Aktiviteter

 

Der er flere muligheder for at blive aktiv i partiforeningen. Ikke nødvendigvis det at sidde i bestyrelsen, man bare at benytte sig af tilbudene som medlemsmøder. Husk også at bestyrelsesmøder og møder i den kommunalpolitiske baggrundsgruppe er åbne for alle medlemmer. Følg med i kalenderen, som du finder link til her på siden.

Selvfølgelig er det også muligt at stille op til bestyrelsen på den årlige generalforsamling sidste lørdag i januar. Her vælges også medlemmer til regionsrepræsentantskabet, revisorer og fanebærer.

Praktisk arbejde er der også mulighed for, særligt ved kampagner og valgkampe. Det er også muligt at "like" vores Facebookside og dele opslag med familie og venner.

Andre muligheder for at blive aktiv, se nedenfor.

Kage - 640X360.JPG

Aktivitetskalender

Dette er den officielle kalender over aktiviteter i SF-Rudersdal.

Aktiviteter der foregår i SF-Nordsjælland er også medtaget i denne kalender.

Klik på en aktivitet, for at læse alle detaljer, for eksempel omkring hvor mødet afholdes. 

Husk at også bestyrelsesmøder er åbne for alle medlemmer.  Dagsordner til bestyrelsesmøder kan læses her i kalenderen som uddybende beskrivelse få dage før mødet afholdes.

Du kan integrere SF-Rudersdals kalender med din egen personlige på Google Kalender: - klik på "+ Google Kalender" nederst til højre. Eller tilføj enkelte arrangementer til din personlige Google Kalender her oven over. Du skal være logget ind på din Google-konto for at det fungerer.

Tag med SFOF på tur til EUs hovedstad Bruxelles

Tilmeld dig

logo.png

Årets Bruxelles-tur har nye spændende tiltag på programmet men også alt det, I kender fra tidligere år. Vi skal stadig debattere EU-politik med Margrete Auken i Europa Parlamentet, på tur til eventyrlige Brügge, have hyggelig fælles-middag og der er stadig god tid til at opleve og gå på opdagelse i skønne Bruxelles, nyde øllene, chokoladen og pomfritterne. Af nye ting på programmet er et besøg til Danmarks repræsentation i EU, hvor vi skal lære om den danske regerings interesser i EU samt et spændende og enestående besøg hos en dansk topembedsmand i EU-kommissionen, Claus Sørensen, der vil fortælle om sin over 30 årige lange karriere i EU, om et EU i forandring og om EU’s humanitære arbejde på global plan. EU er nemlig den største bistandsdonor i verden og har et helt beredskab klart til når der er kriser, katestrofer og epidemier. Det skal vi lære meget mere om.

 

Turen er som altid udbudt til billige penge, transporten foregår via direkte fly og vi garanterer dejligt fællesskab og velforberedte og glade rejseledere (Mette og Susanne).

I kan læse meget mere om turen og tilmelde jer på: https://sfof.nemtilmeld.dk/3/. I skal betale depositum med det samme, hvis I tilmelder jer (1500 kr) mens I kan vente med at betale restbeløbet til d.8.maj.

Klimadebat

Klimaforandringerne er NU & HER - SF kræver handling

Bernt Stubbe Østergaard.png

Panel - kommunalpolitik - 640X360.jpeg

I lørdags afholdtes årets Folkemøde i Rudersdal med 42 debatmøder på Havarthigården i Holte. SF-Rudersdal stod bl.a. for et møde om hvordan klimaforandringer påvirker Rudersdal. Mødetitlen – ’Hvad kan vi lære af Bodil?’ blev belyst af Michael Olesen, Dansk Naturfredningsforening og Jeppe Brogård, SF-Rudersdal. Debatten fokuserede især på bedre håndtering af store vandmængder. Kun 12 timer efter bliver Rudersdal ramt af et skybrud med over 15mm regn på under 30 minutter – kommunens borgere vågnede til oversvømmede kældre, kloakker og veje. Selv om kommunen har vedtaget en klimaplan er der tydeligvis lang vej igen før vi har omlagt vores afløbssystemer så de kan håndtere de ’10-års begivenheder’ der efterhånden nu sker årligt. SF opfordrer kommunen til at sætte betydelig mere fart på vandafledningsprojekterne og at pålægge ’Forsyningen’ ,der står for kommunens kloakker at vise mere interesse for husejere, der gerne vil investere i regnvandsafledning udenom kloaksystemet. Vi skal have mere vand ned i jordlagene, idet grundvandspejlet synker og vi skal begrænse udledningen af overflade vand i vores søer.

Bernt Stubbe Østergaard
SF-Rudersdal

Folkemødedag

På Rudersdal Folkemødedag kunne folk/vælgerne for første gang vores nye folketingskandidat, Teis Volstrup.

Teis Volstrup - 640X360.JPG

På Rudersdal Folkemødedag kunne folk/vælgerne for første gang vores nye folketingskandidat, Teis Volstrup.
Han gav et godt indtryk ved sin deltagelse i debatten med de øvrige partiers folketingskandidater, hvor han med stor entusiasme deltog i debatten.

Vi kan være stolte af vores nye kandidat.

Panel -folketingskandidaterne m - 640X360.JPG

Publikum 640.JPG

SF-glæde over grøn omstilling

Jeppe Brogård.png

Den radikale udvalgsformand for Miljø- og Teknikudvalget, Court Møller, oplyste i Rudersdal avis den 1. Juli, at kommunen vil opsætte 3 solcelleanlæg i 2014. Det er en markant forbedring af den aftale, som SF indgik om budgettet sidste år med Venstre, Socialdemokraterne, de radikale og Lokallisten.

SF arbejdede hele sidste valgperiode for at skabe forståelse og rum til den grønne omstilling, og det var med stor tilfredshed at vi kunne konstatere, at de nævnte partier straks tog imod forslaget om solceller, da det kom ind i forhandlingerne. Nu er ideen ikke bare sat til gennemførelse men også udvidet fra et anlæg til tre. Dertil har kommunalbestyrelsen nu lagt, at de store besparelser på energiudgifter kan bruges til serviceydelser til borgerne.

SF vil gerne kvittere for at Rudersdals grønne omstilling sættes igang og også for, at den forbedres så klart. Det viser at politik og tillid betaler sig. Dette sidste er umiddelbart den største gevinst, som bør komme alle vælgerforeninger til gavn.

Venlig hilsen
Jeppe Vejlby Brogård

Medlemsmøde d. 1. december 2014

Medlemmer.JPG

Vi var mange der var mødt op for at møde Teis Volstrup, folketingskandidat opstillet i vores kreds og for at møde hinanden. Teis fortalte om sig selv og om de emner han brænder for politisk. Det førte til en god snak blandt os alle og stor tilfredshed med at have lejlighed til at diskutere. Lighed og miljø er nogle af de emner, Teis vil arbejde for kommer på den politiske dagsorden i løbet af valgkampen og SF i Rudersdal ser frem til at støtte ham.

Vi fortsætter med at klistre plakater

Søndag d. 22. marts 2015 på Blovstrød Skole kl. 10.00-17.00 (eller når vi bliver færdige)

Plakater.JPG

Søndag d. 15. marts 2015 begyndte vi at klistre valgplakater på Blovstrød Skole. Vi nåede ca. halvvejs af vores mission, hvorfor vi fortsætter søndag d. 22. marts 2015 kl. 10.00-17.00 samme sted, Blovstrød Skole, Kærvej 10, Blovstrød. Hvis I kun kan et par timer i løbet af søndagen, vil det også være fint.

Hvis der er lukkede døre, ville det være smart at have vores formands, Dorte Nørbos, telefonnummer med. Det er 2896 2808.

Kom til 1. maj

Det foregår på Cathrinelyst, Vilhelm La Cours Vej, 3460 Birkerød 5-7 kl. 7 - ca. 10

Teis Volstrup 640X360.jpg
Vi har inviteret vores folketingskandidat Teis Volstrup til at tale og vi har også inviteret John Friedrichsen fra fagforeningen 3F til at tale. 
Socialdemokratiet stiller blandt andet med Christine Antorini, som efter velkomst ved formanden for S og mig, indleder talerækken klokken 7.45. 
Der serveres kaffe og morgenbrød for kr. 25 og der er som altid musik og sang.
Vi håber, at du har lyst til at deltage, og du er naturligvis velkommen til at medbringe familien. 

Skifergas?

Skal der bores efter i skifergas i den nordsjællandske undergrund?

Dorte Nørbo.png

Skal der bores efter i skifergas i den nordsjællandske undergrund? Nej, mener SF i Rudersdal. Vi vil ikke risikere forurening af grundvandet og være med til at forøge udledningen af CO2. Vi ønsker heller ikke at medvirke til at omdanne et område af Nordsjælland til et ørkenlandskab af boretårne.

SF i Rudersdal bakker op om Furesø byråds opfordring til en fælles henvendelse til miljøministeren fra de nordsjællandske byråd om at få stoppet efterforskningen af skifergas. Vi ønsker ikke at komme i samme situation som Nordjylland, hvor prøveboringer er en realitet. Her kæmper lokale grupper forgæves for at standse den første prøveboring. Derfor er det nu, at også Rudersdal kommunalbestyrelse skal tage stilling og sammen med de øvrige byråd i Nordsjælland henstille til miljøministeren om ikke at give tilladelse til prøveboringer.

Kun folketinget kan give den endelige tilladelse til en eventuel udnyttelse af skifergassen og det er derfor et vigtigt spørgsmål at stille til de enkelte folketingskandidater, hvordan de stiller sig til at udvinde skifergas. Folketingskandidat for SF, Teis Volstrup, ønsker i lighed med SF i Rudersdal, ikke at tillade prøveboringer. I stedet vil vi arbejde for at udvikle og fremme brugen af grøn energi på alle fronter. Det er fremtiden, det er den sunde fornuft, det er bæredygtigt.

SF Rudersdal

Teis Volstrup på Hovedgade i Birkerød med skifergas

Teis Volstrup og SFU-Hillerød sat Rudersdalsborgere stævne lørdag d. 9. maj

Kampagnesloganet på Hovedgaden.JPG

Lørdag d. 9. maj åbnede Hovedgaden i Birkerød for sæsonens første torvedag, som bliver afholdt hver lørdag sommeren igennem. 

Det benyttede vi og Teis Volstrup os af, i det vi ankom med en attrap af et boretårn, som skal illustrere skifergasboringer, som i øjeblikket foregår i Vendsyssel på forsøgsbasis, de er dog stoppet, fordi firmaet bag prøveboringerne - det franske Total - har anvendt et kemikalie, som ikke er blevet tilladt at bruge.
Besøget i Hovedgaden var en succes, og vi fik mange gode diskussioner med folk på gågaden, og flere gav udtryk for de samme bekymringer, som vi har givet udtrykt for.

Lad håbe os, at det også udmønter sig , når valgdagen er overstået.

undefined

Univers
Mobil navigation