velkommen til     sf hillerød

SF I BUDGETFORHANDLINGERNE

I 12. time valgte SF Hillerød at gå med i budgetforliget efter nye drøftelser. 
Der kom ekstra penge fra udligningen.

Derfor bruges der 3 mio. kr på at aflyse den længere undervisningstid for lærerne i skoleåret 2019/2020 og 3 mio. kr mere på plejecentrene, Derfor sagde vi ja.

Det ligger i SF’s DNA at være med ved bordet. Vi vil gerne være der, hvor beslutningerne træffes. Men ikke for enhver pris.

Nu fik vi flyttet vores røde linie lidt i den rigtige retning, men arbejdet er slet ikke slut.

Vi vil også i det kommende budgetår forsvare vores fælles folkeskole og arbejde for bedre velfærd generelt.

001Peter Langer.jpg

Byrådsarbejdet i 2018

Så er de første måneder af  den nye periode i Byrådet gået. Vi i byrådsgruppen vil fremover jævnligt skrive til jer og fortælle om stort og småt fra byrådsarbejdet.

Vi har jo pladser i det nye Arkitektur, Byplanlægning og Trafikudvalg  (Peter), Økonomiudvalget (Peter) og en formandspost i Kultur- og Fritidsudvalget (Rikke). 

Gode poster, som flugter fint med vores dagsordener fra valgkampen, og poster, som vi forhåbentlig kan bruge til at skaffe resultater og få gennemført en masse af vores valgprogram.    

Hvad har der så været af større sager indtil nu?

I februar besluttede Byrådets flertal  sige ja til fældning af 5 bevaringsværdige lindetræer foran Hillerød kirke.

Samtidig vedtog man, at der overfor i Østergade skal bygges lejligheder ovenpå Irmabygningen i 3½ etage. Højden bliver 20,3 m, d.v.s. næsten som kirketårnet på 21 m, og det vil virke som 5 etager.

Det vil virke helt ude af trit med de lave huse overfor.

I SF ville vi beholde et eller flere af de bevaringsværdige lindetræer og have gjort byggeriet en etage lavere, så det passer ind i bybilledet.  Så vi stemte imod.

Der er mange flere byggesager på vej. Bl.a. de planlagte lejligheder I ‘Hildis Have’ på Vibekevej ved stationen. Der er planer om 7 etager, selvom kommuneplanen siger 4 etager, og 2 bevaringsværdige bygninger foreslås nedrives.

Vi står fast på IKKE at bygge for højt og for voldsomt og på at bevare de få bevaringsværdige bygninger, vi har tilbage, som også Museum Nordsjælland slår til lyd for. 

I marts kunne vi ikke stemme for at trække 100.000 kr. op af kommunekassen til håndbold.

Vi deler ikke penge ud midt i året. Det er tredje gang på fem år, at vi sender ekstra penge efter håndbolden. I 2013 var det 500.000 kroner. Det er efterhånden mange penge at sende efter håndbold.

Vi ville lige så gerne hjælpe de unge fra Street Lab, som mangler et sted at være eller orkestret Copenhagen Phil, der er blevet skåret i statsstøtte. Hvad med hjemmehjælperne eller daginstitutionerne, der mangler ekstra hænder? De skal pænt vente,  til vi lægger budget til efteråret.

Det er en uskik at bryde reglerne for nogle mennesker, og ikke for andre.

Men ellers så er vi gået i gang med budgetønskerne, i Peters udvalg handler det især om flere cykelstier og mere tempo/flere folk, og ikke mindst om udformningen af en arkitekturpolitik med en stadsarkitekt som tovholder.

Favrholm-projektet med det nye sygehus, hotel på Markedspladsen  og mange andre byggerier kommer til I de kommende måneder. Der bliver nok at følge med i med et kritisk øje på kvaliteten.

Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) har et nyt indhold, idet det gamle udvalg, som vi deler navn med er blevet delt i to. Sporten har fået sit udvalg: Idræts- og Sundhedsudvalget (ISU) og kulturen har fået sit. Det giver os mulighed for mere fokus på kultur og fritid. Og det  er helt givet tiltrængt!

Vi har i udvalget brugt de første måneder til at tale om vores mål og visioner for kultur og fritid i Hillerød og det er vi slet ikke færdige med. 

For at blive klogere på området har vi valgt at holde alle vores udvalgsmøder hos kulturudbyderne.

Vi har besøgt Grønnegadecenteret, Biblioteket , Mastodanterne og Klaverfabrikken. Næste møde holder vi i Frivilligcenteret og så følger Musikskolen og Museum Nordsjælland og flere står i kø.

Det særlige ved kulturlivet i Hillerød er, at det i høj grad bliver båret af frivillige. Vi har derfor også, sammen med ISU sat en proces igen, der skal gøre det nemmere at være frivillig. Vi spørger også ud i foreningerne, så hvis nogen af jer er stødt på særlige problemer som frivillig, så lad mig det gerne vide.

Mastodonterne har den udfordring, at deres hus er sat til salg, og de skal være ude 1/1-19. Forvaltningen arbejder, sammen med Mastodonterne, hårdt på at finde en alternativ placering. Der er stor velvilje fra det samlede Byråd, så det skal nok lykkes. Street Lab, Skævingekultur-, idræts- og fritidshus, Det aktive gadekær i Østbyen , Grønnegadecenteret, Kulturaksen har også ønsker om anlægspenge – det bliver nogle af udfordringerne i budgetforhandlingerne.

Også driftsmidler er der bud efter. Der er mange ønsker om støtte til kulturarrangementer. Copenhagen Phil vil gerne indgå en kulturkontrakt med kommunen og biblioteket vi gerne sætte nye projekter i gang m.m.m.

Der er bestemt brug for et løft af kulturen, som vi i SF vil forfølge ved budgetforhandlingerne.

Husk vores Facebook-gruppe SF Hillerød, hvor vi opdaterer jævnligt og vores hjemmeside

sf.dk/partiforeninger/hovedstaden-og-bornholm/sf-hilleroed

 

Kom gerne med alle slags input, ideer og kommentarer til Rikke (rim@hillerod.dk) eller Peter (planger@webspeed.dk).  

SF fik 2 mandater ved valget til Byrådet!

 

Sammen gjorde vi det! 


SF Hillerød GIk frEM fra 1 til 2 mandater!

 

Med 1850 stemmer bliver vi det 3. største parti i byrådet. 


Tak for kampen og den store opbakning. 


Vi glæder os til at komme igang med arbejdet for et Hillerød, som hænger sammen!

 

Rikke Macholm bliver formand for Kultur - og fritidsudvalget, mens Peter Langer får plads i Økonomiudvalget samt en plads i det nye udvalg for arkitektur og byplanlægning og trafik.

Gode udvalg, hvor vi skal sætte dagsordener og skabe resultater!

Det bliver 4 spændende år, hvor vi også vil markere os på børn, borgerinddragelse, bæredygtighed og bedre velfærd!



Byrådskandidater.jpg

 

 

Læs Lise Müller's 1. maj tale her:

Godmorgen!

Udover at være Næstformand for SF, så er jeg også hjemmesygeplejerske. Og igår besøgte jeg en ældre kvinde. Hun skrantede temmelig meget, hostede, havde besvær med at trække vejret og jeg ville helst ha´ en læge til at se på hende. Det afviste hun blankt. Hun ville ikke indlægges på hospitalet. ”De lægger mig i en seng, som jeg ikke selv kan rejse mig fra, på gangen, med en rød snor, der er knækket i den anden ende, så jeg ikke kan få fat på nogen og mange timer senere, midt om natten, kommer der en endelig en læge. Nej tak, så bliver jeg hellere hjemme”.

Hendes og lignende historier er benzinen i den ulmende vrede og frustration over forholdene i den offentlige sektor. Forhold som de ansatte oplever og som dermed bydes de mennesker, der har brug for hjælp. Hendes historie er kittet i det sammenhold og fællesskab, der gik på tværs af faggrupper i de nyligt overståede overenskomstforhandlinger.

Jeg ved, der er nogen, der ikke er helt tilfredse men jeg mener, der er vigtigt at fejre:

-          At det for første gang lykkedes at stå sammen i flok

-          At det lykkedes at tippe balancen og fravriste finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen, den magt, de har tilranet sig over de seneste mange år. Nok er nok!

Vi har en offentlig sektor med mangel på ressourcer til for mange opgaver, med for dårlig ledelse og for meget bureaukrati! Vi har faggrupper, der ikke mere kan løse deres opgaver ud fra faglighed men som må bruge hovedløse måltal i et excel-ark for at tilfredsstille et system, der for længst er holdt op med at tænke i sund fornuft. Nok er nok.

Det er på høje tid vi tager magten tilbage – styrker og udvikler den offentlige sektor, lukker Moderniseringsstyrelsen og gør det, der virker. Fagbevægelsen har vist sin berettigelse, sammen med de offentligt ansatte og den kæmpe folkelige opbakning er der taget de første vigtige skridt til at styrke vores velfærdssamfund. Vi kan hvis vi står sammen.

……..

Der er også andre, der kan stå sammen. Tilbage i 2012 dannedes en forening, der kaldte sig Vækst i Generationer. Det lykkedes for dem gennem en aggressiv lobbykampagne at overbevise regeringen og Dansk Folkeparti om at arveafgiften skulle sænkes fra 15 til 5%. Noget økonomer og OECD fraråder, fordi det øger uligheden.

Bag det neutrale navn – Vækst i Generationer - gemte sig 13 af Danmarks rigeste familier som samlet set ejer over 161 mia kr. Den manglende indtægt fra arveafgiften koster statskassen 2 mia kr de første to år og siden hen 1 mia kr årligt.

De sidste 15 år er der givet 52 mia i skattelettelser, primært til de rigeste. Sammen med billigere luksusbiler og meget andet, så er sænkelse af arveafgiften endnu en forklaringen på at den økonomiske ulighed stiger.

Det er et globalt og demokratisk problem at kæmpe formuer samler sig på så få mennesker – at spekulation, mursten og luftige papirprojekter betaler sig bedre end at arbejde og skabe noget. Historien med Vækst i generationer viser at vores demokrati skal beskyttes mod de rigeste.

……

Vi skal i stedet bruge pengene på de, der har mindst. Det er den vej solidariteten skal gå. Med de der tjener mindst og har mindst. Kontanthjælpsloftet har bragt tusindvis ud i fattigdom og over 60000 børn er påvirket af loftet og lever i fattigdom. Det er hamrende usolidarisk, uretfærdigt og så er det kortsigtet som en i pokker, for det trækker spor langt ind i voksenlivet at ha´ levet i fattigdom som barn.

Vi ser lige nu syge og arbejdsløse blive udsat for fornedrende og uværdig behandling. Det begyndte da alt kom til at handle om beskæftigelse. Vi skal i stedet finde nye løsninger på årsagerne til arbejdsløshed og sociale problemer. Vi ved at mange arbejdsløse har mange andre ting end arbejdsløshed at slås med. Derfor skal vi I stedet formulere en ambitiøs socialpolitik, der kan give folk et ståsted i fællesskabet og give dem mulighed for selv at forme en fremtid.

…….

Det er tid til at stoppe op og beslutte sig for hvilket samfund vi ønsker at leve i og videregive til vores børn. Det handler 1. maj også om.

Jeg vil se en regering, der tør være ambitiøs på vores planets vegne. Vi har ikke tid til at vente. Ingen lande lever op til Paris-aftalen og jordens temperatur stiger. Forandringerne sker kun hvis man viser politisk mod og lederskab – med det nye energiudspil, viser den nuværende regering ikke, at det har den ikke.

Vi har fået skabt et samfund, hvor folk bliver syge af stress og af at præstere. Børn bliver målt fra de er helt små og er underlagte uddannelsesloft og fremdriftsreformer og de vokser op i stressede familier. Vi skal skabe ro, mulighed for at være børn, tid til fordybelse. Kort sagt et samfund man kan trives i.

 Også her har vi pligt til at være solidariske med de fremtidige generationer.

…..

Vi er på vej mod et valg. Venstrefløjen har tabt de sidste mange valg på integrationsspørgsmålet. DF og nu også Nye Borgerlige ønsker ikke integration. Men det er igen og igen lykkedes dem – sammen med den øvrige højrefløj – at gøre integration til et kardinalspørgsmål – den strategi vil de benytte igen. Vi har som venstrefløj været længe om at indse omfanget af problemer. Det har haft fatale konsekvenser. Fordi højrenationalismen har fået frit spil.  Men også fordi vi så igennem fingre med kvindeundertrykkelse, manglende frihedsrettigheder og reaktionære tankegange. Vi svigtede de unge drenge og piger og vi svigtede børnene. Det er ikke solidaritet.

Løsningen ligger ikke i at gøre ligesom højrefløjen. Vi skal ikke lave lovgivning med begrundelse i etnicitet og religion. Løsningen ligger heller ikke at ignorere de problemer som fejlslagen integration har medført. Vi skal gøre det, der skaber lighed. Vi skal stille forventninger og give tilbud, der gør det muligt at blive en ligeværdig del af det danske samfund. Ikke flere forventninger, ikke færre forventninger, men de samme forventninger. Også her handler det om kampen for lighed. Det er solidarisk både over for samfund og for de, der skal blive en del af det.

……

Min 1. maj tale er en opfordring til solidaritet. Solidaritet med de ældre, udsatte, de syge, dem der har brug for hjælp, de unge, de stressede og børnene. En klog mand sagde engang, at en nations storhed skulle måles på hvordan den behandlede sine svageste. Jeg tænker der er plads til forbedringer. Lad os så komme i gang!

 

Tak for ordet

Rigtig god kampdag!

Lise Müller 1. maj.JPG

LANDSMØDE APRIL 2018

Pia OD holdt en fremragende tale om SF's fem pejlemærker frem til Folketingsvalget

Læs Landsmødeudtalelsen her

Pia OD taler.jpg

Landsmødeudtalelse: Håb, frihed og fællesskab SF’s vision er i sin grundtanke optimistisk og frigørende. At frihed skal være for alle og ikke for de få. At alle mennesker er unikke og skal have mulighed for at forme netop det liv, de ønsker sig. At ens sociale, geografiske, kulturelle og økonomiske baggrund ikke skal begrænse den enkeltes livsmuligheder. Vi betragter ikke mennesker som forbrugere eller klienter, men som samfundsborgere med lige rettigheder. Frihed for alle forudsætter en grundlæggende forandring af Danmark, Europa og verden, baseret på solidariske værdier. SF vil samle den brede befolkning i en alliance for forandringer, der udvider demokratiet, styrker fællesskabet, fremmer lighed og sikrer bæredygtighed. Målet er et socialistisk samfund, der på bæredygtigt grundlag skaber størst mulig velfærd, velstand, frihed og flest muligheder for alle mennesker. Frihed for alle kræver stærke fællesskaber. Fællesskaber med plads til den enkelte. Der giver muligheder, men pålægger også mennesker et ansvar i forhold til fællesskabet og sit eget liv. Vi tror både på stærke velfærdsinstitutioner, men også behovet for et stærkt civilsamfund. Vi tror på, at en høj grad af økonomisk lighed giver frihed til flere og styrker et lands sammenhængskraft. Fællesskab forudsætter, at vi deler nogle grundlæggende værdier. Vi er alle forskellige, men vi skal alle respektere de frihedsrettigheder, som er sikret gennem generationer. Vi vil stå op imod reaktionære kulturer, ideologier og holdninger, som fratager folk deres helt basale rettigheder, og vi vil kæmpe imod indskrænkning af vores frihedsrettigheder og retssikkerhed Uligheden stiger, klimaforandringerne påvirker millioner af menneskers liv og historisk mange mennesker er på flugt fra krig og personlig forfølgelse. Flere mennesker går ned med stress, arbejdsmarkedet er blevet mere usikkert og samtidig er den verden, vi kender, i hastig forandring med nye teknologiske landvindinger. Teknologier, der giver fantastiske muligheder, men som også risikerer at sende flere ud i arbejdsløshed og koncentrere magten hos de få, hvis markedskræfterne får lov at råde frit. Men den gode nyhed er, at vi kan forandre samfundet til det bedre. Der er håb om en bedre fremtid, hvis vi tør og vil. SF er et socialistisk parti og et folkeparti. Og vi har altid været et parti, der arbejder både parlamentarisk og udenomsparlamentarisk for et bedre samfund. SF er ikke bare et parti, der udvikler ny politik, analyserer de udfordringer, som samfundet står overfor, og kommer med de nemme løsninger. Vi ved, at forandringer tager tid og kræver en helhjertet indsats. Men vi ved også, at det kan lade sig gøre at ændre vores samfund ved at søge indflydelsen, der hvor det giver mening. Der er brug for visioner for, hvordan vi løser de problemer, vi står overfor, og hvordan vi gør en reel indsats for at sætte alle mennesker fri. SF vil i den kommende tid særligt sætte fokus på fem områder, som skal bringe os tættere vores politiske vision: 1. Vi vil bekæmpe den stigende ulighed Vi ønsker at skabe et mere lige samfund, hvor alle mennesker er en del af fællesskabet. Vi fødes ikke med lige muligheder, og derfor ligger en vigtig del af kampen mod ulighed netop i barndommen. Børn skal ikke sættes bagud fra begyndelsen af livet og få langt ringere mulighed for et godt liv. Vi vil kæmpe for, at ingen børn skal vokse op i fattigdom, at den tidlige indsats for udsatte børn intensiveres, og at der er flere voksne til børnene, når de er i vuggestue, børnehave, SFO og fritidshjem. Det kræver også lige og frie uddannelsesmuligheder for alle, uanset hvor man kommer fra, og at folkeskolen bliver mødestedet for børn fra alle samfundslag. Det kræver, at alle Håb, frihed og fællesskab – udtalelse vedtaget af SF’s landsmøde 15. april 2018 2 forebyggende rådgivning og behandling, når de er syge, uanset om de har en fysisk eller psykisk sygdom. Det kræver, at alle mennesker har et værdigt levegrundlag, uanset hvilken situation i livet, de står i. Og så kræver det, at mennesker har mulighed for at finde et sted at bo, uanset hvor man kommer fra, og hvad man tjener. Vi har brug for en ny beskæftigelses- og socialpolitik, der har fokus på at give den enkelte borger ansvar for eget liv, samtidig med at de hjælpes til at indgå i meningsfulde fællesskaber og bidrage med det, de kan. Det indebærer blandt andet, at borgeren så hurtigt som muligt skal hjælpes til at komme tilbage i arbejde eller afklares til enten fleksjob, revalidering eller førtidspension afhængigt af deres arbejdsevne. Vi skal give borgerne håndfaste rettigheder i mødet med systemet, så de hurtigere kan blive en del af det fællesskab, som kan virke så uoverskueligt for en stund. Derfor er vi også klar til at øge beskatningen for dem, som ejer mest. Vi vil indføre en formueskat samt hæve skatten på arbejdsfri gevinster så som aktiespekulation og arv og sikre, at skatteunddragende og skatteomgående virksomheder kommer til at bidrage med deres fair andel til fællesskabet. Målet er at styrke velfærden og dermed sikre øget frihed og langt bedre muligheder for de mange. Også de mennesker, der er nye i vores land skal med i fællesskabet, hvis de skal have lige muligheder for at sikre sig et frit og godt liv i Danmark. Vi vil ikke acceptere, at man skaber et politisk “dem” og “os”. Vi tror på at integrationen kan lykkes, hvis vi støtter vores nye medborgere med et værdigt levegrundlag, målrettet uddannelse og mulighed for deltagelse i et aktivt civilsamfund. Til gengæld har vi en forventning om, at man som ny medborger bidrager aktivt til fællesskabet og respekterer de love og frihedsrettigheder, som vi har bygget det danske samfund på. 2. Vi vil give danskerne mere ro på Ligeså vigtigt det er med fællesskab, ligeså vigtigt er det, at vi får skabt et fællesskab, hvor alle kan tåle at være. De seneste år har flere mennesker haft svært ved at leve op til de forventninger, som de stiller til sig selv, og som vi stiller til hinanden. Vi har for meget fart på. Stadig flere mennesker er pressede, og derfor er stress, angst og depression blevet folkesygdomme. Det gælder både børn, unge, arbejdsløse og mange med et stresset arbejdsliv. Det er på tide at gå en anden vej – væk fra præstationsræset, væk fra konkurrencestaten. Vi vil give hinanden mere ro på. Vi vil give børn mere tid til at være børn. Vi vil sætte fokus på de ting, man ikke kan måle på i daginstitutionerne og i skolen, men som er mindst ligeså vigtige, som de ting, vi kan se i testresultaterne. I uddannelsessystemet bukker børn og unge under for stress og mistrivsel. For at gøre op med det, må vi investere i uddannelse og sætte god trivsel og studiemiljø på dagsordenen. Vi vil give mulighed for at fordybe sig og blive klogere igennem hele livet. Vi vil give alle arbejdstagere tryghed på arbejdsmarkedet og et trygt arbejdsliv med plads og ro til, at vi som mennesker kan bidrage positivt til vores omgivelser. Vi skal have genvundet respekten for fritiden og genetableret balancen mellem fritid og arbejdsliv. Vi sætte de offentligt ansatte fri og erstatte et kontrolregime med mere tillid til faglighed. Der skal være tid til oplevelser, glæde og følelser. Vi vil give danskerne mere ro på. 3. Vi vil gøre Danmark til det grønneste land i verden Menneskeskabte klimaforandringer er en realitet, og vi ødelægger vores klode for fremtidige generationer, hvis ikke vi handler nu. Vi skal sætte ind mod luftforurening, sætte klare politiske mål om at udfase de fossile brændstoffer og styrke den offentlige transport, så flere får gode alternativer til bilen. Håb, frihed og fællesskab – udtalelse vedtaget af SF’s landsmøde 15. april 2018 3 Vi vil regulere og begrænse landbrugets brug af pesticider, fosfor og kvælstof og passe på vores grundvand, så der er rent og sundt drikkevand til kommende generationer. Vi skal sikre en rig natur og vende tilbagegangen i dyrearter, insekter og planter. Desuden skal vi regulere landbrugets udledning af drivhusgasser – landbruget skal også bidrage til at opfylde vores klimamål. Vi skal genanvende mere, investere i grøn forskning og skabe nye grønne arbejdspladser. Vi skal være ambitiøse og presse virksomheder og offentlige institutioner i en grønnere retning. Vi opleve i disse år, at flere tager et aktivt valg om at være politiske forbrugere. Det er godt, men vil vi den grønne omstilling er der først og fremmest brug for strukturelle løsninger. Vores børn og unge skal blive mere bevidste om klimaforandringerne, og vi skal klæde dem godt på i uddannelsessystemet til at være med til at løse nogle af de udfordringer, vi står overfor. 4. Vi vil styrke Danmarks indsats i de internationale fællesskaber Vi er dybt afhængige af forpligtende internationalt samarbejde for at kunne løse problemerne på tværs af landene med ulighed, klimaforandringer, flygtningestrømme mv. Vi skal bruge EU til at genvinde demokratisk kontrol og mulighed for regulering på områder, som ikke længere kan håndteres nationalt. Vi ved, at klimaproblemerne og styringen af den internationale kapital ikke kun løses gennem nationalstaten, men gennem et stærkt EU og et mere handlekraftigt FN. Vi skal ikke bare bakke op om de internationale konventioner og aftaler, men også videreudvikle dem, styrke dem og tale dem op, så vi kan skabe en mere retfærdig og bæredygtig udvikling i verden. For verden bliver mere og mere skæv. De rigeste bliver rigere, imens millioner af mennesker lever i fattigdom eller er på flugt fra krige, forfølgelse og klimaforandringer. Det skal blandt andet bekæmpes gennem lang bedre handelsmuligheder for de fattige lande, en styrket udviklingsbistand med fokus på demokrati og fattigdomsbekæmpelse, og aktiv økonomisk og politisk støtte til FN. Alle mennesker på tværs af landegrænser skal vokse op i tryghed og med lige muligheder for fremtiden. 5. Vi vil styrke demokratiet Demokratiet er dyrebart. Der er noget grundlæggende rigtigt ved at give mennesker indflydelse på de beslutninger, der påvirker deres liv. SF vil styrke demokratiet både lokalt, nationalt og internationalt. Beslutningsprocesserne skal åbnes op, så flere kan deltage og flere får mulighed for at udfordre magthavere og beslutningstagere. Demokratiet skal bredes ud, så det omfatter alle områder af samfundet og udfoldes mere i den private og den offentlige sektor. Lokalt skal det kommunale selvstyre styrkes og demokratiet åbnes op ved at give borgerne mulighed for at sætte forslag på dagsordenen og stille forespørgsler. Det kan bredes ud ved at give borgerne direkte indflydelse på en del af kommunens/regionens budget og ved at styrke medarbejdernes indflydelse. Nationalt skal demokratiet styrkes ved at anvende lignende tiltag, men også ved at sikre åbenhed i beslutningsprocessen. Det kræver blandt andet en ændring af offentlighedsloven, og at Folketinget får bedre mulighed for at føre kontrol med regeringen og dens ministre, så det også for betydelige mindretal bliver muligt at undersøge, om en minister eller et ministerium forvalter i strid med loven. Samtidig skal demokratiet bredes ud, ved at sikre bedre vilkår for medarbejderdrevne virksomheder med solid rod i lokalsamfundet og der skal mere elev- og studenterdemokrati på vores uddannelser. Internationalt står kampen for demokrati på mange fronter, det gælder både samarbejdet med demokratibevægelser og fælles internationale indsatser for at undgå skatteunddragelse og stække multinationale selskabers magt. Håb, frihed og fællesskab – udtalelse vedtaget af SF’s landsmøde 15. april 2018 4 På vej mod et folketingsvalg SF’s mål er, at få flyttet Danmark væsentlige skridt i retning af disse visioner. SF er røde stemmer, der arbejder. Visioner skal ikke forblive fine pamfletter. Visioner skal udmøntes i konkrete forandringer. Det kræver først og fremmest et flertal til rød blok med et styrket SF ved næste folketingsvalg. Her vil en stemme på SF være en stemme på et mere lige og bæredygtigt Danmark. Og det vil være en stemme på en ny regering. SF vil til hver en tid placere sig der, hvor vi vurderer, at vi har bedst mulighed for at gøre vores visioner til virkelighed. Er der et rødt flertal, vil SF foretage en konkret politisk vurdering af om, vi skal indgå i en regering, være støtteparti eller være i opposition. En af de vigtigste opgaver for SF’s landsledelse efter et valg, vil være at beslutte, hvor SF skal placere sig. Det skal ske på baggrund af en samlet vurdering af opnåede politiske indrømmelser af vores politiske krav, regeringsgrundlag, SF’s parlamentariske styrke samt muligheden for at kunne samle flertal for vores politik. SF vil inden et folketingsvalg fremlægge konkrete krav til en ny regering. Kravene vil blive formuleret ud fra den vision, som er beskrevet oven for. Den politiske vision og de konkrete politiske krav, som SF fremlægger frem mod valget skal vise, at der er et stærkt alternativ til blå blok, og gøre det klart, hvilken politik SF kæmper for og vil forfølge. Vi tør godt påtage os ansvaret for at skabe de nødvendige forandringer og genskabe håbet om et andet Danmark.

SF Hillerød's Høringssvar til forslag til Kommuneplan 2017

Høringssvar fra SF Hillerød til:                                             

Forslag til kommuneplan for Hillerød kommune 2017.

Forslag til kommuneplan 2017
 er overordnet set et udmærket bud på en kommuneplan, som indeholder rigtig mange gode takter, set i lyset af de rammer, som kommunen er underlagt via planloven og det statslige direktiv, Fingerplan 2017.

Kommunen kan udvikle sig indenfor Hillerødfingeren i et område på 2 km. på hver side af S-togslinjen og de landarealer, som ligger udenfor dette område, kan kun udvikles i mere begrænset omfang. Det sætter så nogle klare begrænsninger.

Den eksisterende by-struktur fastholdes, der er god plads til byudvikling indenfor eksisterende rammer, hvilket bl.a. giver gode muligheder for udvikling af såvel Ullerød Nord som Favrholm - området.

SF vil gerne rose kommuneplanforslaget for dets bilag om klima, de grønne og de blå strukturer.

SFfinder derimod, at forslaget halter lidt i forhold til by-land balancen, arealudlæg til dagligvarer og detailhandelsvarer, samt erhvervsudvikling mere generelt. Især halter det med infrastrukturen, såvel den digitale struktur som vejstrukturen, hvor der især er et behov for at fokusere på de helt kontante trafikale problemer i Hillerød centrum, som den kommende markante boligudbygning vil medføre.

1.0 Arkitekturstrategi.
Kommuneplanforslaget indeholder en arkitekturstrategi, som fokuserer på tre temaer: arkitektonisk tilpasning til omgivelserne, arkitektonisk bevaring i kulturmiljøer og arkitektonisk markering med spektakulært byggeri.
 
Strategien har henvisninger til kommunens øvrige bysamfund, men fokus er dog på Hillerød by, hvilket understreges af de anvendte illustrationer. Der er behov for forbedringer i forhold til de øvrige bysamfund.

Der står ikke noget om erhvervs- og industribyggeri. Det er et uopdyrket område, som især trænger til opmærksomhed.
Der er ganske få henvisninger til byarkitektoniske elementer, som vejbredder, sigtelinjer, pladsdannelser, vej- og stistrukturer mv. Dette kan og bør uddybes. Byens arkitektur er ikke kun dens huse, men også de strukturer, de indgår i. 
Landskabsarkitekturen glimrer ved sit fravær og således også den ”blå” planlægning, dvs. søer og vandløb, såvel naturlige som kunstigt skabte. Landskabsarkitektur bør være en nødvendig del af en arkitekturpolitik og bør derfor beskrives på lige fod med de øvrige temaer. 

Denfremlagte arkitekturstrategi er et godt initiativ, men klart med muligheder for forbedringer og uddybninger, så den i sidste ende kan blive det værktøj, som højner kommunens arkitektoniske standard.

Vi mener, at der bør ansættes en stadsarkitekt, hvis hovedopgave blandt andet bør være at udarbejde, implementere og overvåge en arkitekturpolitik.

1.1 SAVE – registrering af bevaringsværdige bygninger.

I Slots- og Kulturstyrelsens beskrivelse af fredede og bevaringsværdige bygninger står der:

  • At bygninger med den højeste værdi 1 som oftest vil være fredede bygninger eller folkekirker.
  • At bygninger med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie, og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags.

I Hillerød er det alene bygninger med værdien 1-3, som ifølge kommuneplanen er udpeget som bevaringsværdige. 

SF ønsker, at også bygninger i bygningskategori 4 betragtes som bevaringsværdige og at der i samarbejde med Museum Nordsjælland strammes op på betingelserne for nedrivning, tilbygning eller omdannelse af bevaringsværdige bygninger.

SF ønsker endvidere, at der ligeledes gennemføres en SAVE registrering af bygningsarven i den del af Hillerød kommune, som før kommunesammenlægningen i 2007 udgjorde Skævinge og dele af Slangerup kommune.


2.0 Overordnet fokus.
I hovedstrukturens formål anføres det blandt andet, at byrollerne i kommunen skal fastholdes og styrkes, at brugen af offentlig trafik skal understøttes og udbygges og at den primære detailhandel forsat skal placeres i Hillerød by. 

Der synes dog at være et markant fokus på udvikling af Hillerød by og i mindre udstrækning på udvikling af de øvrige bysamfund. Der synes især at være et fokus på de muligheder, som den nye planlov giver for udvikling indenfor dagligvare og detailhandel. 

SF mener,

  • at der er behov for at få sat by – land balancen højere op på dagsordenen.
  • at godt nok skal byrollerne fastholdes, men bysamfundene udenfor Hillerød skal ikke udsultes.
  • at en forbedring af den kollektive trafik er nødvendig såvel i Hillerød som i forhold til de mindre bysamfund.

 

SF ser derfor gerne, at der indføres mindre eldrevne busser på centrale ruter i Hillerød og på ruter i kommunen, til forbedring af betjeningen af de mindre bysamfund, hvor antallet af passagerer er mindre, uden for pendlingsperioderne.

2.1 Byudvikling og Fortætning.
I uddybningen af de overordnede mål anføres det, at samtidig med udvikling af nye arealer, skal udviklingen af eksisterende byarealer i Hillerød og de 11 mindre bysamfund også ske ved omdannelse og fortætning. Det skal ske med hensigt på:

  • at skabe miljørigtige lokaliseringsmuligheder i overensstemmelse med Fingerplan 2017,
  • udvikling og vækst i hovedstads- og Øresundsregionen og
  • klimastrategiens mål om at nedsætte CO2 udslip fra privatbilisme.

SF er enig i denne strategi, men fortætning må ikke ske på bekostning af natur- og kulturhistoriske værdier. Både højhusene på Frederiksbro, forslag til 5 etagers punkthuse bag ved Slotskroen og den standende diskussion om et hotel på op til 7 etager på markedspladsen viser med al tydelighed, at netop kulturhistoriske værdier bliver trådt under fode, når økonomiske interesser ikke i tilstrækkeligt omfang bliver stillet overfor krav.

SF mener derfor, at der fremadrettet skal lægges en grænse på max 4-5 etager i det centrale Hillerød i en linje langs Helsingørsgade, Østergade, Hostrupsvej, Nordstensvej, Klostervej, Nyhusevej og Løngangsgade. Begrundelsen for en grænse på max. 4-5 etager, inklusiv udnyttelig tagetage, skal ses i forhold til Frederiksborg slot. Den kulturhistoriske værdi består i slottets bygningsmæssige volumen og dominans set på baggrund af en lav byhorisont. Dette indtryk er indbegrebet af Hillerød by og essensen af den kulturhistoriske oplevelse af Frederiksborg slot og dermed Hillerød. Hvis denne oplevelse forstyrres af individuelle ønsker om privat udsigt til slottet, vil det have en ødelæggende effekt på den fælles oplevelse af det bymæssige landskab og negativ effekt på turismen. 

SF er således ikke modstander af fortætning som princip, men modstander af, at det skal være på bekostning af natur- og kulturværdier og især i den centrale del af Hillerød. Dette gælder også eksisterende grønne rekreative åndehuller i det bymæssige landskab.

2.2 Byudvikling.
I afsnittet om Byudvikling står der endvidere:

  • at der skal være erhvervsarealer til rådighed i hele kommunen
  • at byomdannelse skal primært ske ved stationen, langs Slotssøkarreen og ved det gamle hospital
  • at det skal ske ved omdannelse af eksisterende områder og ved byudvikling af Favrholm
  • at Hillerød by skal videreudvikles som regionalt detailhandelscenter

SF støtter,

  • at der skal være plads til erhvervsarealer i hele kommunen. Der skal således også være mulighed for erhvervsudvikling i de øvrige større og mindre bysamfund.
  • at byomdannelse skal foregå med respekt for de eksisterende historiske træk, således at der ikke opføres bygninger, som i højde eller drøjde kan have negativ visuel effekt på kulturhistoriske sensitive områder.
  • tankerne omkring campusarealet ved stationen, men ønsker max 7 etager og tager et klart forbehold overfor planerne i relation til en mere grundig gennemgang af de trafikale løsninger.
  • planerne for ”Slotssøkarreen”, men tager et klart forbehold i relation til højden på det foreslåede hotel og boligbyggeri på Markedspladsen og kan derfor kun støtte, at rammebestemmelserne for maksimal højde for rammeområdet ændres fra de nuværende 3 etager til max 5 etager inklusiv udnyttelig tagetage.

SF ønsker endvidere en visualisering af byggeriet på Markedspladsen i den kommende lokalplan, set fra slotsbroen ved Slangerupgade og fra stinettet ved Batzkes Bakke.

SF støtter ideen om byudvikling ved det gamle hospital, men ønsker, at det bliver afsøgt – inden eventuelle forslag til boligprojekter, - om der er erhvervs- og uddannelsesmæssigt interesse og mulighed for at omdanne hospitalet til et medicinsk / bio tech. universitet.

3.0 Fingerplanen / erhvervsudvikling.
SF er ikke tilhænger af industrilignende virksomheder i det åbne land. De hører hjemme i særlige industriområder. Det aktuelle eksempel med virksomheden J. Jensen viser med al tydelighed, at den første ibrugtagningstilladelse ikke burde være givet. Virksomheden burde fra start af have været henvist til et industriområde med god adgang til det overordnede motorvejsnet. 

SF mener generelt, at der i det åbne land kun bør være virksomheder, som har relation til landbrug, skovbrug eller gartneri og at øvrige virksomhedstyper (eksempelvis handel, kontor eller IT), som kan og vil etablere sig i nedlagte landbrugsbygninger, skal være vidende om, at virksomhedsvækst ikke kan medvirke til en volumenmæssig udvidelse ud over det, som svarer til en almindelig 4-længet landbrugsejendom, (max to etager inklusiv udnyttelig tagetage).

SF støtter således planlovens muligheder for erhvervsudvikling i de mindre bysamfund og i det åbne land, men med de nævnte begrænsninger.
SF støtter erhvervsudviklingsplanerne, men finder også et behov for at vurdere den trafikalt afledte effekt heraf.

4.0 Erhverv og handel.
Hillerød kommune skal fortsat være Nordsjællands erhvervs- og detailhandelscenter med et livligt handelsmiljø.
 
SF støtter det fortsatte fokus på Hillerød som handelscentrum, men ønsker også et samarbejde med de omkringliggende kommuner om dette emne. Det er spild af ressourcer, at alle konkurrerer med hinanden om at tiltrække sig de samme kæder. Planloven giver mulighed for, at der kan udlægges areal til aflastningscentre. Dette kan medvirke til en konkurrence kommunerne imellem om at tilbyde eventuelle investorer bedst mulige lokaliteter, hvilket kan medføre fejlinvesteringer og konkursramte indkøbscentre. 
SF er derfor på forhånd meget skeptisk overfor tankerne om et aflastningscenter ved Hillerød motortrafikvej.

SF finder i denne sammenhæng, at der i kommuneplanforslaget synes at være et generelt ønske om at give mere råderum til daglig- og udvalgsvarehandel i Hillerød med henblik på at udnytte de nye og forøgede arealkrav, som Planloven åbner mulighed for. Omvendt synes kommuneplanforslaget i et for begrænset omfang at inddrage de potentielle konsekvenser af den stigende e-handel. (Det fremgår bl.a. af Dansk Industris E-Barometer fra januar 2017, at den årlige e-handel er steget fra 75 mia. kr. i 2013 til 111 mia. kr. i 2016, og stigningen forventes at forsætte). Dette stiller store spørgsmålstegn ved det fornuftige i de store udlæg til daglig- og detailhandelsarealer.

SF stiller sig derfor skeptisk overfor de mange udlæg af handelsarealer.

5.0 Trafik regionalt.
Det fremgår, at arbejdet med at få en forbedret infrastruktur i Nordsjælland sker i samarbejde med nabokommunerne. Blandt de overordnede mål nævnes: øget frekvens på S-togsnettet, udbygning af Hillerød station, udbygning af motortrafikvejen til Helsinge til motorvej, udbygning af Isterødvejen til 2+1 spor, udvidelse af Overdrevsvej ved det nye hospital og bedre opkobling af kommunens cykelstinet på det regionale cykelstinet.

SF støtter de nævnte punkter, men finder

  • at der skal findes en løsning, som sikrer S – togspassagerer på Hillerød station en tilfredsstillende niveaufri adgang til S-togene. Dette kan betyde, at en gennemførelse af lokalbanernes spor bør ske i stationens østlige side, således at S-tog og lokalbanens tog bytter spor / perron. Det forudsætter udbygning af ledningsnettet og at togene krydser hinanden, hvilket naturligvis kan være problematisk, men ikke teknisk umuligt og krydsningsspor eksisterer allerede i dag.
  • at der opføres støjværn langs Amtsvejen ved tæt bebyggede områder, eksempelvis Tulstrup, St. Lyngby og Meløse, samt at der sikres trafiksikre forbindelser mellem nord og syd for Amtsvejen.
  • at Hillerød kommune, i relation til B5 forbindelsen, skal arbejde for, at mest mulig trans-europæisk gods fremadrettet overføres fra lastbiler til elektrificeret jernbane, hvilket vil stemme godt sammen med den regionale udviklingsplan REVUS´s mål om, at støj- og luftforurening fra transportsektoren skal nedsættes med 40 % inden 2025 og at transportsektoren skal være fri for fossile brændstoffer i 2050.

5.1 Trafik kommunalt
SF finder, at den øgede mængde trafik, som såvel handels- som boligudviklingen vil generere, vil kunne få markant negative konsekvenser på fremkommeligheden i den centrale del af Hillerød. Den altafgørende flaskehals er og har været igennem mange år centerlinjen Hostrupsvej og Nordstensvej. Jo mere omsætning man ønsker i centrum jo mere trafik vil det generere.
Dette er den vigtigste trafikale problemstilling i Hillerød kommune og den kræver, at der afsættes tid og penge til at finde en bæredygtig løsning med en ny overordnet trafikplan. 

SFstøtter, at man fortsætter arbejdet med at gøre det nemt at komme rundt i kommunen via cykelstier, såvel supercykelstier, pendlingsstier og rekreative naturstier. Planforslaget mangler dog en del af de cykelstier, der er angivet i Trafikplan 2015-2025.

6.0 Tværkommunalt samarbejde.
Der refereres til, at Hillerød kommune indgår i tværkommunale samarbejder omkring opgaver, som rækker udover kommunegrænsen.

SF støtter dette samarbejde og ønsker det udvidet til også at omfatte udpegning af aflastningscentre, men også busdrift. Busdrift er godt nok ikke et element, der reguleres via planloven og kommuneplanen, men kollektiv trafik har markant indflydelse på bosætningsmønstre og en dårlig forsyning med busdrift kan virker kontraproduktiv på en ønskelig bosætnings- og erhvervsudvikling i kommunens tyndere befolkede områder.  Derfor er det af vital betydning, at der er en tilfredsstillende busfrekvens igennem hele dagen, både via forbindelser, der kører igennem flere kommuner og via busdrift alene i Hillerød kommune.

7.0 Smart city.
Det er en god statslig målsætning, at alle husstande og virksomheder i 2020 har adgang til minimum 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. 
SF tvivler stærkt på, at dette mål kan nås på 2½ år med de eksisterende markedsbestemte procedurer.

Mere og mere omlægges til internetbaserede kommunikation og borgerne bliver pålagt, direkte eller indirekte, at anvende de internetbaserede løsningsmuligheder. 
Internet- og bredbåndsdækning må i dag betragtes som et grundlæggende infrastrukturelt netværk, som alle skal have adgang til. Derfor bør det også være en offentlig opgave, at sikre at bredbånd kommer ud til den fjerneste krog i kommunen. 

Derfor skal der stilles krav til ledningsejerne om at sikre bredbåndsbetjening overalt i kommunen.

SFer dog også af den opfattelse, at Smart City begrebet også indeholder risici for overvågning af den enkelte borger og stiller sig derfor meget kritisk overfor, at teknologien bliver anvendt til at overvåge borgernes adfærd i det offentlige rum. Der henvises i teksten til et samarbejde imellem staten, regioner og kommuner om at lave et visionært strukturbillede for metropolregionen, hvor målet er et Greater Copenhagen som et Gigabit samfund i verdensklasse. 
SFmener, at man skal deltage i samarbejdet, men med helt klare kritiske og etiske forbehold.

8.0 Klima. 
Forslag til kommuneplan 2017 skal roses for bilag om klimatiltag. Det er et gedigent arbejde, som udmunder i klare handlingsplaner. 

SF støtter de overordnede mål og mener:

  • at Hillerød kommune skal fortsætte og videreudvikle det positive arbejde i at være en klimakommune+,
  • at CO2 neutralitet og forebyggelse af klimaforandringer skal være centrale parametre for al fysisk planlægning, også i forbindelse med revitalisering af ældre og nedslidte erhvervsområder,
  • at det bør være et mål at gøre resten af Hillerød kommune CO2-neutral og ikke kun Favrholm bydelen,
  • at separat kloakering er en del af den kommunale infrastruktur, som ikke skal være en økonomisk byrde for den enkelte borger i de situationer, hvor der ikke kan gennemføres LAR anlæg,

 

9.0 Grøn struktur.
Forslag til kommuneplan 2017 skal også roses for bilag om den grønne struktur, som giver et grundigt overblik over de behandlede emner og som indeholder fornuftige retningslinjer.

SFmener:

  • at de store landskabskiler, Slotskilen, Præstevangskilen og Keldsvangkilen skal fastholdes, om nødvendigt med fredninger.
  • at der skal sættes fokus på vandrestier i det åbne land. Der er et særligt behov for at få registreret, bevaret og / eller retableret historiske stier, såsom kirke- og skolestier og lignende. Mange af disse historiske stier er enten allerede pløjet op eller i fare for at blive pløjet op. De er vigtige for den landskabs- og kulturhistoriske fortælling og bør bevares og sikres fremadrettet.
  • at man i kommuneplanmæssig sammenhæng skal understøtte biodiversitet, hvor det er muligt, i videst muligt omfang,
  • at man bør igangsætte naturgenopretningsprojekter i form af levende hegn med bær og blomsterbærende buske på kommunale områder langs større veje og grønne arealer, som i dag blot henstår som græsarealer.
  • at der plantes allé – træer langs alle kommuneveje fra kommunegrænsen. Det skal kunne ses, at man kører ind i Hillerød kommune.

10.0 Blå Struktur.
Endelig vurderes også bilag om den blå struktur at være et godt gennemarbejdet materiale.

SF ser positivt på

  • de i bilaget beskrevne retningslinjer.
  • at der lægges op til at reducere faste overflader og at store regnmængder (monsterregn) tænkes anvendt som rekreative elementer i såvel det åbne land som i byplanlægningen, inden det ledes videre til vandmiljøet.
  • at kommunen vil undlade at anvende pesticider på egne jorde og støtter henstillingen til borgerne om at undgå anvendelse af pesticider i private haver og finder, at henstillingen til at undlade anvendelsen af pesticider også skal gælde landbruget.

11.0 Gennemskuelighed og borgerinddragelse.

Kommuneplanforslaget er et digert værk, tæt på 900 sider. Den digitale udvikling gør det nemt at henvise til rapporter, analyser og baggrundsstof. Det er fint for de særligt interesserede, men for den almindelige borger, der gerne vil deltage i debatten, kan det virke uoverskueligt og have den modsatte effekt.

SF finder derfor, at der fremadrettet, ved siden af denne ganske grundige kommuneplan, også er et behov for en ”Pixi-udgave”, som på en let tilgængelig måde giver mulighed for alle at få et indtryk af, hvad sagen drejer sig om.

Dette høringssvar er udarbejdet af en arbejdsgruppe i SF-Hillerød bestående af; 
Flemming Thornæs, Peter Langer, Janne L. Olsen, Michael Liesk, Erik Sejrup og Pia Enøe, formand for SF-Hillerød

 

Illustration til pressemeddelelse.jpg (1)

 

 

SF stemte - som eneste parti - nej til 45 m højhuse på Møllebroområdet.

Ja til boliger - nej til højhuse og usikre planer.

Fokus på kvalitet og arkitekturpolitik er nødvendigt fremover.

Klik på den røde pil for at læse mere

Højhuse.jpeg


Skriv kommentar

Der er brug for en stadsarkitekt!

I marts 2016 vedtog Byrådet af bygge 4 højhuse på 15 etager, et på 13 etager og et på 8 etager på Møllebrogrunden. SF ønsker også boliger, men mente, at dette var for højt og for usikkert.

Lokale arkitekter advarede om for lidt fokus på kvalitet og visioner i de forelagte planer og for stor vægt på afkast og høj bebyggelses-procent. 

Som det eneste parti i Byrådet foretrak vi, at max. højderne på bygningerne i området blev fastholdt på 17 meter (5-6 etager), dog 12 meter (4 etager) i indsigtskilerne, i overensstemmelse med den oprindelige kommuneplan for området..

På den lange bane må der sikres et større fokus på en arkitekturpolitik, som fremover kan sikre et ordentligt udseende og kvaliteten i nye projekter.

Det vil SF arbejde for.

SF Hillerød

  • Formand Pia Enøe

Slangerupgade 18, st. th.
3400 Hillerød

30539228

Danmarkskort
Univers
Mobil navigation