Politik

Her kan du læse om SF Favrskovs politik

  • lokalpolitik
  • landspolitik
  • høringssvar fra SF Favrskov
  • ordførertaler i byrådet i Favrskov
  • læserbreve fra medlemmer af SF Favrskov

SF_logo_2013_sf.dk.jpg

En troværdig klima- og energipolitik

Det er da bestemt rosværdigt, at klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen går ud med en solomelding om, at vi nu for alvor skal satse på omstillingen fra fossile brændsler til vedvarende energi. Det er utroværdigt, fordi han ikke har taget Socialdemokraterne i ed i denne sag. Der skal lægges pres på Socialdemokratiet; og det er der kun ét parti, som har vilje, kræfter og styrke til, nemlig SF.

regnbue og vindmøller.JPG

Vi har i langt flere år end alle andre partier haft en markant grøn profil - faktisk længe før, at det blev ‘moderne’ at tale om “grøn energi”. Hvis man ønsker en troværdig, energisk og vedholdende grøn energi- og klimapolitik, er der kun ét sted at se hen; og det er til SF.

SF har en meget velbegrundet og funderet grøn profil, som indebærer, at beslutningen om ophøret med at bruge fossile brændsler i 2050 skal fastholdes. Selvfølgelig koster det penge at sikre, at målet kan nås. Pengene skal fortsat findes ved, at vi alle sammen over vores el-regning er med til at betale for udbygningen af den grønne energi, fordi den grønne, forureningsfri energi kommer os alle til gode. Det er den rigtige og solidariske financiering af overgangen.

Der skal satses langt mere på el- og hybridbiler. Her skal ikke være tale om en ét-skridt-frem-og-to-tilbage-politik. Hvad hjælper det dog, at Folketinget meget kortsynet vælger at forlænge afgiftsfritagelsen på el-biler med et år ad gangen. Der skal også på det område være tale om en langsigtet og konsekvent politik, som opmuntrer til at skifte til el- og hybridbiler, og ikke om hovsa-løsninger.

Vi har ikke råd til at tøve, hvis jorden skal blive ved med at være et sted, hvor mennesker kan leve og trives. Handling er påkrævet, ikke mere CO2-udledning, men mindre. Reduktionen af udledningen skal ikke udsættes, men fremskyndes. Det vil SF arbejde for.

Altså: grøn, grønnere, SF!!

Rablende Radikalt!

Nu er de radikales parlamentariske leder blev næsten rablende gal. I 10.000-vis af mennesker er faldet ud af dagpengesystemet; og flere kan nemt følge efter. Der er selvfølgelig nu lidt lysere tider end for et par år siden, men der er stadig en meget lang vej, før arbejdsløshedsproblemet kan siges at være bare nogenlunde løst.

I den situation, vi stadig er i, skal der så drives klapjagt på de arbejdsløse: Morten Østergaard har i ramme alvor sagt, at rådighedsreglerne skal strammes! De arbejdsløse skal være meget mere fleksible og parate til at pendle over længere strækninger, end rigtig mange mennesker i dag gør. “Vi skal matche de ledige jobs med de arbejdssøgende. Det vil ikke være nogen straf. Det vil være en belønning”.

Man kan med rimelighed spørge Morten Østergaard om, hvilken verden han lever i. Han har ikke meget fornemmelse for det liv, vi danskere lever. Havde han i sit liv prøvet at have et ganske almindeligt arbejde og ikke kun en professionel politiker-tilværelse, ville han uden videre have kunnet forstå, at man ikke kan jage mennesker rundt i manegen som umælende dyr. Vi har alle krav på at kunne leve et anstændigt liv og ikke kun på at være arbejdsdyr.

Mennesker har også ægtefæller og børn; og det er fuldstændig utilgiveligt at hævde det grundsynspunkt, at mennesker ikke har nogen form for umistelige rettigheder.

Ingen ægtefæller, intet hensyn til børn - bare afsted ‘kammerat’. Morten Østergaard mener åbenbart, at det er uden betydning, at menneskers arbejdsdag skal forlænges med rigtig mange timers transporttid. Det er en menneskeforagtende politik, de radikale hermed gør sig til advokat for at gennemføre!

SF kunne aldrig drømme om at medvirke til at virkeliggøre Morten Østergaards vilde og menneskeforagtende planer. Vi vil genskabe et solidarisk og menneskeværdigt dagpengesystem.

 

Reform-amok eller “moderne”?

Venstre har i sandhed indledt klapjagten på nogle af samfundets svageste borgere. I første omgang drejer det sig om et hetz mod kontanthjælpsmodtagerne, som - påstår Venstre - får alt for høje ydelser. Gør de nu det?

Når man opgør regnestykket for en familie på kontanthjælp (forældre + 3 børn), ser det naturligvis ud til, at 450.000 kroner er rigtig mange penge. Men hvordan er regnestykket sammensat? Man beregner kontanthjælpen + boligtilskud + børnepenge + friplads i daginstitution. Er det et holdbart regneskykke? Nej, det er det absolut ikke!!

De lavtlønnede på arbejdsmarkedet får også både boligtilskud, børnepenge og fripladser. Det fortier Venstre helt og aldeles. Det enestre, Venstre er optaget af, er at beskære kontanthjælpen, fordi “det skal kunne betale sig at arbejde”. Tænk lige over den sætning! Alle erfaringer og undersøgelser viser, at stort set alle mennersker med helbredet i orden meget gerne vil arbejde. Det kan nemlig altid betale sig at arbejde.

Det handler bestemt ikke kun om penge. Langt vigtigere er det, at et arbejde giver den livskvalitet, som intet menneske kan undvære, nemlig at komme hjemmefra og at være sammen med andre mennesker i et arbejdsfællesskab. Men det tæller åbenbart ikke for Venstre, fordi partiet mener, at det kun kan betale sig at arbejde, hvis afstanden mellem kontanthjælp og arbejdsindkomst øges markant. Den holdning er udtryk for et menneskesyn, som efter min mening er menneskeforagtende. Til lykke Venstre!

Hvilken gruppe er den næste, som der skal hetzes mod? Dagpengemodtagere, førtidspensionister eller folkepensionister?

Glem aldrig, at det var Venstre, som var hovedarkitekten bag den såkaldte “dagpengereform” i 2010 med en drastisk reduktion af dagpengeperioden - og det i en periode med høj arbejdsløshed. Det var Venstre totalt ligeglad med. Venstres “reform-amok” er vanvid og ødelæggende for det Danmark, som i årtier har bekendt sig til solidariske løsninger. SF er tilhænger af at genskabe fællesskabets løsninger i vores lille land.

Det går jeg og SF til valg på.

Bjarne Andersen
Folketingskandidat
SF Favrskov

Lys på Cykelstien til Aarhus

Her i vintermørket er det en utryg fornemmelse, man sidder med i sadlen, når man cykler hjem fra Aarhus efter arbejdstid. Det første indtryk af Favrskov er, at nu er man kommet til det mørke Jylland: En helt mørk cykelsti og en mørk Aarhusvej mellem motorvejen og Hinnerup.

cykelsti.jpg

Der er nemlig kun gadebelysning ved de større vejkryds. Man cykler på en meget smal cykelsti, som selv med en god forlygte næsten ikke er til at se. Der er tæt biltrafik i myldretiden og derfor modlys fra de mange billygter. I det tætbefolkede område bruges cykelstien som fortov af motionister, hundeluftere, folk på vej til bussen eller til arbejde i Søften Erhvervsområde. Busstoppestederne, hvoraf nogle ligger hen i mørke, sætter passagerer af ved cykelstien, og så fortsætter folk til fods på den smalle cykelsti, som er en af de mest brugte af cykelpendlere i Favrskov.

Der er behov for, at byrådet prioriterer at sætte vejbelysning op, så cykelstien og Aarhusvej bliver mere sikker at færdes på.

Michael Tersbøl, tidligere byrådsmedlem for SF
Bjarne Andersen, byrådsmedlem for SF

Opgradering af Favrskov Ungeråd

SF Favrskov foreslår at opgradere ungdomsskolens ungeråd til et formelt organ med demokratisk høringsret. SF ønsker denne opgradering, da en formaliseret høringsret vil gøre det mere attraktivt at være ung i Favrskov. Det sikre desuden demokratisk medinddragelse for en gruppe af Favrskovs borgere, som erfaringsmæssigt set ikke er deltagende i lokalpolitik i større omfang.

håndværker.JPG

De unge i Favrskov, som vi har været i dialog med, er selv meget interesseret i denne medinddragelse. De giver udtryk for, at de har interesse for lokalpolitiske emner, men ikke har haft viden om eller mulighed for at blive inddraget i dette.

Da ungdomsskolens ungeråd allerede er veletableret og da alle unge i Favrskov op til 25 år har mulighed for at deltage, vurderer vi, at det vil være oplagt at bruge denne platform. Forslaget er forelagt for det eksisterende ungeråd på ungdomsskolen, som udtrykte opbakning.

Ungerådet vil skulle høres i alle sager, der direkte vedrører unge under 25 år. Dvs. sager om folkeskolen, fritidstilbud, tilbud og indsatser overfor udsatte unge osv. Ungerådet kan desuden blive hørt i sager, som indirekte påvirker dem, f.eks. i sager vedr. offentlig transport eller sager, hvor man politisk ønsker at være særligt opmærksomme på de unges vinkel.

Ungerådets høring foreslås forankret via det politisk udpegede medlem af ungdomsskolens bestyrelse. Vedkommende vil have ansvar for at bære høringerne til de unge og de unges svar tilbage til byrådet.

De unge mødes i forvejen 7-8 gange om året, ca. 1 gang om måneden undtaget sommerperioden og en høring vil derfor som udgangspunkt kunne lægges sammen med disse møder. Hvis det ikke er muligt at finde et sammenfald ift. høringsfrist og møder, kan ungerådet indkaldes separat til et høringsmøde.

Det bør drøftes om ungerådets budget (som pt. håndteres under ungdomsskolens budget) på årligt 52.000 kr. stadig slår til, såfremt aktivitetsniveauet øges. Et eventuelt øget budget vil kunne bruges til medlemskab af Netværket af Ungdomsråd (www.nau.dk) samt ungerådets aktiviteter, som til eksempel kunne omfatte deltagelse i NAU’s årlige landsmøde og deltagelse for udvalgte medlemmer af ungerådet i Favrskov på det årlige politiske Folkemøde på Bornholm, hvor flere andre ungeråd er tilstede for at møde ligesindede.

Retningslinjerne for det nye ungeråd bør drøftes i ungdomsskolens bestyrelse inden endelig vedtagelse.

SF indstiller til byrådet

  • At drøfte sagen
  • At sende sagen til politisk behandling i det/de relevante fagudvalg for at få udarbejdet de præcise retningslinjer for det nye ungeråd til byrådets godkendelse senest december 2014

Høringssvar fra SF Favrskov

Læring, trivsel og samarbejde - folkeskolereformen i Favrskov Kommune

SF Favrskovs bemærkninger til høringsmaterialet

rene_medium.jpg
Læring, trivsel og samarbejde - folkeskolereformen i Favrskov Kommune

SF Favrskovs bemærkninger til høringsmaterialet :

SF anser det for af yderste vigtighed, at forvaltningen indleder forhandlinger med DLF´s lokaleledelse med det formål, at indgå en lokal rammeaftale, som udstikker de vigtigste arbejdstidsregler, det nødvendige økonomiske fundament og nogle centrale principper for arbejdsfordelingen og for skolernes pædagogiske virke. En fleksibel lokalaftale er nødvendig, dels for at opretholde en rimelig grad af medarbejderindflydelse og dels for at gøre de enkelt skoler selvforvaltende i modsætning til en situation uden lokalaftale, hvor det store afklaringsbehov i forhold til de mange ændringer, som reformen kræver, vil føre til en strøm af henvendelser til forvaltning og byråd, et meget belastende bureaukrati.

Det bør grundlæggende være en aftale, hvor rammerne giver den enkelte skoleleder mulighed for at tilpasse arbejdsfordelingen til netop sin skole.

Arbejdstiden pr. uge ligger fast 37-42 timer (Danmarks Lærerforening har apelleret til EU-retten om spørgsmålet!), mens undervisningstimetallet i Favrskov i oplægget er angivet til 18.55 klokketimer (742 timer per år). Tilstedeværelsestimer på skolen kunne i en aftale være op til fx 35 timer per uge og resten kunne aftales at være til egen disposition men med pligt til dokumentation for relevante aktiviteter.

Det må anses for hensigtsmæssigt begrænse denne første lokalaftales varighed til f.eks. 2 år, da disse vil have karakter af ”prøveår” og derfor sandsynligvis kræve nogle korrektioner forholdsvis hurtigt.

Angående skoleledelse: Skolelederne er gennem folkeskolereformen blevet tillagt støre ledelseskompetence bl.a. ved at Pædagogisk Råd ikke opretholdes som obligatorisk organ.

Den administrative ledelse og personaleledelsen må så udøves igennem andre medarbejderråd (samarbejdsudvalg, sikkerhedsudvalg m.m. ). Det bliver således udvalgte medarbejdernes arbejde at videreformidle relevant viden og information til de øvrige medarbejdere.

Den pædagogiske ledelse må fungere i kontakt med årgangs- og klasseteams og de enkelte medarbejdere. Som et generelt værktøj vil årsplaner og samarbejde og dialog omkring disse på alle de nævnte niveauer være et nødvendigt redskab, hvormed også den løbende evaluering af dem kan holde en kvalificering af den pædagogiske udvikling i gang.

Det bør være obligatorisk at samarbejdet på de enkelte skoler organiseres i teams af hensyn til den pædagogiske udvikling og til den pædagogiske ledelsesfunktion.

Ledelseskompetence:I en årrække må det forudses , at skolelederens ledelseskompetence være under pres, så det er vigtigt, af hensyn til arbejdsatmosfæren på den enkelte skole, at dennes ledelseskompetence bliver opkvalificeret, men ikke omdiskuteret konstant.

 

Side 24 stk. 6.5: Børn og skole foreslår stk. 2 og 3:

Hvorledes og i hvilket omfang vil forvaltningen foretage vurdering og evaluering af ledelsesgruppernes og skoleledernes kompetencer?

Side 19 stk.6.2.: Tilstedeværelsestimer
Fastholdt ud i sin fulde konsekvens vil tilstedeværelseskravet virke blokerende og mistillidsskabende. I stedet må den anvendes fleksibelt og bygge på tillid til medarbejderne. Årsplanerne for de enkelte medarbejdere må indeholde rum til at den enkelte forlægger noget af sit arbejde til om aftenen, til kollegiale møder, møder m. forældre, videreuddannelse og til relevante konferencer. Reelle personlige behov som eks. Afhentning af børn bør også hensyntages.

Arbejdspladser til lærerne når de er på skolen bliver højst sandsynligt en mangelvare og de 2 millioner der er afsat årligt til anlæg de kommende år rækker sandsynligvis ikke til indretning af de nødvendige antal arbejdspladser på alle kommunens. I SF vil vi derfor foreslå at tilstedeværelseskrav må indføres gradvist og efterhånden som den enkelte skole får de nødvendige faciliteter.

Side 10 stk. 2.: Måske skal man konvertere flere af timerne fra puljen til de understøttende timer over til fagdelt undervisning evt. i form af to-lærer timer, da effekten af eks. lektiecafe-timer ikke er tilstrækkeligt stor p.g.a. frivilligheden ved disse.

Side 12 stk. 4.3 SFO- og klubtilbud i ferieperioder
Det er betænkeligt hvis forældre der fravælger SFO/klub til hverdag og dermed ikke betaler til institutionen overhovedet, får gratis tilbud i sommerferien. Dermed bruges ressourcer, som bedre kan anvendes i skolen kreativt eller i undervisningsaktiviteter, støttefunktioner eller egentlig SFO-arbejde. SF er generelt bekymret for fremtiden for fritidstilbuddene i Favrskov for især 4-6. Klasse hvis søgningen falder markant. Der bør derfor potentielt tænkes i helt nye baner og vi vil anbefale f.eks. at kigge på Hjørring-modellen hvor skole og fritid er tænkt 100% til en enhed.

Side 21 Børn og skole punkt 1.
SF foreslår følgende ordlyd: At det fremover er op til den enkelte skoleleder i samarbejde med medarbejderne, at beslutte om og hvilke samarbejdsfora, der evt. etableres på skolen ud over det lokale med-udvalg (LMU). Dette for at sikre at samarbejde mellem skolelederen og dennes personale lever i et bæredygtigt klima.

Side 25 stk. 7.2 oprettelse af eliteklasser.
Det forekommer uhensigtsmæssigt, at på forhånd og favorisere idræt i forbindelse med oprettelse af klasser for talenter. Der er mange muligheder for talentudvikling indenfor musiske fag og egentlige fagfag eller brede fagpakker inden for eksempelvis naturvidenskab.

På vegne af SF Favrskov
Rene Hilstrøm
formand    

Fremtidens folkeskole i Favrskov

Læserbrev af
byrådsmedlem Bjarne Andersen

bjarne_andersen_profilbillede.jpg
AF BYRÅDSMEDLEM FOR SF, BJARNE ANDERSEN

Byrådet i Favrskov har netop sendt et notat fra Børn- og Skole-forvaltningen i høring frem til 23. Januar. Notatet handler om realisering af folkeskolereformen og kan i øvrigt findes på kommunens hjemmeside for interesserede læsere.

Folkeskolereformen er en af de vigtigste reformer i nyere tid, og det er vigtigt, at vi tænker os godt om, ikke træffer forhastede beslutninger, ikke er bange for at evaluere og gentænke løsninger undervejs og sidst men ikke mindst selvfølgelig ikke forspilder muligheden for at lave en ny og bedre folkeskole i fællesskab.

Notatet omtaler fordelene i at kunne finde fodslag om nogle grundlæggende fælles principper på tværs af kommunens skoler. Det mener SF er et meget vigtigt signal, da tilliden til og samarbejdet med lærerne må genoprettes efter den uskønne proces med lockout fra sidste forår. Om der kan findes løsninger og ikke mindst flertal i byrådet for en egentlig lokalaftale som i fx Aarhus er usikkert, men intentionen i notatet er den rigtige og SF støtter helt klart at dialogen med de berørte faggrupper tages så langt, som det overhovedet er muligt. Der er her tale om udformningen af arbejdsbetingelserne for en gruppe ansatte, som står for udførelsen af den daglige kerneydelse i folkeskolen, nemlig undervisningen og dennes sociale sammenhænge. Kort sagt pædagogikken, som reformen står og falder med. Sådan en dialog bør have nogle økonomiske og strukturelle rammer - den bør ikke "bosses" igennem!

I SF er vi bekymrede for fremtiden for fritidstilbuddene. Notatets beregninger omkring fremtidens efterspørgsel på SFO- og klubtilbud rummer en række usikkerheder. Når børnene skal gå længere i skole, bliver der sandsynligvis færre i fritidsklubberne, og hvad bliver så konsekvenserne af det? Notatet rummer beregninger af besparelsen ved helt at nedlægge klubtilbud for enten 5. og 6. årgang eller for hele fritidsklubsegmentet fra 4-6. Klasse. Ingen af disse forslag er dog endnu reelt i spil, men SF finder det problematisk, hvis det bliver nødvendigt at gå så drastisk til værks, da der helt op i disse årgange er børn, som vil have meget lidt glæde af at skulle passe sig selv. Hvis søgningen til klubtilbud falder drastisk, må der tænkes i nye løsninger således at der kan opretholdes et fornuftigt tilbud til dem der har behovet.

Folkeskolereformen lægger meget ledelsesansvar ud til skolelederen på den enkelte skole. Det er et fint og rigtigt princip, men i SF mener vi, at de ekstra ledelsesopgaver bør blive afspejlet i ressourcetildelingsmodellen, og vi er bekymrede for om skolelederne i den nuværende tildeling af timer til ledelse har tid nok til at lede og fordele arbejdet i det omfang reformen lægger op til. Der bør efter vores mening derfor afsættes flere timer til ledelse, således at der også er rum til en eventuel udelegering af ledelse til teams, ad hoc projektgrupper og til pædagogisk særligt kvalificerede enkeltpersoner.

Arbejdspladser til lærerne, når de er på skolen, bliver højst sandsynligt en mangelvare. De 2 millioner kroner der er afsat årligt til anlæg de kommende år rækker måske ikke til indretning af det nødvendige antal arbejdspladser på alle kommunens skoler.

Selv med en fremrykning af midler fra overslagsårene 2015-17 vil der gå nogen tid før alle skoler har de nødvendige arbejdspladser. I SF vil vi derfor foreslå at tilstedeværelseskravet må indføres gradvist og efterhånden som den enkelte skole bliver klar, således at lærere ikke tvinges til fx at forberede sig på skolen hvis indretningen ikke passer til det.

Tilstedeværelseskravet er nyt og kan i sin yderste konsekvens virke meget rigoristisk og uhensigtsmæssigt fastlåsende, især i betragtning af at en del af lærernes arbejdsopgaver må forventes at finde sted udenfor skolens fire vægge, hvis man skal mene noget med "at åbne skolen ud mod samfundet".

Dette må derfor indgå i de videre drøftelser mellem de relevante parter.

Slutteligt er en af de store beslutninger på kommende byrådsmøder udmøntningen af de ekstra 2 millioner der er afsat på driftsbudgetterne. SF vil gerne være med til at se på, om i hvert fald nogle af disse kan anvendes til at nedsætte lærernes undervisningstid.

Notatets beregninger bygger på, at hver lærer i Favrskov Kommune skal undervise 742 klokketimer hvilket er over reformaftalens landsgennemsnit på 733 timer. De 9 ekstra timer fik lærerne lagt oveni i Favrskov i de store besparelser for få år siden og det bør ikke lægges dem til last ved realiseringen af en helt ny folkeskolereform.

Vi ser frem til at læse høringssvar fra alle interesserede parter.

 

Politiske Resultater

for SF Favrskov i byrådsperioden 2010-2013

kandidatgruppe 3.jpg

SF Favrskov har med 3 byrådsmedlemmer opnået mange gode resultater i perioden 2010-2013.

Klima, energi, miljø og natur

Har vi opnået:

  • Favrskov har fået en klimastrategi og et klimahandlingskatalog
  • Der er støttet op om og sat fokus på at letbanen kommer til Søften og Hinnerup
  • Et trinbræt i Laurbjerg og Søften er sat på dagsordenen
  • Der er indført en Friluftsstrategi i kommunens Planstrategi
  • Naturværket er et nyt kreativt tiltag til at udnytte den gamle materielgård i Hinnerup til sociale formål
  • Der er indført et Bæredygtighedsprincip i Planstrategien.
  • Der planlagt delvis lavenergi byggeri i en lokalplan, Hadsten Syd, og der er udviklet 10 principper for bæredygtigt byggeri.
  • Øget genbrug af emballage ved indsamling direkte ved husstandene (de nye genbrugsbeholdere) og igangsat arbejde med genbrug af grønt affald via Favrskov Forsyning
  • Miljøgodkendelser til Landbrug: her er sagspuklen væk.
  • Cykelstiplan med handleplan er vedtaget
  • Vejplan er vedtaget
  • Flextur – har fået flere midler, og bliver nu brugt mere og er en vigtig mulighed for borgere i landdistrikterne.

Social og Sundhed

Har vi opnået:

  • 2 sundhedscentre i Hadsten og Hammel
  • Hjerneskadekoordinator
  • 24 daghjemspladser for demente i Hinnerup
  • Styrkelse af den frivillige indsats på plejecentrene
  • Ansættelse af specialsygeplejersker på ældreområdet
  • Styrket bostøtte indenfor handicap og psykiatri
  • Klubtilbud til unge handicappede 18-25 år
  • Sundhedskurser – borgere med kronisk sygdom
  • Styrkelse af den sundhedsfremmende indsats
  • Udvidet handicapkørsel for blinde
  • Renovering og udskiftninger Favrskov madservice
  • Renovering, tandplejen
  • Udvidelse af Tinghøj med 16 boliger
  • Løbende renovering og vedligeholdelse, ældreområdet
  • Igangsættelse af nyt plejecenter
  • Igangsættelse af nyt aktivitetscenter i Hadsten
  • Aktivitetscenter Naturværket i Hinnerup
  • Erstatningsbyggeri for botilbud handicap

Børn og Skole

Har vi opnået:

  • Ny skolestruktur – der tilføres en ugentlig times mere undervisning på 6 klassetrin
  • Der tilføres en ugentlig time på 2. klassetrin til Engelsk undervisning
  • 2 mio. kr. hvert år til efteruddannelse af lærere - inklusion
  • Sund kost i folkeskolen
  • Ny struktur på dagtilbudsområdet
  • Styrkelse af den sproglige indsats på 0-2 års-området
  • Styrkelse af barn/voksen-relationen i dagtilbud
  • Styrkelse af specialpædagogisk indsat i almene området – dagtilbud
  • 3,5 mio. kr. hver år til øget kvalitet i dagtilbud
  • Fremskudte teams på skoler og daginstitutioner (Socialrådgivere)
  • Pilotprojekt til efterværn
  • Pilotprojekt for sårbare mødre
  • Uddannelse og supervision af plejefamilier med særlige opgaver
  • Styrkelse af misbrugsbehandling – unge under 18 år
  • Uddannelse af Pædagogiske IT-medarbejdere på alle skoler (PIT’er)
  • Puljer til IT infrastruktur effektiv it-infrastruktur
  • Modernisering og fornyelse af Hadbjerg skole og Præstemarkskolen
  • Bygning af to nye daginstitutioner i Laurbjerg og Hadsten
  • Til bygning til daginstitutionen Mælkevejen i Søften
  • Etablering af Specialtilbud til småbørn (0-6 år) med fysisk nedsat funktionsevne
  • Renovering af toiletter på alle skoler
  • Anlægspulje til indeklimaforbedringer på skoler, fritidstilbud og dagtilbud
  • Anlægspulje – bygningstilpasning til øget inklusion og opgradering af faglokaler

Bæredygtig fornyelse i Favrskov 2013

Ifm. budgetforhandlinger 2013-2016 har SFs byrådsgruppe skrevet følgende oplæg

spidskandidaterne.jpg

Bæredygtig fornyelse i Favrskov 2013

SF’s byrådsgruppe fremlægger her sine ønsker for budget 2013 for Favrskov Kommune. For første gang i Favrskovs historie forventer vi, at byrådets arbejde med budgettet ikke tager udgangspunkt i et budgetoplæg, der kræver store besparelser.
Budgetønskerne afspejler samtidig SF’s fokusområder for den resterende del af valgperioden:

Af SF's byrådsgruppe 06.07.12

Fornyelse
Vi ønsker, at byrådet prioriterer at undersøge og afprøve nye metoder og veje for at løse de kommunale opgaver. F.eks. indenfor miljø, klima, børn og unge med særlige behov m.m. Alt sammen for at kunne løse de kommunale opgaver på stadig mere rationel og økonomisk måde. Vi ønsker at afsøge alternative muligheder for finansiering af større anlægsopgaver ved f.eks. OPP (Offentlig-privat-partnerskab).

Fokus
Vi ønsker i højere grad at målrette den kommunale indsats mod de borgere, der har mest brug for støtte. F.eks. i sundhedsplejen, bostøtte til sindslidende og andre med særlige behov.

Struktur
Vi ønsker, at den kommunale administration til stadighed trimmes ved hjælp af flere digitale løsninger. Både internt i kommunen og i forhold til borgerne. Samtidig ønsker vi at udvikle borgerservice så den kan bistå og hjælpe medborgere med særlige behov i forhold til den digitale udvikling. Vi ønsker, at byrådet fortsætter sit arbejde med at samle den kommunale administration på færre fysiske lokaliteter.
Bæredygtighed
Vi ønsker fortsat fokus på at få implementeret Favrskov kommunes klimaplan med bl.a. mere vedvarende energi, vedligehold og udbygning af cykelstier, samt forbedringer i den kollektive transport. I den næste affaldsplan vil vi fremme genbrug ved at kildesortere husholdningsaffaldet.

Børn og skole
Den nye struktur i dagtilbuddet giver mulighed at udvikle tilbuddene, så de arbejder både med fri leg og læring, fokuserer på barnets udvikling og dets sociale færdigheder. Og dermed giver børnene den bedste mulighed for en god skolestart.
Det er vigtigt, at der i vores dagtilbud og skoler er fokus på at støtte de børn, der har nogle særlige behov.
Børn med særlige vanskeligheder skal spottes og hjælpes så hurtigt som muligt.
De tomme pladser i vore daginstitutioner, der opstår på grund af ændringer i børnetallet for de 3-6 årige, skal konverteres til vuggestuepladser.
Vi ønsker, at der formuleres en overordnet kostpolitik på vore skoler, og at der sættes fokus på sund og økologisk kost.
Konkrete forslag:

  • Den del Favrskov kommune modtager af de 500 mio. kr. regeringen og KL har afsat til styrkelse af daginstitutionerne udmøntes til vores institutioner.
  • Der fjernes en af ferieugerne i SFO.
  • At der afsættes midler til udvikling af kosttilbud på skolerne, samt kurser for kantinepersonalet i økologisk og sund kost på skolerne.
  • At der iværksættes et vidensdelingsprojekt mellem børn og skole og de enkelte skoler for at sikre at alle skoler tilbyder eleverne mulighed for at købe et sundt frokostmåltid hver dag.
  • At vi får en udredning af muligheden for byggeri af en ny ’Energi-Plus’-skole i Søften, til erstatning af Præstemarksskolen. Undersøgelsen skal bl.a. også afdække alternativ finansiering, som OPP.

Social og Sundhed
Psykiatrien, særligt bostøtten skal styrkes med flere ressourcer. Herunder voksne, som har betydeligt nedsat funktionsevne, som sindslidelse, udviklingshæmning, ADHD, autisme, Aspergers og erhvervet hjerneskade, som modtager støtte i eget hjem.
Bostøtten målrettes i højere grad på individuel støtte og vi ønsker igen mulighed for, at medarbejderne får tid til at deltage i aktiviteter med borgerne og hjælpe og støtte dem i at deltage i sociale arrangementer.
Vi vil arbejde for flere egne tilbud i kommunen udvikles. F.eks. bedre sammenhæng mellem børn og voksen inden for handicapområdet. Vi ønsker også bedre sammenhæng mellem den sociale indsats og beskæftigelsesindsatsen over for unge.
Konkrete forslag:

  • Byrådet afsætter i budgettet for 2013 og frem et større beløb til bostøtte.

Teknik og Miljø
Vi vil gerne styrke mulighederne for kollektiv transport i Favrskov. Flere interne busruter mellem Favrskovs større byer skal fremmes. Vi arbejder aktivt, også via SF’s folketingsgruppe, for at få et trinbrædt i Laurbjerg og Søften. Flextur skal udbredes mere for at give flere i landområderne muligheder for billig og tilgængelig kollektiv transport. Andre private samkørselmodeller ser vi gerne fremmet.
Vi ønsker projekterne i den kommende Klimaplan for Favrskov hurtigt implementeret, og ser gerne et pilotprojekt, hvor busserne i den kollektive transport kommer til at køre på biogas, lige som i Sydsverige. Vi vil arbejde for et samarbejde mellem Favrskov kommune, Midt-trafik og naturgasselskabet HMN om idéen.
Vi vil arbejde for større ressourcebevidsthed blandt virksomheder og borgere, og derfor ønsker vi, at vi fremover sorterer affald endnu mere end i dag. I den kommende affaldsplan ønsker vi at organisk dagrenovation bliver sorteret fra og brugt til produktion af biogas.
Klimaplanen er en vigtig udviklingsplan for Favrskov set fra SF’s side. Derfor ønsker vi flere hænder i administrationen til at sikre at klimaplanen implementeres.
Hidtil har der været en modsætning mellem fjernvarme og energirigtigt byggeri. Den modsætning ser vi gerne fjernet, så der kan leveres fjernvarme også til lavenergibyggeri. Det kræver at fjernvarmeværkerne udvikler nogle fleksible tilbud til ejere af lavenergihuse.
Vi er optaget af at sikre vores drikkevandsressourcer, så vi ønsker at øget information til borgerne om hvordan vi hver i sær kan bidrage til at sikre vores drikkevand en god kvalitet.
Konkrete forslag:

  • Der sættes en større budgetramme af til Flextur i 2013.
  • Der sættes en større ramme af til klimaarbejde i administrationen.
  • Vi undersøger om vi kan etablere et samkørselsprojekt i landdistrikterne via den nye pulje afsat til formålet i trafikaftalen i folketinget.
  • Klimaprojekt om biogas i transportsektoren, f.eks. busserne jf. Klimaplanens projektkatalog.
  • Der udgives informationsfolder om vores grundvand til alle borgere og virksomheder.

Økonomiudvalget
SF ønsker, at Favrskov kommune bliver mere udviklingsorienteret. Derfor ønsker vi, at der etableres en udviklingsgruppe i forvaltningen. Gruppen skal bistå forskellige afdelinger med udvikling af kommunens drift og søge puljemidler hjem via fundraising til udviklingsprojekter.
Konkrete forslag:

  • Der afsættes midler til opbygning af en udviklingsgruppe til fundraising i 2013.


SF’s Byrådsgruppe
3. juli 2012

Erik Høeg, tlf. 26 80 50 44
Michael Tersbøl, tlf. 61 66 07 45
Susanne Hammelboe, tlf. 50 78 71 62

Miljø, klima og natur

Favrskov skal udvikle sig til at være en reel grøn og energirigtig kommune. Favrskov er en attraktiv kommune pga. af værdifuld natur, som vi fortsat skal værne om. Vores drikkevandsområder er sårbare og kræver yderligere tiltag for at blive beskyttet.

skybrud_saloman.JPG

Favrskov har fået en ambitiøs klimapolitik, som skal følges op af yderligere konkrete tiltag. Endelig skal vi sikre bedre muligheder for kollektiv trafik og samkørsel.

SF Favrskov vil blandt andet sætte fokus på at:

  • Udbygge den kollektive trafik, herunder samkørsel
  • Fastholde og udvikle klimainitiativer, herunder energibesparelser
  • Sikre yderligere muligheder for lavenergibyggeri
  • Beskytte grundvand, også mod pesticider fra private haver
  • Støtte udviklingen mod grøn omstilling for både borgere og erhverv, herunder indkøb af økologiske fødevarer og omlægning til økologisk landbrug.
  • Sikre mere og alsidig natur, og muligheden for at opleve den.

Frivillighed

SF Favrskov mener, at den danske tradition for at indgå i frivilligt arbejde er en vigtig og betydningsfuld gave til samfundet og dette vil vi gerne være med til at støtte og udvikle.

Hænder på stok

Frivilligt arbejde skal på ingen måde erstatte den offentlige indsats og arbejdsopgave, men skal være et vigtigt supplement for alles bedste

SF mener, at der kunne gøres større brug af frivillige kræfter ift. at fastholde unge i uddannelse og arbejde.

Dette vil vi gerne opnå via forskellige tiltag:

  • Etablering af frivillige mentorordninger i forbindelse med uddannelse og arbejde.
  • Brug af frivillige kræfter til at støtte svage grupper i at indgå i sociale aktiviteter (fx sport).
  • Større inddragelse af de ældre i kommunen til at indgå i socialt frivilligt arbejde, f.eks. på plejecentrene.
  • Etablering af et frivilligcenter til at koordinere og udvikle den frivillige indsats.

Arbejdsmarkedspolitik

SF Favrskov ønsker en aktiv og sammenhængende arbejdsmarkedspolitik, hvor borgere under ledighed indtænkes som en ressource, der skal have tilbudt målrettet og meningsgivende hjælp til at finde et job, finde den rette uddannelse eller få hjælp til at vedligeholde/opgradere kvalifikationer og kompetencer.

socialdumping_håndværker.jpg

Ligeledes skal der være en sammenhængende indsats for de svageste ledige, herunder et bedre samarbejde på tværs af kommunens afdelinger.

SF vil arbejde for at:

  • der sikres aktivering, der er meningsfuld for såvel den ledige som samfundet – med udgangspunkt i den enkeltes potentiale og muligheder og ikke i udsigtsløse kasseløsninger.
  • der sker en styrkelse af samarbejdet mellem Jobcentret og Ungdommens Uddannelsesvejledning mhp at få unge i gang med den rette uddannelse
  • Styrke indsatsen for at unge ikke bare tilmeldes uddannelse – men også gennemfører den. Dette kan f.eks. ske via en øget brug af mentorer.
  • der anlægges et helhedssyn på den lediges problemer f.eks. via mentorordninger (gerne baseret på frivillige), der kan understøtte andre tiltag end dem, der har relation til arbejdsmarkedet, f.eks. fritidsaktiviteter.
  • Jobcenteret er opsøgende og arbejder aktivt sammen med det offentlige og private arbejdsmarked
  • unge ledige tilbydes tilknytning til produktionsskole eller aktivitetscenter, så arbejdsevnen kan trænes og den personlige udvikling styrkes, bl.a. via mentorordninger.

Kultur og fritid

SF mener, at deltagelse i kommunens kultur- og fritidstilbud kan bidrage til at styrke den enkelte borger og tilhørsforholdet til kommunen. Tilbuddene skal være varierede og mangfoldige, så både idræt og sport – men også kreativitet og underholdning - styrkes og kan dyrkes.

koncert.JPG

SF ønsker at kommunens mangfoldighed af foreninger - fra billedskoler til håndboldklubber - understøttes ved at tilbyde rammer til udfoldelse.

SF vil arbejde for, at

  • kommunens kulturtilbud tilrettelægges med fokus på mangfoldigheden med bl.a. levende og velbesøgte biblioteker, musikskole og idrætstilbud med og uden bold
  • sportsaktiviteter i klubber suppleres med et fokus på motion og bevægelse til børn, unge og voksne, der ikke er i foreninger.
  • der er kreative tilbud, og at musikskole, billedskole og drama er faste tilbud til børn og unge med henblik på at styrke skabertrang og fællesskab omkring det at skabe og turde.

Syge og socialt udsatte

Favrskov kommune arbejder med en fælles faglig platform, der danner rammen om mål og handlinger indenfor det sociale område, handicapområdet og psykiatrien. Den faglige vision for indsatsen og tilbuddet til den enkelte borger er: Mest muligt i eget liv.

sygeplejerske.JPG

Det betyder, at borgeren visiteres til det mindst indgribende tilbud i borgerens nærmiljø, og at borgeren får størst muligt ansvar for og indflydelse på eget liv.

Fysisk handicappede skal tilbydes handicaphjælp, så længe de ønsker og magter det. Fysisk handicappede skal tilbydes bolig sammen med alderssvarende (unge/ældre).

SF vil bl.a. arbejde for at

  • Ovennævnte tilgang til borgere med psykisk sygdom fastholdes og styrkes. Bl.a ved at indtænke denne borgergruppe i flere sammenhænge, f.eks. idrætsmuligheder og benyttelse af kommunens store halkapacitet
  • Styrkelse og udvidelse af samværs- og aktivitetstilbuddene i netværkshusene i Hammel, Hinnerup og Ulstrup
  • Fokus på og udvikling af tilbuddet om bostøtte til psykisk syge unge og voksne i egen bolig
  • fokus på at hjælpe familier med psykisk syge børn og familier, hvor børn vokser op med psykisk syge forældre
  • Sygdomsudredning/arbejdsprøvning af handicappede skal tidsmæssigt være så kort som muligt.
  • Kommunen og erhvervslivet skal have fokus på handicapvenlige byrum.

Daginstitutioner

For SF er daginstitutioner en vigtig del af barnets liv og udvikling. Et godt dagtilbud er med til at lægge grunden til en sund udvikling, gode sociale færdigheder og en god skolestart. I dagtilbuddet skal der være plads til både fri leg og læring, men også samspillet mellem disse.

børn.JPG

Veluddannet personale i institutionerne vil kunne spotte børn med særlige vanskeligheder, så hjælp og støtte kan sættes i værk så hurtigt som muligt.

Børnepasning skal tage højde for tidens familiemønstre og vilkårene på arbejdsmarkedet.

SF vil derfor arbejde for

  • Mere fleksible åbningstider
  • Færre lukkedage
  • Flere vuggestuepladser i hele kommunen
  • Styrkelse af forældresamarbejdet
  • Efteruddannelse af personalet

Folkeskolen

SF ønsker en folkeskole, der uddanner børn og unge til livet og som er indrettet så fleksibelt, at den kan rumme stort set alle børn.

SF støtter den nye folkeskolereforms tre bærende mål: Alle elever skal udfordres mere, betydningen af den sociale baggrund skal mindskes og trivslen for alle skal øges.

folkeskole.jpg

SF vil derfor arbejde for

  • øget kvalitet i folkeskolen bl.a. gennem lærings- og udviklingsprocesser på skolerne
  • et styrket lærersamarbejde i årgangsteams og faglige teams
  • større forældreinddragelse i skolens hverdag både i den enkelte klasse og gennem en styrkelse af skolebestyrelsens arbejde
  • sammenhæng ved fokus på både indskoling og udskoling gennem styrkelse af institutionernes samarbejde i overgangen mellem daginstitution og skole. Derudover finder SF det tvingende nødvendigt at skolen fremover øger samarbejdet med ungdomsuddannelserne
  • Efteruddannelse af personalet i forhold til nye samarbejdsmønstre og -partnere.

Favrskovs landsbyer er et stort aktiv

Landsbyerne tilbyder en særlig bolig- og livsform, som tiltaler mange borgere. SF vil arbejde for, at Favrskov kommune fører en aktiv landbypolitik og giver landsbyerne mulighed for at udvikle sig fysisk, kulturelt og socialt.

kommunal.JPG

Nærhed mellem borgere og nærhed til naturen giver en særlig værdi og et alternativ til storbyens uro. Borgernes mulighed for i fællesskab at tage ansvar for deres landsby vil SF sætte fokus på.

Nogle af de ting vi vil arbejde for er at:

  • Landsbyerne får støtte til at blive aktive lokalsamfund gennem f.eks. kursus- og aktivitetstilbud
  • Initiativer til at fastholde lokal handel og aktiviteter støttes.
  • Der udbydes en årlig kommunal pris til en landsby i Favrskov – f.eks. årets ”ildsjæl-landsby”
  • LAG (Lokal Aktions Gruppe) i Favrskov fortsætter og styrkes
  • Supplementer til almindelig buskørsel fremmes f.eks. Flextur og ”kør-med”-ordninger.
  • Forfaldne tomme bygninger fjernes
Univers
Mobil navigation