politiken

Dette SF-Bornholmss valgprogram 2013 – opdelt efter nogle af de vigtigste emner. Det dækker store dele af det bornholmske samfundsliv.

Det er vores bud på hvordan vi skal udvikle Bornholm i de kommende år. Det er vigtigt at understrege, at mange af forslagene vil tage lang tid at gennemføre fuldt ud, men programmet viser vejen, vi vil gå.

I den sammenhæng hænger dette valgprogram naturligvis også sammen med vores valgprogrammer fra 2009, 2005 og 2008 – der er både sammenhæng og forandring i vores politik, akkurat som vores samfund og verden forandrer sig.

SF BORNHOLMS Valgprogram

Der er 4 hovedpunkter i programmet

Det første hovedpunkt handler om borgeren og kommunens opfattelse af ham eller hende. Overalt hvor kommunen er ude at yde støtte og hjælp til borgeren, skal vi tage udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, muligheder og ønsker – også selvom disse måske ikke svarer til den ideelle opfattelse af livet. Udsatte borgere – børn, unge, voksne og ældre – har, uanset om de er syge, ledige, misbrugere eller i sociale problemer, ret til at blive behandlet med respekt og støttet på deres egen præmisser – med det mål at give dem størst mulig livskvalitet og størst mulig selvbestemmelse.

Det andet hovedpunkt handler om ældrepleje/døgnpleje – sundhed og omsorg; altså om måden, som vi tager hånd om de borgere, der har behov for hjælp. Her foreslår SF-BORNHOLM en helt ny tilgang – et paradigmeskifte med et moderne ord. Vi skal væk fra den bureaukratiske tilgang med visiterede enkeltydelser, der kontrolleres igen og igen. I stedet skal plejen og omsorgen samles i pakker afpasset til den enkelte borger, som så sammen med sine pårørende og den kommunale fagperson kan bruge tiden til gavn og glæde for borgeren med udgangspunkt i borgerens ønsker.

Det tredje hovedpunkt handler om folkeskolen. Den nye folkeskole efter 1. august 2014 bliver meget anderledes end den gamle. Det er Folketinget, der har vedtaget reformen, men i SF-BORNHOLM vil vi tage ansvaret for at udnytte den til at gøre vores folkeskole endnu bedre. Det kræver penge, som vi er villige til at prioritere, men det kræver især, at vi tør tænke folkeskolen på en ny måde og i et nyt samarbejde med resten af samfundet. Dette vil vi i SF-Bornholm gerne tage ansvaret for sammen med bornholmerne. Samtidigt gør reformen det endnu tydeligere, at vi igen skal tale skolestruktur på Bornholm – vi har for mange skoler og skoleafdelinger, og SF-BORNHOLM vil en bred offentlig debat i starten af 2014 om fremtidens skolestruktur.

Det sidste hovedpunkt handler om kommunens rolle i samfundet. Det er vores administration, som skal være mindre, bedre og samlet i en bygning. Det er også kommunens magt og indflydelse som kunde – og hvordan man i den rolle kan udvikle og styrke det bornholmske samfund. Men det handler også om nye måder at samarbejde med borgerne, foreninger og frivillige organisationer på. Denne indstilling om nytænkning findes mange steder i vores valgprogram. Ud over disse hovedpunkter er der naturligvis også mange andre politikområder: miljø, natur, erhverv, social, kultur, fritid osv.. Også på disse områder fremlægger vi vores vision om fremtiden og de ting, som vi vil arbejde for.

Men uanset hvor langt et program er, så kan det ikke rumme alle ting – og det kan slet ikke give svar på alle konkrete spørgsmål i konkrete sammenhænge. Derfor: hvis man har spørgsmål, så kontakt os – på mail, sms, sociale medier, telefon eller på møder og arrangementer, så taler vi sammen.

Bornholm har også i fremtiden brug for et stærkt SF i kommunalbestyrelsen – for at skabe kompromiserne, for at tage de svære beslutninger, for at sikre ansvarlighed og åbenhed, for at beskytte og udvikle naturen, for at udvikle Bornholm og for at sikre, at de store partier ikke beslutter alting i lukkede fora.

Vi vil samarbejde med andre partier og lister, når det er muligt, for at opnå de bedste og mest holdbare resultater. Som altid går vi efter størst mulig indflydelse til SF – både i konstitueringen og i konkrete forhandlinger, og det kan betyde samarbejde med mange forskellige. Som udgangspunkt mener vi, at SFs indflydelse denne gang bliver størst og forvaltet bedst ved et samarbejde omkring konstitueringen med Socialdemokraterne.

borger og kommune

En af kommunens vigtigste opgaver og en af grundstenene i vores velfærdsamfund er omsorgen, støtten og hjælpen til de borgere – unge som gamle – der har behov for det. Denne indsats breder sig ud over mange områder i kommunen og dækkes af forskellig lovgivning, men det giver alligevel god mening at se det under ét.

BORGER OG KOMMUNE

SFs mål er

  • at møde den enkelte borger dér, hvor han/hun er i livet
  • at tage udgangspunkt i borgerens situation, ønsker og egen indsats
  • at respektere borgerens ret til og mulighed for at bestemme over eget liv
  • at tage udgangspunkt i borgerens samlede situation, herunder familie og netværk

Børn

Nogle børn kan af forskellige årsager – sygdom, sociale problemer, familieforhold – have behov for særlig støtte og hjælp.
Indsatsen skal tage udgangspunkt i barnets og familiens forhold og muligheder. Der kan være tale om egentlig
familierådgivning eller –behandling, men der kan også være tale om aflastning, kontaktpersoner/mentorer eller, at barnet
skal gives mulighed for forskellige fritidsaktiviteter. Endelig kan der være tale om støttebehov i forhold til skolen.
Målet er at skabe muligheder for en velfungerende dagligdag for barnet. Dette kræver et samarbejde mellem kommunen,
skolen, familien og barnet med udgangspunkt i barnets behov og ønsker.
Unge
Mange unge mennesker klarer overgangen fra barn til voksen og fra skolen til uddannelse og arbejdsmarkedet uden
problemer. Men der er også unge mennesker, der af sociale årsager, uddannelsesmæssige vanskeligheder,
misbrugsproblemer, kriminalitet mv. har behov for en særlig støtte.
Kommunen skal her gå ind med en helhedsorienteret indsats, der tager udgangspunkt i den unges ressourcer og ønsker.
Støtten kan fx være hjælp til egen bolig, støtte til planlægning af uddannelsesforløb eller hjælp til at komme ind på
arbejdsmarkedet. Om nødvendigt skal dette ske sideløbende med misbrugsbehandling og eventuelle kriminalpræventive
foranstaltninger.
Nogle unge har en stor modvilje imod offentlige systemer – uanset disses positive indstilling. Derfor kan det ofte være en
fordel at knytte kontaktpersoner, mentorer eller voksenvenner til den enkelte unge. Afhængigt af forholdene kan disse være
kommunalt ansatte eller frivillige fra diverse netværk.
Målet er at give den unge kontrol over sit eget liv og mulighed for at forfølge sine ønsker. Ofte vil det kræve et stort
samarbejde mellem forskellige myndigheder, familienetværk og den unge selv, men udgangspunktet skal være den unge.

Borgere med misbrugsproblemer

En del borgere har et større eller mindre misbrugsproblem af fx alkohol, narkotika mv. Der er ikke tvivl om, at det bedste for
alle er, at misbruget ophører, fordi misbrug har så store sociale, familiemæssige og personlige konsekvenser. Derfor er
misbrugsbehandling og rådgivning i forskelligt regi (offentligt og privat) selvfølgelig hovedopgaven. I en indsats på dette
område bør man i videst muligt omfang inddrage familiesituationen, da ikke kun misbrugeren selv påvirkes af misbruget.
Der er imidlertid borgere, hvor et totalt stop for misbruget ikke er umiddelbart realistisk. I disse situationer kan man ikke
tillade sig at sige, at det er alt eller intet. Også disse borgere har krav på og behov for støtte, selvom det måske er
vanskeligere for en kommune at håndtere end en traditionel behandling.
Igen skal indsatsen tage udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, situation og behov – også misbrugere har ret til
at blive behandlet med respekt. Det kan fx handle om at begrænse misbruget, eller det kan handle om at skabe rammer
omkring misbruget, der mindsker den sociale skade; der kan fx være tale om opholdssteder, væresteder etc. Der kan også
være tale om hjælp til at finde egnet bolig eller så simple ting som at give mulighed for personlig hygiejne og sikre en fornuftig
kost.
Da misbruget ofte også har store konsekvenser for misbrugerens familie, er det vigtigt, at man inddrager familien i indsatsen
– herunder er specielt opmærksom på eventuelle børn i familien.
Også misbrugere kan have mistillid til offentlige systemer, og det kan derfor være en fordel at inddrage ikke-offentlige aktører
i indsatsen.
Indsatsen imod misbrug skal være at styrke livskvaliteten og øge selvbestemmelsen hos den enkelte borger. Indsatsen skal
ideelt set føre til et totalt misbrugsstop, men også mindre kan gøre det.
Frivillige
Der må aldrig være tvivl om, at ansvaret for støtte, omsorg og hjælp til borgere med problemer er kommunens. Hovedparten
af indsatsen vil altid skulle foretages af kommunen i samarbejde med andre myndigheder og borgerne.
På den anden side findes der en lang række foreninger og organisationer samt enkelte virksomheder, der også yder en
indsats på området, og som nogle gange kan opnå resultater, som den offentlige indsats ikke kan.
SF mener, at kommunen skal være åben over for og samarbejde med disse foreninger og organisationer og bruge deres viden,
kompetencer og engagement i en samlet indsats hos borgere, der har behovet.
Faglighed frem for bureaukrati
Når borgere – ældre som yngre – i dag har brug for pleje fra kommunen, så går en lang og bureaukratisk proces med
visitering, ydelser, ydelseskatalog mv. i gang. Det kræver mange ressourcer rent administrativt og koster derfor mange
penge. SF foreslår en ny måde at organisere dette på.

SFs mål:

  • at borgerens ønsker opfyldes så vidt muligt
  • at borgeren får maksimal indflydelse på og kontrol over eget liv
  • at den kommunale døgnplejer får mulighed for at bruge sin faglighed

SFs foreslåede midler:

  • visiteringen forenkles, idet der laves et antal pleje- og omsorgspakker
  • inden for den tildelte tid aftaler borgeren (eventuelt pårørende) og ansatte hvilke ting, som skal gøres. Det kan variere fra besøg til besøg
  • at teamlederen/visitator via hyppig kontakt tilpasser ydelserne/pakkerne

I dag visiteres borgere til enkelte ydelser – de leveres, og der er kun lille mulighed for at ændre efter behov eller ønsker.
Mennesker er forskellige og har forskellige behov – og de har behov, som skifter afhængigt af situationen. Derfor passer det
nuværende system dårligt med de ønsker, som borgerne har til den kommunale pleje.
SF ønsker, at forskellige ydelser samles i pakker, som giver en vis tid ude hos borgeren. Borgeren og den kommunalt ansatte
kan så løbende aftale, om der fx skal gøres ekstra rent på badeværelset, fordi barnebarnet kommer på besøg – eller der
måske skal gøres ekstra meget ud af badet, fordi der er familiefest osv.
Naturligvis er der nogle grundlæggende behov omkring fx medicin, mad, hygiejne og pleje, som skal opfyldes. Udover disse
behov ønsker SF en langt større fleksibilitet i forhold til borgerens ønsker og behov. SF mener, at dette bedre kan virkeliggøres
via omsorgs- og plejepakker end det nuværende ydelsessystem. Desuden er denne tilgang i overensstemmelse med
ambitionen om leve-bo-miljøer på vores plejecentre, som SF varmt støtter.
SF mener, at Bornholm skal lære af erfaringerne fra andre kommuner, og det nye koncept skal være fuldt indfaset med
udgangen af 2015.

økonomi

Driftsøkonomien vil i princippet være uforandret. Der er tale om en ny måde at organisere tingene på – ikke besparelser eller
øgede udgifter.
Den nye organisering vil give et bedre arbejdsmiljø (og dermed færre sygedage) og samtidigt give borgerne større kontrol
over deres eget liv. Det kan medføre lavere udgifter, men det er en bonusgevinst og ikke et mål i sig selv.
SF mener, at det er nødvendigt med en øget efteruddannelse af såvel ansatte som (mellem)ledere for at få indført den nye
måde at organisere arbejdet på. Dette vil give en øget udgift i opstarten.

ældrepleje/døgnpleje – sundhed og omsorg

For SF er det en forudsætning at ulighed i sundhed er et strukturelt problem og ikke blot den enkeltes ansvar - og før vi kan tale om forebyggelse og risikofaktorer, skal vi skabe fokus på hvad der fremmer sundhed

ÆLDREPLEJE/DØGNPLEJE – SUNDHED OG OMSORG

COLOURBOX571205.jpg

 

Sundhedsfremme

SFs mål er

  • at telemedicin og ny teknologi skal fremme borgernes selvbestemmelse
  • at øge indsatsen – også gennem nye initiativer – for sundhedsfremme i forhold til kroniske sygdomme
  • at sundhedsfremme inddrages bredt i hele kommunens virksomhed

Før vi taler om forebyggelse og risikofaktorer, skal vi skabe fokus på, hvad der fremmer sundhed.

Sundhed er ikke kun fravær af sygdom. Sundhed fremmes, når mennesker har mulighed for at skabe det liv de ønsker. Det kræver viden, forståelse og oplevelse af mening. Venner, familie og netværk giver livskvalitet og fremmer sundhed.
Det bør tænkes ind i politiske prioriteringer inden for børne-, unge-, ældre-, skole-, daginstitutions-, fritids- og plejeområderne og i infrastrukturen. Sundhedsfremmeregnskaber vil kunne være et redskab hertil.
Derefter er det relevant at rette fokus på en række livsstilsfaktorer som har betydning for udviklingen af folkesygdomme som diabetes, KOL og hjerte-/karsygdomme.

Bornholm har fortsat stigning i de kroniske folkesygdomme KOL, diabetes og hjerte/karsygdomme.
Socialt belastede kommuner, ikke mindst udkantskommuner, har en betydelig overvægt af borgere med kroniske sygdomme – og det er dyrt i forhold til behandling, omsorg og pleje af borgerne. De fattigste kommuner har de største sundhedsudgifter.
Det er uddannelsesniveau, graden af fast beskæftigelse og bolig, der betinger forskellen på borgernes sundhedstilstand fra kommune til kommune.

Kampagner skal give den enkelte borger viden, men sundhedsprofilerne viser meget klart, at sundhed – og sundhedsudgifter – er en strukturel udfordring: sundhed skal skabes i fællesskaber.

Omsorg og livskvalitet

SFs mål er

  • at samarbejdet mellem kommunen, regionen og de praktiserende læger skal styrkes
  • at borgernes i størst mulig omfang er selvhjulpne
  • at enhver indsats tager udgangspunkt i borgernes situation

Et aktivt liv forlænger det gode ældreliv, og vi har heldigvis mange aktive ældre på Bornholm. Mange ældre har imidlertid også brug for hjælp, og antallet af ældre borgere og borgere med kroniske sygdomme stiger. Det giver store udfordringer – økonomisk, menneskeligt og etisk.

Der skal være hjælp til dem, der har behov for det. De begrænsede midler til omsorg og pleje har gjort det nødvendigt at prioritere – også ud over hvad vi opfatter som rimeligt. Den udvikling skal vendes: der skal være økonomi til værdig omsorg og pleje, men vi skal også arbejde målrettet for at udsætte behovet for hjælp.

Vi skal forebygge, at et sygdomsforløb ender i passivitet og svækkelse – både af hensyn til borgerens livskvalitet og til de kommunale udgifter. Også den svækkede borger skal have mulighed for at være aktiv i sit eget sygdomsforløb, så længe mulighederne for det er i behold.

Samarbejdet mellem region, kommune og almen praksis skal fortsat styrkes og udvikles, så borgeren indlægges, behandles og udskrives til omsorg og opfølgning. Netop dét, der er behov for, skal være parat ,på netop dét tidspunkt, hvor behovet er der: borgeren kan så bruge sine kræfter på at komme sig og ikke på unødvendig ventetid og usikkerhed.

Mange svækkede borgere værdsætter den selvstændighed, som ny teknologi kan give dem – fx ved at de selv kan komme ud af sengen, selv kan tage støttestrømper på, selv kan klare hygiejnen ved toiletbesøg. Andre værdsætter trygheden i den menneskelige hjælp.
Ny teknologi skal indføres så hurtigt, som det kan finansieres, og tilbydes de borgere der ønsker det og føler sig trygge ved det.

Aktivitet skal være en mulighed så længe, det kan lade sig gøre – når man er svækket, er det vigtigt, at de evner man har, bevares.

folkeskolen

For SF er folkeskolen naturligt den skole som forældre vælger til deres børn. Det betyder at skolen skal kunne rumme og give plads til mange forskellige slags elever med forskellige stærke og mindre stærke sider. For at dette kan lykkes, er det vigtigt at der er de nødvendige ressourcer (penge, materialer m.v.) til stede, ligesom det er afgørende at de ansatte får den (efter)uddannelse der sætter dem i stand til at være undervisere for alle elever.

folkeskolen

folkeskole.jpg

vores mål for folkeskolen:

Folkeskolen er

  • et sted for læring, udvikling og liv
  • et sted, der prioriterer sundhed og bevægelse
  • et sted for samarbejde mellem elever, forældre, ansatte og det omgivende samfund
  • et sted for mange forskellige elever og ansatte
  • et sted hvor alle elever bliver så dygtige som muligt
  • et sted hvor indholdet er vigtigere end antallet af bygninger

For SF er folkeskolen naturligt den skole, som forældre vælger til deres børn. Det betyder, at skolen skal kunne rumme og give plads til mange forskellige slags elever med forskellige stærke og mindre stærke sider. For at dette kan lykkes er det vigtigt, at der er de nødvendige ressourcer (penge, materialer m.v.) til stede, ligesom det er afgørende, at de ansatte får den (efter)uddannelse, der sætter dem i stand til at være undervisere for alle elever.

For SF er fagligheden i skolen vigtig – den er forudsætningen for børnenes videre liv. Det er dog centralt, at faglighed kan opnås på mange måder, og den bornholmske folkeskole skal give plads til forskellige undervisningsformer og –måder således, at alle elever får muligheden for at udvikle sig fagligt. Det er derfor afgørende, at skolerne har moderne undervisnings- og IT-udstyr til rådighed.

Folkeskolereformen træder i kraft i 2014. SF har sikret, at der er ressourcer i budget 2014 til at starte den, men det er vigtigt, at der også i fremtiden afsættes de nødvendige ressourcer til at sikre folkeskolen en ordentlig økonomi og dermed ordentlige muligheder for at løse opgaven.

Folkeskolereformen er også en ny måde at tænke skole, undervisning og læring på. Det kræver nye samarbejdsformer mellem de ansatte og mellem de ansatte og ledelsen. SF lægger stor vægt på, at dette sker i samarbejde mellem alle involverede.

Folkeskolereformen giver eleverne en længere skoledag, men også en skoledag præget af flere forskellige aktiviteter og muligheder for at samarbejde med foreningsliv osv. SF finder det afgørende, at dette samarbejde kommer til at fungere således, at eleverne får en spændende og varieret skoledag.

Folkeskolen er til for elevernes og deres lærings skyld. Folkeskolereformen åbner muligheder for, at undervisningen og læringen kan udvikle den enkelte elevs faglighed og andre kompetencer. SF lægger stor vægt på, at mulighederne udnyttes, så alle elever får det bedst mulige udbytte af deres folkeskole
Folkeskolen er et tilbud om god og kvalificeret undervisning til vores børn. Netop fordi det er et tilbud, så er det også vigtigt, at forældre tager ansvar for børnenes skolegang i samarbejde med lærere m.fl. Folkeskolen er først og sidst rammen om samarbejdet om elevernes uddannelse.

Undervisning efter folkeskoleloven foregår ikke kun på distriktsskolerne; den foregår også på specialskolen Kildebakkeskolen, på Bornholms Heldagsskole, på 10. KlasseCenter Bornholm og i regi af Dybdalsskolen. SF tillægger det afgørende betydning, at vi stadig har disse skoletilbud. Disse skoler skal have samme mulighed for udvikling, samarbejde og modernisering som vores øvrige skoler.
SF vil arbejde for, at skolerne kan udvikle en madordning baseret på bæredygtige, lokale kvalitetsprodukter

Økonomi

For øjeblikket har den bornholmske folkeskole en trængt økonomi. Det er vigtigt, at der bliver rettet op på dette forhold, hvis vi skal kunne fastholde successen.

SF vil prioritere:

  • en tilstrækkelig og stabil økonomi for folkeskolens almindelige drift
  • midler til efter- og videreuddannelse af ansatte
  • midler til IT og undervisningsudstyr
  • midler til aktiviteter ud af huset – kulturbesøg, virksomhedsbesøg, projekter osv

Struktur

SF mener, at vores nuværende skolestruktur ikke matcher børnetallet eller kravene til en moderne undervisning.

SF ønsker derfor, at man tidligt i 2014 starter en offentlig debat om den fremtidige skolestruktur på Bornholm – en debat, der kan føre frem til ændringer fra august 2015. SF har ikke alle svarene, men vi vil både deltage i og lytte til den offentlige debat.

Vores udgangspunkt er dog, at hele strukturen skal i spil i debatten. Vi forestiller os ikke, at vi beholder det nuværende antal skoler og skoleafdelinger, og vi er også åbne for forandringer i den måde, som vi organiserer undervisningen for overbygningseleverne.

kommunens rolle i samfundet

En stor del af kommunens indflydelse på det bornholmske samfund skyldes at den er en stor kunde og samarbejdspartner for lokale virksomheder

kommunens rolle i samfundet

solceller640x360.jpg

Aktør, kunde og samarbejdspartner

SFs mål:

  • som kunde skal kommunen stille krav om kvalitet og pris
  • som kunde skal kommunen kræve sociale klausuler omkring uddannelse, det rummelige arbejdsmarked og integration samt overholdelse af danske overenskomster
  • som kunde skal kommunen stille krav om bæredygtighed – incl. påvirkningen fra transport
  • som kunde/aktør skal kommunen indgå i udviklingssamarbejder med lokale virksomheder om diverse projekter
  • som kunde/aktør skal kommunen være samarbejdspartner med hensyn til udvikling og afprøvning af nye produkter og løsninger.

Kommunen er – efter bornholmske forhold – en meget stor kunde hos leverandørerne. Dette forhold skal kommunen udnytte til at understøtte en bornholmsk erhvervsudvikling, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Kommunen skal også være aktiv inden for afprøvning, udvikling og afsætning af nye løsninger og produkter.

Til gengæld skal kommunen stille krav til sine leverandører. Alle kontrakter o.lign. skal indeholde sociale klausuler om uddannelsespladser, medvirken til at sikre et rummeligt arbejdsmarked og en aktiv integrationsindsats samt ikke mindst at undgå social dumping ved at kræve danske overenskomster overholdt.
Dette skal naturligvis gøres inden for lovens rammer, men det er muligt at opstille objektive kriterier – fx om kvalitet, transportbelastning i forhold til klimaet, responstid osv., der vil give de bornholmske virksomheder en fair chance; det er så op til virksomheder at gribe denne chance.

Kommunens aktieselskaber

Kommunen ejer en række aktieselskaber.
De skal naturligvis drives kommercielt ansvarligt og overholde lovgivningen; en lovgivning som SF arbejder for at tilpasse til den bornholmske virkelighed. Inden for disse rammer skal selskaber dog bruges aktivt og offensivt til at udvikle det bornholmske samfund og arbejdsmarked – gerne i tæt dialog og samarbejde med private virksomheder.

SF vil sammenlægge Rønne og Nexø havne i ét fælles aktieselskab for at styrke indsatsen til gavn for hele Bornholm.

Økonomi

Der er tale om en anderledes og mere bevidst offensivt anvendelse af kommunens muligheder. Dette betyder ikke i sig selv økonomiske ændringer.

natur og miljø

For SF Bornholm er bæredygtighed en afgørende værdi som vi vil gøre til kommunens værdi. Vores natur og miljø er en af vores vigtigste ressourcer overhovedet – globalt set, men også som rum for oplevelser, aktiviteter og rekreation for både bornholmere og turister.

natur og miljø

vindmølle.jpg

 

SFs mål er

  • at bevare, genoprette og beskytte vores natur.
  • at gøre naturen tilgængelig via stier, rastepladser, udsigtspunkter m.v.
  • at skabe muligheder for oplevelser og aktiviteter i naturen – legepladser, shelters, handlebaner, klatring, mountainbike mv. på en måde, der ikke skader naturen
  • at beskytte grundvand, vandløb og søer imod forurening
  • at sikre biodiversitet, bl.a. grønne korridorer

SF mener grundlæggende, at natur og miljø har en værdi i sig selv, som skal beskyttes. SF mener også, at naturen er af afgørende betydning for os som mennesker – både bornholmere og turister.

Folk skal sikres adgang til naturen og naturoplevelser på måder, der ikke skader naturen. Der skal derfor gøres en ekstra indsats for at etablere rum for aktiviteter og oplevelser – enten på kommunens arealer eller sammen med private lodsejere. Disse aktiviteter og oplevelser kan være både passive og aktive, og der skal være muligheder for begge dele.

Mange mennesker holder af at opleve naturen med plante- og dyreliv. Faciliteter som stisystemer (for gående, cyklende og ridende) skal udbygges, og der skal etableres udsigtspunkter og rastepladser mv.

Mange mennesker vil også gerne bruge naturen aktivt – til klatring, løb, mountainbike og så videre. Faciliteterne til sådanne aktiviteter skal udbygges på steder, hvor det ikke påvirker naturen negativt. Dette kan enten ske i offentligt regi, men visse aktiviteter kan også udføres i privat – eventuelt kommercielt – regi. SF vil se positivt på sådanne projekter som et led i både turistfremme og aktiv anvendelse af naturen.

Specielt omkring søer og vandløb gælder, at disse skal beskyttes – af hensyn til oplevelser og af hensyn til biodiversiteten. Dette skal ske via konkvent håndhævelse af lovgivning samt om muligt via frivillige aftaler med lodsejere.

De bornholmske strande er for mange mennesker en vigtig del af vores natur. Strandene skal vedligeholdes, og der skal skabes muligheder for forskellige aktiviteter på strandene.

Nutidens landskab er præget af store, ensartede områder. For at sikre dyr og planters udbredelse er det vigtigt at etablere grønne korridorer. Sådanne korridorer skal etableres på kommunens arealer, og man skal søge at indgå frivillige aftaler med private lodsejere. Etablering og udbygning af grønne korridorer skal indgå i enhver planlægning i det åbne land.

Meget af plejen og vedligeholdelsen af naturområder skal udføres professionelt, men der er også store muligheder i, at kommunen indgår partherskaber med frivillige foreninger og organisationer. Dette element skal styrkes.

Kystområder og strande er en vigtig del af naturen på Bornholm. Derfor skal deres vedligeholdelse prioriteres, ligesom der skal være mulighed for forskellige aktiviteter i tilknytning til badestrandene.

Økonomi

SF vil prioritere

  • at der laves en plan for genopretning af naturområder frem til 2020 og at der afsættes midler hertil
  • at der laves en plan for udbygning af sti-systemer og at der afsættes midler hertil
  • at der skaffes midler – eventuelt fra eksterne kilder – til at etablere muligheder for aktiviteter i naturen
  • at der afsættes midler til at indgå partnerskaber med frivillige foreninger og organisationer om vedligeholdelse og opsyn
  • at der afsættes yderligere midler til at sikre håndhævelse af regler og love omkring naturen

det samlede valgprogram 2013

- og her er hele vores valgprogram fra kommunalvalget i 2013

 

 

 

Univers
Mobil navigation