Kommunalpolitik

 

Kandidater for SF-Ballerup:

1. Ulrik Falk-Sørensen

2. Birte Kramhøft

3. Niels Erik Overgaard

4. Gitte Lillelund

5. Thorkild Krejberg

6. Henning Sand Christensen

7. Kirsten Eilers

8. Peter Andersen

Hent valgprogram som PDF-Fil

Indledning

SF er et socialistisk parti. Vi stiller op til kommune­­­valget for at arbejde for en socialistisk og bæredygtig profil i det kommunal­­politi­ske arbejde her i Ballerup. For os betyder socialisme demok­rati, også på det økonomiske om­råde. Det betyder solida­ritet mellem men­nesker og derfor også vilje til at støtte svage og udsatte grupper. Det betyder decentralisering af beslutnings­proces­ser, så mennesker får reel indflydelse på deres dagligdag, det være sig på arbejds­pladsen, i skoler og institutioner eller i nær­miljøet. Det betyder at tænke bæredygtigt, således at det i enhver beslutningsproces sikres at den nu­væren­de belastning af vores miljø reduceres.

Vi arbejder ud fra et humanistisk menneske­syn. For os er mennesker ikke kun produkt af samfundsmæssige omstændigheder og heller ikke totalt ansvarlige for deres eget liv. Begge disse opfattelser fører kun til uansvarlighed. Nej, mennesker er aktive, handlende væsener i samspil med de samfunds­mæssige vilkår og med for­pligt­elser både i forhold til sig selv og over­for omgivel­serne. Et sådant menneskesyn betyder tolerance. En aktiv tolerance hvor forskelligheden menne­­sker imellem og mangfoldigheden i vores naturlige omgivelser i sig selv forstås ikke som et problem, men som en kilde til rigdom og udfoldelses­muligheder.

Frihed i fællesskab

Udgangspunktet for det arbejde SF vil udføre i kommunal­bestyrelsen, er at frihed og fællesskab er hinandens forudsætninger. Mere end nogensinde gælder det at den enkeltes frihed er betingelsen for alles frihed, og at den frihed der skabes gennem udfoldelsen i fællesskab, er betingelsen for den enkeltes frihed. 

 Den enkeltes muligheder for at opleve reelle fællesskaber er truet under de aktuelle omstændigheder. I stedet oplever mange isolation, ensomhed og tingsliggørelse. Samtidig stræber liberalistiske kræfter efter at erstatte samfundsborgeren der forholder sig til samfunds­pro­blem­er ud fra hold­ninger og idealer, med en serviceforbruger, en klient der kun interesserer sig for hvilke velfærdsydelser samfundet kan tilbyde netop ham/hende. Disse bestræbelser går hånd i hånd med forsøg på at opbygge forvræn­gede forestillinger om, at arbejdsløshed og social udsathed er den enkeltes ansvar og ikke skyldes problemer skabt af netop liberalistiske kræfters hæmningsløse spekulation. 

 Men samtidig indeholder disse negative træk også deres egen modsætning. Først og fremmest i kraft af at flere og flere føler at deres reelle menneskelige behov ikke kan tilfredsstilles inden for de mulig­heder de får tildelt, men også i kraft af at produktiviteten i samfundet stiller nye kvali­fika­tions­krav.

Rettigheder og pligter bør følges ad. Ikke gennem detaljeret lovgivning eller etablering af indi­sku­table normer for vores pligter som medborgere. At få sammenhæng mellem rettigheder og pligter er en opgave for civil­samfundet og skabes gennem de forvent­nin­ger vi som med­borgere stiller til hin­an­den i konkrete sammenhænge, og de moral­ske forvent­ninger hver enkelt stiller til sig selv som med­borger. Kommunens opgave i den forbin­delse er at stimulere udviklingen af sociale fælles­skaber og medborger­­skabs­oplevelse. Det kan ske gennem åbenhed over for initiativ­tagere og diskussions­deltagere i den offentlige debat og gennem vilje til at give meningsfuld indflydelse til lokale aktører.

Det kommunale selvstyre er i disse år under kraftigt pres. Ikke alene styres de økonomiske rammer, som det tydeligt ses under de årlige budget­­lægninger, men også på andre områder detailstyres der i for­hold til kommu­nerne. Derfor er det i stadig stigende grad begrænset i hvilket omfang man på kommunalt niveau kan føre en politik der tager højde for alle de nye udfordringer, men opmærksomheden over for disse udfor­dringer giver en baggrund for det arbejde der skal udføres, og de giver pejlemærker for hvilke værdier arbejdet skal baseres på. 

  • Mennesker har brug for at udfolde sig i fællesskaber. Det giver større livsglæde, mere tilfredshed og længere levetid. Derfor må vi på det lokale niveau skabe de bedst mulige rammer for dannelse af meningsfulde sociale, kulturelle og interesse­bestemte fællesskaber.
  • Mennesker har brug for at blive accepteret på deres egne vilkår. Derfor skal sociale og beskæftigelsesmæssige tiltag altid bygge på indsigt i den enkeltes individuelle kvalifikationer og særlige behov.
  • Mennesker skal respekteres i deres forskellighed. Derfor må vi arbejde for et samfundsliv der er i stand til at integrere alle, og hvor forskellighed ikke ses som et problem, men som en berigelse.
  • Mennesker har brug for at udfolde deres individuelle evner og interesser. Derfor må vi arbejde for at alle får uddannelses­muligheder der svarer til deres evner og behov, og derfor må vi arbejde for at modvirke alle tendenser til social udstødning.
  • Mennesker har alsidige behov. Derfor må vi sikre at der er ikke blot er sociale, men også kulturelle tilbud og udfordringer i lokalsamfundene.  
Demokrati er dialog

 Som samfundsborgere har vi et ansvar for at deltage i den offent­lige diskussion og beslutnings­proces. Derfor er det nødvendigt at vi inddrages i de offentlige beslutningsprocesser gennem åbne diskussioner, hvor løsningerne ikke på forhånd er fastlagte, men er til åben forhandling med lydhørhed over for forskellige synspunkter og ideer. Det er gennem sådanne processer borgeren etablerer sig som aktiv medborger med ansvar over for helheden.

Borgerindflydelsen er i denne valgperiode blevet stærkt reduceret. Ca. 20 daginstitutionsbestyrelser er blevet slået sammen til 5, skolebestyrelserne på almenskolerne er reduceret fra 9 til 5, integrationsrådet er blevet nedlagt og plejehjemmenes bestyrelser er nedlagt.

  • Vi arbejder for at aktører i lokalområdet og alle ansatte og brugere på de lokale institutioner får mulighed for selv at træffe beslut­ninger i lokale spørgsmål.
  • Vi har en helt grundlæggende tro på at ud­delegering af opgaver og ansvar skaber et større engagement både hos brugere og ansatte, og at dette vil resultere i bedre løsninger. Dette engagement betyder også at der bliver indhold i samfundsborgerens rolle som aktivt handlende væsen.
  • Vi må stræbe efter at formidle viden og skabe kendskab på tværs af kultur, hvor ligeværdighed og respekt er nøgleordene, og hvor mødet er til inspiration og glæde for alle borgere i lokalsamfundet. Det giver fællesskabsfølelse og et sundt samfund.

Hvis lokaldemokratiet skal fungere op­timalt, er det vigtigt at den sker inden for rammer der er et resultat af en overordnet beslutnings­proces, hvor der er taget stilling til både økonomi og krav til det princi­pi­elle indhold i de lokale foranstaltninger. Rammerne skal afspejle resul­­tatet af holdnings­diskussioner hvor politikere, brugere og ansatte del­tager på lige fod. Decentralisering betyder at forskellige de­centrale organer ofte vil vælge forskellige løsninger på ensartede problemer. En sådan forskellighed er en naturlig og posi­tiv konse­kvens af decen­trali­sering.

Uddannelse og arbejdsliv for alle

 Der findes i Ballerup Kommune i dag mange store private virksomheder. Her­udover findes der også en del mindre virksom­heder inden for handel, industri, håndværk og service. Tilsammen er der flere arbejds­pladser end Ballerup kommune har borgere i den erhvervs­aktive alder.

 Det kunne være ønskeligt - også af miljøhensyn - hvis virksomhederne i højere grad baserede sig på lokal arbejdskraft, og hvad angår specielle problemer på arbejdsmarkedet (uddannelse, fastholdelse af mindre effek­tive medarbejdere gennem skåne- og fleksjob, generel nedbrin­gelse af ledighed), skal der arbejdes for at også de private virksom­heder i kommunen tager et medansvar for lokale sociale problemer.

Uddannelsesbehov

 Ballerup kommune har mange forskelligartede uddannelses­institutio­ner. Uddannelses­mulighederne er der.

 Men hvis disse muligheder også skal udnyttes fuldt ud, kræver det at virksom­­hederne i højere grad må leve op til deres samfunds­mæssige ansvar ved at stille lære- og praktikpladser til rådighed og ved at sørge for løbende efteruddannelse.

 Kommunen skal til stadighed spille en aktiv rolle vedrørende formidling af kon­takten mellem erhvervsliv, uddannelses­institutio­ner og jobcenter. Det er her det kommunale system kan spille en aktiv rolle og være koordinator. Ligeledes er det af stor betydning at den uddannelses- og erhvervs­­vejledning der gives i folkeskolen og det øvrige kommu­nale system, er kvali­ficeret og tids­svarende. Dette for at opnå så gode resultater som muligt og derved undgå at mange falder fra i uddannelses­forløbet. Kommunen har en særlig forpligtigelse, når det gælder unge, der ikke selv magter at påbegynde eller gennemføre en uddannelse. Her kan psykologhjælp undertiden være den rigtige hjælp.

-  Vi foreslår at der indføres gratis psykologhjælp til unge mellem 15 og 25

Fleksjobs og beskæftigelse på særlige vilkår

Det er vores holdning at både private og offentlige virksomheder har en samfunds­forpligtigelse til at fastholde folk på arbejds­markedet, om nødven­digt i fleksjobs eller beskæftigelse på særlige vilkår. Hvis medarbejderne ikke er i stand til at opfylde kravene til effektivitet og produkti­vitet, skalder være andre alternativer end en fyreseddel. Derfor skal det private erhvervs­liv og det offent­lige i højere grad samarbejde om at fastholde folk på arbejds­pladserne og derved give dem en fortsat til­knytning til arbejdsmarkedet, undertiden i en eller anden form for beskyttet beskæftigelse.

Denne forpligtigelse gælder naturligvis også for borgere der står helt uden for arbejdsmarkedet. Disse borgere skal have mulighed for at vedlige­holde eller udvikle deres kundskaber, samt bevare en følelse af at de er en del af lokalsamfundet. Det er vigtigt at undgå marginalisering og udstødning.

Aktivering

Vi ønsker en linje i aktiveringspolitikken så der sikres individuelt tilpassede tilbud af en sådan kvali­tet at alle aktiverede opnår forbedring af deres muligheder for at få beskæftigelse.

De lediges uudnyttede resurser skal bruges til gavn for samfundet og dem selv. Derfor skal de ledige tilbydes enten mulighed for relevant uddannelse eller reelt arbejde på ordinære løn- og ansættelses­vilkår.

Det er vigtigt, at alles evner udnyttes på arbejdsmarkedet og at ledige ikke forhindres i at påtage sig frivilligt arbejde. Både af hensyn til den enkeltes selvværd og livsvilkår, og fordi et sundt samfund har brug for alle sine medborgere.

Kommunen som arbejdsgiver

Som arbejdsgiver har kommunen en forpligtelse over for sine egne ansatte til at undgå nedslidning og nedbringe deres sygefravær.

 Det betyder at snævre økonomiske interesser ikke må medføre arbejds­forhold der fremkalder stress og fysisk nedslidning. Det betyder også at der må gøres en indsats mod tendensen til at overbebyrde de ansatte med menings­løse opgaver, kontrolskemaer, test o.l. I stedet må der udvikles en politik der lægger vægt på de ansattes arbejdsglæde og tillid til deres faglige kompetencer. Og det betyder at opmærksom­heden hele tiden må være rettet mod at skabe fornyelser i det fysiske arbejdsmiljø, så fysiske belastninger reduceres mest muligt ved hjælp af tekniske forbedringer og nye arbejdsteknikker. Vi ønsker at indføre fleksibel arbejdstid for kommunalt ansatte. 

Solidaritet skaber mere lighed

 Grundlaget for SF's socialpolitik er solidari­tets­­­­princippet hvilket betyder, at alle skal være fælles om udgifterne til dem der af sociale, fysiske eller psykiske årsager er ramt af mang­lende indkomst.

Vi vil fortsat modarbejde de sociale ned­skæringer der medfører, at de i forvejen dårligst stillede kommer til at bære de største byrder.

Vi mener grundlæggende at vi skal fore­bygge frem for at behandle. Selv om den forebyggende indsats umiddelbart kan være omkost­nings­fuld, er den nødvendig for at integrere alle i samfunds­livet. Hyppigt vil en sådan indsats også foregribe senere vanskeligheder og omkostnings­fulde foran­staltninger. Eksempelvis vil en boligsocial indsats ikke alene bidrage til at reducere risikoen for udvikling af udsatte boligområder, men også betyde en reduktion af misbrug og kriminalitet og derigennem skabe øget tryghed.

Vi mener at det er nødvendigt at føre en langt mere offensiv socialpolitik. Alle trivsels- og trygheds­problemer kan dog ikke løses gennem sociallov­giv­ningen, da vi lever i et samfund der grund­læggende bygger på konkurrence i stedet for samarbejde og menneskelig solidaritet, ulighed i stedet for lighed og økonomisk styring af mennesket i stedet for menne­skets styring af økonomien. Alligevel er det muligt inden for en række områder at afhjælpe nogle vanskeligheder og proble­mer i vores samfund.

De ældre

Antallet af ældre i Ballerup kommune stiger fortsat i de kommende år. Vi vil i samarbejde med de ældre medborgere arbejde for en tids­svarende ældrepolitik i Ballerup kommune. Formålet er at de ældre får mulighed for at være selvhjulpne og aktive så længe som muligt.

Dette kan i praksis gennemføres ved: 

-  at støtte de brugerstyrede aktivitets­centre

-  at forbedre hjemmehjælpen.

-  at genoptræne tabte færdigheder

- at udbygge med velfærdsteknologi

 De handicappede

Den bedste boligform for psykisk udviklingshæmmede og for personer med psykiske og fysiske handicaps er små bofællesskaber. Bofællesskaber kan i langt højere grad end institutioner og plejehjem tilbyde handicappede en til­værelse der ligner andre menneskers på godt og ondt. Det vil styrke oplevelsen af selvværd.

-  Bofællesskaber for handicappede skal være små, overskuelige og ligne almindelige hjem.

 Der skal fortsat udvikles arbejdspladser for handicappede.

 Det er vigtigt at kommunens handicapråd har reel indflydelse på alle sager der vedkommer handicappede.

 Misbrug

Også på misbrugsområdet er det fore­byg­gende arbejde en vigtig kommu­­­nal opgave. Her spiller kommunens generelle social-, skole- og kultur­politik en afgørende rolle. Og også de kommunale initiativer på beskæftigelses­­området og det boligsociale miljø­arbejde er meget vigtige.

 Men derudover er der behov for en øget indsats for at støtte misbrugere i at komme ud af deres problemer. Dette gøres ikke alene gennem nok så velmente restriktioner, men først og fremmest ved at bygge på misbrugernes egen motivation for at ændre deres tilværelse. Et af midlerne hertil er at sætte mere effektivt ind på det sociale miljø­arbejde i boligområderne, således at der skabes forudsætninger for at de såkaldt "udstødte" kommer med ind i et fællesskab og ud af den isolation som mange befinder sig i.

Forebyggelse og helhed i sundheden

Kommunerne haransvaret for al sygdomsforebyggelse, genoptræning og behandling af misbrug.

At skabe sundhed er et folkeligt medborgeransvar. Derfor skal samfundet påtage sig ansvaret for at fremme sunde livsformer, miljøer, arbejds­forhold samt et tilstrækkeligt og kvalificeret behandlings­system. Det handler om livskvalitet. Det betyder at forebyggelses­aspektet skal ind­tænkes i alle politik­områder. Et væsentligt indsatsområde er det voksende antal over­væg­tige børn og unge. Fedme fører til alvorlige livsstils­sygdomme i voksen­alderen. Derfor skal der mere fokus på kost­vaner og almindelig motion for almindelige mennesker uanset alder. Som eksempler på andre områder der er relevante for sund­hed og forebyggelse af sygdom både hos borgere og ansatte kan nævnes: pladsforhold og normeringer i daginstitutionerne, klasse­kvotienter, adgang til motion og idræt, sund mad i daginsti­tutio­ner, skoler og plejecentre, cykelstinettet, skolevej og hjemmehjælp. 

Af konkrete tiltag vil vi arbejde for følgende:

-  Ballerup Kommune skal gennemgås med henblik på at gøre det fysiske miljø overalt i kommunen tilgængeligt for alle, uanset alder og eventuelle handicaps.

-  Økologisk mad på institutioner og skoler.

-  Forældre skal motiveres til at lade være med at køre deres børn i bil til fritidshjem og skoler.

 Integration

Medborgere med anden etnisk baggrund er et positivt bidrag til sam­fun­dets mangfoldighed og må derfor ikke primært betragtes som et problem. De skal integreres med respekt for deres kulturelle baggrund, ligesom hver enkelt af os forventer sin kultur respekteret.  Gennem en aktiv boligpolitik vil vi modarbejde enhver tendens til udvikling af belastede boligområder områder i kommunen.

Integrationsarbejdet i Ballerup skal ikke blot varetages af kommunalt ansatte, men bør igen blive et anliggende, der inddrager de berørte som medborgere.

Det er meget vigtigt at alle lærer sig at tale dansk da det er en forud­sætning for at kunne begå sig i det danske samfund. Alle der har behov, skal kunne få tolkebistand.

På grund af kvoteordningen modtager Ballerup kommune i disse år næsten ingen flygtninge. Men det er afgø­rende for en vellykket inte­gra­tion at den sprog­undervisning flygtninge og indvandrere modtager, er af høj kva­li­tet, og at kommunen priori­terer hurtig integration på arbejds­­markedet. Vi arbejder for at alle får lige muligheder for at skabe sig en tilværelse. Det er vigtigt at alle unge uanset etnisk baggrund tilbydes praktik­plads i forbin­delse med uddannelse og arbejde efter endt uddan­nelse. Vi vil derfor arbejde for en holdnings­ændring over­alt i samfundet så et fremmed­­artet navn ikke automa­tisk blo­kerer for ansættelse. Vi mod­arbejder enhver tendens til dis­krimi­na­­­­tion og racisme. Derfor bakker vi op om kommunens etniske ligestillings­­­­politik. 

Kultur - samfundets nerve

Gennem en aktiv kommunal kulturpolitik ønsker vi at skabe rammer der støtter og sikrer et bredt udbud af kulturelle aktiviteter, som også retter sig mod mindre grupper i kommunen. Der skal være plads til såvel den etablerede, professionelle kultur som til almindelige menne­skers kultu­relle udfoldel­ser. Vi vil ikke være smags­dommere på enkelt­områder, men vi ønsker kvalitet i kultur­tilbuddene. Tilstedeværelsen af en fri og uaf­hængig kunst er altafgørende for et demokratisk samfund og en forud­sætning for et veludviklet og mangfoldigt kulturliv. Derfor skal samfundet give rum og økonomiske muligheder også for eksperi­men­terende kunst. Kulturel udfoldelse sprænger grænser og skaber møde mellem mennesker. Derfor er kulturelle aktiviteter, f.eks. musik, teater, idræt og billedkunst vigtige led i integration af alle grupper. 

Biblioteker og kulturhuse

Ballerup Bibliotek og kulturhusene i Måløv og Skovlunde er væsentligste aktører på kulturområdet.  Derudover spiller især biblio­teket en vigtig rolle på det uddannelsesmæssige og det informations­teknologiske område. Alle kommu­­nens borgere skal sikres adgang til alle bibliotekets tilbud, og alle bibliotekets udlånstilbud skal være gratis. Biblioteket og kulturhusene skal gennem bredden i deres tilbud kontinuerligt søge at udvide bruger­gruppen. Biblioteket og kultur­husene bliver i høj grad benyttet af borgere af anden etnisk herkomst og spiller dermed en stadig større rolle for integration af især unge indvandrere.

For at forbedre integrationen i Ballerup støtter vi det arbejde der fore­går med at synliggøre de tilbud biblioteket har, bl.a. i samarbejde med sprogskolen og Ballerup Multikulturelle Forening, f.eks. lektiecaféerne.

Biblioteket og kulturhusene skal have økonomisk mulighed for at følge op på nyere biblioteksopgaver uden at det sker på bekostning af traditio­nelle biblioteksopgaver, som f.eks. indkøb af ny litteratur.

Børnebibliotekerne skal støtte og stimulere børn i deres udvikling, herunder sprog– og læse­udviklingen. Arrangementerne for børn skal være et alternativ til kommer­ciali­seringen af børne­kulturen.

Vi vil støtte biblioteks­aktiviteter i lokalområderne og f.eks. på pleje­centre og i børne­haver. Endelig bør bibliotekets og kulturhusenes aktivi­teter løbendetilpasses så der er bedst mulig overensstemmelse med brugernes behov.

Folkeoplysning

Fritidsundervisningen skal have så gode vilkår at alle der ønsker at blive undervist via et oplysningsforbund, har mulighed for det. Det må ikke være et økonomisk spørgs­mål, om man kan deltage eller ej. Derfor vil vi arbejde for at arbejdsløse, studerende, bistands­modtagere, pensionister m.fl. skal have mulighed for at deltage til særlig lav pris.

Folkeoplysningsloven lægger op til et bredt sam­arbejde mellem initia­tiv­­tagerne, bruger­ne og politikerne. Vi finder at bruger­indflydel­sen er meget vigtig, fordi den kan være med til at åbne for ny­tænkning på folke­oplysnings­­­området.

Idræt

Kommunens idrætspolitik skal bygge på mangfoldighed, demokrati, selvbestemmelse, socialt ansvar og åbenhed. Alle skal have mulighed for at dyrke idræt sammen i lokalmiljøet, også på andre vilkår end dem der gælder for konkurrence og elitesport. Idræt er et vigtigt element i sundhedspolitikken. Vi støtter det store arbejde som idræts­foreninger mv. gør for de unge medlem­mer, men vi ønsker at ­forenin­gerne også skal tage aktiviteter op, der går på tværs af køn, alder, færdigheder og etnisk tilhørs­forhold. Ligeledes ønsker vi at idræts­foreningerne skal integrere idræts­­svage grupper, og kommunen skal begunstige idrætsforeninger mv. der gør en aktiv indsats for at integrere disse grupper og der skal fortsat gøres en speciel indsats for idrætstilbud til sindslidende.

-  Der skal gives tilskud til medlemskab af klubber til børn og unge fra familier med særlige behov.

 Børnenes Ballerup

Den indsats der skal præsteres i forhold til børn og unge i dagens samfund, må udspringe både af de særlige kulturelle vilkår der skaber nye betingelser for børns udfoldelse, og af de sociale vilkår der betyder, at der stadigvæk er mange børn der rammes af fattigdom og deri­gen­nem får begrænset deres muligheder. Vi må derfor sikre at der over­alt i livet omkring børn og unge fokuseres på behovet for sammen­hæng, på respekt for forskellighed, på barndommen som en værdi i sig selv, på respekten for børns erfaringer og på barnet/den unge som et helt menneske:

  • Børn har behov for at opleve virkeligheden som sammen­hæng­ende. Derfor må vi insistere på at sammenhængskabende virk­som­hed altid må prioriteres højere end arbejdet med isolerede færdigheder.
  • Børn er forskellige. Derfor skal vi overalt hvor vi har med børn at gøre, respektere denne forskellighed hvad enten den har etnisk, social eller kulturel karakter, og modvirke enhver tendens til mobning.
  • Børn lærer forskelligt. Derfor skal der være plads for forskellige tilgange til det stof og de sociale kompetencer der skal læres.
  • Barndommen er den periode hvor mennesket etablerer de værdier det skal leve sit liv på. Derfor skal barndommen respek­­­teres ikke blot som en forberedelse til voksenlivet, men som en værdi i sig selv. 
  • Værdier udvikles ikke gennem indlæring af de rigtige meninger, men gennem selvudfoldelse og refleksion. Derfor er respekten for børns erfaringer af afgørende betydning for den positive værdi­udvikling.
  • Barnet er et helt menneske. Derfor må der ikke skabes kunstige skel mellem fysisk, kreativ og forstandsmæssig udfoldelse.
  • Barnet er et helt menneske. Derfor er det afgørende vigtigt at skoler og institutioner kan tilbyde børn og unge sund mad - også af hensyn til indlæringen af faglige og sociale færdigheder. Og derfor er det vigtigt at det fysiske og sociale miljø der tilbydes børn i skoler og andre institutioner, fremmer udvik­lingen af færdigheder og kompetencer. 

 Samtidig er der behov for at fokusere på at der fortsat er store ulig­heder i samfundet. Det betyder at der stadigvæk er børn der oplever en barndom præget af fattigdom. Det betyder barrierer for disse børns deltagelse i mange af de aktiviteter der er selvfølgelige for de fleste børn. Og det betyder hyppigt begrænsninger i det udbytte disse børn har af skolers og andre institutioners tilbud. Der er derfor behov for at gøre en særlig indsats for at denne gruppe kan deltage på lige fod med andre børn, at de med andre ord får en barndom.

 I ganske særlige tilfælde trues børnenes sikkerhed for en betryg­gende opvækst af at den måde en familie fungerer på, medfører omsorgs­svigt. I sådanne tilfælde skal familien have støtte til en fore­­byggende indsats der bedrer børnenes vilkår.

Men forældre har ikke en særlig ejendoms­ret til deres børn. Hensynet til barnets tarv kan gøre det fornuftigt og nødvendigt at kommu­­nen fjerner børn fra belastede familier, når den fore­byggende indsats ikke slår til.

Selv i situationer hvor et barn er fjernet, er der stadig et behov for støtte til resten af familien med henblik på en reel og varig forbedring af forholdene så barnet kan hjemgives. Uden en sådan forbedring må barnet hellere forblive fjernet. Skift mellem fjernelse og hjem­givelse skal be­grænses mest muligt.

Daginstitutionerne

Børneinstitutionerne, dagplejen, skolefritidsordningerne, klub­berne og byggelegepladserne er elementer i kommunens samlede børnepolitik og har som overordnet formål at være med til at sikre børnene en betryggende opvækst og høj livskvalitet. For os er institutionerne et vigtigt redskab til at sikre børnenes udvikling, således at de kan indgå i og fungere i lokalområdet og samfundet som helhed.

Institutionerne skal være med til at skabe sammenhæng i børnenes dagligdag. Det er vigtigt at forældrene trygt kan overlade deres barn til institutionen, og at forældrene oplever pædagogerne som en støtte i deres opdragelse af barnet.

Det pædagogiske arbejde i Ballerup kommunes institutioner skal foregå i et reelt samarbejde mellem alle involverede så det enkelte barns interesse og ansvarsfølelse for omverdenen fremmes.

 Institutionernes arbejde med pædagogiske læreplaner skal bruges til en vedvarende udvikling og forbedring af det pædagogiske arbejde med børnene.

Det er vigtigt, at forældrene reelt inddrages i udarbejdelsen af de pædagogiske læreplaner. Politikerne må i denne forbindelse accep­tere forskellighed institutionerne imellem. En sådan forskel­lig­­hed er nødvendig hvis det lokale engagement skal sikres.

 Institutionerne har mange centrale opgaver:

  • skabe baggrund for en god skolestart.
  • støtte til og integration af handicappede børn og børn med psykiske vanskeligheder. Integration af børn med fysiske og psykiske vanskelig­heder kan med fordel ske ved ind­skrivning i særlige grupper på de almindelige institutioner.
  • i et samarbejde med støttepædagoger at løse særlige pædagogiske opgaver og indgå i eventuelle behandlings­forløb.
  • en særlig indsats omkring flersprogede børn og børn med fler­kulturel baggrund.

 Det er det vigtigt, at det kommunale daginsti­tu­tions­­tilbud også giver plads til børn med forskellige handicap. Dette kan ske i eksisterende institutioner, men også special­institutionstilbud skal udvikles. 

-  Overgangen fra børnehus til skole skal forbedres.

-  Institutioner med mange sprogligt svage børn skal tilgodeses økonomisk.

-  Vi skal sikre en personalenormering der sikrer et trygt børneliv.

 Folkeskolen som vækstområde

 Folkeskolen er fundamentet for al under­vis­ning af vore børn og unge. Derfor må der stilles klare krav til kvaliteten af både folkeskolens funktion og folkeskolens indhold.

For os er det indlysende mål for skolens arbejde at den enkelte elev tilegner sig alsidige sociale og faglige færdigheder. Tilegnelsen af begge dele er forudsætninger for at eleven udvikler evnen til at indgå som borger i samfundet, ikke blot som forbruger af samfundet, og for at sikre den enkelte mulighed for at orientere sig, videreudvikle sig og etablere værdier.

Disse mål kan kun opnås gennem et arbej­de der respekterer hver enkelt elev som et helt individ. Specifikke boglige mål kan derfor ikke ses isoleret, men må betrag­tes i sammen­­hæng med sundhed, fysisk udvik­ling og menneskelig kvalitet. 

Skolernes fælles grundlag

Vi er tilhængere af decentralisering, også på undervisningsområdet. Men decen­trali­sering betyder ikke at de enkelte skoler skal stå alene med ansvaret. En vel­fungerende decentralisering forudsætter tvært­imod en politisk udmeldt skolepolitik og et fælles værdisæt der sikrer et fælles kommunalt skolevæsen i Ballerup Kommune.

Derfor ser vi gerne en udbygning og præcisering af indholdet i den fælles skole­politik i kommunen med klare krav og målsætninger. En sådan udbyg­ning og præci­sering må udspringe af en dialog hvor alle aktører – lærere, pædagoger, forældre, børn og politikere – deltager på lige fod. I denne forbindelse er udarbejdelsen af kvalitetsrapporter og elevplaner et vigtigt værktøj. 

Basisteams i stedet for klasser

I den eksisterende folkeskole opfattes den enkelte klasse ofte som skolens grund­enhed, og der har tilmed været tradition for at en klasse helst skulle have den samme klasse­lærer i hele skoleforløbet. Det opfatter vi af flere grunde som proble­matisk.

En struktur hvor et lærerteam har fælles ansvar for en større gruppe elever på samme klassetrin eller fra flere klassetrin, vil give langt større mulighed for differen­tieret under­visning og alsidig udvikling. Det vil bidrage til udvikling af såvel den sociale som den faglige kompetence. Og det vil også give mulighed for meningsfuld decen­trali­sering til disse ”basisteams” og en integra­tion af andre fag­grupper end lærere - fra pædagoger til rengørings­personale - i skolens dagligdag.

En sådan strukturændring skal naturligvis ikke ske på bekostning af den tryghed og sammen­hæng i hverdagen det nuværende system kan give den enkelte elev. Gennem elevens tilhørs­forhold til basis­grupper og gennem en vis kontinuitet i sammen­sæt­ningen af lærer­teamet er det muligt at bevare disse fordele. 

En konsekvent gennemførelse af ideen om basisteams vil i mange tilfælde kræve en modernisering af skolens fysiske rammer. Skolen skal være indrettet sådan at basis­teamarbejdet foregår i en sammen­hæng­ende lokalestruktur. Og lærerne skal kunne have deres arbejds­pladser på skolen. 

Aktuelle indsatsområder

 Alle disse idealer for organiseringen af skolens hverdag kan naturligvis ikke reali­seres fra dag til dag. Men en aktuel indsats på følgende områder kunne være en begyndelse.

Det ligeværdige samarbejde mellem skolen/lærerne og forældrene

 Samarbejdet mellem forældre og lærere skal foregå gennem en reel dialog. Det vil sige at begge parter respekterer hinandens vilkår og udgangs­­punkt og samtidig hin­andens ret til at blande sig og stille krav til hinanden.

 En reel dialog af en sådan karakter forud­sætter fra forældrenes side at de ser sig selv i rollen som samfundsborgere der ind­går i et forpligtende sam­arbejde, ikke blot som forbrugere af et samfunds­gode på deres børns vegne. Og det forudsætter til­sva­rende af lærerne at de som udgangs­punkt har en forventning om at det er i en sådan rolle forældrene optræder. Den reduktion i antallet af forældre der deltager i skolebestyrelsesarbejde, der er sket på grund af den organisatoriske sammenlægning af skoler, forringer naturligvis forældrenes oplevelse af medborgerskab. Det må der gøres noget ved. 

Helhedsorienteret indsats

Der bør tages konkrete initiativer til gennem en helhedsorienteret indsats at modvirke marginalisering af børn og unge. Folkeskolen er et naturligt centrum for en sådan indsats, der også naturligt kan involvere andre institutioner og diverse sammenhængskabende organiseringer i lokalsamfundet.  Derfor bør der også i folkeskolen gøres en alvorlig indsats mod mobning og andre asociale forhold, der vanskeliggør hverdagen for alt for mange børn. Der børe ligeledes være et loft over klassestørrelserne, så ingen klasse ved skoleårets start har mere end 24 elever. Også skoledagens længde bør overvejes. Vi ser gerne en reduktion med ½ time.

Miljø for Fremtiden

Miljøet er vores eksistensgrundlag. Derfor skal alle kommunale beslut­ninger tage hensyn til miljøet, dvs. at miljøhensyn skal indarbejdes som styringsredskab overalt. Et økologisk helheds­syn, naturbevarelse og bæredygtige løsninger skal vægtes højere end økonomiske hensyn. Kom­mu­nens borgere skal inddrages i at udvikle bæredygtige løsnings­modeller. Der skal være fokus på miljøhensyn og resursebesparelser; især det sidste er allerede nu en udfordring i udviklingen af et bære­dygtigt samfund. Dette forudsætter udvikling af realistiske alternativer og vi støtter derfor alle initiativer og forsøgsprojekter der kan bane nye veje på dette område.

Miljøpolitik er også energipolitik. Derfor skal der tænkes i vedvarende energi. Nye bygninger skal bruge så lidt energi som muligt, og der skal tænkes i solenergi og andre alternative løsninger. Selv om målet om 25% reduktion af CO2 udslippet er nået, skal kommunen fortsat arbejde på yderligere reduktion både for kommunens institutioner og fra virksomhederne.

 Ballerup Kommune er med i det internationale klimasamarbejde Compact Mayors.

-  Alt byggeri skal være passivt byggeri.

- CO2 udslippet skal reduceres mere end de 25% inden 2025 sammen­lignet med 2006.

- Kommunens biler skal løbende udskiftes med el-, hybrid - eller brintbiler.

 Grønt råd

Ballerup kommune har et grønt råd, hvis medlemmer repræsenterer et bredt udsnit af engagerede, miljøbevidste borgere og foreninger. Vi ønsker den nuværende sammensætning af Grønt Råd bevaret.

Fysisk planlægning

Den fysiske planlægning i kommunen skal sikre at de få rester af kulturhistorie og historie der er tilbage her i kommunen, bevares. Dette gælder både bygninger og landskabselementer (veje, søer, beplantning, oldtidsminder mm).

Lokalplaner er vigtige styringsinstrumenter i udviklingen af lokal­områderne og til sikring af miljøet og skal udarbejdes i samarbejde med borgerne. Derfor skal afdelingsbestyrelser i den almene bolig­sektor, grundejer­foreninger, virksomheder, institutioner og andre relevante brugere fortsat inddrages i udarbejdelsen af lokalplaner og have reel med­indflydelse på planlægningen i samspil med embeds­mænd og politikere. Disse betragtninger gælder ikke blot ved udarbej­delse af lokalplaner, men også for trafiksanerings­planer og landskabs­bevaringsplaner, og er en natur­lig konsekvens af kommunens Plan- og Bæredygtighedsstrategi. Lokal­planer skal anvendes aktivt til at fremme en bæredygtig udvikling såvel i forbindelse med planlægning af ny områder som ved renovering af ældre områder.

-  Cyklister og fodgængere skal favoriseres frem for bilister.

-  Hold-an vej skal gøres tosporet.

-  Ballerup skal være miljøzone mht. lastbiler.

 Byudvikling

I Ballerup er der kun få arealer tilbage der er planlagt til bolig­formål.  Vi foretrækker at den almene boligsektor generelt står for den resterende udbygning i kommu­nen.

Vi er tilhængere af, at der ekspe­ri­menteres både med bolig­områdernes arkitektur og med kunstnerisk udsmyk­ning, fordi det er vigtigt, at der i byområderne er spændende visuelle oplevelser og udfordringer. I ny bebyggelse skal der arbejdes med byøkologiske principper, og sådanne prin­cipper skal også indarbejdes i den ældre bolig­masse som beskrevet i kommunens Klimatilpasningsplan. Vi ønsker fleksibilitet i bolig­massen i de enkelte bolig­områder både med hensyn til indretnings­muligheder og til bolig­størrelse. Boligfortætning kan foregå men kun under hensyntagen til rekreative friarealer og i overens­stem­melse med beboerønsker. Vi ønsker at fastholde mulig­heder for indkøb af dagligvarer i lokalområderne. 

Naturområder

Ballerup Kommune er usædvanlig rig på søer, moser og vandløb med et spændende fugle-, dyre - og planteliv.

Der skal arbejdes for at få flere områder bevaret eller evt. fredet. Plejen af vores natur­områder skal være så skånsom at den biologiske mang­foldig­hed bevares. Det er vigtigt at der f.eks. ved udformning af lokal­områder indgår en vurdering af de rekreative værdier, også med henblik på at bevare eller genoprette kultur- og naturhistoriske elementer. Borger­ne skal altid inddrages i planlægning af rekreative områder og naturområder. 

Sprøjtemidler

I dag bruges der ikke sprøjtemidler i kommunalt regi. Ukrudt bekæmpes ved afbrænding, dækafgrøder, flis, samt ved afgræsning med får og kvæg.  Vi arbejder desuden for at de private grundejere og erhvervslivet også ophører med at bruge sprøjtemidler.

Drikkevand

Vi ønsker ikke en situation hvor vi er nødt til at bruge renset overflade­vand som drikkevand. Selv om grundvandsstanden ikke længere falder, skal vi alligevel passe på det grundvand vi har. Der skal derfor arbejdes med reelle forsøg med vandbesparelser her i kommunen, herunder ud­nyt­telse af regnvand og genbrug af husholdningsspildevand. Vi går ind for et tostrenget system hvor regnvand indgår til havevanding, vask og toilet­skyl. Vi går også ind for at vandforbruget styres gennem en fornuftig takstpolitik.

Affald

Det er et centralt problem i dag at den samlede mængde af affald bliver ved med at stige. Evnen/viljen til at sortere affaldet er vigende. Vi vil på alle fronter arbejde for at reducere affalds­mængden og med fokus på mest muligt genbrug. Af resten af affaldet skal mest muligt komposteres men vi accepterer at husholdningsaffald kan anvendes til frembringelse af el og varme. Vi støtter initiativer der tydeliggør, at en minimering af affaldsmængden først og fremmest forudsætter bevidste forbrugere der tænker grønt også i indkøbssituationer.

-  Der skal arbejdes med at ændre borgernes adfærd omkring affald i gadebilledet.

-  Det skal gøres nemmere at komme af med sit affald (flere affaldsspande, både i byen og i de grønne områder)

-  Der bør laves kurser for lærere om forbrug og miljø.

-  Der bør etableres flere lokale genbrugspladser. 

Erhvervsliv

Ballerup kommune er restriktiv med hensyn til karakteren af virksom­he­der, der må slå sig ned i Ballerup.

I de tilfælde hvor virksom­heder skal miljøgodkendes, skal godkendel­serne indeholde krav om mindst mulig affaldsmængde og om at så meget som muligt af affaldet bliver genbrugt. Kommunen skal tage initiativ til at der oprettes et grønt netværk, herunder en affaldsbørs, hvor virksom­hederne kan få oplysning om muligheder for at handle miljø­mæssigt korrekt og for om muligt at udnytte hinandens affald. 

Grønne regnskaber

Det er almindeligt at der både i den offentlige og i den private sektor ud­arbej­des grønne regn­skaber. Grønne regnskaber er et udmærket værktøj til at holde øje med f.eks. energi og vandforbrug. Men der er behov for en yderligere kvalificering på området så alle de faktorer der spiller en rolle for miljøet, inddrages. Derved kan regn­skaberne i langt højere grad blive et instrument der åbner for reelle alternativer. 

Kollektiv trafik

 Af miljø - og resursemæssige grunde er vi principielt tilhængere af kollektiv trafik frem for privat­bilisme.

Efter strukturreformen har kommunerne ansvaret for busdriften. Vi vil gennem de tværkommunale trafikselskaber arbejde for at de nuværen­de busser udskiftes med mere miljø­venlige busser, f.eks. hybridbusser.

Vi skal arbejde for at motivere flere virksomheder til at udarbejde planer for medarbejdernes transportmuligheder til og fra arbejde. Balle­­rup kommune bør gå i spidsen og udarbejde en transportplan for kommunens ansatte. For at fremme den kollektive trafik vil vi arbejde for en takstpolitik der gør det økonomisk attraktivt at benytte tog/bus frem for privatbilen. I det hele taget skal det kollektive transport­system have en standard der medfører, at bus/tog bliver et reelt alternativ til privatbilismen. Der skal være det nødvendige antal pendlerparkeringspladser ved S-togsstationerne. 

Cykler

Et andet alternativ til privatbilismen er cyklen. De forhold der i øjeblik­ket bydes cyklisterne, er præget af at cyklen fra planlæg­gernes side traditionelt er blevet opfattet som tæt knyttet til fritids­udfoldelser. Derfor er der masser af gode cykelforbindelser fra centrale bolig­områder ud til rekreative områder, ligesom henvis­nin­gerne hertil do­mi­nerer skiltningen. Det er vigtigt at vi i fremtiden prioriterer cyklen som et godt transport­middel fra hjem til arbejdsplads/kollektiv trafik. Men hvis vi skal lokke flere over på cyklen, er det nødvendigt også at tilgodese et behov for glæden ved at cykle. Derfor støtter vi anlæg af de såkaldte supercykelstier. Det skal være en hovedbestræbelse at sikre gode og rationelle cykelsti­forbindelser fra alle områder i kommu­nen til supercykelstisystemet. Skiltning skal gennemgås minutiøst så det sikres at de nuværende labyrintiske forhold gøres overskuelige.

Cykelparkeringsforholdene skal gennemgås med henblik på at få etableret tilfredsstillende parkerings­forhold ikke blot ved stationerne, men også ved butikscentre og ved vigtige bus­stoppesteder.

-  Der skal sørges for relevant skiltning på kommunens cykelstier

-  Skoleveje skal være sikre cykelveje.

-  Flere supercykelstier 

Biler

Ballerup Kommune er kendetegnet ved et meget udbygget vejnet, et vejnet krydset af kommune­veje, og af store indfaldsveje til København. Denne vejstruktur medfører voldsomme trafikale gener, såsom trafikpropper, støjgener og andre miljøproblemer.

Derfor skal den kollektive trafik i regionen styrkes, men vi accepterer en mindre udvidelse af det overordnede vejnet. Derved opnås en mini­me­ring af de gener som uvedkommende gennem­farts­trafik belaster Ballerup by med. Vi indrømmer at den øgede trafik er et stort problem for Ballerup, men en omfordeling af trafikken på bekostning af natur og miljø er uacceptabel. Vi er modstandere af at den planlagte ring 5, fra Helsingør-­motorvejen til Holbækmotorvejen lige vest for Måløv, udbyg­ges til motorvej. Vi støtter anlægget af letbaner både langs Ring 3 og Ring 4.

Vedrørende vejnettet i lokalområderne bør der gennemføres trafik­dæmpende foranstaltninger der tilgodeser de svage trafikanter og også sikrer miljøforbedringer for områdets beboere. Vi ønsker en fart­grænse på max 40 km/t i alle boligområder. 

Den kommunale økonomi

SF i Ballerup arbejder skattepolitisk og økonomisk ud fra følgende principper:

Enhver investering skal belyses ud fra forbrug af resurser, miljø­mæssige påvirk­ninger og etablering af arbejds­pladser.

Det store antal erhvervsgrunde i Ballerup Kom­mune gør det naturligt at foretrække ejen­doms­skatter frem for indkomst­skat­ter. Det er hyp­pigt den eneste måde hvorpå man kan sikre at også erhvervs­virksom­heder bidrager til kommunens indtægter i et rimeligt omfang.

 Vi ønsker også at det eksisterende loft over hvad den enkelte kommune må opkræve i grundskyld, ophæves.

Vi støtter og tager med glæde initiativer til kommu­nale besparelser der opnås gennem afbureaukratiserin­ger. Besparelserne skal opnås ved at uddelegere ansvar og deri­gennem overflødiggøre "kontrollan­ter", og derved begrænse servicefor­ringelser.

Udlicitering

Vi har ikke noget imod udlicitering i de tilfælde hvor det er det mest rationelle. Men vi modsætter os udliciteringstiltag der reelt er et felttog for privatisering og udtryk for liberal ideologi, ikke et forsøg på at løse det offent­liges økonomiske problemer.

Virkeligheden er jo at der historisk ikke er noget nyt i at nogle områder udliciteres. Det har typisk været områder hvor det var det mest rationelle. Det ville jo være ret irrationelt hvis kommunerne opbyggede afdelinger til at varetage lejlighedsvist optrædende tunge tekniske opgaver der langt mere effektivt kunne varetages af pri­vate virksom­heder. Derimod har først og fremmest omsorgs­opgaver naturligt været varetaget af offentligt ansat personale fordi det faktisk har været den mest effektive løsning på opgaverne.

Alt andet lige vil det naturligvis fortsat være sådan at en offentlig virksomhed der ikke skal høste et overskud på sine aktivi­teter, vil være konkurrencedygtig i forhold til private virksomheder der netop må ar­bej­de efter at opnå et overskud. Hvis det ikke er tilfældet, er det et udtryk for at arbejdsgangen i den offentlige virksomhed er ineffektiv i forhold til de opgaver der skal løses. Løsningen i sådanne tilfælde er derfor ikke nødvendigvis udlicitering, men effek­tivi­­sering gennem afbureaukratisering og selvforvaltning.

Inden for de områder hvor kommunen fort­sat kan og skal udlicitere fordi det er det er det mest rationelle, skal udbuds­materialet indeholde krav der sikrer kvali­tet og forhindrer at det politiske ansvar ud­tyndes, og at muligheder for kontrol svækkes. Ligeledes skal der stilles krav til miljø-, arbejdsmiljø, løn- og arbejdsvilkår, herunder at virksomhederne påtager sig et socialt ansvar i forhold til uddannelse og i forhold til fleksjobs og beskæftigelse på særlige vilkår. Sådanne krav bør også indgå i kommunens indkøbspolitik. 

-  Vi foretrækker moderate skatteforhøjelser frem for reduktion af serviceniveauet.

-  Vi foretrækker grundskyld frem for personskatter.

 

 

Kommunalt valgprogram

KOMMUNALVALG 2017

Indledning

SF er et socialistisk parti. Vi stiller op til kommunevalget for at arbejde for en socialistisk og bæredygtig profil i det kommunalpolitiske arbejde her i Ballerup. For os betyder socialisme demokrati, også på det økonomiske område. Det betyder solidaritet mellem mennesker og der- for også vilje til at støtte svage og udsatte grupper. Det betyder decentralisering af beslutnings- processer, så mennesker får reel indflydelse på deres dagligdag, det være sig på arbejds- pladsen, i skoler og institutioner eller i nærmiljøet. Det betyder at tænke bæredygtigt, således at det i enhver beslutningsproces sikres at den nuværende belastning af vores miljø reduceres. Vi arbejder ud fra et humanistisk menneskesyn. For os er mennesker ikke kun produkt af sam- fundsmæssige omstændigheder og heller ikke totalt ansvarlige for deres eget liv. Begge disse opfattelser fører kun til uansvarlighed. Nej, mennesker er aktive, handlende væsener i samspil med de samfundsmæssige vilkår og med forpligtelser både i forhold til sig selv og overfor om- givelserne. Et sådant menneskesyn betyder tolerance. En aktiv tolerance hvor forskelligheden mennesker imellem og mangfoldigheden i vores naturlige omgivelser i sig selv forstås ikke som et problem, men som en kilde til rigdom og udfoldelsesmuligheder.

Frihed i fællesskab

Udgangspunktet for det arbejde SF vil udføre i kommunalbestyrelsen, er at frihed og fællesskab er hinandens forudsætninger. Mere end nogensinde gælder det at den enkeltes frihed er betin- gelsen for alles frihed, og at den frihed der skabes gennem udfoldelsen i fællesskab, er betin- gelsen for den enkeltes frihed.

Den enkeltes muligheder for at opleve reelle fællesskaber er truet under de aktuelle omstæn- digheder. I stedet oplever mange isolation, ensomhed og tingsliggørelse. Samtidig stræber libe- ralistiske kræfter efter at erstatte samfundsborgeren der forholder sig til samfundsproblemer ud fra holdninger og idealer, med en serviceforbruger, en klient der kun interesserer sig for hvilke velfærdsydelser samfundet kan tilbyde netop ham/hende. Disse bestræbelser går hånd i hånd med forsøg på at opbygge forvrængede forestillinger om, at arbejdsløshed og social ud- sathed er den enkeltes ansvar og ikke skyldes problemer skabt af netop liberalistiske kræfters hæmningsløse spekulation.

Men samtidig indeholder disse negative træk også deres egen modsætning. Først og fremmest i kraft af at flere og flere føler at deres reelle menneskelige behov ikke kan tilfredsstilles inden for de muligheder de får tildelt, men også i kraft af at produktiviteten i samfundet stiller nye kvalifikationskrav.

Rettigheder og pligter bør følges ad. Ikke gennem detaljeret lovgivning eller etablering af indi- skutable normer for vores pligter som medborgere. At få sammenhæng mellem rettigheder og pligter er en opgave for civilsamfundet og skabes gennem de forventninger vi som medborgere stiller til hinanden i konkrete sammenhænge, og de moralske forventninger hver enkelt stiller til sig selv som medborger. Kommunens opgave i den forbindelse er at stimulere udviklingen af sociale fællesskaber og medborgerskabsoplevelse. Det kan ske gennem åbenhed over for initia- tivtagere og diskussionsdeltagere i den offentlige debat og gennem vilje til at give meningsfuld indflydelse til lokale aktører.

Det kommunale selvstyre er i disse år under kraftigt pres. Ikke alene styres de økonomiske rammer, som det tydeligt ses under de årlige budgetlægninger, men også på andre områder detailstyres der i forhold til kommunerne. Derfor er det i stadig stigende grad begrænset i hvil- ket omfang man på kommunalt niveau kan føre en politik der tager højde for alle de nye udfor- dringer, men opmærksomheden over for disse udfordringer giver en baggrund for det arbejde der skal udføres, og de giver pejlemærker for hvilke værdier arbejdet skal baseres på.

2

  • Mennesker har brug for at udfolde sig i fællesskaber. Det giver større livsglæde, mere til- fredshed og længere levetid. Derfor må vi på det lokale niveau skabe de bedst mulige ram- mer for dannelse af meningsfulde sociale, kulturelle og interessebestemte fællesskaber.

  • Mennesker har brug for at blive accepteret på deres egne vilkår. Derfor skal sociale og be- skæftigelsesmæssige tiltag altid bygge på indsigt i den enkeltes individuelle kvalifikationer og særlige behov.

  • Mennesker skal respekteres i deres forskellighed. Derfor må vi arbejde for et samfundsliv der er i stand til at integrere alle, og hvor forskellighed ikke ses som et problem, men som en berigelse.

  • Mennesker har brug for at udfolde deres individuelle evner og interesser. Derfor må vi ar- bejde for at alle får uddannelsesmuligheder der svarer til deres evner og behov, og derfor må vi arbejde for at modvirke alle tendenser til social udstødning.

  • Mennesker har alsidige behov. Derfor må vi sikre at der er ikke blot er sociale, men også kulturelle tilbud og udfordringer i lokalsamfundene.

    Demokrati er dialog

    Som samfundsborgere har vi et ansvar for at deltage i den offentlige diskussion og beslutnings- proces. Derfor er det nødvendigt at vi inddrages i de offentlige beslutningsprocesser gennem åbne diskussioner, hvor løsningerne ikke på forhånd er fastlagte, men er til åben forhandling med lydhørhed over for forskellige synspunkter og ideer. Det er gennem sådanne processer borgeren etablerer sig som aktiv medborger med ansvar over for helheden.

    Borgerindflydelsen er i denne valgperiode blevet stærkt reduceret. Ca. 20 daginstitutionsbe- styrelser er blevet slået sammen til 5, skolebestyrelserne på almenskolerne er reduceret fra 9 til 5, integrationsrådet er blevet nedlagt og plejehjemmenes bestyrelser er nedlagt.

  • Vi arbejder for at aktører i lokalområdet og alle ansatte og brugere på de lokale institutio-

    ner får mulighed for selv at træffe beslutninger i lokale spørgsmål.

  • Vi har en helt grundlæggende tro på at uddelegering af opgaver og ansvar skaber et større

    engagement både hos brugere og ansatte, og at dette vil resultere i bedre løsninger. Dette engagement betyder også at der bliver indhold i samfundsborgerens rolle som aktivt hand- lende væsen.

  • Vi må stræbe efter at formidle viden og skabe kendskab på tværs af kultur, hvor ligevær- dighed og respekt er nøgleordene, og hvor mødet er til inspiration og glæde for alle borgere i lokalsamfundet. Det giver fællesskabsfølelse og et sundt samfund.

    Hvis lokaldemokratiet skal fungere optimalt, er det vigtigt at den sker inden for rammer der er et resultat af en overordnet beslutningsproces, hvor der er taget stilling til både økonomi og krav til det principielle indhold i de lokale foranstaltninger. Rammerne skal afspejle resultatet af holdningsdiskussioner hvor politikere, brugere og ansatte deltager på lige fod. Decentralise- ring betyder at forskellige decentrale organer ofte vil vælge forskellige løsninger på ensartede problemer. En sådan forskellighed er en naturlig og positiv konsekvens af decentralisering.

    Uddannelse og arbejdsliv for alle

    Der findes i Ballerup Kommune i dag mange store private virksomheder. Herudover findes der også en del mindre virksomheder inden for handel, industri, håndværk og service. Tilsammen er der flere arbejdspladser end Ballerup kommune har borgere i den erhvervsaktive alder.

    Det kunne være ønskeligt - også af miljøhensyn - hvis virksomhederne i højere grad baserede sig på lokal arbejdskraft, og hvad angår specielle problemer på arbejdsmarkedet (uddannelse, fastholdelse af mindre effektive medarbejdere gennem skåne- og fleksjob, generel nedbringelse af ledighed), skal der arbejdes for at også de private virksomheder i kommunen tager et med- ansvar for lokale sociale problemer.

2

ü Vi foreslår at der indføres gratis psykologhjælp til unge mellem 15 og 25

3

Uddannelsesbehov

Ballerup kommune har mange forskelligartede uddannelsesinstitutioner. Uddannelses- mulighederne er der.
Men hvis disse muligheder også skal udnyttes fuldt ud, kræver det at virksomhederne i højere grad må leve op til deres samfundsmæssige ansvar ved at stille lære- og praktikpladser til rå- dighed og ved at sørge for løbende efteruddannelse.

Kommunen skal til stadighed spille en aktiv rolle vedrørende formidling af kontakten mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og jobcenter. Det er her det kommunale system kan spil- le en aktiv rolle og være koordinator. Ligeledes er det af stor betydning at den uddannelses- og erhvervsvejledning der gives i folkeskolen og det øvrige kommunale system, er kvalificeret og tidssvarende. Dette for at opnå så gode resultater som muligt og derved undgå at mange falder fra i uddannelsesforløbet. Kommunen har en særlig forpligtigelse, når det gælder unge, der ikke selv magter at påbegynde eller gennemføre en uddannelse. Her kan psykologhjælp under- tiden være den rigtige hjælp.

Fleksjobs og beskæftigelse på særlige vilkår

Det er vores holdning at både private og offentlige virksomheder har en samfundsforpligtigelse til at fastholde folk på arbejdsmarkedet, om nødvendigt i fleksjobs eller beskæftigelse på særli- ge vilkår. Hvis medarbejderne ikke er i stand til at opfylde kravene til effektivitet og produkti- vitet, skal der være andre alternativer end en fyreseddel. Derfor skal det private erhvervsliv og det offentlige i højere grad samarbejde om at fastholde folk på arbejdspladserne og derved give dem en fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet, undertiden i en eller anden form for beskyttet beskæftigelse.

Denne forpligtigelse gælder naturligvis også for borgere der står helt uden for arbejdsmarke- det. Disse borgere skal have mulighed for at vedligeholde eller udvikle deres kundskaber, samt bevare en følelse af at de er en del af lokalsamfundet. Det er vigtigt at undgå marginalisering og udstødning.

Aktivering

Vi ønsker en linje i aktiveringspolitikken så der sikres individuelt tilpassede tilbud af en sådan kvalitet at alle aktiverede opnår forbedring af deres muligheder for at få beskæftigelse.
De lediges uudnyttede resurser skal bruges til gavn for samfundet og dem selv. Derfor skal de ledige tilbydes enten mulighed for relevant uddannelse eller reelt arbejde på ordinære løn- og ansættelsesvilkår.

Det er vigtigt, at alles evner udnyttes på arbejdsmarkedet og at ledige ikke forhindres i at påta- ge sig frivilligt arbejde. Både af hensyn til den enkeltes selvværd og livsvilkår, og fordi et sundt samfund har brug for alle sine medborgere.

Kommunen som arbejdsgiver

Som arbejdsgiver har kommunen en forpligtelse over for sine egne ansatte til at undgå ned- slidning og nedbringe deres sygefravær.
Det betyder at snævre økonomiske interesser ikke må medføre arbejdsforhold der fremkalder stress og fysisk nedslidning. Det betyder også at der må gøres en indsats mod tendensen til at overbebyrde de ansatte med meningsløse opgaver, kontrolskemaer, test o.l. I stedet må der udvikles en politik der lægger vægt på de ansattes arbejdsglæde og tillid til deres faglige kom- petencer. Og det betyder at opmærksomheden hele tiden må være rettet mod at skabe fornyel- ser i det fysiske arbejdsmiljø, så fysiske belastninger reduceres mest muligt ved hjælp af tekni-

page3image28032 page3image28456 page3image28616 page3image29040 page3image29200 page3image29360 page3image29784 page3image29944

3

4

ske forbedringer og nye arbejdsteknikker. Vi ønsker at indføre fleksibel arbejdstid for kommu- nalt ansatte.

Solidaritet skaber mere lighed

Grundlaget for SF's socialpolitik er solidaritetsprincippet hvilket betyder, at alle skal være fæl- les om udgifterne til dem der af sociale, fysiske eller psykiske årsager er ramt af manglende indkomst.
Vi vil fortsat modarbejde de sociale nedskæringer der medfører, at de i forvejen dårligst stille- de kommer til at bære de største byrder.

Vi mener grundlæggende at vi skal forebygge frem for at behandle. Selv om den forebyggende indsats umiddelbart kan være omkostningsfuld, er den nødvendig for at integrere alle i sam- fundslivet. Hyppigt vil en sådan indsats også foregribe senere vanskeligheder og omkostnings- fulde foranstaltninger. Eksempelvis vil en boligsocial indsats ikke alene bidrage til at reducere risikoen for udvikling af udsatte boligområder, men også betyde en reduktion af misbrug og kriminalitet og derigennem skabe øget tryghed.

Vi mener at det er nødvendigt at føre en langt mere offensiv socialpolitik. Alle trivsels- og tryg- hedsproblemer kan dog ikke løses gennem sociallovgivningen, da vi lever i et samfund der grundlæggende bygger på konkurrence i stedet for samarbejde og menneskelig solidaritet, ulighed i stedet for lighed og økonomisk styring af mennesket i stedet for menneskets styring af økonomien. Alligevel er det muligt inden for en række områder at afhjælpe nogle vanske- ligheder og problemer i vores samfund.

De ældre

Antallet af ældre i Ballerup kommune stiger fortsat i de kommende år. Vi vil i samarbejde med de ældre medborgere arbejde for en tidssvarende ældrepolitik i Ballerup kommune. Formålet er at de ældre får mulighed for at være selvhjulpne og aktive så længe som muligt.
Dette kan i praksis gennemføres ved:

De handicappede

Den bedste boligform for psykisk udviklingshæmmede og for personer med psykiske og fysiske handicaps er små bofællesskaber. Bofællesskaber kan i langt højere grad end institutioner og plejehjem tilbyde handicappede en tilværelse der ligner andre menneskers på godt og ondt. Det vil styrke oplevelsen af selvværd.

Der skal fortsat udvikles arbejdspladser for handicappede.
Det er vigtigt at kommunens handicapråd har reel indflydelse på alle sager der vedkommer handicappede.

Misbrug

Også på misbrugsområdet er det forebyggende arbejde en vigtig kommunal opgave. Her spiller kommunens generelle social-, skole- og kulturpolitik en afgørende rolle. Og også de kommuna- le initiativer på beskæftigelsesområdet og det boligsociale miljøarbejde er meget vigtige.
Men derudover er der behov for en øget indsats for at støtte misbrugere i at komme ud af deres problemer. Dette gøres ikke alene gennem nok så velmente restriktioner, men først og frem-

ü at støtte de brugerstyrede aktivitetscentre ü at forbedre hjemmehjælpen.
ü at genoptræne tabte færdigheder

ü at udbygge med velfærdsteknologi

page4image27328 page4image27752 page4image27912

ü Bofællesskaber for handicappede skal være små, overskuelige og ligne almindelige hjem.

page4image29328 page4image29488 page4image29648 page4image30072 page4image30232

4

5

mest ved at bygge på misbrugernes egen motivation for at ændre deres tilværelse. Et af mid- lerne hertil er at sætte mere effektivt ind på det sociale miljøarbejde i boligområderne, således at der skabes forudsætninger for at de såkaldt "udstødte" kommer med ind i et fællesskab og ud af den isolation som mange befinder sig i.

Forebyggelse og helhed i sundheden

Kommunerne har ansvaret for al sygdomsforebyggelse, genoptræning og behandling af mis- brug.
At skabe sundhed er et folkeligt medborgeransvar. Derfor skal samfundet påtage sig ansvaret for at fremme sunde livsformer, miljøer, arbejdsforhold samt et tilstrækkeligt og kvalificeret behandlingssystem. Det handler om livskvalitet. Det betyder at forebyggelsesaspektet skal ind- tænkes i alle politikområder. Et væsentligt indsatsområde er det voksende antal overvægtige børn og unge. Fedme fører til alvorlige livsstilssygdomme i voksenalderen. Derfor skal der me- re fokus på kostvaner og almindelig motion for almindelige mennesker uanset alder. Som ek- sempler på andre områder der er relevante for sundhed og forebyggelse af sygdom både hos borgere og ansatte kan nævnes: pladsforhold og normeringer i daginstitutionerne, klasse- kvotienter, adgang til motion og idræt, sund mad i daginstitutioner, skoler og plejecentre, cy- kelstinettet, skolevej og hjemmehjælp.

Af konkrete tiltag vil vi arbejde for følgende:

Integration

Medborgere med anden etnisk baggrund er et positivt bidrag til samfundets mangfoldighed og må derfor ikke primært betragtes som et problem. De skal integreres med respekt for deres kulturelle baggrund, ligesom hver enkelt af os forventer sin kultur respekteret. Gennem en aktiv boligpolitik vil vi modarbejde enhver tendens til udvikling af belastede boligområder om- råder i kommunen.

Integrationsarbejdet i Ballerup skal ikke blot varetages af kommunalt ansatte, men bør igen blive et anliggende, der inddrager de berørte som medborgere.
Det er meget vigtigt at alle lærer sig at tale dansk da det er en forudsætning for at kunne begå sig i det danske samfund. Alle der har behov, skal kunne få tolkebistand.

På grund af kvoteordningen modtager Ballerup kommune i disse år næsten ingen flygtninge. Men det er afgørende for en vellykket integration at den sprogundervisning flygtninge og ind- vandrere modtager, er af høj kvalitet, og at kommunen prioriterer hurtig integration på ar- bejdsmarkedet. Vi arbejder for at alle får lige muligheder for at skabe sig en tilværelse. Det er vigtigt at alle unge uanset etnisk baggrund tilbydes praktikplads i forbindelse med uddannelse og arbejde efter endt uddannelse. Vi vil derfor arbejde for en holdningsændring overalt i sam- fundet så et fremmedartet navn ikke automatisk blokerer for ansættelse. Vi modarbejder en- hver tendens til diskrimination og racisme. Derfor bakker vi op om kommunens etniske lige- stillingspolitik.

Kultur - samfundets nerve

Gennem en aktiv kommunal kulturpolitik ønsker vi at skabe rammer der støtter og sikrer et bredt udbud af kulturelle aktiviteter, som også retter sig mod mindre grupper i kommunen. Der skal være plads til såvel den etablerede, professionelle kultur som til almindelige menne-

page5image26160
  • ü  Ballerup Kommune skal gennemgås med henblik på at gøre det fysiske miljø overalt i kommunen tilgængeligt for alle, uanset alder og eventuelle handicaps.

  • ü  Økologisk mad på institutioner og skoler.

  • ü  Forældre skal motiveres til at lade være med at køre deres børn i bil til fritidshjem og

    skoler.

5

6

skers kulturelle udfoldelser. Vi vil ikke være smagsdommere på enkeltområder, men vi ønsker kvalitet i kulturtilbuddene. Tilstedeværelsen af en fri og uafhængig kunst er altafgørende for et demokratisk samfund og en forudsætning for et veludviklet og mangfoldigt kulturliv. Derfor skal samfundet give rum og økonomiske muligheder også for eksperimenterende kunst. Kultu- rel udfoldelse sprænger grænser og skaber møde mellem mennesker. Derfor er kulturelle akti- viteter, f.eks. musik, teater, idræt og billedkunst vigtige led i integration af alle grupper.

Biblioteker og kulturhuse

Ballerup Bibliotek og kulturhusene i Måløv og Skovlunde er væsentligste aktører på kulturom- rådet. Derudover spiller især biblioteket en vigtig rolle på det uddannelsesmæssige og det in- formationsteknologiske område. Alle kommunens borgere skal sikres adgang til alle bibliote- kets tilbud, og alle bibliotekets udlånstilbud skal være gratis. Biblioteket og kulturhusene skal gennem bredden i deres tilbud kontinuerligt søge at udvide brugergruppen. Biblioteket og kul- turhusene bliver i høj grad benyttet af borgere af anden etnisk herkomst og spiller dermed en stadig større rolle for integration af især unge indvandrere.

For at forbedre integrationen i Ballerup støtter vi det arbejde der foregår med at synliggøre de tilbud biblioteket har, bl.a. i samarbejde med sprogskolen og Ballerup Multikulturelle Forening, f.eks. lektiecaféerne.
Biblioteket og kulturhusene skal have økonomisk mulighed for at følge op på nyere biblioteks- opgaver uden at det sker på bekostning af traditionelle biblioteksopgaver, som f.eks. indkøb af ny litteratur.

Børnebibliotekerne skal støtte og stimulere børn i deres udvikling, herunder sprog– og læse- udviklingen. Arrangementerne for børn skal være et alternativ til kommercialiseringen af bør- nekulturen.
Vi vil støtte biblioteksaktiviteter i lokalområderne og f.eks. på plejecentre og i børnehaver. En- delig bør bibliotekets og kulturhusenes aktiviteter løbende tilpasses så der er bedst mulig overensstemmelse med brugernes behov.

Folkeoplysning

Fritidsundervisningen skal have så gode vilkår at alle der ønsker at blive undervist via et op- lysningsforbund, har mulighed for det. Det må ikke være et økonomisk spørgsmål, om man kan deltage eller ej. Derfor vil vi arbejde for at arbejdsløse, studerende, bistandsmodtagere, pensi- onister m.fl. skal have mulighed for at deltage til særlig lav pris.

Folkeoplysningsloven lægger op til et bredt samarbejde mellem initiativtagerne, brugerne og politikerne. Vi finder at brugerindflydelsen er meget vigtig, fordi den kan være med til at åbne for nytænkning på folkeoplysningsområdet.

Idræt

Kommunens idrætspolitik skal bygge på mangfoldighed, demokrati, selvbestemmelse, socialt ansvar og åbenhed. Alle skal have mulighed for at dyrke idræt sammen i lokalmiljøet, også på andre vilkår end dem der gælder for konkurrence og elitesport. Idræt er et vigtigt element i sundhedspolitikken. Vi støtter det store arbejde som idrætsforeninger mv. gør for de unge medlemmer, men vi ønsker at foreningerne også skal tage aktiviteter op, der går på tværs af køn, alder, færdigheder og etnisk tilhørsforhold. Ligeledes ønsker vi at idrætsforeningerne skal integrere idrætssvage grupper, og kommunen skal begunstige idrætsforeninger mv. der gør en aktiv indsats for at integrere disse grupper og der skal fortsat gøres en speciel indsats for idrætstilbud til sindslidende.

page6image26352 page6image26776 page6image26936

ü Der skal gives tilskud til medlemskab af klubber til børn og unge fra familier med sær- lige behov.

page6image28632 page6image28792 page6image28952 page6image29376 page6image29536

6

7

Børnenes Ballerup

Den indsats der skal præsteres i forhold til børn og unge i dagens samfund, må udspringe både af de særlige kulturelle vilkår der skaber nye betingelser for børns udfoldelse, og af de sociale vilkår der betyder, at der stadigvæk er mange børn der rammes af fattigdom og derigennem får begrænset deres muligheder. Vi må derfor sikre at der overalt i livet omkring børn og unge fokuseres på behovet for sammenhæng, på respekt for forskellighed, på barndommen som en værdi i sig selv, på respekten for børns erfaringer og på barnet/den unge som et helt menne- ske:

  • Børn har behov for at opleve virkeligheden som sammenhængende. Derfor må vi insistere på at sammenhængskabende virksomhed altid må prioriteres højere end arbejdet med iso- lerede færdigheder.

  • Børn er forskellige. Derfor skal vi overalt hvor vi har med børn at gøre, respektere denne forskellighed hvad enten den har etnisk, social eller kulturel karakter, og modvirke enhver tendens til mobning.

  • Børn lærer forskelligt. Derfor skal der være plads for forskellige tilgange til det stof og de sociale kompetencer der skal læres.

  • Barndommen er den periode hvor mennesket etablerer de værdier det skal leve sit liv på. Derfor skal barndommen respekteres ikke blot som en forberedelse til voksenlivet, men som en værdi i sig selv.

  • Værdier udvikles ikke gennem indlæring af de rigtige meninger, men gennem selvudfoldel- se og refleksion. Derfor er respekten for børns erfaringer af afgørende betydning for den positive værdiudvikling.

  • Barnet er et helt menneske. Derfor må der ikke skabes kunstige skel mellem fysisk, kreativ og forstandsmæssig udfoldelse.

  • Barnet er et helt menneske. Derfor er det afgørende vigtigt at skoler og institutioner kan tilbyde børn og unge sund mad - også af hensyn til indlæringen af faglige og sociale færdig- heder. Og derfor er det vigtigt at det fysiske og sociale miljø der tilbydes børn i skoler og andre institutioner, fremmer udviklingen af færdigheder og kompetencer.

    Samtidig er der behov for at fokusere på at der fortsat er store uligheder i samfundet. Det bety- der at der stadigvæk er børn der oplever en barndom præget af fattigdom. Det betyder barrie- rer for disse børns deltagelse i mange af de aktiviteter der er selvfølgelige for de fleste børn. Og det betyder hyppigt begrænsninger i det udbytte disse børn har af skolers og andre institutio- ners tilbud. Der er derfor behov for at gøre en særlig indsats for at denne gruppe kan deltage på lige fod med andre børn, at de med andre ord får en barndom.

    I ganske særlige tilfælde trues børnenes sikkerhed for en betryggende opvækst af at den måde en familie fungerer på, medfører omsorgssvigt. I sådanne tilfælde skal familien have støtte til en forebyggende indsats der bedrer børnenes vilkår.
    Men forældre har ikke en særlig ejendomsret til deres børn. Hensynet til barnets tarv kan gøre det fornuftigt og nødvendigt at kommunen fjerner børn fra belastede familier, når den fore- byggende indsats ikke slår til.

    Selv i situationer hvor et barn er fjernet, er der stadig et behov for støtte til resten af familien med henblik på en reel og varig forbedring af forholdene så barnet kan hjemgives. Uden en så- dan forbedring må barnet hellere forblive fjernet. Skift mellem fjernelse og hjemgivelse skal be- grænses mest muligt.

    Daginstitutionerne

    Børneinstitutionerne, dagplejen, skolefritidsordningerne, klubberne og byggelegepladserne er elementer i kommunens samlede børnepolitik og har som overordnet formål at være med til at sikre børnene en betryggende opvækst og høj livskvalitet. For os er institutionerne et vigtigt

7

8

redskab til at sikre børnenes udvikling, således at de kan indgå i og fungere i lokalområdet og samfundet som helhed.
Institutionerne skal være med til at skabe sammenhæng i børnenes dagligdag. Det er vigtigt at forældrene trygt kan overlade deres barn til institutionen, og at forældrene oplever pædago- gerne som en støtte i deres opdragelse af barnet.

Det pædagogiske arbejde i Ballerup kommunes institutioner skal foregå i et reelt samarbejde mellem alle involverede så det enkelte barns interesse og ansvarsfølelse for omverdenen fremmes.
Institutionernes arbejde med pædagogiske læreplaner skal bruges til en vedvarende udvikling og forbedring af det pædagogiske arbejde med børnene.

Det er vigtigt, at forældrene reelt inddrages i udarbejdelsen af de pædagogiske læreplaner. Po- litikerne må i denne forbindelse acceptere forskellighed institutionerne imellem. En sådan for- skellighed er nødvendig hvis det lokale engagement skal sikres.
Institutionerne har mange centrale opgaver:

  • skabe baggrund for en god skolestart.

  • støtte til og integration af handicappede børn og børn med psykiske vanskeligheder. Inte-

    gration af børn med fysiske og psykiske vanskeligheder kan med fordel ske ved ind-

    skrivning i særlige grupper på de almindelige institutioner.

  • i et samarbejde med støttepædagoger at løse særlige pædagogiske opgaver og indgå i even-

    tuelle behandlingsforløb.

  • en særlig indsats omkring flersprogede børn og børn med flerkulturel baggrund.
    Det er det vigtigt, at det kommunale daginstitutionstilbud også giver plads til børn med forskel- lige handicap. Dette kan ske i eksisterende institutioner, men også specialinstitutionstilbud skal udvikles.

    Folkeskolen som vækstområde

    Folkeskolen er fundamentet for al undervisning af vore børn og unge. Derfor må der stilles kla- re krav til kvaliteten af både folkeskolens funktion og folkeskolens indhold.
    For os er det indlysende mål for skolens arbejde at den enkelte elev tilegner sig alsidige sociale og faglige færdigheder. Tilegnelsen af begge dele er forudsætninger for at eleven udvikler ev- nen til at indgå som borger
    i samfundet, ikke blot som forbruger af samfundet, og for at sikre den enkelte mulighed for at orientere sig, videreudvikle sig og etablere værdier.

    Disse mål kan kun opnås gennem et arbejde der respekterer hver enkelt elev som et helt indi- vid. Specifikke boglige mål kan derfor ikke ses isoleret, men må betragtes i sammenhæng med sundhed, fysisk udvikling og menneskelig kvalitet.

    Skolernes fælles grundlag

    Vi er tilhængere af decentralisering, også på undervisningsområdet. Men decentralisering be- tyder ikke at de enkelte skoler skal stå alene med ansvaret. En velfungerende decentralisering forudsætter tværtimod en politisk udmeldt skolepolitik og et fælles værdisæt der sikrer et fæl- les kommunalt skolevæsen i Ballerup Kommune.

    Derfor ser vi gerne en udbygning og præcisering af indholdet i den fælles skolepolitik i kom- munen med klare krav og målsætninger. En sådan udbygning og præcisering må udspringe af en dialog hvor alle aktører – lærere, pædagoger, forældre, børn og politikere – deltager på lige fod. I denne forbindelse er udarbejdelsen af kvalitetsrapporter og elevplaner et vigtigt værktøj.

page8image27176

ü Overgangen fra børnehus til skole skal forbedres.
ü Institutioner med mange sprogligt svage børn skal tilgodeses økonomisk. ü Vi skal sikre en personalenormering der sikrer et trygt børneliv.

page8image30280

8

9

Basisteams i stedet for klasser

I den eksisterende folkeskole opfattes den enkelte klasse ofte som skolens grundenhed, og der har tilmed været tradition for at en klasse helst skulle have den samme klasselærer i hele sko- leforløbet. Det opfatter vi af flere grunde som problematisk.
En struktur hvor et lærerteam har fælles ansvar for en større gruppe elever på samme klasse- trin eller fra flere klassetrin, vil give langt større mulighed for differentieret undervisning og alsidig udvikling. Det vil bidrage til udvikling af såvel den sociale som den faglige kompetence. Og det vil også give mulighed for meningsfuld decentralisering til disse ”basisteams” og en in- tegration af andre faggrupper end lærere - fra pædagoger til rengøringspersonale - i skolens dagligdag.

En sådan strukturændring skal naturligvis ikke ske på bekostning af den tryghed og sammen- hæng i hverdagen det nuværende system kan give den enkelte elev. Gennem elevens tilhørs- forhold til basisgrupper og gennem en vis kontinuitet i sammensætningen af lærerteamet er det muligt at bevare disse fordele.

En konsekvent gennemførelse af ideen om basisteams vil i mange tilfælde kræve en moderni- sering af skolens fysiske rammer. Skolen skal være indrettet sådan at basisteamarbejdet fore- går i en sammenhængende lokalestruktur. Og lærerne skal kunne have deres arbejdspladser på skolen.

Aktuelle indsatsområder

Alle disse idealer for organiseringen af skolens hverdag kan naturligvis ikke realiseres fra dag til dag. Men en aktuel indsats på følgende områder kunne være en begyndelse.

Det ligeværdige samarbejde mellem skolen/lærerne og forældrene

Samarbejdet mellem forældre og lærere skal foregå gennem en reel dialog. Det vil sige at begge parter respekterer hinandens vilkår og udgangspunkt og samtidig hinandens ret til at blande sig og stille krav til hinanden.
En reel dialog af en sådan karakter forudsætter fra forældrenes side at de ser sig selv i rollen som samfundsborgere der indgår i et forpligtende samarbejde, ikke blot som forbrugere af et samfundsgode på deres børns vegne. Og det forudsætter tilsvarende af lærerne at de som ud- gangspunkt har en forventning om at det er i en sådan rolle forældrene optræder.
Den redukti- on i antallet af forældre der deltager i skolebestyrelsesarbejde, der er sket på grund af den or- ganisatoriske sammenlægning af skoler, forringer naturligvis forældrenes oplevelse af med- borgerskab. Det må der gøres noget ved.

Helhedsorienteret indsats

Der bør tages konkrete initiativer til gennem en helhedsorienteret indsats at modvirke margi- nalisering af børn og unge. Folkeskolen er et naturligt centrum for en sådan indsats, der også naturligt kan involvere andre institutioner og diverse sammenhængskabende organiseringer i lokalsamfundet. Derfor bør der også i folkeskolen gøres en alvorlig indsats mod mobning og andre asociale forhold, der vanskeliggør hverdagen for alt for mange børn. Der børe ligeledes være et loft over klassestørrelserne, så ingen klasse ved skoleårets start har mere end 24 ele- ver. Også skoledagens længde bør overvejes. Vi ser gerne en reduktion med 1⁄2 time.

9

10

Miljø for Fremtiden

Miljøet er vores eksistensgrundlag. Derfor skal alle kommunale beslutninger tage hensyn til miljøet, dvs. at miljøhensyn skal indarbejdes som styringsredskab overalt. Et økologisk hel- hedssyn, naturbevarelse og bæredygtige løsninger skal vægtes højere end økonomiske hensyn. Kommunens borgere skal inddrages i at udvikle bæredygtige løsningsmodeller. Der skal være fokus på miljøhensyn og resursebesparelser; især det sidste er allerede nu en udfordring i ud- viklingen af et bæredygtigt samfund. Dette forudsætter udvikling af realistiske alternativer og vi støtter derfor alle initiativer og forsøgsprojekter der kan bane nye veje på dette område. Miljøpolitik er også energipolitik. Derfor skal der tænkes i vedvarende energi. Nye bygninger skal bruge så lidt energi som muligt, og der skal tænkes i solenergi og andre alternative løsnin- ger. Selv om målet om 25% reduktion af CO2 udslippet er nået, skal kommunen fortsat arbejde på yderligere reduktion både for kommunens institutioner og fra virksomhederne.

Ballerup Kommune er med i det internationale klimasamarbejde Compact Mayors.

Grønt råd

Ballerup kommune har et grønt råd, hvis medlemmer repræsenterer et bredt udsnit af engage- rede, miljøbevidste borgere og foreninger. Vi ønsker den nuværende sammensætning af Grønt Råd bevaret.

Fysisk planlægning

Den fysiske planlægning i kommunen skal sikre at de få rester af kulturhistorie og historie der er tilbage her i kommunen, bevares. Dette gælder både bygninger og landskabselementer (veje, søer, beplantning, oldtidsminder mm).
Lokalplaner er vigtige styringsinstrumenter i udviklingen af lokalområderne og til sikring af miljøet og skal udarbejdes i samarbejde med borgerne. Derfor skal afdelingsbestyrelser i den almene boligsektor, grundejerforeninger, virksomheder, institutioner og andre relevante bru- gere fortsat inddrages i udarbejdelsen af lokalplaner og have reel medindflydelse på planlæg- ningen i samspil med embedsmænd og politikere. Disse betragtninger gælder ikke blot ved udarbejdelse af lokalplaner, men også for trafiksaneringsplaner og landskabsbevaringsplaner, og er en naturlig konsekvens af kommunens Plan- og Bæredygtighedsstrategi. Lokalplaner skal anvendes aktivt til at fremme en bæredygtig udvikling såvel i forbindelse med planlægning af ny områder som ved renovering af ældre områder.

Byudvikling

I Ballerup er der kun få arealer tilbage der er planlagt til boligformål. Vi foretrækker at den almene boligsektor generelt står for den resterende udbygning i kommunen.
Vi er tilhængere af, at der eksperimenteres både med boligområdernes arkitektur og med kunstnerisk udsmykning, fordi det er vigtigt, at der i byområderne er spændende visuelle ople- velser og udfordringer. I ny bebyggelse skal der arbejdes med byøkologiske principper, og så- danne principper skal også indarbejdes i den ældre boligmasse som beskrevet i kommunens Klimatilpasningsplan. Vi ønsker fleksibilitet i boligmassen i de enkelte boligområder både med hensyn til indretningsmuligheder og til boligstørrelse. Boligfortætning kan foregå men kun

page10image24104

ü Alt byggeri skal være passivt byggeri.
ü CO2 udslippet skal reduceres mere end de 25% inden 2025 sammenlignet med 2006. ü Kommunens biler skal løbende udskiftes med el-, hybrid - eller brintbiler.

page10image27368
page10image28536

ü Cyklister og fodgængere skal favoriseres frem for bilister. ü Hold-an vej skal gøres tosporet.
ü Ballerup skal være miljøzone mht. lastbiler.

10

11

under hensyntagen til rekreative friarealer og i overensstemmelse med beboerønsker. Vi øn- sker at fastholde muligheder for indkøb af dagligvarer i lokalområderne.

Naturområder

Ballerup Kommune er usædvanlig rig på søer, moser og vandløb med et spændende fugle-, dy- re - og planteliv.
Der skal arbejdes for at få flere områder bevaret eller evt. fredet. Plejen af vores naturområder skal være så skånsom at den biologiske mangfoldighed bevares. Det er vigtigt at der f.eks. ved udformning af lokalområder indgår en vurdering af de rekreative værdier, også med henblik på at bevare eller genoprette kultur- og naturhistoriske elementer. Borgerne skal altid inddrages i planlægning af rekreative områder og naturområder.

Sprøjtemidler

I dag bruges der ikke sprøjtemidler i kommunalt regi. Ukrudt bekæmpes ved afbrænding, dæk- afgrøder, flis, samt ved afgræsning med får og kvæg. Vi arbejder desuden for at de private grundejere og erhvervslivet også ophører med at bruge sprøjtemidler.

Drikkevand

Vi ønsker ikke en situation hvor vi er nødt til at bruge renset overfladevand som drikkevand. Selv om grundvandsstanden ikke længere falder, skal vi alligevel passe på det grundvand vi har. Der skal derfor arbejdes med reelle forsøg med vandbesparelser her i kommunen, herun- der udnyttelse af regnvand og genbrug af husholdningsspildevand. Vi går ind for et tostrenget system hvor regnvand indgår til havevanding, vask og toiletskyl. Vi går også ind for at vandfor- bruget styres gennem en fornuftig takstpolitik.

Affald

Det er et centralt problem i dag at den samlede mængde af affald bliver ved med at stige. Ev- nen/viljen til at sortere affaldet er vigende. Vi vil på alle fronter arbejde for at reducere affalds- mængden og med fokus på mest muligt genbrug. Af resten af affaldet skal mest muligt kompo- steres men vi accepterer at husholdningsaffald kan anvendes til frembringelse af el og varme. Vi støtter initiativer der tydeliggør, at en minimering af affaldsmængden først og fremmest for- udsætter bevidste forbrugere der tænker grønt også i indkøbssituationer.

Erhvervsliv

Ballerup kommune er restriktiv med hensyn til karakteren af virksomheder, der må slå sig ned i Ballerup.
I de tilfælde hvor virksomheder skal miljøgodkendes, skal godkendelserne indeholde krav om mindst mulig affaldsmængde og om at så meget som muligt af affaldet bliver genbrugt. Kom- munen skal tage initiativ til at der oprettes et grønt netværk, herunder en affaldsbørs, hvor virksomhederne kan få oplysning om muligheder for at handle miljømæssigt korrekt og for om

muligt at udnytte hinandens affald.

  • ü  Der skal arbejdes med at ændre borgernes adfærd omkring affald i gadebilledet.

  • ü  Det skal gøres nemmere at komme af med sit affald (flere affaldsspande, både i byen og

    i de grønne områder)

  • ü  Der bør laves kurser for lærere om forbrug og miljø.

  • ü  Der bør etableres flere lokale genbrugspladser.

11

12

Grønne regnskaber

Det er almindeligt at der både i den offentlige og i den private sektor udarbejdes grønne regn- skaber. Grønne regnskaber er et udmærket værktøj til at holde øje med f.eks. energi og vand- forbrug. Men der er behov for en yderligere kvalificering på området så alle de faktorer der spiller en rolle for miljøet, inddrages. Derved kan regnskaberne i langt højere grad blive et in- strument der åbner for reelle alternativer.

Kollektiv trafik

Af miljø - og resursemæssige grunde er vi principielt tilhængere af kollektiv trafik frem for pri- vatbilisme.
Efter strukturreformen har kommunerne ansvaret for busdriften. Vi vil gennem de tværkom- munale trafikselskaber arbejde for at de nuværende busser udskiftes med mere miljøvenlige busser, f.eks. hybridbusser.

Vi skal arbejde for at motivere flere virksomheder til at udarbejde planer for medarbejdernes transportmuligheder til og fra arbejde. Ballerup kommune bør gå i spidsen og udarbejde en transportplan for kommunens ansatte. For at fremme den kollektive trafik vil vi arbejde for en takstpolitik der gør det økonomisk attraktivt at benytte tog/bus frem for privatbilen. I det hele taget skal det kollektive transportsystem have en standard der medfører, at bus/tog bliver et reelt alternativ til privatbilismen. Der skal være det nødvendige antal pendlerparkeringsplad- ser ved S-togsstationerne.

Cykler

Et andet alternativ til privatbilismen er cyklen. De forhold der i øjeblikket bydes cyklisterne, er præget af at cyklen fra planlæggernes side traditionelt er blevet opfattet som tæt knyttet til fritidsudfoldelser. Derfor er der masser af gode cykelforbindelser fra centrale boligområder ud til rekreative områder, ligesom henvisningerne hertil dominerer skiltningen. Det er vigtigt at vi i fremtiden prioriterer cyklen som et godt transportmiddel fra hjem til arbejdsplads/kollektiv trafik. Men hvis vi skal lokke flere over på cyklen, er det nødvendigt også at tilgodese et behov for glæden ved at cykle. Derfor støtter vi anlæg af de såkaldte supercykelstier. Det skal være en hovedbestræbelse at sikre gode og rationelle cykelstiforbindelser fra alle områder i kommunen til supercykelstisystemet. Skiltning skal gennemgås minutiøst så det sikres at de nuværende labyrintiske forhold gøres overskuelige.

Cykelparkeringsforholdene skal gennemgås med henblik på at få etableret tilfredsstillende parkeringsforhold ikke blot ved stationerne, men også ved butikscentre og ved vigtige bus- stoppesteder.

Biler

Ballerup Kommune er kendetegnet ved et meget udbygget vejnet, et vejnet krydset af kommu- neveje, og af store indfaldsveje til København. Denne vejstruktur medfører voldsomme trafika- le gener, såsom trafikpropper, støjgener og andre miljøproblemer.
Derfor skal den kollektive trafik i regionen styrkes, men vi accepterer en mindre udvidelse af det overordnede vejnet. Derved opnås en minimering af de gener som uvedkommende gen- nemfartstrafik belaster Ballerup by med. Vi indrømmer at den øgede trafik er et stort problem for Ballerup, men en omfordeling af trafikken på bekostning af natur og miljø er uacceptabel. Vi er modstandere af at den planlagte ring 5, fra Helsingør-motorvejen til Holbækmotorvejen lige vest for Måløv, udbygges til motorvej. Vi støtter anlægget af letbaner både langs Ring 3 og Ring 4.

page12image26888

ü Der skal sørges for relevant skiltning på kommunens cykelstier ü Skoleveje skal være sikre cykelveje.
ü Flere supercykelstier

12

13

Vedrørende vejnettet i lokalområderne bør der gennemføres trafikdæmpende foranstaltninger der tilgodeser de svage trafikanter og også sikrer miljøforbedringer for områdets beboere. Vi ønsker en fartgrænse på max 40 km/t i alle boligområder.

Den kommunale økonomi

SF i Ballerup arbejder skattepolitisk og økonomisk ud fra følgende principper:
Enhver investering skal belyses ud fra forbrug af resurser, miljømæssige påvirkninger og etab- lering af arbejdspladser.
Det store antal erhvervsgrunde i Ballerup Kommune gør det naturligt at foretrække ejendoms- skatter frem for indkomstskatter. Det er hyppigt den eneste måde hvorpå man kan sikre at og- så erhvervsvirksomheder bidrager til kommunens indtægter i et rimeligt omfang.
Vi ønsker også at det eksisterende loft over hvad den enkelte kommune må opkræve i grund- skyld, ophæves.
Vi støtter og tager med glæde initiativer til kommunale besparelser der opnås gennem afbu- reaukratiseringer. Besparelserne skal opnås ved at uddelegere ansvar og derigennem overflø- diggøre "kontrollanter", og derved begrænse serviceforringelser.

Udlicitering

Vi har ikke noget imod udlicitering i de tilfælde hvor det er det mest rationelle. Men vi modsæt- ter os udliciteringstiltag der reelt er et felttog for privatisering og udtryk for liberal ideologi, ikke et forsøg på at løse det offentliges økonomiske problemer.

Virkeligheden er jo at der historisk ikke er noget nyt i at nogle områder udliciteres. Det har typisk været områder hvor det var det mest rationelle. Det ville jo være ret irrationelt hvis kommunerne opbyggede afdelinger til at varetage lejlighedsvist optrædende tunge tekniske opgaver der langt mere effektivt kunne varetages af private virksomheder. Derimod har først og fremmest omsorgsopgaver naturligt været varetaget af offentligt ansat personale fordi det faktisk har været den mest effektive løsning på opgaverne.

Alt andet lige vil det naturligvis fortsat være sådan at en offentlig virksomhed der ikke skal hø- ste et overskud på sine aktiviteter, vil være konkurrencedygtig i forhold til private virksomhe- der der netop må arbejde efter at opnå et overskud. Hvis det ikke er tilfældet, er det et udtryk for at arbejdsgangen i den offentlige virksomhed er ineffektiv i forhold til de opgaver der skal løses. Løsningen i sådanne tilfælde er derfor ikke nødvendigvis udlicitering, men effektivi- sering gennem afbureaukratisering og selvforvaltning.

Inden for de områder hvor kommunen fortsat kan og skal udlicitere fordi det er det er det mest rationelle, skal udbudsmaterialet indeholde krav der sikrer kvalitet og forhindrer at det politi- ske ansvar udtyndes, og at muligheder for kontrol svækkes. Ligeledes skal der stilles krav til miljø-, arbejdsmiljø, løn- og arbejdsvilkår, herunder at virksomhederne påtager sig et socialt ansvar i forhold til uddannelse og i forhold til fleksjobs og beskæftigelse på særlige vilkår. Så- danne krav bør også indgå i kommunens indkøbspolitik.

page13image23264 page13image23688 page13image23848

ü Vi foretrækker moderate skatteforhøjelser frem for reduktion af serviceniveauet. ü Vi foretrækker grundskyld frem for personskatter.

page13image25464 page13image26056 page13image26648

13 

Univers
Mobil navigation