inkludere alle børnene i klassen.

Klassestørrelsen må ikke overstige 24 børn, og der skal være 2 voksne i klassen i hele indskolingsperioden.

 

4. Skolerne skal have valgfrihed til at udvikle deres egne værdier med fokus på det kreative, musiske, innovative, krop, sundhed, digitale medier Etc.

For SF er alle fag og fagområder vigtige, og de skal integreres uanset værdier/profilering, således at børnene og de unge kan udvikle mange sprog og mange fagligheder. SF er bekymrede over, at de musiske fag fylder så lidt og arbejder for en opprioritering da det brede faglige fundament understøtter kreativitet, bredden og inklusion.

 

5. Det bør være op til den enkelte skole, hvordan man vil organisere skoledagens længde og forholdet mellem skole og DUS.

 

6. Fritidspædagogikken skal opprioriteres, fordi børnene netop her lærer og udvikler sig i de uformelle læringsrum, hvor børn lærer af andre børn og hvor der åbnes for nye måder at lære på. I fritidspædagogikken udvikles også de sociale kompetencer, trivslen og trygheden.

 

7. Skolen skal bruge det omgivende samfund og omvendt. Dette kan indtænkes i forbindelse med projektarbejder og emner, hvor diverse forhold undersøges og bearbejdes.

Foreninger, organisationer, virksomheder skal inddrages aktivt sammen med de frivillige ressourcepersoner i områderne.

I mindre lokalområder hvor foreningslivet etc. er sparsomt, kan der fokuseres på natur og friluftslivet i omgivelserne.

 

8. Større fokus på det gode lærer-pædagogsamarbejde, hvor faggrupperne sammensættes i meningsfulde teams, og hvor der afsættes god tid til samarbejdet. Det skal være helt tydeligt, hvordan man bedst muligt bruger lærernes og pædagogernes kompetencer.

Lærerne har den generelle undervisningskompetence, og er ansvarlig for at sikre sammenhæng i undervisningen, og at børnene når deres læringsmål.

Pædagogerne har den generelle social- og fritidspædagogiske kompetence og har primær fokus på børnenes alsidige og sociale udvikling, trivsel, krop, sundhed og bevægelse.

Det er vigtigt at understrege pædagogerne er en del af hele skoleforløbet, også på mellemtrinnet, hvor børnene har meget brug for, at der er tid og voksne til at hjælpe dem med at finde deres plads i fællesskabet.

 

9. Lærere og pædagoger skal have mulighed for god tid til kompetenceudvikling indenfor de enkelte fag og vidensområder.

Vi har f.eks. i dag knap 15% tokulturelle børn, unge og forældre, og der er alt for mange børn med særlige behov, der ikke i dag tilbydes tilstrækkelig skolegang.

Folkeskolereformen opprioriterer bevægelsen i skolen. Vigtigt at lærere og pædagoger uddannes til at kunne integrere bevægelsen i fagene.

For mange børn mødes i dag ikke af tilstrækkeligt uddannet fagpersonale, og det skal generelt prioriteres.

 

10. Opmærksomhed på skoletræthed i udskolingen. Her fokus på alternative arbejdsformer og læringstilgange, hvor de unge kan stifte bekendtskab med erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedet, og undersøge hvad der motiverer de unge ved at spørge til dem og ikke bare foreslå en hel masse.

 

11.Fokus på at etablere inkluderende fællesskaber, hvor børn og unge med særlige behov både bliver en del af det almene skoletilbud, men hvor der også er plads til specialområdet med højtuddannede fagpersoner. Det er meget vigtigt, at alle børn har et skoletilbud, som de kan rumme at være i, og som er tilpasset deres behov, således at vi ikke har børn, der ikke kommer i skole. Alle børn skal ses ud fra deres kompetencer og udfordringer. Alle børn har krav på at få støtte, således at de har størst mulighed for at udvikle sig bedst muligt.

Børn i specialtilbud har også krav på et undervisningstilbud med høj faglighed ud fra de kompetencer de har. Det er vigtigt, at have fokus på, at der er børn med høj faglighed, som har brug for et specialtilbud, og de skal have mulighed for både det tilpassede miljø, men også en høj faglighed.
Der skal sikres tilstrækkeligt med midler til inklusion og specialklasser.

 

12. Skoleledelsen skal i langt højere grad være en del af den daglige praksis, og ledelsen skal være den der er med til at sætte tydelige mål for den understøttende undervisning, og tydeliggøre rammerne for lærer-pædagogsamarbejdet.

 

13. Der skal laves lokalaftaler mellem skolerne og forvaltningen, hvor både lærere og pædagoger er en tydelig del af aftalen.

 

Univers
Mobil navigation