SF's valgprogram for valget til Byrådet 2017

 



 

I SF Hillerød har vi drøftet visioner og ideer på alle områder de  sidste par år.

Dette er nu sammenskrevet til vores valgprogram op til valget til Byrådet d. 21.11.2017.

Du kan læse mere om vores valgprogram herunder.

 

Valgprogram 2017

Når du klikker på den røde pil, kan du læse vores valgprogram i sektionerne herunder. God fornøjelse!

 

SF ER ET SOCIALISTISK PARTI

Fordi vi tror på

- At vi i fællesskab skal løse de udfordringer, der er i et moderne samfund

- At "de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder"

- At vi alle har en forpligtelse til at yde det, vi kan til fælles bedste

- At vi skal tage os af samfundets svageste medborgere

SF gør en forskel i byrådet, fordi vi arbejder for beslutninger, hvor

- Det enkelte menneskes behov sættes frem for systemets

- Kvaliteten er vigtigere end kvantiteten

- Der er gennemsigtighed i beslutningerne

- Der er mulighed for dialog og inddragende processer, inden beslutninger træffes

- Beslutninger er fagligt funderede og bygger på analyser og erfaringer.

Vi er et økonomisk ansvarligt parti og er klar over, at alle ønsker ikke kan opfyldes, men vi arbejder målorienteret og helhedsorienteret.

Derfor har vi også deltaget aktivt i det brede centrum-venstre samarbejde i Byrådet de sidste 8 år for at få SF’s mærkesager igennem.

 

slot.JPG

Hvad har vi nået?

  • En læringsreform i folkeskolen - med inddragelse af medarbejderne

  • Flere penge til nødvendige skolerenoveringer på Byskolen, Ålholmskolen m.m.

  • Idrætshaller ved skolerne i Brødeskov og Sophienborg

  • En styrket indsats for forebyggelse, børn, ældre og ledige med mere helhedstænkning end før

  • En styrket klimaindsats, flere energiprojekter og kraftigt fald i CO2-udledningen

  • Hillerød er blevet klimakommune +

  • Vi har sat skattely, borgerinddragelse, fleksibel arbejdstid og bekæmpelse af mikroplast på den kommunale dagsorden

Vi har også kunnet blokere for de værste nedskæringer på kernevelfærden. Og vi har konsekvent kæmpet imod planerne om et megacenter og 15 etagers højhuse på Møllebro-grunden.

Hvor skal vi hen nu?

Men der er meget at kæmpe for endnu.

SF går derfor til valg på en forstærket indsats for især

 Børn

 Byplanlægning

 Bæredygtighed

 

Det betyder helt konkret, at vi vil slås for

 En fagligt stærk folkeskole og dagtilbud af høj kvalitet.

Ordentlig byudvikling, god arkitektur, nej til aflastningscenter i Vestbyen og en mere balanceret by-landrelation.

En øget indsats for bæredygtighed og grøn omstilling

 Et nedskæringsstop i ældreplejen. Bedre arbejdsmiljø og mere styr på hjemmeplejen.

Mere støtte til kultur, idræt og alle de frivillige ildsjæle.

Mindre ulighed i sundhed. Et aktivt liv – hele livet.

Støtte til socialt udsatte, til fællesskaber og omsorg.

Fortsat renovering af skoler, veje og bygninger.

Et nej til hovedløse udliciteringer og privatiseringer.

SF vil gøre en forskel.

Vi er et ansvarligt parti og et parti, der ønsker indflydelse.

Derfor skal der i de næste 4 år satses benhårdt på forbedringer for Børn, Byplanlægning og Bæredygtighed.

Samtidig skal kommunens økonomi være i orden. SF vil derfor også være med til at finde de nødvendige indtægter. Og vi foretrækker velfærd fremfor skattelettelser.

 

Børn - skole

SF vil arbejde for en faglig stærk folkeskole med fokus på trivsel. Vi ønsker også dagtilbud med høj kvalitet.

Det betyder fokus på omsorg, læring og udvikling.

Læs mere om vores program for dagtilbud og folkeskole ved at klikke på den røde pil.

 

 

 

 

 

 

 

DAGTILBUD – af HØJ KVALITET

Børns vilkår er en vigtig prioritet for SF: Dagtilbud af høj kvalitet.

 

Det betyder fokus på omsorg, læring og udvikling. Dagtilbudets kvalitet er en vigtig forudsætning for børnenes senere skolegang, deres mulighed for et gennemføre en ungdomsuddannelse og deres senere valg af uddannelse og arbejde.

Igennem leg og samvær med børnene får de nye færdigheder, der er vigtige for børnenes senere liv. Nysgerrighed, kreativitet, evne til at indgå i sociale sammenhænge, sproglige kompetencer, viden er noget af det, daginstitutionerne arbejder med at fremme.

Pædagogernes/ medarbejdernes mulighed for efteruddannelse er en vigtig parameter i forhold til at sikre dagtilbud af høj kvalitet. Kravene til institutionerne er ændret, og det er vigtige at erhverve sig den nyeste viden.

Normeringen og de fysiske rammer er ligeledes vigtige forudsætninger for at opnå målet om højkvalitetstilbud.

SF vil derfor arbejde for:

  • Bedre normeringer – målet er een voksen pr. 3 vuggestue- og 6 børnehavebørn i alle daginstitutioner

  • Særlige hensyn til institutioner i boligområder med sociale udfordringer

  • Bedre muligheder for efteruddannelse og for programmer til lederudvikling

  • Højere pct. andel af uddannede pædagoger blandt personalet

  • Forbedring og vedligehold af legepladserne

  • Både muligheder for små og større institutioner med en ordentlig geografisk fordeling, så ingen er tvunget til at transportere sig langt til barnets dagtilbud.

 

COLOURBOX1731182.jpg

En FAGLIG STÆRK FOLKESKOLE -

MED FOKUS PÅ TRIVSEL

Folkeskolen er fællesskabets skole og vigtig i forhold til børnenes mulighed for at mindske betydningen af børnenes sociale baggrund.

Arbejdsvilkår og efteruddannelsesmuligheder for skolernes medarbejdere er rigtig vigtige i forhold til at løfte opgaven.

Det er vigtigt, at vi fortsat driver skole i vores lokalsamfund. Skolen er et væsentligt samlende aktiv i et mindre samfund. Det giver sammenhængskraft og basis for lokale fællesskaber.

Det er også vigtigt, at de enkelte skoler gives mulighed for at udvikle sig individuelt – sætte deres egen præg på skolen, dog med udgangspunkt i den fælles skolepolitik.

Vi tror på, at udvikling bedst kommer nedefra og ikke pålægges oppefra!

 

SF vil derfor arbejde for:

  • Kortere skoledage med et loft på antallet af elever i klasserne til 24. Hvor dette ikke er muligt, skal der tilbydes flere lektioner med 2 voksne.

  • et maximum på lærernes undervisningsforpligtelse til 25 ugentlige lektioner

  • De nationale tests skal være frivillige og de enkelte skoler have mere selvbestemmelse.

  • Fortsat skoledrift i vores lokalsamfund. Det giver sammenhængskraft og basis for lokale fællesskaber.

  • Forbedring af de fysiske rammer, da mange af vores folkeskoler er nedslidte og utidssvarende.

  • Gode udearealer og inspirerende skolegårde giver bedre muligheder for leg og bevægelse

  • Investering i ny it på skolerne.

  • Udvidelse med åben-skole konceptet, hvor skolerne samarbejder med foreninger/virksomheder/ kulturinstitutioner for at gøre elevernes hverdag mere varieret og så praksisnær som muligt. I dag samarbejdes bl.a. med Klaverfabrikken, Museum Nordsjælland, Musikskolen og flere idrætsforeninger. Men vi så det gerne udvidet – det kræver investeringer, da skolerne ikke kan løfte opgaven alene.

  • Ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvor begge faggruppers forskellige faglighed bruges til gavn for børnene. Det kræver tid til fælles forberedelse.

 

Fritid - kultur

Hillerød ligger alt for lavt på udgifter til kultur og idræt i forhold til andre kommuner.

Det bør der gøres op med.

SF vil derfor arbejde for mere støtte til idræt i hverdagen, et mangfoldigt og kreativt kulturliv og opbakning til alle de frivillige ildsjæle.

Læs mere om vores program på fritids- og kulturområdet ved at klikke på den røde pil.

fritid.JPG

ET AKTIVT og MANGFOLDIGT KULTUR– OG FRITIDSLIV

Mange gode kultur- og fritidstibud er afgørende for at tiltrække nye borgere til byen.

Men Hillerød har i årevis ligget alt for lavt på udgifter til kultur og idræt i forhold til andre kommuner. Der bør gøres op med de traditionelle årlige nedskæringer.


SF vil derfor arbejde for:


OPBAKNING TIL ALLE DE FRIVILLIGE ILDSJÆLE


  • Støtte til Frivilligcentrets stærke udvikling og til de mange kræfter, der arbejder frivilligt i kommunen.

  • Støtte til lokale initiativer som Bydelsprojekter som ’Det aktive gadekær’ i Østbyen , ’liv og glade dage i Ll. Lyngby’ og Helhedsplanen for Skævinge.

  • Kommunen skal sikre, at ildsjæle og frivillige, der gerne vil bidrage med planer, ideer og visioner får vejledning og hjælp. Der bør knyttes bånd og oprettes netværk mellem de mange eksisterende institutioner som Slotsbio, Klaverfabrikken, Frivilligcentret og Museet m.m. Tankerne bag Frivilligcharteret bør fastholdes og udbygges.

  • Støtte til socialøkonomiske projekter.

  • De lokale forsamlingshuse er vigtige, også til at brede kultur og fællesskab ud i de mindre samfund.

  • Ny pulje til aktive kulturtilbud og -foreninger med bæredygtigt og fællesskabsorienteret sigte.

  • Flere foreninger, der får fast tilskud.



STØTTE TIL IDRÆT I HVERDAGEN


  • Bedre rammer og muligheder, både for den organiserede idræt og den selvorganiserede. Der bør være nem adgang til idrætsfaciliteter, hvor man bor og opholder sig.

  • Støtte til den frivillige idræt, lederuddannelser og netværksdannelse.

  • Idræt og bevægelse i daginstitutioner, SFO og skole.


ET MANGFOLDIGT OG KREATIVT KULTURLIV

 

  • Hillerød som den musiske by, der udvikler talenter. Opbakning til musikskoles arbejde.

  • Annaborg skal udvikle sig til et kulturelt kraftcenter på kunstens område.

  • Et varieret udbud af kulturelle tilbud, der tiltrækker børn, unge og voksne – som ”tilskuere” og som aktivt udøvende. Som Mastodonterne, Street Lab og Multipark-foreningen.

  • Støtte til Klaverfabrikkens aktiviteter, herunder ideerne om at udvikle nye inkluderende fællesskaber.

  • Hillerød er kommet på UNESCO’s verdensarvsliste – derfor skal skoven også fungere som naturlegeplads, videncenter og oplevelsesrum for voksne og børn.

  • Flere synlige muligheder for oplevelser i Nationalparken, målet er det ’blå stempel’ som egentlig Nationalpark efter international standard.

  • Historiske byvandringer og udstillinger af arkæologiske fund skal markere Museum Nordsjællands lokale rolle stærkere.




Bæredygtighed og miljø

Bæredygtig Byudvikling – MILJØ, GENANVENDELSE OG NATUR

Hillerød skal være en foregangskommune med hensyn til grøn omstilling.

Klik på den røde pil for at læse mere

 

 

 

AFFALD OG GENANVENDELSE

  • Lejer- og ejerforeninger, parcelhus- og rækkehuskvarterer skal have adgang til omfattende kildesortering og mulighed for genbrug.

 

  • Kommunen/forsyningen ansætter to affaldsmentorer, der skal bistå med bedre affaldshåndtering.

 

  • Der skal opsættes flere affaldsstationer rundt omkring, hvor folk bor og kommer.

 

  • Flere indsamlingsfraktioner og flere synlige genbrugskuber.

 

  • Forsøgsordningen med indsamling af plast og metal skal fortsætte. Valgfri papordning og flere fraktioner.

 

  • Flere papcontainere ved boligområder samt på steder, hvor de vil være synlige, f.eks. ved butikker, institutioner og offentlige pladser. Kampagner, piktogrammer og symboler kan anvendes i boligforeninger for at øge kendskabet.

 

 

 

NATURBESKYTTELSE OG BORGERINDDRAGELSE


  • Årlig kommunal borgerdag med fokus på miljø, genbrug og økologi i hverdagen. Dagen skal bruges på at give borgerne indsigt i kommende og eksisterende miljø tiltag kommunalt, regionalt og nationalt. Borgerne kan drøfte, hvordan man lokalt kan følge op på COP21 og lignende internationale miljøaftaler. Dagen skal formidle ideer og forslag til tiltag på miljøområdet. Her kan foreninger, lejer- og ejerforeninger bidrage med egne erfaringer og tiltag i lokalområdet og i boligområderne.

  • Kommunen skal fremme lokale fødevarefællesskaber og i videst muligt omfang foretage indkøb til kommunens institutioner i lokalområdet som f.eks. gårdbutikker og fødevarefællesskaber.

  • Bedre muligheder for fødevaremarkeder/stadepladser på Torvet med lokale produkter.

  • Lystfiskeri på Solrødgård, evt. med ørredopdræt.

  • Kommunen skal sikre, at der fremover afsættes områder til byhaver og kolonihaver efter behov. Kommunale områder, der i dag ikke anvendes, skal tilbydes de omkring liggende boligområder som en mulighed for ar etablere mindre byhaver.

  • Partnerskaber mellem øko-landbrug og folkeskolen om skolehaver m.m. (Eks. Alsønderup skole og Mangholm.) Havefællesskaber a la 4h i Græsted.

 

  • Støtte til nye grønne øko-bofællesskaber

skybrud_saloman.JPG

BÆREDYGTIGHED – ØGET DIVERSITET – ØKOLOGI

  • Fair Trade, bæredygtighed og økologi bør være gennemgående principper i vores kommunale institutioner, i mad til ældre, unge og børn og i kommunale indkøb.

  • Kommunens arealer bør have et økologisk eftersyn, som Økologisk Landsforening leverer gratis. Er gjort med succes i Furesø.

  • Bæredygtighed i nybyggeri og renovering skal implementeres i byggetilladelserne.

  • Der skal tænkes genbrug af regnvand til vask og toilet ind i alle byggetilladelser. ’Grønne tage’ skal kunne kræves i nyt byggeri.

  • Vedvarende energi og energibesparende foranstaltninger opprioritetes.

  • Problemer med oversvømmelser ved kraftige regnskyl skal løses ved separatkloakering og lokale løsninger (LAR) i haver og på veje. Færre befæstede arealer på både private og offentlige områder. Flere træer langs vejene.

  • Der skal arbejdes videre på at opfylde flere af kravene til klimakommune+. Udbuds- og indkøbspolitikken skal omlægges mod bæredygtige mål og ny klimastrategi skal udformes.

  • Fortsatte kommunale energirenoveringer for at fortsætte nedgangen i CO2-udslippet.

  • Hillerød skal brandes på grøn, bæredygtig turisme. Både Hillerød ByForum, Hillerød Camping, Nordisk Lejrskole og kulturelle og grønne foreninger skal inddrages og bidrage til dette.

 

 

Sundhed

Sundhed for alle borgere i Hillerød - en mærkesag for SF.

Der skal være lige muligheder for et sundt liv.

Klik på den røde pil for at læse mere

 

 

 

 

 

 

SUNDHED - Rammen for det gode liv

 

SF vil arbejde for:

  • At alle har adgang til fællesskaber

  • At alle har lige mulighed for at træffe sunde og individuelle valg

  • At alle trives

  • At alle har et hjem. At vi som kommune har forskellige typer af boliger til alle typer af mennesker, så alle kan føle sig hjemme

  • At både forebyggelse og rehabilitering styrkes

LIGE MULIGHEDER FOR ET SUNDT LIV FOR BORGERE I HILLERØD

 

Sundhed er andet og mere end fravær af sygdom. Det handler om både fysisk og psykisk velvære.

Undersøgelser har vist, at sundhed er ulige fordelt i Danmark – også i Hillerød kommune.

Derfor er det ikke godt nok alene at betragte sundhed som et produkt af den enkeltes individuelle livsstil og tro, at den enkelte alene kan løse alle sundhedsproblemer.

Vi mener, at forhold som levevilkår, levekår, muligheder for og evnen til at skabe sociale relationer og fællesskaber har indflydelse på den enkeltes sundhed og må tages i betragtning, når vi arbejder med at forbedre sundheden i Hillerød.

Vi ønsker at arbejde med sundhed, så der medtænkes både forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter og handlinger. Sundhed er et fælles ansvar. Sundhed skabes og sikres i samspillet mellem den enkelte, familien og de både formelle og uformelle fællesskaber, som vi er en del af.

 

 

sundhed.JPG

EN BEDRE FOREBYGGELSESINDSATS

 

  • Målet er, at borgere og ansatte skal drikke mindre, ryge mindre, røre sig mere samt spise sundere. Det vil reducere uligheden i sundhed samt være billigere for samfundet som helhed.

  • Sundhedsplejerskebesøg til de 3-årige og mere udbygget sundhedspleje til udsatte borgere

  • Medarbejdergrupper, der har hårdt fysisk arbejde, f.eks. social- og sundhedsmedhjælpere, bør have et frivilligt tilbud om motion i arbejdstiden

  • Det er vigtigt, at folkeskolerne lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger om 60 minutters fysisk aktivitet til børn og unge hver dag

  • Gratis og lettilgængelig psykologhjælp til børn og unge.

  • Psykologhjælp og misbrugsbehandling skal etableres på ungdomsuddannelserne. 

  • Retssikkerhed i den kommunale sagsbehandling 

  • Borgerombudsmand (koordinator) for at sikre koordinerede målsætninger og indsatser for borgere, der modtager støtte på flere områder

  • Støtte til det frivillige sociale arbejde

  • Mere opsøgende arbejde for udsatte grupper, på arbejdspladser og i særligt belastede boligområder, forsøg med forebyggelsescentre

  • Læs mere om vores ideer om lokale forebyggelsescentre her: 2017-forebyggelse 

Ældre-politik

Medbestemmelse, respekt og værdighed  for ældre

SF ønsker et nedskæringsstop i ældreplejen fra 2018.

Der skal således være finansiering til flere ældre, når udgifterne på området vokser.

Klik på den røde pil for at læse mere

 

 

 

Fællesskaber og et aktivt liv – hele livet.

Føj år til livet og liv til årene!

 

  • Færre ensomme ældre, f.eks. via støtte til etablering af frivilligaktiviteter for enlige og ensomme ældre

 

  • Fællesskabsorienterede boformer med mulighed for et aktivt seniorliv

 

  • Mere livskvalitet og tryghed i fællesskabsorienterede miljøer

 

  • Dagcentre med mulighed for fællesskaber og indholdsrige aktiviteter

 

  • Øget tilgængelighed for ældre og handicappede i og ved offentlige bygninger

 

  • Motivere og bakke op bag flere relationsskabende aktiviteter, som f.eks. fællesspisningsordninger

 

ældre.jpg

 

Den rigtige pleje til byens borgere

  • Bedre planlægning af hjælp i hjemmet. 16 forskellige hjælpere på 2½ døgn til en blind borger må kunne gøres bedre.

 

  • Tværfaglige plejeteams giver bedre helhed og sammenhæng i patient- og borgeropgaver - til glæde for både borgere og medarbejdere.

 

  • Bedre arbejdsmiljø i ældreplejen, mere supervision og efteruddannelse

 

  • De ansattes ressourcer skal frigives ved at droppe unødig dokumentation

 

  • Mere tillid – via mindre kontrol

 

  • Nej tak til private plejehjem med usikker økonomi og ældrepleje

 

 

  • En særlig indsats for demente og deres pårørende

 

 

Velfærdsteknologi til gavn for patienter, borgere og ansatte

  • Velfærdsteknologi – som støtte i hverdagen for borgere og medarbejdere. Ikke som erstatning for menneskelig kontakt.

 

  • Opgør med de strukturer i økonomistyringen på sundhedsområdet, som hindrer fremme af teknologiske løsninger, som gør hverdagen lettere

 

  • Forbedret elektronisk kommunikation mellem kommune, læger og sygehuse

 

  • Færre gentagne indlæggelser på sygehuset. Bedre kapacitet i Sundhedscentret.

 

  • Opsamling af informationer for bedre støtte af kommunens borgere og bedre prioritering af opgaver

 

 

TRAFIK – SIKKERHED OG CYKLISME - OG MINDRE CO2!

Hvordan sikrer vi en by og en kommune uden trafikuheld? Med størst hensyn til de svageste trafikanter?

Klik på den røde pil for at læse mere.

 

 

 

MINDRE BILTRAFIK I BYMIDTEN

  • En dybtgående analyse af den voksende biltrafik i Bymidten i sammenhæng med de mange nye boliger. Herunder mulighed for at ensrette visse belastede strækninger.

  • 40 km/t zone i Bymidten. Forsøg med støjdæmpende asfalt.

  • Sæt handling og flere midler af til gældende trafikplaner.

  • Trafiksanering i Østergade.

  • Gangbroer over Carlsbergvej ved skolerne eller bredere og hævede fodgængerfelter med god belysning og max. hastighed på 40 km/t .

  • Turistbussene kan evt. sætte passagerer af på Rendelæggerbakken eller Batzkes Bakke, når Markedspladsen skal bebygges, og parkere på Tromlepladsen, før turisterne igen skal hentes. Ellers er afsætning på Annaborg/Markedspladen en mulighed med parkering ud af Slangerupsgade ved Foss’s tomme bygninger. 

  • Ring 5-projektet skal endeligt begraves.

  • Trafiksikkerhedsplanen for kommunens øvrige bysamfund skal virkeliggøres.

 

EN BEDRE KOLLEKTIV TRAFIK

 

  • Hillerød Station skal have et markant løft på kort sigt. Lokalbanens spor skal føres igennem, før det nye sygehus står klart.

 

  • Mindre busser på mindre benyttede buslinjer. Forsøg med el/hybrid busser.

 

  • Den nye station i Hillerød Syd skal aflaste bykernen for busser og biler

 

 

trafik640x360.jpg

FLERE CYKELSTIER

 

  • Hillerød skal være cykelby. Flere og bedre cykelstier i bymidten. Mange trænger til en grundig renovering. Incl. de hvide striber!

 

  • Cykelgaden Helsingørsgade/Østergade skal gennemføres. Den er vedtaget, men kræver skiltning.

 

  • Nye cykelstier på Holmegårdsvej, Tamsborgvej og Frejasvej/Selskovsvej er på vej. Men tempoet skal sættes op.

 

  • Dyrehavevej, øvre del af Skansevej, resten af Frederiksværksgade og svinget foran Slotskroen trænger til cykelsti.

 

  • Lettere adgang og bedre skiltning af stien fra Stationen til Banestien til Milnersvej.

 

  • Supercykelsti sydfra til Hillerød og det kommende Supersygehus. Alle ’huller’ i cykelstinettet bør udfyldes. De regionale og nationale cykelstier skal koordineres.

 

  • Opbakning til arbejdet for cyklisme i Cyklistforbundet.

 

  • Ringstierne rundt om Hillerød skal færdiggøres. ’Oplevelsesruter’ og spændende stier i den nye Favrholm-bydel.

 

 

 

 

 

 

Byplanlægning

BÆREDYGTIG BYPLANLÆGNING – MED KVALITET OG OVERBLIK

Der bygges meget i Hillerød.

Men ikke altid med det helt store overblik - og sans for helhed og kvalitet.

Klik på den røde pil for at læse mere

Højhuse.jpeg

SF vil arbejde for:

EN ARKITEKTURPOLITIK OG EN STADSARKITEKT

34 kommuner har i dag vedtaget en arkitekturpolitik. 7 kommuner har een på vej.

Mange kommuner har en stadsarkitekt, bl.a. Næstved, Vejle og Kolding.

SF ønsker

  • En stadsarkitekt, der overordnet har ansvaret for formuleringen af en arkitekturpolitik, som udstikker retningslinjer for kommune- og lokalplaner og byggetilladelser. Og som kan stå fast på kvalitet og faglighed, når pengestærke investorer stiller urimelige krav til bygningers højde og udseende. (Eks. Højhusene på Møllebro-grunden)

  • En sammenhængende arkitekturpolitik, som binder kommunen sammen og kombinerer bygnings- og landskabsarkitektur med infrastruktur og med respekt for kommunens forskellige bymæssige karakteristika, såvel i Hillerød som i de mindre by- og landsbysamfund. Klimarelaterede aspekter skal inddrages.

  • Fokus på det visuelle udtryk af kommunens infrastruktur, således at den er i harmoni med de fysiske rammer, som de indgår i.

  • En bedre by-land relation. De mindre byer og landsbysamfund skal også kunne udvikles.

 

  • Understøttelse af kommunens åbne landskaber og sikring imod utilsigtede negative visuelle påvirkninger fra infrastruktur og nye bygninger.

  • De nye planlovsændringer åbner for mere vilkårligt byggeri i landzoner. Dette skal så vidt muligt undgås. De grønne kiler og landskabskiler skal bevares. Erhverv, som ikke er landbrugsorienteret, bør som en hovedregel placeres i erhvervsområder i byzoner.

  • SAVE-registrering og mere hensyn til ældre huse og den bygningsarv, som kommunen indeholder. Kommunen skal samarbejde med Museum Nordsjælland om at værne om og bevare bygningsarven. Opdatering af det forældede kommuneatlas. Der er revet alt for mange værdifulde bygninger ned over årene i Hillerød.

  • Støtte til Grøn Erhvervstrekant i deres kamp imod tung industri og trafik tæt på boligområder.

  • Der skal gang i planerne for Slotssøkarreen. Med åbning af haver og grunde mod Slotssøen til cafeer, gallerier og grønne åndehuller.

  • Respekt for kulturarv og faglighed på Torvet, når en ny helhedsplan skal virkeliggøres. En arkitektkonkurrence er en mulighed for at undgå hovsa-løsninger.

  • Udnyt Pøleåens løb i Bymidten ved Føtex og Munkeporten til cafeliv og rekreative arealer (som i Århus, Vejle og Næstved).

  • Byg ungdomsboliger og handicapvenlige boliger. Skab kollektivmuligheder for unge og ældre.

  • Alle-træer langs alle overordnede kommunale veje i det åbne land

IMOD ULIGHED OG FATTIGDOM

Kontanthjælpsloftet, 225-timers-reglen og integrationsydelsen rammer langt flere familier og langt hårdere end forventet. Så hårdt, at mange børnefamilier ligger under den tidligere regerings fattigdomsgrænse eller under et minimum for, hvad de kan leve for.

Mange tvinges til at flytte og f.eks. oplevelser, gaver, transport og medicin må skæres væk, der må endda spares på basale ting som mad og tøj.

Konsekvenserne af disse tiltag er alvorlige. Børn, der lider afsavn, trives dårligere, er mere nervøse og får sværere ved at deltage i børnefællesskaber. Fattigdom er direkte relateret til dårlig sundhed og ringere uddannelse.

I SF ønsker vi at afskaffe kontanthjælpsloftet og genetablere et velfærdssamfund, hvor alle børn får gode muligheder for at trives og udvikle deres potentiale.

COLOURBOX564420.jpg

I SF vil vi arbejde for

  • en helhedsorienteret tilgang til borgerne. Een borger, een indgang. Øget brug af mentorer og læring af de tiltag, der har vist sig at virke i andre kommuner.

  • en beskæftigelsespolitik, hvor der skabes flere job, inklusive job med mulighed for mere fleksibel arbejdstid og mulighed for mere tilpassede arbejdsopgaver. SF ønsker en beskæftigelsespolitik, hvor der ikke er ”kassekamp”, hvor mennesker ikke sendes rundt i systemet, men sikres relevante indsatser, således at de kan fastholdes på arbejdsmarkedet.

  • udvikling af ressourceforløb i den kommunale arbejdsmarkeds- og socialpolitik, således at varigt syge og udsatte borgere ikke parkeres her i årevis, men tildeles meningsfuld beskæftigelse eller førtidspension.

  • borgeres retssikkerhed, således at grundlæggende retsgarantier sikrer en saglig og retfærdig proces og korrekt anvendelse af lovgivningen i kommunernes sagsbehandling. For SF er det en grundlæggende rettighed, at borgerne kan sikres lige ret til lovgivningens muligheder og at afgørelser i de konkrete ansøgninger, hviler på en saglig, gennemsigtig og uvildig proces, hvor borgeren har været inddraget og hvor borgeren får en indsats, som kan opfylde lovens formål og intension bedst muligt i den konkrete situation.

  • Støtte og hjælp til udsatte borgere.  Bl.a. ved

  • Væresteder for udsatte grupper 

  • Sociale viceværter, brobyggere, mentorer og støtte- kontaktpersoner

  • Botilbud, som støtter og giver det nødvendige fællesskab

  • ’Skæve boliger´ og udslusningsboliger 

  • Akuttelefon med rådgivning og støtte til borgere i akut psykisk krise 


 


Flemming Thornæs' tale om arkitekturpolitik

Jeg vil i de følgende 5-10 minutters tid tage jer ud på lille tur fra detaljen til de store linjer og jeg håber, at jeg kan giver jer inspiration til selv at gå på opdagelse og at støtte SF Hillerød i vores politiske kamp for at sætte arkitektur og byplanlægning højt på den politiske dagsorden.

Og hvorfor nu det?

Jo – fordi de fysiske omgivelser er noget, som vi alle har til fælles, det påvirker os alle sammen, direkte eller indirekte. Og det er noget, vi alle har en mening om.

Mange af os går med hovedet hældet en anelse, for at holde med skæve eller knækkede fliser, ens e-phone eller udstillingsvinduerne.

Når du nu har hovedet i den position, så prøv lige at se på kloakdæksler. De er ikke ens, de er heller ikke lige gamle. Hvor mange bænke er der i Hillerød, i Skævinge, i Gørløse eller i nogle af de andre bysamfund i kommunen? Ved du, hvor de står? Eller hvordan de ser ud? Bruger du dem?

Hvordan ser byernes gulvtæpper ud? Dvs. vejbelægningerne. Er der sammenhæng eller er der tale om en rodebutik af forskellige asfaltstykker, eller fliser, sådan, hvad man lige havde ved hånden?

Når Hillerød Byforum lægger ud med at foreslå en opbrydning af Hillerød Torv, så må man lige trække vejret dybt og prise sig lykkelig for, at Hillerød by faktisk er i besiddelse af en overordenligt fin og rolig torvebelægning og indretning, som giver mulighed for alverdens aktiviteter.
De eneste store minusser er rammerne omkring de udendørs serveringer på den nedre halvdel. Det er det rene makværk og bør fjernes. Og der bør der stilles skrappe krav til den Irske pub, hvis den vil ud i det åbne. Derimod – synes jeg - er løsningen udenfor Vivaldi ganske fin.

Hvordan er belysningen, der hvor du færdes? Giver den tryghed, blænder den, viser den vej? Er der tilstrækkeligt med affaldsspande, som ikke bare tager imod skrald, men også ser pæne ud?

Prøv at se op af byens facader. Mange steder er der store facadevinduer, som giver muligheder for at præsentere varesortimentet. Men hvorfor ligger der et hus fra 1800 tallet eller endnu værre, fra 1700 tallet overover og uden nogen sammenhæng med fundamentet? Det sker, når man ikke har en arkitekturpolitik, som stiller krav til, at et hus er en helhed, som skal hænge sammen fra kælder til kvist.

Hvordan med forretningsskiltene? Respekterer de facadernes inddeling i felter? Er facaden overhovedet opdelt i felter, med stiliserede søjler, med fordybninger, med udsmykninger i gips, med vandrette udsmykningsbånd, eller hvordan ser huset ud?
Eller er facaden lige så hurtigt at opleve, som den nye beboelsesejendom på Hostrupsvej ved siden af den lille kirke, Bethlehem, eller the Hill ved stationen, Tues visdomstand, som vittige sjæle har døbt den?

Man går i sit daglige miljø i mange år og pludselig ser man op og opdager de særeste ting, et ur på en væg oppe under taget, et navn på en bygning, nogle altaner, som man ikke har set tidligere – selvom de måske er 30 år gamle, og med et smedejern rækværk, med bukninger og mønstre, som man sjældent ser i dag?

Mange af jer kender Hillerød Stations bygning og kommer måske dagligt forbi den til og fra s-toget eller lokalbanen. Men ser I den? Hovedbygningen og de to sidebygninger? Det hele er bygget i 1867 og er fyldt med murstensdetaljer.
Prøv en dag at give dig tid til at gå på opdagelse i stationsbygningens facader og se, hvordan der er blevet kælet for detaljerne.

Der er mange bevaringsværdige bygninger i både Hillerød og de mindre bysamfund i kommunen, men hvis ejeren ikke er opmærksom på denne status, så kan bygningen godt lide skade. Bevaring er ikke det samme som en fredning og tilbygninger kan derfor ikke forbydes, selvom de gør stor arkitektonisk skade.

Vi har en registrering af bevaring og fredningsværdige bygninger i Hillerød by, men ikke i den gamle Skævinge og Slangerup kommuner. Det vil vi i SF gerne have.


Moderne arkitektur er ligeså vigtig som tidligere tiders arkitektur. Vi skal som slægter før os markere os i bybillede og afsætte vores arkitektoniske og formgivningsmæssige aftryk.

Men hvordan skal det se ud? Hvis ikke arkitekten sætte sit spor, så gør bygherren det. Og det er ikke altid med en heldig hånd. Tænk blot på A.P.Møllers opera og kølergitteret.
Hvis Bygherren har en legitim ret til at sætte sit præg, så har vi borgere en lige så stor ret til at sige, at dét der – det vil vi ikke se på!

Ejerskab til grund og penge giver ikke ret til dominans! Derfor skal vi have en arkitekturpolitik, hvor vi i fællesskab udstikker nogle detaljerede retningslinjer, som dels giver arkitekter frihed til udfoldelse, men omvendt også lægger nogle rammer for, hvad vi vil se på og ikke se på. Det er ikke en nem opgave og den er dynamisk, fordi alting er i bevægelse.

Men når man ser tilbage igennem historien, så er der nogle gennemgående træk, som fortolkes på ny fra den ene periode til den næste.

Vi har igennem lang tid levet med en international stil præget af stål og glas, - glatte bygninger uden specielt mange detaljer. Og igennem de seneste år er stilen blevet præget af et firkantet kasse udtryk og igen uden særlige mange detaljer.

Det er som om, at man er blevet banke for udsmykning!


Byen består af huse, af rummet imellem husene og af veje. Hvad med vejbredderne? Nogle steder er der plads til fortov og cykelsti. Andre steder er facaden så anmassende nær, at man føler sig presset ud på vejbanen. Hvis bygningerne oven i købet er på en 4-5 etager, så bliver det som at gå i bunden af en slugt.

Men det er jo noget, vi kan bestemme i en lokalplan. Og det er vigtigt at have en politik for en minimumsbredde på veje i forhold til facadehøjder. For det drejer sig om vores velvære i sidste ende.

Vi har set for meget byggeri i Hillerød, hvor bygherren har fået for frie hænder. Vi kan stadig nå at ændre på nogle projekter som f.eks. Campusbyggeriet, byggeriet ved Hillerød kirke, parkeringshuset ved Politistationen, hotellet ved Markedspladsen og byggeriet ved Åmosevej. Derimod vil The Hill henstå som en skamstøtte og byggeriet overfor biografen indtræder heller ikke i rækken af prisbelønnede byggerier.

I takt med klimaudviklingen er byfortætning blevet et begreb. Den bagved liggende tanke er, at jo tættere vi bor, jo mindre vil vi anvende privatbilen, og jo tættere vi bor på en station, jo oftere vil vi anvende den kollektive trafik.
Det er korrekt til en vis grad. Vi kan planlægge for en særlig adfærd, men vi kan ikke påtvinge den på folk, - ikke i et demokrati. Vi bliver derfor nød til at tage højde for, at det ikke går, som præsten prædiker.
Helt konkret er der et kæmpe behov for en trafikplan for Hillerød. Man kan ikke blot lade stå til og lade som ingenting, således som det synes at ske nu.

Og der er også mange andre steder i kommunen, hvor trafikproblemerne ikke kan siddes overhørigt.

Lad os til slut hæve os lidt op i helikopterperspektivet. Når vi kikker ned, ser vi byer med historiske kerner med vej og stinet, som trækker sin historie mange hundrede år tilbage i tiden. Det er vigtige kilder til historiefortælling. Og de er kun til låns. Vi må bevare disse strukturer, så også eftertiden kan nyde godt af historiefortællingen, samtidig med at vi videreudvikler samfundet. Det gælder også vejnettet i det åbne land og historiske stier, som skole- og kirkestier. Mange af disse forsvinder pga. pløjning. De bør beskyttes gennem fredninger.

De store landskaber er en del af fortællingen. I midten af 1700 tallet blev landsbyfællesskaberne sprængt og bønderne blev flyttet ud på egne marker. Det er den struktur, vi kender i dag. Spredte landbrugsejendomme i et åbent landskab.

Det åbne landskab er et produkt af os selv. Alle områder er på en eller anden måde påvirket af vores virketrang. Vores landskab er et kulturlandskab og derfor er det også vigtigt at diskutere, hvilke landskaber, naturtyper og naturtræk, vi ønsker at bevare.

En arkitekturpolitik må kunne give et indtryk af kommunen og de kvaliteter, den indeholder. Det er grundlaget for at vide, hvad der skal beskyttes og hvad der kan bygges videre på og hvordan.
Arkitektur og byplanlægning er udtryk for at søge at skabe orden, funktionalitet og skønhed i vores omgivelser. Det er ikke blot godt for den enkelte borger, men for hele samfundet.

Dette var kun brudstykker til en mosaik. Vil I være med til at samle billedet?

Arkitekturmøde4.jpg
Univers
Mobil navigation