Politik

 

SF Gentofte vil arbejde for:
  • Socialt ansvar som en pligt for nye leverandører
  • Miljøkrav i Gentofte Kommunes udbud
  • Reclaim public space
  • En kyststi fra Hellerup til Charlottenlund
  • Forbedring af den digitale pladsanvisning
  • Sikre implementering af den nye folkeskolereform på en måde, som inddrager alle interessenter i Gentofte
  • Højne oplevelsen af et Au pair ophold i Gentofte
  • Hjælp til børnene i familier med en trængt økonomi
  • Større inddragelse af borgerne
  • Madordning for alle børn i kommunens skoler og institutioner
  • I det hele taget gøre det nemt og spændende at bruge den natur, som Gentofte har så meget af.

SF-Gentoftes mærkesager

Socialt ansvar som en pligt for nye leverandører

Vi skal alle tage et ansvar for, at unge får en uddannelse, eller at ledige kommer i job. Derfor vil SF arbejde for, at vi i kommunens kontrakter får indført krav om, at virksomheder ansætter unge i lære- og praktikpladser eller ledige i virksomhedsrettede tilbud (sociale klausuler). Vi køber for mange millioner om året, og det er kun rimeligt at virksomhederne hjælper med at løfte opgaven og et vist pres på leverandørerne er nødvendigt, for de gør det ikke af sig selv.

Miljøkrav i Gentofte Kommunes udbud  

SF ønsker i højere grad at stille klima- og miljøkrav i offentlige udbud – hvor det er relevant. Gentofte Kommune (som bygherrer) kunne nedsætte en miljøstyregruppe, hvor alle miljøhensyn drøftes og indtænkes, inden byggeriet går i gang.


Reclaim public space 

SF ønsker at starte en proces, hvor borgerne i et område sammen med byplanlæggere og andre fagfolk finder ud af, hvordan deres byområde kan udvikles og forbedres. Inspirationen kommer fra ”Reclaim public space” (J. Gehl ”Byer for mennesker”). Samtidig ønsker SF at etablere flere områder i naturen, som appellerer til leg og bevægelse a la Superkilen/Rød-Grøn kile i København. 

Klima- og miljø

SF er det grønneste parti i Gentofte kommune – og vi vil gerne gøre endnu mere for miljøet fx ved udskiftning til el-biler, når vi alligevel skal have nye biler i kommunen. Det skal være muligt at etablere solcelleanlæg – også på fredede bygninger (nye modeller eller etablering andre steder på husene end på taget), lokal afledning af regnvand (LAR) skal fremmes både hos private og ved kommunale ejendomme og større fokus på, hvad alle borgere kan bidrage med ift. klima- og miljøindsatser.

Bedre adgang til og udnyttelse af de blå og grønne værdier/udearealer i Gentofte kommune

Bedre adgang til og udnyttelse af de blå og grønne værdier/udearealer i Gentofte kommune
Vi vil sikre alle borgere adgang til kysten via en kyststi fra Hellerup til Charlottenlund. Vi vil i det hele taget gøre det nemt og spændende at bruge den natur, som Gentofte har så meget af.  

Univers
Mobil navigation