Politikere og kandidater

Kathrine Jensen

undefined

Om mig

Jeg er 30 år og vokset op i Roskilde, hvor mine forældre stadig bor. Jeg er bachelor i Internationale Udviklingsstudier fra RUC og har en kandidat i Asienstudier fra Lund i Sverige.  Jeg flyttede til København i 2005 og har som studerende boet rundt om i byen, men bor i dag en lejlighed på Halmtorvet på Vesterbro med min svenske kæreste Christoffer. Jeg har været aktiv i politik siden jeg startede i gymnasiet - fordi der er ting i vores samfund og i verden, som jeg synes vi kan gøre bedre.

Hvis du har lyst til at give en hånd med i min kommende valgkamp, så kontakt mig på: kathrine@sfkbh.dk

Mine mærkesager!

Mangfoldighed

Danmark er et lille land med en stor mangfoldighed. En af vores store styrker som nation er, at vi på grund af vores størrelse har været nødt til at se udad. Vi lærte at lave øl af tyskerne, vores brunkager er lavet med krydderier fra Asien, og nogle af de største danske tænkere hentede deres inspiration på rejser udenfor landets grænser.

 

Solidaritet

Vi lever i dag i et af verdens rigeste lande, fordi almindelige mænd og kvinder de sidste 100 år har opbygget et samfund, hvor vi tager os af hinanden. Det tager ikke mange ugers rejse rundt i andre dele af verden for at opdage, at uden velfærdssamfundet ser alting meget anderledes ud. Hvis ikke vi har et ordentligt socialt sikkerhedsnet, når vi bliver arbejdsløse eller har brug for hjælp, god og gratis uddannelse og et sundhedssystem, som tager sig af os, når vi bliver syge, bliver Danmark fattigt.

 

Internationalt udsyn

SF havde udenrigsministerposten, fordi SF var regeringens internationale parti. Under SF’s ledelse tog Danmark vigtige skridt mod en anerkendelse af Palæstina og tog ansvar for international fred og retfærdighed. I Danmark forventer vi at sætte aftryk på verden – på trods af vores lille størrelse. Jeg ønsker ikke at den sociale retfærdighed stopper ved grænsebommene, og jeg tror på at vi vokser, hvis vi kan se ud over vores egen næsetip.

Univers
Mobil navigation