Partiforeningen Nyborg

Velkommen til SF-Nyborg, en lille men aktiv forening med ca. 40 medlemmer, en lille, god og ihærdig SFU-gruppe og 1 byrådsmedlem i denne valgperiode fra 2014 – 2017.

Vi har været flere – og vi vil sandelig gerne være flere igen. Der stilles ingen krav om, at du som medlem skal være aktiv og deltage i det organisatoriske eller praktiske arbejde i foreningen. Har du lyst til blot at støtte SF via dit kontingent, læse nyhedsbreve og modtage det landsdækkende medlemsblad er det også fint.

Alle, der støtter op om SF´s grundlæggende værdier og holdninger, er velkomne i SF-Nyborg, og vi giver mulighed for, at du kan deltage lige præcis, som du har lyst, interesse og tid til.

De, der ikke ønsker at medlem sig ind i foreningen, men blot har lyst til at hjælpe, f.eks. med praktiske ting såsom uddeling af pjecer, er naturligvis også velkomne.

Herunder kan du se, hvad et medlemskab koster, ligesom du finder praktiske oplysninger og informationer om bestyrelse og byrådsmedlem samt møder. 

Medlemsskab

I SF betaler vi kontingent efter indtægt. Kontingentet fastsættes af hovedbestyrelsen og lokalforeningen. Det er således forskelligt fra forening til forening. Kontingentets størrelse fastsættes på den årlige generalforsamling. 

I SF-Nyborg er satsen:

Årlig bruttoindtægt under kr. 175.000:                                        kr. 75,00 pr. kvartal

Årlig bruttoindtægt mellem kr. 175.000 - 250.000:                     kr. 144,00 pr. kvartal

Årlig bruttoindtægt over kr. 250.000:                                          kr. 225,00 pr. kvartal

 

Kandidater.jpg (4)

Klik her for at se SF-Nyborgs fulde valgprogram.

For den kortere version klik her.

Huslejefond
Ønsker du at støtte foreningen i at bevare mødelokalet i Kongegade 7, er du velkommen til at indbetale et ekstra støttebidrag – stort som småt. Alt modtages med tak.

Vedtægter

Klik på den røde pil for at se SF-Nyborgs vedtægter i detaljer.

§ 1
Partiforeningens navn er SF – Nyborg, og omfatter Nyborg Kommune. Partiforeningen er tilsluttet Socialistisk Folkeparti og anerkender partiets love og lovbestemmelser samt partiets princip – og handlingsprogram.

§ 2
Partiforeningens formål er at arbejde for tilslutning til SF gennem oplysningsvirksomhed og møder, forskellige former for aktioner og andre aktiviteter.

Foreningen skal desuden fremme medlemmernes mulighed for at øve indflydelse på partiets politik.

§ 3
Generalforsamlingen er partiforeningens højeste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts måned, og indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel, med angivelse af dagsorden.

Indkaldelsen skal indeholde en dagsorden, der mindst skal omfatte:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Kommunalpolitisk beretning
4. Godkendelse af regnskab
5. Indkomne forslag
6. Økonomi
            a. Fastsættelse af kontingent
            b. Budget for året
7. Valg af bestyrelse
8. Valg af 2 til baggrundsgruppe
9. Valg af 2 revisorer og 1 suppleant

Ethvert medlem, der har betalt kontingent for det nærmest foregående kvartal, har stemmeret på generalforsamlingen. Ny-indmeldte skal have betalt første medlemsbidrag.

Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved simpelt stemmeflertal. Vedtægtsændringer kræver 2/3 stemmers flertal.

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen. Kopi af indkomne forslag skal sendes til medlemmerne mindst 3 dage før generalforsamlingen.

Generalforsamlingen kan vedtage at behandle forslag, der fremsættes på generalforsamlingen, dog ikke vedtægtsændringsforslag.

§ 4
Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 3 uger efter at mindst 1/5 af medlemmerne eller 1/3 del af bestyrelsen har fremsendt anmodning herom. Denne anmodning skal bl.a. omfatte forslag til dagsorden. Disse dagsordenspunkter skal behandles.

Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes med mindst 1 uges varsel.

§ 5
Mellem generalforsamlingerne er medlemsmødet partiforeningens højeste myndighed. Bestyrelsen indkalder til medlemsmøde med mindst 3 dages varsel.

Indkaldelsen skal indeholde en dagsorden med angivelse af politisk hovedemne, samt løbende organisatoriske spørgsmål. Medlemsmøder træffer afgørelser ved simpelt stemmeflertal.

Opstilling af kandidater til folketing, regions- og byråd, valg af delegerede til partiets landsmøde samt udpegning til diverse tillidsposter foretages på et medlemsmøde, der skriftligt indkaldes med 8 dages varsel.

§ 6
Partiforeningen ledes i det daglige af en bestyrelse på 5 medlemmer. Generalforsamlingen vælger en formand, næstformand, kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter.

Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen. I lige år vælges formand og 1 bestyrelsesmedlem. I ulige år vælges næstformand, kasserer og 1 bestyrelsesmedlem.
Der vælges 2 bestyrelsessuppleanter.
Der vælges 2 revisorer og 1 suppleant.
Valgbar til bestyrelsen, er de medlemmer, der har været medlem af SF i mindst et halvt år forud for valget.

Bestyrelsen konstituerer sig med en sekretær og fordeler arbejdet mellem sig senest 14 dage efter generalforsamlingen.

Til bestyrelsesmøderne har alle medlemmer møde – og taleret.

Kassereren må anvende netbank

§ 7
Bestyrelsen udarbejder og udsender efter hver generalforsamling en aktivitetsplan.
Bestyrelsen træffer afgørelser i sager af organisatorisk/administrativ art, samt i politiske sager af mindre vidtrækkende betydning.
Bestyrelsen er ansvarlig for, at andre sager bliver forelagt på medlemsmøderne/generalforsamling til beslutning.

Der afholdes mindst to medlemsmøder mellem hver generalforsamling.

§ 8
I forholdet mellem kommunalbestyrelsesmedlem(mer) og partiforeningen gælder, udover bestemmelserne i love og bestemmelser for Socialistisk Folkeparti, følgende:
På den årlige generalforsamling nedsættes en kommunalpolitisk baggrundsgruppe bestående af kommunalbestyrelsesmedlem(mer), 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene bør være formanden, samt 2 valgt på generalforsamlingen.
Den kommunalpolitiske baggrundsgruppes møder er åbne for alle øvrige medlemmer med tale og forslagsret, men uden stemmeret.
Den kommunalpolitiske baggrundsgruppe forbereder oplæg til medlemsmødet om kommunalpolitisk lokalprogram.
Den kommunalpolitiske baggrundsgruppe er ansvarlig for kommunalpolitikken.
I tilfælde af væsentlige uenigheder i baggrundsgruppen, efter behandling af kontroversielle emner, bringes disse op på et medlemsmøde.
Bestyrelsen kan til enhver tid tage konkrete sager op på et medlemsmøde. Konstitueringsaftaler, budgetforslag og indgåelse af budgetforlig godkendes af medlemsmødet. Medlemsmødet kan på disse områder give mandat til den kommunalpolitiske baggrundsgruppe og/ eller en særlig forhandlingsgruppe.

§ 9
Der foretages en skriftlig afstemning i alle partiforeningens besluttende forsamlinger, når 1 stemmeberettiget medlem begærer det. Kræves der skriftlig afstemning, nedsættes der et stemmeudvalg, der forestår afstemningen og optællingen. Medlemmer af stemmeudvalget kan ikke være kandidat til valg m.m.

§ 10
Regnskabet går fra 1. januar til 31. december. Regnskabet revideres af 2 revisorer valgt på generalforsamlingen. De valgte revisorer har pligt til at revidere partiforeningens regnskab. Revisionen har ret til mindst 2 gange om året, at foretage uanmeldte beholdningeftersyn.

Bestyrelsen er ansvarlig for partiforeningens regnskab og har i øvrigt, ligesom de valgte revisorer, ret til når som helst at kræve alle bilag vedrørende regnskabet forelagt.

§ 11
Partiforeningen kan kun opløses på en generalforsamling med 3/4 flertal af de fremmødte medlemmer. Ved en opløsning tilfalder partiforeningens midler den/de partiforening(er), medlemmerne derefter underlægges.

§ 12
Ændringer i disse vedtægter kan kun ske på en generalforsamling. Ovenstående vedtægter er vedtaget på den ordinære generalforsamlingen den 13.03.2014 og træder straks i kraft.

Et tilbageblik - 40 års jubilæums tale

Nils Aage Jensen skrev, som tale til SF-Nyborgs 40 års jubilæum, denne tale, som på god vis, giver os et indblik i SF-Nyborgs historie siden 1960.

SF opstod, som enhver ved, da Aksel Larsen forlod det stivnede, stalinistiske DKP. En masse mennesker havde svært ved at finde et ståsted for deres socialistiske sindelag og livssyn, og det var baggrunden for, at et nyt parti med en demokratisk socialistisk grundholdning med ét slag kunne få en så overvældende succes, som det var tilfældet med SF.

Den 15. februar 1960 var der stiftende landsmøde i partiet. Og den afgørende prøve kom kort efter, da der blev udskrevet folketingsvalg i november. På det tidspunkt var "SF for Nyborg og omegn" allerede i arbejde.

Den 10. oktober 1960 mødtes en flok udmærkede mennesker i Nyborg, og sammen grundlagde de den lokale partiforening. På dette møde, som altså var foreningens første generalforsamling, blev formål og vedtægter godkendt, og de gode sf'ere i Nyborg kunne nu med stor entusiasme kaste sig ud i valgkampen. Den endte, som nogle vil huske, med en overvældende succes for det nye parti. Ikke færre end 11 mandater blev det til ved dette første folketingsvalg. Der er ikke noget at sige til, at man også i Nyborg jublede over resultatet, og den nye partiforening så fremtiden i møde med store forventninger.

Ved det allerførste bestyrelsesmøde den 18. november – tre dage efter valget ­ var man da også så fornuftig at vælge et festudvalg til at planlægge højtideligheden efter valgresultatet ­ og der blev holdt fest! Tredive mennesker mødtes hos formanden, Carl Clement, og minsandten om man ikke var i stand til allerede på det tidspunkt at spille en helt lille revy på vers! Og så var der, som der står i protokollen:
”kaffebord og oplæsning af en humoristisk novelle” ­ Lad være med at grine! Fyrre år er faktisk lang tid, og moder og omgangsformer skifter ­ ikke mindst når der er tale om så turbulente år, som dem SF­Nyborg har gennemlevet. Og der var virkelig grund til at holde fest. Og der blev danset til efter midnat. Stemningen var høj i partiforeningens første dage. Men kunne det holde?

Når man i dag gennemblader de gamle, støvede protokoller bliver man slået af, hvor mange timer skiftende bestyrelser har brugt til at planlægge fester! ­ Så er det første maj, og diskussionen bølger om, hvorvidt man skal holde festen sammen med Socialdemokratiet? Eller med VS? (et ret teoretisk spørgsmål, da VS'erne efter at have brudt med moderpartiet i 1966 ikke kom til at spille nogen særlig rolle i Nyborg). Men der var jo også flokken af gammelkommunister – kunne man feste sammen med dem? Den slags kunne give anledning til masser af pragtfulde diskussioner. Sankt Hansfesten blev også tidligt en fast tradition blandt Nyborgs sf'ere, og også her gik der lange forberedelser forud. Og grundlovsfesterne blev også et fast indslag i foreningens liv. I 1962 talte Aksel Larsen på friluftsscenen for en stor forsamling – og så var der bal bagefter. Vi må heller ikke glemme fastelavnsfesterne, som især blev populære, da kvinderne begyndte at gøre sig stærkere gældende i partiet i 80'erne. Fest skulle der til. Jamen handlede det da slet ikke om politik? Jo! det skal guderne vide. Der var aldrig en fest uden en politisk tale. Og det er sjovt at se, hvor flittigt man henvendte sig til tidens kendte SF­-politikere. Aksel Larsen blev løbet på døren, så længe han levede, og han dukkede da også jævnligt op i Nyborg til partiets forskellige arrangementer. Men når han kom, blev det altid et offentligt foretagende, for han var jo en mand, der kunne trække tilhørere, og så kunne man lige så godt tage entre og få lidt penge ud af det.

Andre af de store navne fra den tid, som deltog i SF­-Nyborgs arrangementer, var folk som Skræppenborg-­Nielsen, Kaj Moltke, Gunhild Due, Holger Viveke, Villy Brauer, Morten Lange, Gert Petersen osv. Og selvom socialdemokraterne gennem lange tider tog afstand fra det nye parti, så har der jo nok været en og anden socialdemokrat såvel som folk fra andre partier, der listede ned i Industri og Borgerforeningen, når et af de store SF-­navne var på tapetet. Som tiden gik, og skiftende bestyrelsesmedlemmer havde lagt stue og kaffekopper til utallige møder, kom det på tale, om ikke partiforeningen burde have sit eget domicil. Det lykkedes i 1976, da man rykkede ind i lokalerne i Østervoldgade. Men straks opstod der nye problemer. For hvem skulle nu sørge for, at der blev gjort rent i lokalerne? Kære venner, det blev en lang diskussion, og det gør mig ondt at måtte sige, at visse forældede meninger om mænds og kvinders arbejdsområder også herskede i vores parti. Man så nemlig gerne, at kvinderne tog sig af denne ydmyge opgave. Først længe efter blev det skik og brug, at man opstillede et rengørings-skema for et halvt eller et helt år ad gangen – og skrev det ind i protokollen, så at ingen kunne løbe fra sin tur!

Alligevel holdt partiets kvinder sig noget for sig selv – især i slutningen af 80’erne og i 90’erne. Der blev, som protokollen afslører, holdt en lang række møder i kvindegruppen, men det afsløres aldrig, hvad de møder egentlig handlede om, eller hvad kvinderne tog sig til dér. Det gad man ellers nok have hørt noget om!

Penge skal der til. Af protokollerne mange indførelser er det nok dem, der drejer sig om økonomi, der træder tydeligst frem. Igen og igen må de gæve sf'ere lægge hovedet i blød for at skaffe penge! Og det er sandelig ikke småbeløb det drejer sig om! I 1960 kæmpede man for at skaffe den formidable sum af 200 kr. ­ og minsandten om ikke det lykkedes! Men man skyede heller ingen midler for at få det økonomiske grundlag på plads. Gang på gang afholdt man fester, hvis usagte formål var at skaffe penge. Her kunne de fremmødte ­ ud over den obligatoriske politiske tale ­ forlyste sig med såvel amerikansk som kinesisk lotteri (om det kinesiske skulle med for at afbalancere vores dengang noget anspændte forhold til alt amerikansk, melder protokollerne intet om). Herudover drev man det så vidt, at man endog foranstaltede andespil. I 1963 viser regnskabet, at man har indkøbt 50 ænder og 20 svinekamme ­ man tør ikke spørge, om partiet allerede dengang var så miljøbevist, at man sørgede for, at de arme dyr var skrabeænder ...Op til folketingsvalget i 64 foretog man det uhørt dristige skridt at gå i banken og låne hele 400 kr.! Men den sag blev også udsat for sønderlemmende kritik. Også når det gjaldt den økonomiske side trak man store renter på partiets kvinders forventede villighed. En tid lang arrangerede man bankospil, hvor gevinsterne var – som der står: ”det, som vi regner med at kvinderne laver i vinter” – Jamen, det står der virkelig!

Og pengene kom ind ­ på den ene eller den anden måde. Og lad os så slå fast, at det næsten er rørende, når man ser hvor sparsommeligt de blev anvendt! Det store spring tog man i 1962, da det blev besluttet at indkøbe såvel en skrivemaskine som en duplikator til brug vedfremstilling af medlemsskrivelser og propagandamateriale Man kunne få en maskine for 400 kr. og en duplikator til 475 ­ Debatten bølgede! Og så endte det dog med, at man tog spenderebukserne på og brugte hele 1000 kr. til formålet! Men det måtte bestyrelsen naturligvis også stå til regnskab for på næste generalforsamling. 

Apropos generalforsamling ­ lad det så være sagt med det samme: SF­ Nyborgs generalforsamlinger har aldrig været tilløbsstykker! I betragtning af den entusiasme som ellers ­ i hvert fald lejlighedsvis ­ har præget partiforeningen, så er det forbavsende, hvor få der hvert år dukkede op til generalforsamlingerne. Hvis et dusin medlemmer var til stede, måtte det regnes for en succes. Og det kunne gå så galt som fx i 1974, da der kom så få, at man simpelthen måtte aflyse generalforsamlingen!

I foreningens første år fik man ofte besøg af partiets rejsesekretær. Der var så meget, der skulle læres, men efterhånden blev Nyborgs sf’ere mere og mere drevne i det politiske spil. Mange gange forsøgte man at komme på talefod med socialdemokraterne – fx om fælles arrangementer, men det fik man sjældent noget ud af. Faktisk var det ofte nemmere at samarbejde med partier længere til højre. Det kunne jo skyldes, at Socialdemokratiet var noget bekymrede ved det nye naboparti. Det fik de også grund til, for i 1962 opnåede SF for første gang en plads i byrådet. Den gik til Carl Clement, som utrætteligt havde arbejdet for partiet, så længe det havde eksisteret. Han havde også fået sæde i partiets hovedbestyrelse, og han var aktiv ved de berømmelige politiske stævner på Elsehovede, ligesom han også arbejdede for skolingen af nye partimedlemmer. Det skete fx gennem en aftenskole, som fx holdt kursus hver onsdag gennem året 1961. Senere oprettede man særlige intro­kurser for nye medlemmer. I mange år sad Clement som eneste SF’er i byrådet. Han var bl.a. medlem af socialudvalget. Men, som der står i ”Den grimme ælling”: ”Han er aparte og så skal han kanøfles” – og det blev han. Gang på gang måtte foreningens folk rykke ud i aviserne for at tilbagevise den urimelige kritik og fejlfortolkning, der hele tiden regnede ned over sf’eren i byrådet. Nemt var det ikke. Men han holdt ud, og hans efterfølgere stod parat. Arbejdet blev for meget – også selvom man allerede i 1962 oprettede en støttegruppe for byrådsmedlemmet. Det blev i øvrigt senere en god skik i foreningen at man havde og har sådanne grupper knyttet til de enkelte udvalgsposter. Efter god stemmefremgang i 60’erne bad Clement i 65 om at blive afløst som formand for foreningen, og Willads Petersen overtog hans arbejde her. På samme tid løb partiet ind i splittelses problemerne, som også til en vis grad kom til at præge den lokale politik. Det var udbrydergruppen VS, som spøgte, og Clement kom skuffet hjem fra hovedbestyrelsesmødet i 1967. Han syntes, at det gik den forkerte vej. SF-­Nyborg besluttede på et medlemsmøde at sende en resolution til partiet med en henstilling om, at parterne burde forliges – nu gik det jo lige så godt, og man havde vundet en stor valgsejr i 1966 med en mandatfremgang på hele seks. Det bidrog noget til den lidt triste stemning, at socialdemokratiet samtidigt var gået i opposition. SF kom i nogen grad til at stå i skyggen i de følgende år, og tilbagegangen var tydelig: 1971: 17 mandater, 1973: 11, 1975: 9 og 1977: 7 – men så var bunden også nået, og ved de følgende valg sprang partiet fremad, ind til det i 1987 fik sit hidtil bedste resultat med 27 mandater!

Men hvordan gik det med den lokale politik? Hvad beskæftigede man sig egentlig med? Svaret er enkelt: det hele. Ethvert spørgsmål af interesse for byen og dens udvikling blev også behandlet af foreningens medlemmer enten ved særskilte arrangementer eller ved medlemsmøder. 

Allerede i 1961 var man begyndt at diskutere det her mærkelige, som man kaldte ”fællesmarkedet”. Det var vi ikke særligt begejstrede for i SF, men vi holdt da et andespil med fællesmarkedet som hovedemne. I 62 forsøgte vi at få de andre partier i byen med til et fælles møde om sagen. Men de ville ikke! I 1963 var det spørgsmålet om den bundne opsparing, som optog sindene. SF koblede den ret konstruktivt sammen med boligmanglen. I 1964 var det da også byggeriet på Sprotoften, som kom i
fokus. Men SFs direkte krav: ”nationaliser bankerne!” vandt nu ærlig talt ikke meget gehør. Stort og småt tog man sig af. Helhedsløsningen blev debatteret i 1963, momsomlægningen i 1965, uddannelsespolitik i 1968 – det er i øvrigt karakteristisk at netop omkring det gloriøse årstal 1968 begyndte SF i langt højere grad at satse på de unge. Flere gange i årenes løb oprettede man en afdeling af SFU i Nyborg.

Mærkelige halvglemte sager dukker op i de gamle protokoller. Hvem husker nu sagen om afbrænding af sennepsgas? Hvem husker hele rumleriet omkring ”Tjæren”? I 1984 oprettede foreningen en særlig miljøgruppe. I 1985 dukker debatten omkring Storebælts forbindelsen for første gang op i protokollen, men den diskussion blev til gengæld sejlivet. Undervejs var der også den forbitrede diskussion omkring skolestrukturen i byen og nedlæggelsen af Vestervold skole. Foreningen var i 1990 ved at brække midt over på grund af problemet med en proteinfabrik osv osv. Hvert år, hver måned havde sine sager, som foreningens medlemmer måtte tage stilling til. Og vi var langt fra enige hver gang! 

Hvem var de folk, som tog ledelsen i partiet og trak de tunge læs i byrådet? I 1968 var Clement blevet genvalgt som formand for partiforeningen. I 73 blev han afløst af Knud Theil Nielsen, som i 1983 blev efterfulgt af Hans Petersen i en kort periode. Erik Kleding var den næste på posten, og hans efterfølger i 1984 blev Jens Ankersø. I 1987 forsøgte man sig med en helt ny konstruktion, idet der blev oprettet to formandsposter: en intern og en ekstern. Det blev Hanne Fellah og Carl Wexø, som besatte disse poster til 1989, hvor Calle Wexø alene overtog formandsposten. Han blev samme år afløst af Peter Rasmussen, der fortsatte på posten, indtil han indtrådte i byrådet i 94. Herefter overtog Knud Theil igen formandsposten og blev i 98 afløst af Frode Jacobsen, der p.t er formand i SF­-Nyborg.

SF´s første mand i byrådet var som nævnt Clement. I 1974 kom Knud Theil i byrådet. Han fortsatte, sammen med Ejner Larsen, fra 78 til 86. Og i 1987 havde vi tre medlemmer: Knud (som under en sygdomsperiode var afløst af suppleanten Henning Nielsen), Alice Nielsen og Jens Ankersø. En tid lang sad også Ejnar Larsen i byrådet som SFs repræsentant. 

De 40 år er gået – og SF har sat sine spor både i landspolitikken og i den lokale politik. Når folk i fremtiden vender tilbage til de gamle protokoller, kan det godt være, at de vil le af foreningens begynder-vanskeligheder og politisk naivitet. Og hvorfor ikke det? Vi skal alle sammen vokse og lære. Og SF er blevet voksen – og har lært. Kom igen til 50­års jubilæet. Så skal I bare se!

Til lykke med de fyrre år.
Nils Aage Jensen

Univers
Mobil navigation