Om SF-Brøndby

Et politisk parti er en forening, som arbejder for at gennemføre vores holdninger om et godt samfund.

I SF-Brøndby arbejder vi både med landspolitiske og lokale emner.

De lokale emner har vi direkte indflydelse på, bl.a. gennem vores medlemmer i kommunalbestyrelsen. 

Som medlem af SF kan du deltage i alle SF-Brøndbys aktiviteter og på den måde få indflydelse på vores lokale politik.
Her kan du læse lidt om hvad vi laver.

Medlemsmøde

Cirka hver anden-tredje måned i gennemsnit holder vi medlemsmøde.

Vi diskuterer f.eks. med en af vores folketingsmedlemmer eller taler om hvad SF kan gøre mod social dumping. Andre gange aftaler vi, hvad vi skal lave i valgkampen eller drøfter andre lokale emner.

Medlemsmøder afholdes som regel i vores lokale i kælderen på Langbjerg eller i Kulturhuset Kilden i Brøndbyøster.
De foregår en hverdagsaften og varer omkring et par timer.

bESTYRELSEsmøde

Vores bestyrelse mødes fast hver måned i vores lokale på Langbjerg, som regel den 2. torsdag i måneden kl. 19-21.

Det er et hyggeligt møde, hvor alle medlemmer kan deltage, og hvor vi tit får lidt frugt og kage.

Dagsordenen består af et aktuelt politisk emne samt lokale organisatoriske emner.

Det er her vi planlægger valgkampe, generalforsamlinger og alle de andre tilbud til medlemmerne af SF-Brøndby.

Baggrundsgruppemøder om kommu­nalbestyrelsen og de politiske udvalg

Afholdes på rådhuset, typisk mandag eller tirsdag aften forud for de kommunale møder.

Vi gennemgår dagsordenerne for de forskellige politiske udvalg, og vi diskuterer hvad SF skal mene om sagerne. Desuden kan de fremmødte SFere selv tage punkter op fra udvalgenes dagsorden, eller nye sager som vi synes vores medlem af kommunalbestyrelsen bør gøre noget ved.

Dagsordenerne kan findes via Brøndby kommunes hjemmeside på Politiker Web.

Generalforsamling

Generalforsamlingen har en temmelig fast dagsorden og gennemføres i en venlig atmosfære med plads til diskussioner. Det er sjældent nødvendigt at stemme, men det sker f.eks. når vi skal vælge vores kandidater til kommunalbestyrelsen.

Afholdes en gang om året - som regel en søndag eftermiddag i januar måned i lokalet på Langbjerg, og efter mødet spiser vi sammen.

Univers
Mobil navigation