velkommen til     sf hillerød

SF's liste til byrådsvalget d. 21.11. er klar!


Her er 8 ud af SF's 9 byrådskandidater klar til Kommunalvalget i efteråret. SF stiller op med et stærkt hold, der repræsenterer et bredt fagligt felt, som dermed er i stand til at byde ind med politiske tiltag indenfor alle områder.


Det gælder f.eks. børns vilkår og trivsel i hverdagen, udsatte børn og unge, udbygning af velfærd, bæredygtig byudvikling, ligestilling af psykisk og somatisk sundhed, styrkelse af det fagpolitiske og det kulturpolitiske område og ikke mindst en mere visionær og ambitiøs grøn omstilling.


Spidskandidat er Peter Langer, øvrige kandidater er Rikke Macholm, Janne Lunding Olsen, Lars Elbrandt, Lucas Antonio Madsen, Flemming Thornæs, Michael Liesk, Erik Sejrup og Pia Enøe. SF har valgt sideordnet opstilling. 

SF’s kandidater ser frem til at komme med deres bud på Hillerøds fremtidige udvikling, hvor uligheden bør mindskes, og der skabes stærke fællesskaber sammen med en ambitiøs grøn omstilling – først og fremmest lokalt men også med et globalt udsyn.

Byrådskandidater.jpg

 

 

SF stemte - som eneste parti - nej til 45 m højhuse på Møllebroområdet.

Ja til boliger - nej til højhuse og usikre planer.

Fokus på kvalitet og arkitekturpolitik er nødvendigt fremover.

Klik på den røde pil for at læse mere

Højhuse.jpeg


Skriv kommentar

Der er brug for en stadsarkitekt!

I marts 2016 vedtog Byrådet af bygge 4 højhuse på 15 etager, et på 13 etager og et på 8 etager på Møllebrogrunden. SF ønsker også boliger, men mente, at dette var for højt og for usikkert.

Lokale arkitekter advarede om for lidt fokus på kvalitet og visioner i de forelagte planer og for stor vægt på afkast og høj bebyggelses-procent. 

Som det eneste parti i Byrådet foretrak vi, at max. højderne på bygningerne i området blev fastholdt på 17 meter (5-6 etager), dog 12 meter (4 etager) i indsigtskilerne, i overensstemmelse med den oprindelige kommuneplan for området..

På den lange bane må der sikres et større fokus på en arkitekturpolitik, som fremover kan sikre et ordentligt udseende og kvaliteten i nye projekter.

Det vil SF arbejde for.

SF Hillerød's Høringssvar til forslag til Kommuneplan 2017

Høringssvar fra SF Hillerød til:                                             

Forslag til kommuneplan for Hillerød kommune 2017.

Forslag til kommuneplan 2017
 er overordnet set et udmærket bud på en kommuneplan, som indeholder rigtig mange gode takter, set i lyset af de rammer, som kommunen er underlagt via planloven og det statslige direktiv, Fingerplan 2017.

Kommunen kan udvikle sig indenfor Hillerødfingeren i et område på 2 km. på hver side af S-togslinjen og de landarealer, som ligger udenfor dette område, kan kun udvikles i mere begrænset omfang. Det sætter så nogle klare begrænsninger.

Den eksisterende by-struktur fastholdes, der er god plads til byudvikling indenfor eksisterende rammer, hvilket bl.a. giver gode muligheder for udvikling af såvel Ullerød Nord som Favrholm - området.

SF vil gerne rose kommuneplanforslaget for dets bilag om klima, de grønne og de blå strukturer.

SFfinder derimod, at forslaget halter lidt i forhold til by-land balancen, arealudlæg til dagligvarer og detailhandelsvarer, samt erhvervsudvikling mere generelt. Især halter det med infrastrukturen, såvel den digitale struktur som vejstrukturen, hvor der især er et behov for at fokusere på de helt kontante trafikale problemer i Hillerød centrum, som den kommende markante boligudbygning vil medføre.

1.0 Arkitekturstrategi.
Kommuneplanforslaget indeholder en arkitekturstrategi, som fokuserer på tre temaer: arkitektonisk tilpasning til omgivelserne, arkitektonisk bevaring i kulturmiljøer og arkitektonisk markering med spektakulært byggeri.
 
Strategien har henvisninger til kommunens øvrige bysamfund, men fokus er dog på Hillerød by, hvilket understreges af de anvendte illustrationer. Der er behov for forbedringer i forhold til de øvrige bysamfund.

Der står ikke noget om erhvervs- og industribyggeri. Det er et uopdyrket område, som især trænger til opmærksomhed.
Der er ganske få henvisninger til byarkitektoniske elementer, som vejbredder, sigtelinjer, pladsdannelser, vej- og stistrukturer mv. Dette kan og bør uddybes. Byens arkitektur er ikke kun dens huse, men også de strukturer, de indgår i. 
Landskabsarkitekturen glimrer ved sit fravær og således også den ”blå” planlægning, dvs. søer og vandløb, såvel naturlige som kunstigt skabte. Landskabsarkitektur bør være en nødvendig del af en arkitekturpolitik og bør derfor beskrives på lige fod med de øvrige temaer. 

Denfremlagte arkitekturstrategi er et godt initiativ, men klart med muligheder for forbedringer og uddybninger, så den i sidste ende kan blive det værktøj, som højner kommunens arkitektoniske standard.

Vi mener, at der bør ansættes en stadsarkitekt, hvis hovedopgave blandt andet bør være at udarbejde, implementere og overvåge en arkitekturpolitik.

1.1 SAVE – registrering af bevaringsværdige bygninger.

I Slots- og Kulturstyrelsens beskrivelse af fredede og bevaringsværdige bygninger står der:

  • At bygninger med den højeste værdi 1 som oftest vil være fredede bygninger eller folkekirker.
  • At bygninger med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie, og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags.

I Hillerød er det alene bygninger med værdien 1-3, som ifølge kommuneplanen er udpeget som bevaringsværdige. 

SF ønsker, at også bygninger i bygningskategori 4 betragtes som bevaringsværdige og at der i samarbejde med Museum Nordsjælland strammes op på betingelserne for nedrivning, tilbygning eller omdannelse af bevaringsværdige bygninger.

SF ønsker endvidere, at der ligeledes gennemføres en SAVE registrering af bygningsarven i den del af Hillerød kommune, som før kommunesammenlægningen i 2007 udgjorde Skævinge og dele af Slangerup kommune.


2.0 Overordnet fokus.
I hovedstrukturens formål anføres det blandt andet, at byrollerne i kommunen skal fastholdes og styrkes, at brugen af offentlig trafik skal understøttes og udbygges og at den primære detailhandel forsat skal placeres i Hillerød by. 

Der synes dog at være et markant fokus på udvikling af Hillerød by og i mindre udstrækning på udvikling af de øvrige bysamfund. Der synes især at være et fokus på de muligheder, som den nye planlov giver for udvikling indenfor dagligvare og detailhandel. 

SF mener,

  • at der er behov for at få sat by – land balancen højere op på dagsordenen.
  • at godt nok skal byrollerne fastholdes, men bysamfundene udenfor Hillerød skal ikke udsultes.
  • at en forbedring af den kollektive trafik er nødvendig såvel i Hillerød som i forhold til de mindre bysamfund.

 

SF ser derfor gerne, at der indføres mindre eldrevne busser på centrale ruter i Hillerød og på ruter i kommunen, til forbedring af betjeningen af de mindre bysamfund, hvor antallet af passagerer er mindre, uden for pendlingsperioderne.

2.1 Byudvikling og Fortætning.
I uddybningen af de overordnede mål anføres det, at samtidig med udvikling af nye arealer, skal udviklingen af eksisterende byarealer i Hillerød og de 11 mindre bysamfund også ske ved omdannelse og fortætning. Det skal ske med hensigt på:

  • at skabe miljørigtige lokaliseringsmuligheder i overensstemmelse med Fingerplan 2017,
  • udvikling og vækst i hovedstads- og Øresundsregionen og
  • klimastrategiens mål om at nedsætte CO2 udslip fra privatbilisme.

SF er enig i denne strategi, men fortætning må ikke ske på bekostning af natur- og kulturhistoriske værdier. Både højhusene på Frederiksbro, forslag til 5 etagers punkthuse bag ved Slotskroen og den standende diskussion om et hotel på op til 7 etager på markedspladsen viser med al tydelighed, at netop kulturhistoriske værdier bliver trådt under fode, når økonomiske interesser ikke i tilstrækkeligt omfang bliver stillet overfor krav.

SF mener derfor, at der fremadrettet skal lægges en grænse på max 4-5 etager i det centrale Hillerød i en linje langs Helsingørsgade, Østergade, Hostrupsvej, Nordstensvej, Klostervej, Nyhusevej og Løngangsgade. Begrundelsen for en grænse på max. 4-5 etager, inklusiv udnyttelig tagetage, skal ses i forhold til Frederiksborg slot. Den kulturhistoriske værdi består i slottets bygningsmæssige volumen og dominans set på baggrund af en lav byhorisont. Dette indtryk er indbegrebet af Hillerød by og essensen af den kulturhistoriske oplevelse af Frederiksborg slot og dermed Hillerød. Hvis denne oplevelse forstyrres af individuelle ønsker om privat udsigt til slottet, vil det have en ødelæggende effekt på den fælles oplevelse af det bymæssige landskab og negativ effekt på turismen. 

SF er således ikke modstander af fortætning som princip, men modstander af, at det skal være på bekostning af natur- og kulturværdier og især i den centrale del af Hillerød. Dette gælder også eksisterende grønne rekreative åndehuller i det bymæssige landskab.

2.2 Byudvikling.
I afsnittet om Byudvikling står der endvidere:

  • at der skal være erhvervsarealer til rådighed i hele kommunen
  • at byomdannelse skal primært ske ved stationen, langs Slotssøkarreen og ved det gamle hospital
  • at det skal ske ved omdannelse af eksisterende områder og ved byudvikling af Favrholm
  • at Hillerød by skal videreudvikles som regionalt detailhandelscenter

SF støtter,

  • at der skal være plads til erhvervsarealer i hele kommunen. Der skal således også være mulighed for erhvervsudvikling i de øvrige større og mindre bysamfund.
  • at byomdannelse skal foregå med respekt for de eksisterende historiske træk, således at der ikke opføres bygninger, som i højde eller drøjde kan have negativ visuel effekt på kulturhistoriske sensitive områder.
  • tankerne omkring campusarealet ved stationen, men ønsker max 7 etager og tager et klart forbehold overfor planerne i relation til en mere grundig gennemgang af de trafikale løsninger.
  • planerne for ”Slotssøkarreen”, men tager et klart forbehold i relation til højden på det foreslåede hotel og boligbyggeri på Markedspladsen og kan derfor kun støtte, at rammebestemmelserne for maksimal højde for rammeområdet ændres fra de nuværende 3 etager til max 5 etager inklusiv udnyttelig tagetage.

SF ønsker endvidere en visualisering af byggeriet på Markedspladsen i den kommende lokalplan, set fra slotsbroen ved Slangerupgade og fra stinettet ved Batzkes Bakke.

SF støtter ideen om byudvikling ved det gamle hospital, men ønsker, at det bliver afsøgt – inden eventuelle forslag til boligprojekter, - om der er erhvervs- og uddannelsesmæssigt interesse og mulighed for at omdanne hospitalet til et medicinsk / bio tech. universitet.

3.0 Fingerplanen / erhvervsudvikling.
SF er ikke tilhænger af industrilignende virksomheder i det åbne land. De hører hjemme i særlige industriområder. Det aktuelle eksempel med virksomheden J. Jensen viser med al tydelighed, at den første ibrugtagningstilladelse ikke burde være givet. Virksomheden burde fra start af have været henvist til et industriområde med god adgang til det overordnede motorvejsnet. 

SF mener generelt, at der i det åbne land kun bør være virksomheder, som har relation til landbrug, skovbrug eller gartneri og at øvrige virksomhedstyper (eksempelvis handel, kontor eller IT), som kan og vil etablere sig i nedlagte landbrugsbygninger, skal være vidende om, at virksomhedsvækst ikke kan medvirke til en volumenmæssig udvidelse ud over det, som svarer til en almindelig 4-længet landbrugsejendom, (max to etager inklusiv udnyttelig tagetage).

SF støtter således planlovens muligheder for erhvervsudvikling i de mindre bysamfund og i det åbne land, men med de nævnte begrænsninger.
SF støtter erhvervsudviklingsplanerne, men finder også et behov for at vurdere den trafikalt afledte effekt heraf.

4.0 Erhverv og handel.
Hillerød kommune skal fortsat være Nordsjællands erhvervs- og detailhandelscenter med et livligt handelsmiljø.
 
SF støtter det fortsatte fokus på Hillerød som handelscentrum, men ønsker også et samarbejde med de omkringliggende kommuner om dette emne. Det er spild af ressourcer, at alle konkurrerer med hinanden om at tiltrække sig de samme kæder. Planloven giver mulighed for, at der kan udlægges areal til aflastningscentre. Dette kan medvirke til en konkurrence kommunerne imellem om at tilbyde eventuelle investorer bedst mulige lokaliteter, hvilket kan medføre fejlinvesteringer og konkursramte indkøbscentre. 
SF er derfor på forhånd meget skeptisk overfor tankerne om et aflastningscenter ved Hillerød motortrafikvej.

SF finder i denne sammenhæng, at der i kommuneplanforslaget synes at være et generelt ønske om at give mere råderum til daglig- og udvalgsvarehandel i Hillerød med henblik på at udnytte de nye og forøgede arealkrav, som Planloven åbner mulighed for. Omvendt synes kommuneplanforslaget i et for begrænset omfang at inddrage de potentielle konsekvenser af den stigende e-handel. (Det fremgår bl.a. af Dansk Industris E-Barometer fra januar 2017, at den årlige e-handel er steget fra 75 mia. kr. i 2013 til 111 mia. kr. i 2016, og stigningen forventes at forsætte). Dette stiller store spørgsmålstegn ved det fornuftige i de store udlæg til daglig- og detailhandelsarealer.

SF stiller sig derfor skeptisk overfor de mange udlæg af handelsarealer.

5.0 Trafik regionalt.
Det fremgår, at arbejdet med at få en forbedret infrastruktur i Nordsjælland sker i samarbejde med nabokommunerne. Blandt de overordnede mål nævnes: øget frekvens på S-togsnettet, udbygning af Hillerød station, udbygning af motortrafikvejen til Helsinge til motorvej, udbygning af Isterødvejen til 2+1 spor, udvidelse af Overdrevsvej ved det nye hospital og bedre opkobling af kommunens cykelstinet på det regionale cykelstinet.

SF støtter de nævnte punkter, men finder

  • at der skal findes en løsning, som sikrer S – togspassagerer på Hillerød station en tilfredsstillende niveaufri adgang til S-togene. Dette kan betyde, at en gennemførelse af lokalbanernes spor bør ske i stationens østlige side, således at S-tog og lokalbanens tog bytter spor / perron. Det forudsætter udbygning af ledningsnettet og at togene krydser hinanden, hvilket naturligvis kan være problematisk, men ikke teknisk umuligt og krydsningsspor eksisterer allerede i dag.
  • at der opføres støjværn langs Amtsvejen ved tæt bebyggede områder, eksempelvis Tulstrup, St. Lyngby og Meløse, samt at der sikres trafiksikre forbindelser mellem nord og syd for Amtsvejen.
  • at Hillerød kommune, i relation til B5 forbindelsen, skal arbejde for, at mest mulig trans-europæisk gods fremadrettet overføres fra lastbiler til elektrificeret jernbane, hvilket vil stemme godt sammen med den regionale udviklingsplan REVUS´s mål om, at støj- og luftforurening fra transportsektoren skal nedsættes med 40 % inden 2025 og at transportsektoren skal være fri for fossile brændstoffer i 2050.

5.1 Trafik kommunalt
SF finder, at den øgede mængde trafik, som såvel handels- som boligudviklingen vil generere, vil kunne få markant negative konsekvenser på fremkommeligheden i den centrale del af Hillerød. Den altafgørende flaskehals er og har været igennem mange år centerlinjen Hostrupsvej og Nordstensvej. Jo mere omsætning man ønsker i centrum jo mere trafik vil det generere.
Dette er den vigtigste trafikale problemstilling i Hillerød kommune og den kræver, at der afsættes tid og penge til at finde en bæredygtig løsning med en ny overordnet trafikplan. 

SFstøtter, at man fortsætter arbejdet med at gøre det nemt at komme rundt i kommunen via cykelstier, såvel supercykelstier, pendlingsstier og rekreative naturstier. Planforslaget mangler dog en del af de cykelstier, der er angivet i Trafikplan 2015-2025.

6.0 Tværkommunalt samarbejde.
Der refereres til, at Hillerød kommune indgår i tværkommunale samarbejder omkring opgaver, som rækker udover kommunegrænsen.

SF støtter dette samarbejde og ønsker det udvidet til også at omfatte udpegning af aflastningscentre, men også busdrift. Busdrift er godt nok ikke et element, der reguleres via planloven og kommuneplanen, men kollektiv trafik har markant indflydelse på bosætningsmønstre og en dårlig forsyning med busdrift kan virker kontraproduktiv på en ønskelig bosætnings- og erhvervsudvikling i kommunens tyndere befolkede områder.  Derfor er det af vital betydning, at der er en tilfredsstillende busfrekvens igennem hele dagen, både via forbindelser, der kører igennem flere kommuner og via busdrift alene i Hillerød kommune.

7.0 Smart city.
Det er en god statslig målsætning, at alle husstande og virksomheder i 2020 har adgang til minimum 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. 
SF tvivler stærkt på, at dette mål kan nås på 2½ år med de eksisterende markedsbestemte procedurer.

Mere og mere omlægges til internetbaserede kommunikation og borgerne bliver pålagt, direkte eller indirekte, at anvende de internetbaserede løsningsmuligheder. 
Internet- og bredbåndsdækning må i dag betragtes som et grundlæggende infrastrukturelt netværk, som alle skal have adgang til. Derfor bør det også være en offentlig opgave, at sikre at bredbånd kommer ud til den fjerneste krog i kommunen. 

Derfor skal der stilles krav til ledningsejerne om at sikre bredbåndsbetjening overalt i kommunen.

SFer dog også af den opfattelse, at Smart City begrebet også indeholder risici for overvågning af den enkelte borger og stiller sig derfor meget kritisk overfor, at teknologien bliver anvendt til at overvåge borgernes adfærd i det offentlige rum. Der henvises i teksten til et samarbejde imellem staten, regioner og kommuner om at lave et visionært strukturbillede for metropolregionen, hvor målet er et Greater Copenhagen som et Gigabit samfund i verdensklasse. 
SFmener, at man skal deltage i samarbejdet, men med helt klare kritiske og etiske forbehold.

8.0 Klima. 
Forslag til kommuneplan 2017 skal roses for bilag om klimatiltag. Det er et gedigent arbejde, som udmunder i klare handlingsplaner. 

SF støtter de overordnede mål og mener:

  • at Hillerød kommune skal fortsætte og videreudvikle det positive arbejde i at være en klimakommune+,
  • at CO2 neutralitet og forebyggelse af klimaforandringer skal være centrale parametre for al fysisk planlægning, også i forbindelse med revitalisering af ældre og nedslidte erhvervsområder,
  • at det bør være et mål at gøre resten af Hillerød kommune CO2-neutral og ikke kun Favrholm bydelen,
  • at separat kloakering er en del af den kommunale infrastruktur, som ikke skal være en økonomisk byrde for den enkelte borger i de situationer, hvor der ikke kan gennemføres LAR anlæg,

 

9.0 Grøn struktur.
Forslag til kommuneplan 2017 skal også roses for bilag om den grønne struktur, som giver et grundigt overblik over de behandlede emner og som indeholder fornuftige retningslinjer.

SFmener:

  • at de store landskabskiler, Slotskilen, Præstevangskilen og Keldsvangkilen skal fastholdes, om nødvendigt med fredninger.
  • at der skal sættes fokus på vandrestier i det åbne land. Der er et særligt behov for at få registreret, bevaret og / eller retableret historiske stier, såsom kirke- og skolestier og lignende. Mange af disse historiske stier er enten allerede pløjet op eller i fare for at blive pløjet op. De er vigtige for den landskabs- og kulturhistoriske fortælling og bør bevares og sikres fremadrettet.
  • at man i kommuneplanmæssig sammenhæng skal understøtte biodiversitet, hvor det er muligt, i videst muligt omfang,
  • at man bør igangsætte naturgenopretningsprojekter i form af levende hegn med bær og blomsterbærende buske på kommunale områder langs større veje og grønne arealer, som i dag blot henstår som græsarealer.
  • at der plantes allé – træer langs alle kommuneveje fra kommunegrænsen. Det skal kunne ses, at man kører ind i Hillerød kommune.

10.0 Blå Struktur.
Endelig vurderes også bilag om den blå struktur at være et godt gennemarbejdet materiale.

SF ser positivt på

  • de i bilaget beskrevne retningslinjer.
  • at der lægges op til at reducere faste overflader og at store regnmængder (monsterregn) tænkes anvendt som rekreative elementer i såvel det åbne land som i byplanlægningen, inden det ledes videre til vandmiljøet.
  • at kommunen vil undlade at anvende pesticider på egne jorde og støtter henstillingen til borgerne om at undgå anvendelse af pesticider i private haver og finder, at henstillingen til at undlade anvendelsen af pesticider også skal gælde landbruget.

11.0 Gennemskuelighed og borgerinddragelse.

Kommuneplanforslaget er et digert værk, tæt på 900 sider. Den digitale udvikling gør det nemt at henvise til rapporter, analyser og baggrundsstof. Det er fint for de særligt interesserede, men for den almindelige borger, der gerne vil deltage i debatten, kan det virke uoverskueligt og have den modsatte effekt.

SF finder derfor, at der fremadrettet, ved siden af denne ganske grundige kommuneplan, også er et behov for en ”Pixi-udgave”, som på en let tilgængelig måde giver mulighed for alle at få et indtryk af, hvad sagen drejer sig om.

Dette høringssvar er udarbejdet af en arbejdsgruppe i SF-Hillerød bestående af; 
Flemming Thornæs, Peter Langer, Janne L. Olsen, Michael Liesk, Erik Sejrup og Pia Enøe, formand for SF-Hillerød

 

Illustration til pressemeddelelse.jpg (1)

 

 

Folketingskandidat Lise Müller



Klik på den røde pil for at læse mere.


Følg Lise på Facebook her:  http://facebook.com/lisem.sf

 

Lise M.jpg

Min største drivkraft i politik er helt klart, at alle skal have lige muligheder for at realisere deres drømme og for rent faktisk at have drømme. Jeg har fra barns ben set, hvad det betød, når man voksede op i en familie uden uddannelse eller job eller hvor far eller mor var psykisk syg eller drak. Jeg drømmer om at skabe en verden hvor alle børn får en god start på livet og får mulighed for at klare sig godt. Det handler ikke om at nogen ikke må blive rige eller rigtig rige. Det handler om at ingen må blive ladt tilbage.

Jeg er vokset op på Fyn, som yngste ud af en søskendeflok på i alt tre. Min far var skolelærer og min mor var sundhedsplejerske. Her gik jeg i folkeskole, med børn fra alle samfundslag. Jeg har haft en god barndom men hvis jeg skal pege på een ting, der har haft en større indflydelse end noget andet, så er det at min far led af depression og at det ikke var noget man talte åbent om. Det har givet anledning til stor usikkerhed, forvirring og fortabthed og ind imellem også angst. Børn har brug for sikkerheds og forudsigelighed og trods jeg på mange måder har heldig, så har jeg mærket den mangel på egen krop.

Jeg er selv uddannet sygeplejerske fra det gamle H:S. Derudover har jeg en master i Sundhedspædagogik. Jeg har i 13 år arbejdet i det offentlige sundhedsvæsen og et par år for en privat medico-virksomhed.

Jeg bor i Gentofte, med min mand, Henrik og vores to døtre Sarah og Olivia. Jeg sidder i Regionsrådet, hvor jeg er medlem af Forretningsudvalget og formand for IT- og afbureaukratiseringsudvalg. Jeg sidder i bestyrelsen i SF Region Hovedstaden.

25 års jubilæum

Rikke Macholm fejrer 25 års jubilæum i Hillerød Byråd torsdag d. 14. september kl 15.30 - 17.30.

Alle er velkomne.

Rikke Macholm invitation -foto (3).jpg

SF Hillerød

  • Formand Pia Enøe

Slangerupgade 18, st. th.
3400 Hillerød

30539228

Danmarkskort
Univers
Mobil navigation