Trine Torp folketingsmedlem

Her kan du læse om Trine Torp og se flere af hendes taler

trine640x360.jpg

Tale til Velfærdsalliancens demonstration

Tak for invitationen til at tale i dag. Stærkt gået, at Velfærdsalliancen igen i år har fået samlet så mange – overalt i landet. Det er en tydelig stemme – som der bør lyttes til på Christiansborg, i regionerne og kommunerne.

Velfærd. Det er blevet sådan et plusord, man lige kan svinge ud som politiker, som noget man vil styrke og investere i. Og det uanset hvad for en politik, man så i øvrigt fører, og hvilke reformer man ønsker at gennemføre. Det er blevet et uforpligtende ord, som man ikke bliver holdt ansvarlig for at bruge. Men det skal være slut nu. Det er på tide, at vi tager en snak om, hvad vi egentlig forstår ved velfærd.
Hvad vil det sige, at have et velfærdssamfund og hvordan skal vi sørge for, at vi også har det i fremtiden?

Velfærd betyder i ordets forstand ”at fare vel”. Altså at have det godt. Et velfærdssamfund er et samfund, der skal sikre gode liv – for os alle. Derfor handler velfærd selvfølgeligogså om, hvordan man fordeler de midler og ressourcer, som er i et samfund – og hvad det vil sige, at mennesker har det godt. Det handler om menneskesyn.

Ifølge borgerlige politikere er velfærd også deres hjertesag. Det betror de os når som helst, og hvor som helst.

Men uanset det, så fortsætter de med at skære overalt, hvor de kan komme af sted med det. Mange små og store forringelser, der skridt for skridt udhuler de konkrete velfærdsordninger og i sin helhed selve velfærdssamfundets idé. Besparelser som bid for bid fjerner den samfundsmæssige solidaritet og sammenhængskraft, som har ført Danmark så langt, og som har gjort at vi er et rigt og trygt land.

Tag nu regeringens 2025-plan. Statsministeren sagde ved lanceringen af planen, at man ville skabe et større økonomisk råderum og investere i velfærd. Men den plan er camoufleret i et hav af spin, og bag det spin skjuler sig en række alvorlige nedskæringer.

  Jeg nævner bare:

- forringelser af børnepengene

- forringelse af SU’en,

- højere pensionsalder

- tvungen pensionsopsparing for alle, også for kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og dagpengemodtagere. Samtidig varsler statsministeren, at det nok bliver svært at fastholde folkepensionen på længere sigt. Jeg er bange for, at den tvungne pensionsopsparing skal ses som det første skridt mod et opgør med folkepensionen, en af velfærdssamfundets absolutte grundpiller.

– så hvis alt det er at investere i velfærd, så har regeringen og jeg helt forskellige forståelser af, hvad velfærd er.

Alt dette skal kobles sammen med, at kommunerne holdes i et økonomisk jerngreb med meget begrænset offentlig vækst.

Det vil år efter år give dårligere daginstitutioner og skoler, ringere hjælp til de ældre og til de mest udsatte - en decideret udhuling af det sociale sikkerhedsnet.

En løbende nedbrydning af velfærdssamfundet, som man ovenikøbet har givet kommunerne æren af at udføre.

Oveni det er der de meget store nedskæringer på kontanthjælpen, som allerede er gennemført. De er meget vidtgående.
  - Kontanthjælpsloftet
  - 225-timers reglen
  - og integrationsydelsen

  vil ramme titusinder, som har så alvorlige sociale og helbredsmæssige problemer, at de ikke selv kan ændre deres situation. De bliver låst i en helt ny fattigdomsfælde, hvor et ægtepar i de værste tilfælde kan miste halvdelen af deres indtægt. Mange enlige forsørgere vil få skåret op til 20 % af de i forvejen lave ydelser.

Det er slet ikke blevet klart for offentligheden, hvor omfattende og alvorlige, disse nedskæringer er – men de bliver meget konkrete for de borgere, det rammer – netop i disse dage.

I sommer er der sendt varslingsbreve ud til ca. 50.000, og netop nu kan det ses på bankkontoen i de små hjem. Vi kender endnu ikke de endelige tal, men jeg frygter, at kontanthjælpsloft, 225-timers reglen og integrationsydelsen tilsammen kan ramme over 100.000 mennesker, hvoraf mange er syge eller har et handicap.

  Når regeringen taler om, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at kontanthjælpsloftet vil være et økonomisk incitament til at komme i arbejde, er det for mange tom snak.

Det er ikke økonomien, der holder dem i kontanthjælp.

Det er en vifte af andre problemer.

De vil ikke kunne reagere på den økonomiske pisk – de har i stedet brug for en hjælpende hånd ift deres situation.

Og regeringen skærer samtidig på netop den sociale indsats, som ville kunne hjælpe de mennesker.

Ressourceforløbene er blevet for få og alt for dårlige, især fordi kommunerne ikke har midler til at komme indhold i dem. Resultatet er tomgang eller ’sengepraktik’. Alligevel foreslår regeringen, atrevalideringen skal afskaffes - Selvom det er et veldokumenteret redskab, som faktisk kan hjælpe mennesker med forskellige udfordringer i uddannelse og job.
  - Mennesker med handicap
  - dem der skal omskoles
  - enlige forsørgere osv

Det er helt grotesk, at det skal afskaffes.

Resultatet af nedskæringerne i kontanthjælp vil være, at mange familier bliver sat ud af deres boliger. Og så en helt ny og omfattende form for fattigdom i Danmark, som vi ikke har oplevet inden for vores landegrænser i mange årtier.

Ikke mindst børnefattigdom, som trækker spor gennem generationer!

Det er IKKE at investere i velfærd. Det er det stik modsatte. I et af verdens rigeste lande, skal man bare ikke leve i fattigdom!

Nogle vil sige, at det er uundgåeligt at skære i velfærden, og at det bare er en regerings lod at reagere på en global verdens konkurrencevilkår.

Men det er det absolut ikke.

De bebudede besparelser er sat i verden for at skrabe penge sammen til skattesænkninger til især dem, der bestemt ikke mangler noget. Det er ikke en naturlov fra oven, der pålægger os at sænke topskatten og skære i velfærden. Det er en banal politisk prioritering. Det er klassepolitik til gavn for de rigeste.

Sandheden er, at vi sagtens kan have et ordentligt niveau i skoler, daginstitutioner, ældreomsorg og især over for de mest udsatte og fattigste. Vi kan og vi skal fastholde målsætningen om et velfærdssamfund. Fordi det er solidarisk og fordi det har bragt Danmark så langt! Men det kræver politisk prioritering, og det kræver at man sætter handling bag sine ord.

Vi skal blive ved med at minde os selv om velfærdssamfundets styrke.
Det virker og gavner os alle:

Gode skoler og daginstitutioner er både menneskeligt og samfundsmæssigt en rigtig prioritering.

En forstærket indsats overfor de mest udsatte kan gøre en kæmpe forskel ift, at de får magten over deres liv og håbet tilbage om bedring.

Og en god omsorg for ældre bør være en hjørnesten i et civiliseret samfund.

For mig er velfærd sikring af et godt og meningsfuldt liv – for os alle.

Lige nu foregår der intensive forhandlinger i det blå flertal – det bliver et valg ml skattesænkninger for de rigeste eller velfærd for de mange. For det kan ikke forenes – og så kommer der valg.

Men det ville da ikke være så ringe endda.

Tak for ordet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Univers
Mobil navigation