Kommunalvalg 2017

Svend Erik Pedersen takker af som spidskandidat til valget i november, har er dog stadig med på holdet, som nr. 3 på opstillingslisten.

undefined

Ny spidskandidat Kenneth Rasmussen, til venstre og nr. 2 på listen Søren Østergaard.

undefined

SF Rødovres opstillings liste til kommunalvalget d. 21/11:

1. Kenneth Rasmussen

2. Søren Østergård

3. Svend Erik Pedersen

4. Torben Petersen

5. Julie Rasmussen

6. Lars Bæk

7. Christel G. Jensen

8. Lene Petersen

9. Per Bergmann

10. Lone Henriksen

 

Pressemeddelelse:

Efter kommunalvalget i november bliver det nye kræfter, der tegner SF Rødovre i kommunalpolitikken.

På den netop afholdte generalforsamling i SF Rødovre har vi sammensat vores kandidatliste til valget til kommunalbestyrelsen i november 2017.

Efter at have deltaget i kommunalpolitik gennem rigtig mange år har Svend Erik Pedersen valgt at trække sig tilbage til anden række. 

Svend Erik Pedersen forklarer sin beslutning således: 

"Jeg er blevet folkepensionist og så mener jeg at der brug for at nye kræfter træder frem i front for at repræsentere SF i kommunalbestyrelsen.

Derfor har jeg valgt i år ikke at kandidere til at stå som spidskandidat for SF til kommunalvalget.

Jeg er stadig SF'er og opstiller derfor længere nede på SF's liste - og jeg opfordrer fortsat vælgerne til at sætte deres kryds ved SF.

Jeg har været medlem af kommunalbestyrelsen i Rødovre i 20 år - 4 år som formand for Kulturudvalget og 16 år som formand for Teknik- og Miljøudvalget.

Blev valgt første gang i 1994 og var med til beslutte at vores nye borgmester dengang blev Erik Nielsen.

Det har været rigtig spændende og jeg er taknemmelig for at have fået lov til at være med gennem disse mange år." 

Ny spidskandidat for SF Rødovre er: Kenneth Rasmussen, som præsenterer sig således:

"Jeg er født og bor i Rødovre og arbejder som pædagog på en skole. Jeg er gift og har 4 børn, der er opvokset i Rødovre – og har hele mit liv været aktiv inden for sports- og foreningslivet. Jeg kender således kommunen ud og ind. Mit hjertebarn er trivsel for vores børn og unge, og for de udsatte grupper i vores kommune – jeg er således særligt engageret i socialpolitik og skoleområdet, herunder daginstitutioner/SFO. Vi skal have en socialpolitik, der fokuserer på tidlig indsats, fordi det er den tidlige indsats der virkelig batter.

Samtidig skal vi sikre, at vores ældre borgere oplever, at de bliver værdsat og respekteret. Vores lokalsamfund er bygget på deres viden og erfaring, og den bør vi være bedre til at benytte os af.

Som forælder og borger oplever jeg, at skoledagen er alt for lang for børnene, der ikke kan rumme de mange timer. Jeg vil derfor arbejde for en kortere skoledag. Dette vil også give bedre rammer for at arbejde med

trivsel og sociale relationer i SFO’en. Samtidig skal vi have bedre normeringer i både daginstitutioner og SFO’er. Vores børn og unge skal lyttes til og mødes med tillid.

Da jeg var barn og ung var vi stolte over at Rødovre gik forrest indenfor børneområdet. At man prioriterede børn og unge, fordi de er fremtiden. Jeg vil arbejde for at vi bibeholder denne status fremover."

Nummer 2 på SF Rødovres liste er: Søren Østergaard, som præsenterer sig således: 

"Jeg har boet i Rødovre siden 1998 sammen med min kone og vores 2 børn. Ældste var 3 måneder, da vi flyttede ind, så jeg har været den glade borger og bruger af Rødovres daginstitutioner, skole, byggelegeplads, og dengang læste jeg i Lokalnyt at Rødovre var den kommune i Storkøbenhavn med de fattigste og mest usunde beboere. Sådan er det ikke mere. Rødovre er stærk, sund og velhavende. Rødovre har en stærk kultur.

Jeg vil bygge på det fundament og arbejde for at Rødovre løftes på mere end kvantitet. Rødovre skal have et kvalitetsløft. Vi skal styrke Rødovre på kvaliteten i tilbuddene og nøgleordet er arbejdsmiljø.

Det er min erfaring som mangeårig arbejdsmiljørepræsentant at kvaliteten af arbejdsmiljøet er forudsætning for at kolleger er højtydende og “robuste”. Ledelse er et meget brugt plusord, og for mig er god ledelse at inddrage medarbejdere og nøgleordet i den kunst er lokalaftaler.

Rødovre udbygges og bliver rigere. SF står for borgerinddragelse, så vi sikrer kvaliteten. SF står for miljø, så vi sikrer kvalitet. SF står for hele Rødovre, så vi sikrer kvalitet." 

Gruppeformand SF Rødovre

Svend Erik Pedersen

Schweizerdalstien 19, 2610 Rødovre

Tlf.: 6150 0595, Mail: sep@schweiz19.dk

Univers
Mobil navigation