Politik - Kommunalbestyrelsen

Vi har netop taget hul på efterårets arbejde i Kommunalbestyrelsen. Der er mange store temaer, der skal behandles i den kommende tid.

Som eksempel vil jeg nævne byudvikling. Selvom kommunen er fuldt udbygget sker der rigtigt meget på dette område. Vi er i gang i Islev langs den såkaldte ID linje med planer om nye boliger og vejforløb. Vi skal i gang i den såkaldte IRMA by. Her skal diskuteres både bebyggelse, trafik, grønne områder og håndtering af regnvand. Vi skal i gang i midtbyen med et nyt VUC center og så rumler RC igen med langsigtede udvidelsesplaner.

Vi forventer at der kommer gang i udviklingen omkring Roskildevej og Damhustorvet og måske Damhus tivoli grunden. Og vi kan håbe på at det lykkes at sparke gang i udviklingen omkring Rødovre Stationscenter.

SF arbejder for at Rødovre skal blive en grøn forstad til København. Her skal trafiksikkerhed og klimaspørgsmål være helt centrale temaer ved valget af løsninger.

SF’s kommunale baggrundsgruppe holder møde 1 gang månedligt. Møderne afholdes kl. 18, mandagen før møderne i de stående udvalg. Deltagerne modtager indkaldelse med dagsordener til de enkelte møder.

 

Skal Rødovre Centrum igen have lov til at udvide butiksarealet ?

Rødovre Centrum fylder allerede i dag rigtig meget i vores bymidte. Og det går åbenbart rigtig godt for centeret. Gennem de senere år har Centeret udvidet butiksarealet flere gange med få års mellemrum. Og lige nu er RC endnu en gang fremme med ansøgning om tilladelse til at udvide butiksarealet - denne gang med ca. 5.000 m2 butiksareal.

rødovre centeret.jpg

Lokalplanen, der skal muliggøre dette er på vej ud i borgerhøring i starten af det nye år (2016).

I SF Rødovre synes vi at det er meget betænkeligt at tillade endnu en udvidelse af Centeret og vi har derfor i udgangspunktet sagt NEJ RC's ansøgning.

Centerets succes giver os store problemer med trafikbelastningen i bymidten.
Vi har flere gange omlagt vejforløb omkring centeret for at undgå de værste trafikale problemer.

Centeret ligger midt i en tæt boligbebyggelse og vi har en forpligtelse til at forsøge at skåne beboerne her for generne af trafikbelastningen.

Det er grænser for hvor megen trafik vejene i vores bymidte kan klare.
Og derfor er der grund til at råbe vagt i gevær !
For Centerets udvidelsestrang har ingen grænser!
Og Kommuneplanen åbner på lang sigt op for etablering af op til 30.000 m2 yderligere butiksareal i området.

Vi bliver ganske enkelt nødt til at sætte grænser for centerets vækst - ellers sander vores bymidte fuldstændig til i trafik.
Dette er allerede i dag et stort problem - og en udvidelse af butiksarealet vil kun gøre det værre.

Det er nu vi har mulighed for at påvirke udviklingen og jeg håber inderligt at rigtig mange af Centerets naboer vil deltage i høringen i det nye år.

Jeg kan ikke love at man vil blive hørt ! - Men: Man skal ikke være bange for at løbe panden imod en mur - hvem siger et der er muren der holder næste gang ?.

SF Rødovre
Svend Erik Pedersen

Ja, hvad i alverden skal vi med et Nyhedsbrev når vi har en lokal avis……

I de sidste par uger har der været en debat om at indføre et Nyhedsbrev udsendt fra Rødovre Kommune. Det er en vigtig debat set i forhold til af hvem og hvordan vi bliver informeret.

Irma kaffe tårn

Hvorfor  foretrækker man andre informationskanaler, end det der allerede findes med  lokalavisen. Det er svært at begribe denne prioritering , som bare vil betyde endnu en udgift i driften af kommunen.

En lokalavis er efter min mening en vigtig og central informationskilde  i en kommune. Lokalavisen er med sin uafhængige nyhedsinformation en garant for, at vi som borgere for så objektivt som muligt informationer om lokale forhold, der vedrører os alle. Det er en tryghed  og har desuden en samlende funktion for borgerne i Rødovre.
Er det virkelig kommunens hensigt  at forringe Lokalavisens muligheder og forsøge at styre informationerne til borgerne?

Det er kedeligt  at  påstå,  som Britt Jensen skriver i et læserbrev, at pensionisterne i kommunen har  et særligt behov, som et argument for at indføre  nyhedsbrevet. Ældre borgere har præcis som andre borgere i kommunen mulighed for at samles om en lokal avis og dér følge med i livets gang i kommunen.

Jeg har ikke brug for et Nyhedsbrev,jeg er glad for min lokalavis.
Påstanden om at et Nyhedsbrev vil tilgodese pensionisterne er helt hen i vejret. Tværtimod vil jeg mene, at der er ikke brug for at få mere papir ind af døren.

Og ja, selvfølgelig skal man som politiker lægge ryg til meget, det hører vel med til de demokratiske processer og gudskelov for det.
Men nu har vi de sidste par uger læst Brit Jensen, S og kun Brit Jensens kommentarer og forherligelse af behovet for et Nyhedsbrev, det er fint og godt, at der også her i lokalavisen kommer flere synspunkter frem  selv fra konservative politikere.

Hvorfor ikke  støtte op om den lokale avis – som er så vigtig for demokratiet og det lokale samfund – køb dog den nødvendige plads i avisen til at informere om de kommunale behov – så er vi som kommune med til at sikre, at der fortsat er en lokal
avis, der sikrer en kritisk debat om vort lokalsamfund.

Karen Paldrup
Medl. af bestyrelsen for SF Rødovre

Folketingsvalg - Folketingsvalg - Folketingsvalg.

Ikke overraskende var det et gennemgående tema! Men der var også plads til meget andet. Et udpluk af debatten om Landsmødeudtalelsen og den politiske beretning:

IMG_1358.JPG

Lige & fri adgang til uddannelse
- Ulighed handler om andet end blot omfordeling, det skal ind tænkes i al politik
- Handlinger frem for strategi i vores politik
- Kæmpe for demokrati  og ytringsfrihed, ikke for mere overvågning
- Hjælp til de elektronisk svage i det digitale samfund
- Skærpet lovgivning i.f.t. boringer efter skifergas
- Bedre kontrol med Socialdemokraterne, de er tilbøjelige til at komme i dårligt selskab
- Ordentlige udbudsregler for det offentlige (kædeansvar)
- Arbejdsløshed skal ikke være et individuelt problem
- Trygge mennesker tør tage chancer / iværksætte ideer
- SF kæmper mod et menneskesyn, der består af effektivitet og ressource tankegang
- Skal SF have en familiepolitik, der kan koordinere mange emner?
- Uligheden skal bekæmpes med skole & uddannelse som kampplads
- Nuancering af "fjendebilleder", terrorister og fanatikere findes i alle lejre
- Muslimer skal med ind i samfundet, det er islamister og andre fanatikere, der skal bekæmpes, det ene hindrer ikke det andet
- Social dumping skal bekæmpes i luften på vandet og på landevejene
- At SF generelt er positiv overfor EU er ikke = positiv over for afskaffelse af EU forbeholdende, debat ønskes før der meldes ud!
- "Nedskæringsstop" er en god definition, lad det blive dagsordensættende
- Arbejdet mod radikalisering kræver forebyggelse af børn & unge
- Det handler om sociale og kulturelle integrations problemer.
På vegne af SF Rødovre: Ros til beretningen for at sætte fokus på social dumping og det deraf forringede arbejdsmiljø
- Ros for arbejdet med grøn omstilling / at Danmark for første gang har en national klimapolitik
- Ros for at bringe ulighed frem i beretningen ved at fremhæve vores skattesystem / problemet med skattely.
 
Savnede derfor en holdning til de meget problematiske forhandlinger om TTIP / TISA handelsaftaler. Hvis disse forhandlinger ikke bliver begrænset / stoppet, frygter vi korte og nemme landsmøder i fremtiden, da det så ikke længere vil være et spørgsmål om hvilket samfund vi ønsker, men et spørgsmål om hvilket samfund de kræver.

Der var ingen respons i formandens opsamlende kommentarer. Til gengæld bakkede Reinhard Bütikofer, formanden for de grønne i EU kommissionen, indirekte op i sin tale - og det er vel ikke så ringe endda 


Paneldebat med Kim Simonsen, HK - Bjarne Hastrup, Ældresagen - Elisa Bergmann, BUPL - Gitte Seeberg, WWF.
De pågældende gav hver især deres gode råd til SF's valgtemaer.
Opfordringen om en "Oneliner" til forsamlingen, blev opfyldt med følgende:
Gitte Seeberg, WWF: "Bliv ved med at presse regeringen i.f.t. klima & grøn energi, så vi fortsat er førende i verden".

Elisa Bergmann, BUPL: "Det skal ikke være postnummer og vilkårligheder, der afgør et barns opvækst".

Bjarne Hastrup, Ældresagen: "En værdig ældrepleje - en værdig socialpolitik".

Kim Simonsen, HK: "Værdier og politik frem for regneark".

Poul Nyrup var veloplagt og engageret i sin tale om skattely og finansspekulanters hærgen kloden rundt. Han havde også forslag med til indskrænkning af det amokløb der stadig foregår. Han havde også et godt argument i sin tro på et resultat, da Frau Merkel viser sin opbakning - og når hun gør det, sker der noget!

Reinhard Bütikofer konstaterede senere med rosende ord, at det er rigtig godt at tidligere socialdemokratiske statsministre går aktivt ind i denne kamp. Men det ville være endnu bedre, hvis nuværende socialdemokratiske statsministre også gik med. Snup den, Helle T!

Endelig havde vi besøg af formanden fra SV - SF's søsterparti i Norge. Han opsummerede i mine ører ganske kløgtigt, hvad valgkampen bør rumme:
"Vi skal gøre det som de borgerlige ikke vil - og det som socialdemokraterne ikke tør".

Deres udsendte medarbejder
Per Bergmann

Univers
Mobil navigation