SF Langelands Valgprogram 2018-2021

SF​ ​går​ ​efter borgmesterposten​ ​med​ ​en målrettet​ ​rød/grøn​ ​og social​ ​retfærdig Langelandsvision,​ ​der​ ​skal binde​ ​kommunen​ ​sammen

Fælles​ ​om​ ​Langeland​ ​og​ ​Strynø

For​ ​SF​ ​Langeland​ ​er​ ​det​ ​afgørende,​​ ​at​ ​borgere​ ​og​ ​politikere​ ​står​ ​sammen​ ​om​ ​vores kommune.​ ​At​ ​vi​ ​i​ ​fællesskab​ ​vil​ ​arbejde​ ​på​ ​at​ ​sikre​ ​stærkere​ ​og​ ​overlevelsesdygtige lokalsamfund. I​ ​SF​ ​er​ ​vi​ ​meget​ ​opmærksomme​ ​på,​ ​at​ ​Langeland​ ​er​ ​mere​ ​end​ ​bysamfundene: Rudkøbing,​ ​Humble,​ ​Tullebølle,​ ​Bagenkop​ ​og​ ​Lohals.  Derfor​ ​skal​ ​der​ ​også​ ​udarbejdes​ ​politik​ ​målrettet​ ​de​ ​mindre​ ​bysamfund​ ​og​ ​Strynø. Fordi​ ​det​ ​er​ ​vigtigt​ ​at​ ​holde​ ​fast​ ​i​ ​et​ ​Langeland​ ​som​ ​hænger​ ​sammen.​ ​Altså​ ​at​ ​sikre​ ​at alle​ ​dele​ ​af​ ​øen​ ​bliver​ ​hørt​ ​og​ ​set:​ ​at​ ​alle​ ​samfundslag​ ​bliver​ ​hørt​ ​og​ ​set.​ ​At​ ​alle interesser​ ​bliver​ ​hørt​ ​og​ ​set.​ ​Ambitiøst,​ ​javel.​ ​Men​ ​nødvendigt​ ​fordi​ ​vi​ ​vil​ ​sikre målsætningen​ ​om​ ​et​ ​“Langeland,​ ​som​ ​hænger​ ​sammen”. 


SF​ ​Langeland​ ​er​ ​imod​ ​skattelettelser,​ ​der​ ​rammer​ ​de​ ​svageste​ ​​og​ ​skaber​ ​øget ulighed​ ​og​ ​udfordrer​ ​sammenhængskraften​ ​i​ ​et​ ​i​ ​forvejen​ ​socialt​ ​udfordret​ ​demografisk Langeland​ ​med​ ​mange​ ​udsatte​ ​og​ ​sårbare​ ​børnefamilier​ ​på​ ​kontanthjælp​ ​og​ ​pensionister, der​ ​i​ ​forvejen​ ​har​ ​deres​ ​at​ ​slås​ ​med.​ ​Det​ ​er​ ​ikke​ ​vejen​ ​frem​ ​mod​ ​social​ ​retfærdighed​ ​og velfærd. SF​Langeland​ ​vil​ ​investere​ ​i​ ​velfærd​ ​og​ ​sikre​ ​sammenhængskraften:​ ​​et​ ​Langeland​ ​for alle.

 

Grønt​ ​og​ ​godt.​ ​Om​ ​miljøet

Langeland​ ​Kommune​ ​skal​ ​gå​ ​foran​​ ​og​ ​vise​ ​borgere​ ​og​ ​erhvervsliv​ ​mulighederne​ ​for at​ ​leve​ ​grønt​ ​og​ ​bæredygtigt.


SF​ ​Langeland​ ​vil​ ​sætte​ ​fokus​ ​på​ ​mulighederne​ ​for​ ​jobskabelse​ ​og genanvendelse​ ​af​ ​husholdningsaffald​ ​og​ ​landbrugsafgrøder​ ​i​ ​Det​ ​biobaserede Samfund.
Miljøbevidsthed​ ​skal​ ​være​ ​den​ ​røde​ ​tråd​ ​​i​ ​alle​ ​kommunens​ ​handlinger.

SF​ ​foreslår​ ​grønt​ ​pilotprojekt​ ​på​ ​Langeland. SF​ ​Langeland​ ​ser​ ​store​ ​muligheder​ ​i​ ​at​ ​skabe​ ​grønne​ ​job​ ​på​ ​øen,​ ​hvis​ ​det​ ​lykkes​ ​at​ ​få​ ​et testcenter​ ​for​ ​grøn​ ​bioraffinering​ ​til​ ​Langeland. -​ ​SF​ ​har​ ​i​ ​Folketinget​ ​foreslået,​ ​at​ ​der​ ​oprettes​ ​en​ ​pulje​ ​til​ ​finansiering​ ​af​ ​sådanne pilotprojekter,​ ​og​ ​kunne​ ​vi​ ​skaffe​ ​et​ ​til​ ​Langeland,​ ​ville​ ​det​ ​være​ ​alle​ ​tiders​ ​-​ ​både​ ​for udviklingen​ ​og​ ​udnyttelsen​ ​af​ ​grøn​ ​biomasse​ ​og​ ​jobskabelsen,​ ​siger​ ​SFs borgmesterkandidat​ ​Tonni​ ​Hansen. -​ ​Langeland​ ​skal​ ​gå​ ​foran​ ​som​ ​det​ ​gode​ ​eksempel. SF-partiformand​ ​Pia​ ​Olsen​ ​Dyhr:​ ​Det​ ​er​ ​vigtigt​ ​at​ ​forske​ ​i​ ​energi​ ​og​ ​miljø. -​ ​Men​ ​det​ ​er​ ​gået​ ​lidt​ ​i​ ​stå.​ ​Der​ ​ligger​ ​50​ ​millioner​ ​kroner,​ ​og​ ​så​ ​kommer​ ​vi​ ​ikke​ ​langt med​ ​intentionerne.​ ​Men​ ​det​ ​er​ ​det,​ ​vi​ ​i​ ​Danmark​ ​skal​ ​leve​ ​af​ ​-​ ​og​ ​derfor​ ​skal​ ​vi​ ​udvikle​ ​os med​ ​grøn​ ​omstilling.​ ​Det​ ​skaber​ ​arbejdspladser. Mulighederne​ ​gemmer​ ​sig​ ​i​ ​husholdningsaffald​ ​og​ ​landbrugsafgrøder,​ ​som​ ​i​ ​dag​ ​bare bliver​ ​smidt​ ​ud​ ​til​ ​ingen​ ​verdens​ ​nytte​ ​uden​ ​at​ ​blive​ ​genanvendt​ ​til​ ​nyttig​ ​grøn​ ​energi. -​ ​Det​ ​handler​ ​om​ ​samarbejde​ ​på​ ​tværs,​ ​hvor​ ​kan​ ​vi​ ​finde​ ​hinanden​ ​om​ ​fælles​ ​løsninger til​ ​gavn​ ​for​ ​klima​ ​og​ ​miljø.​ ​Men​ ​det​ ​kræver​ ​selvfølgelig,​ ​at​ ​landbrug​ ​og​ ​industri,​ ​politikere og​ ​investorer​ ​er​ ​med.​ ​Dem​ ​kunne​ ​vi​ ​invitere​ ​med​ ​i​ ​det​ ​grønne​ ​udviklingsråd,​ ​fastslår​ ​SF Langelands​ ​borgmestgerkandidat​ ​Tonni​ ​Hansen.


Kommunen​ ​skal​ ​selv​ ​gøre​ ​noget: -​ ​udforme​ ​en​ ​grøn​ ​indkøbspolitik​ ​for​ ​alle​ ​kommunens​ ​arbejdspladser. -​ ​spare​ ​på​ ​energien​ ​i​ ​alle​ ​offentlige​ ​bygninger -​ ​indføre​ ​økologisk​ ​bespisning​ ​i​ ​kommunens​ ​institutioner


Kommunen​ ​skal​ ​hjælpe​ ​borgerne​ ​med​ ​at​ ​gøre​ ​noget: -​ ​yde​ ​god​ ​service​ ​og​ ​information​ ​om​ ​affaldshåndtering/​ ​genbrug. -​ ​åbne​ ​op​ ​for​ ​yderligere​ ​affaldssortering​ ​og​ ​genbrug​ ​fx​ ​via​ ​projekter​ ​for​ ​arbejdsløse og/eller​ ​mennesker​ ​med​ ​nedsat​ ​erhvervsevne. -​ ​oplyse​ ​om​ ​mulighederne​ ​for​ ​at​ ​mindske​ ​brugen​ ​af​ ​kemikalier​ ​i​ ​hjemmene​ ​og​ ​haverne. 


Kommunen​ ​skal​ ​værne​ ​om​ ​de​ ​ærlige​ ​og​ ​særlige​ ​værdier: Både​ ​turisme​ ​og​ ​det​ ​øvrige​ ​erhvervsliv​ ​skal​ ​mødes​ ​med​ ​krav​ ​om,​ ​at​ ​al​ ​nyskabelse​ ​tager hensyn​ ​til​ ​naturen​ ​og​ ​miljøet.​ ​Al​ ​udvikling​ ​skal​ ​ske​ ​med​ ​udgangspunkt​ ​i​ ​kommunens særlige​ ​og​ ​ægte​ ​kvaliteter​ ​(natur,​ ​sport,​ ​kultur,​ ​arkitektur,​ ​arbejdsstyrke,​ ​uddannelse). De​ ​værdier​ ​skal​ ​fastholdes​ ​og​ ​udbygges​ ​i​ ​alle​ ​kommunens​ ​dispositioner.


Drikkevand​:​ ​for​ ​SF​ ​Langeland​ ​er​ ​det​ ​essentielt​ ​at​ ​vi​ ​både​ ​nu,​ ​og​ ​i​ ​fremtiden,​ ​har​ ​nok​ ​af rent​ ​drikkevand.​ ​Derfor​ ​skal​ ​drikkevand​ ​i​ ​Langeland​ ​Kommune​ ​tjekkes​ ​så​ ​grundigt​ ​som teknologien​ ​kan.​ ​Der​ ​skal​ ​tages​ ​tiltag​ ​til​ ​at​ ​sikre​ ​at​ ​der​ ​overalt​ ​i​ ​kommunen​ ​også​ ​i fremtiden​ ​er​ ​nok​ ​rent​ ​giftfrit​ ​drikkevand.​ ​Dette​ ​ved​ ​hele​ ​tiden​ ​at​ ​sikre​ ​at​ ​der​ ​kan​ ​dannes nok​ ​rent​ ​grundvand​ ​de​ ​næste​ ​mange​ ​årtier.​ ​SF​ ​Langeland​ ​vil​ ​samarbejde​ ​med​ ​alle berørte​ ​parter​ ​i​ ​at​ ​sikre​ ​dette,​ ​så​ ​vi​ ​sammen​ ​finder​ ​løsninger,​ ​der​ ​sikrer​ ​drikkevandet​ ​i fremtiden.​ ​Det​ ​skylder​ ​vi​ ​de​ ​kommende​ ​generationer.


Øhavstien​:​ ​SF​ ​Langeland​ ​mener​ ​at​ ​Øhavsstien​ ​er​ ​et​ ​stort​ ​aktiv​ ​for​ ​kommunen. Øhavstien​ ​kunne​ ​brandes​ ​bedre​ ​og​ ​mere​ ​målrettet,​ ​som​ ​eksemplet​ ​med​ ​Bornholms "camino"​ ​viser. Det​ ​er​ ​stadig​ ​desværre​ ​ikke​ ​muligt​ ​at​ ​gå​ ​hele​ ​Langeland​ ​rundt.​ ​SF​ ​Langeland​ ​vil​ ​arbejde for​ ​at​ ​få​ ​Øhavstien​ ​til​ ​at​ ​nå​ ​sammen​ ​på​ ​bedst​ ​mulig​ ​måde.​ ​


Natur​:​ ​Langeland​ ​Kommune​ ​har​ ​så​ ​meget​ ​flot​ ​natur,​ ​det​ ​hører​ ​vi​ ​ofte,​ ​også​ ​fra​ ​os​ ​selv. Men​ ​hvis​ ​vi​ ​ikke​ ​har​ ​defineret​ ​og​ ​udpeget​ ​hvad​ ​vi​ ​mener,​ ​så​ ​kan​ ​vi​ ​heller​ ​ikke​ ​passe​ ​på den.​ ​Der​ ​er​ ​tidligere​ ​lavet​ ​et​ ​flot​ ​forarbejde​ ​i​ ​Langelands​ ​atlasset,​ ​ ​og​ ​det​ ​skal​ ​bruges. Langeland​ ​Kommune​ ​skal​ ​sikre​ ​truede​ ​arter​ ​i​ ​kommunen,​ ​og​ ​sikre​ ​ikke​ ​bare​ ​deres overlevelse​ ​på​ ​de​ ​enkelte​ ​lokationer,​ ​men​ ​også​ ​se​ ​på​ ​måder​ ​at​ ​udbrede​ ​arterne.​ ​Dette skal​ ​i​ ​første​ ​omgang​ ​sikres​ ​ved​ ​at​ ​få​ ​kortlagt​ ​hvor​ ​der​ ​findes​ ​truede​ ​arter​ ​i​ ​kommunen, og​ ​hvad​ ​der​ ​er​ ​deres​ ​nuværende​ ​tilstand.

Langeland​ ​Kommune​ ​skal​ ​markedsføre​ ​sig​ ​på,​ ​at​ ​vi​ ​har​ ​sorte​ ​egern,​ ​havørne, vilde​ ​orkideer​ ​og​ ​traner.​​ ​Selvfølgelig​ ​på​ ​en​ ​måde​ ​der​ ​tager​ ​hensyn​ ​til​ ​og​ ​beskytter disse​ ​arter. I​ ​hele​ ​Europa​ ​forsvinder​ ​insekter​ ​i​ ​hobetal,​ ​så​ ​der​ ​nu​ ​tales​ ​om​ ​en​ ​forestående​ ​katastrofe.​ ​Langeland​ ​Kommune​ ​skal​ ​sørge​ ​for​ ​at​ ​hjælpe insekterne,​ ​dette​ ​er​ ​bl.a.​ ​nødvendigt​ ​hvis​ ​vi​ ​fremover​ ​vil​ ​have​ ​mulighed​ ​for​ ​at​ ​dyrke​ ​og sælge​ ​frugt​ ​og​ ​grøntsager!


SF​ ​Langeland​ ​går​ ​ind​ ​for​ ​at​ ​plante​ ​flere​ ​vejtræer​ ​i​ ​form​ ​af​ ​frugttræer,​ ​hvor borgerne​ ​frit​ ​kan​ ​benytte​ ​frugten​.​ ​Dette​ ​er​ ​en​ ​gammel​ ​tradition,​ ​der​ ​er​ ​værd​ ​at​ ​tage op​ ​igen,​ ​til​ ​glæde​ ​og​ ​gavn. SF​ ​Langeland​ ​vil​ ​gerne​ ​undersøge​ ​mulighederne​ ​for​ ​at​ ​finde​ ​egnede​ ​grøftekanter,​ ​som kan​ ​plejes​ ​på​ ​en​ ​sådan​ ​bæredygtig​ ​måde,​ ​at​ ​de​ ​vilde​ ​blomster​ ​har​ ​mulighed​ ​for​ ​igen​ ​at indtage​ ​grøftekanterne. 

Om​ ​børn​ ​og​ ​unge

Forebyggelse​ ​​skal​ ​være​ ​krumtappen​ ​i​ ​Langeland​ ​Kommunes​ ​socialpolitik.

SF​ ​vil​ ​arbejde​ ​for,​​ ​at​ ​Langeland​ ​Kommune​ ​udvikler​ ​og​ ​udbygger​ ​tilbuddene til​ ​børn​ ​i​ ​3.​ ​–​ ​7.​ ​klasse,​ ​både​ ​for​ ​at​ ​styrke​ ​den​ ​forebyggende​ ​indsats​ ​og​ ​for​ ​at tiltrække​ ​tilflyttere. 

SF​ ​vil​ ​igen​ ​og​ ​igen​​ ​gøre​ ​opmærksom​ ​på​ ​det​ ​vigtige​ ​i,​ ​at​ ​der​ ​ikke​ ​er​ ​flere​ ​gode fritidstilbud​ ​til​ ​børnene​ ​i​ ​3.​ ​–​ ​7.​ ​klasse.​ ​Til​ ​de​ ​yngre​ ​børn​ ​er​ ​der​ ​dagpleje​ ​og​ ​institution, og​ ​til​ ​de​ ​14-18​ ​årige​ ​er​ ​der​ ​ungdomsskole-​ ​og​ ​klub.  Børnene​ ​er​ ​naturligvis​ ​primært​ ​forældrenes​ ​ansvar,​ ​men​ ​som​ ​minimum​ ​er​ ​det​ ​Langeland Kommunes​ ​ansvar,​ ​at​ ​alle​ ​kommunens​ ​børn/unge​ ​har​ ​mulighed​ ​for​ ​voksenkontakt​ ​og​ ​et sted,​ ​hvor​ ​sociale​ ​relationer​ ​kan​ ​skabes​ ​og​ ​styrkes​ ​under​ ​betryggende​ ​forhold. Sigtet​ ​skal​ ​være​ ​at​ ​udvikle​ ​et​ ​godt​ ​børnekulturelt​ ​miljø​ ​med​ ​aktiviteter​ ​inden​ ​for​ ​f.​ ​eks. medier,​ ​musik,​ ​drama,​ ​digtning,​ ​billedkunst​ ​og​ ​musik.

Sundhedsplejersken​​ ​er​ ​omdrejningspunktet​ ​i​ ​forebyggelsen​ ​i​ ​forhold​ ​til​ ​de​ ​mindste børn​ ​og​ ​nybagte​ ​forældre.​ ​Det​ ​er​ ​sundhedsplejerskernes​ ​ansvar,​ ​at​ ​sårbare​ ​børn​ ​får tidlig​ ​hjælp,​ ​og​ ​kommunen​ ​skal​ ​yde​ ​al​ ​den​ ​støtte,​ ​som​ ​er​ ​mulig.

Det​ ​er​ ​af​ ​afgørende​ ​betydning​ ​at​ ​sikre​ ​​Familiehuset​​ ​de​ ​fornødne​ ​ressourcer.​ ​Vi​ ​har desværre​ ​fortsat​ ​mange​ ​socialt​ ​udsatte​ ​familier​ ​i​ ​kommunen,​ ​som​ ​ikke​ ​magter​ ​opgaven. Så​ ​af​ ​hensyn​ ​til​ ​at​ ​sikre​ ​de​ ​sårbare​ ​børn​ ​et​ ​godt​ ​børneliv​ ​og​ ​en​ ​god​ ​opvækst​ ​skal​ ​vi​ ​sikre de​ ​fornødne​ ​ressourcer​ ​til​ ​Familiehuset.
Kommunen​ ​skal​ ​i​ ​øvrigt​ ​gå​ ​foran​ ​med​ ​en​ ​​alkohol​ ​og​ ​misbrugspolitik​​ ​samt​ ​en rygepolitik​ ​​for​ ​alle​ ​sine​ ​arbejdspladser,​ ​skoler,​ ​institutioner​ ​og​ ​fritidstilbud​ ​for​ ​at​ ​styrke forebyggelsen​ ​-​ ​især​ ​blandt​ ​børn​ ​og​ ​unge.

Kommunen​ ​skal​ ​have​ ​en​ ​​kostpolitik​,​ ​så​ ​forældre,​ ​børn​ ​og​ ​unge​ ​bliver​ ​bevidste​ ​om, hvilke​ ​produkter,​ ​de​ ​skal​ ​vælge,​ ​og​ ​hvordan​ ​de​ ​forebygger​ ​overvægt,​ ​som​ ​er​ ​et​ ​stigende problem​ ​blandt​ ​børn​ ​og​ ​unge.​ ​Mulighederne​ ​for​ ​at​ ​lave​ ​bespisningsordninger​ ​i​ ​alle institutioner​ ​og​ ​skoler,​ ​evt.​ ​med​ ​delvis​ ​forældrefinansiering​ ​skal​ ​være​ ​en​ ​mulighed​ ​på alle​ ​institutioner. 

SF​ ​Langeland​​ ​vil​ ​arbejde​ ​målrettet​ ​for​ ​at​ ​skabe​ ​ordentlige​ ​personalenormeringer​ ​på kommunale​ ​daginstitutioner,​ ​folkeskoler​ ​og​ ​plejehjem.​ ​Det​ ​handler​ ​om​ ​mennesker,​ ​og​ ​vi skal​ ​sørge​ ​for,​ ​at​ ​​personalet​ ​trives​​ ​til​ ​gavn​ ​for​ ​både​ ​børn​ ​og​ ​ældre.  Alle​ ​borgere​ ​skal​ ​møde​ ​et​ ​engageret​ ​personale,​ ​som​ ​kan​ ​lide​ ​deres​ ​arbejde.​ ​Det​ ​er​ ​ikke kun​ ​et​ ​spørgsmål​ ​om​ ​økonomi,​ ​men​ ​ligeså​ ​meget​ ​om​ ​trivsel​ ​-​ ​og​ ​god​ ​ledelse!

Gratis​ ​psykologhjælp​​ ​til​ ​lægehenviste​ ​under​ ​25​ ​år.
Hvis​ ​du​ ​brækker​ ​benet,​ ​får​ ​du​ ​hjælp,​ ​men​ ​hvis​ ​psyken​ ​brækker,​ ​er​ ​du​ ​helt​ ​alene.​ ​Derfor kæmper​ ​vi​ ​for​ ​en​ ​ligestilling​ ​af​ ​psykiske​ ​samt​ ​fysiske​ ​lidelser.​ ​SF​ ​mener,​ ​at​ ​alle​ ​aldre​ ​bør have​ ​adgang​ ​til​ ​gratis​ ​psykologhjælp,​ ​men​ ​har​ ​valgt​ ​at​ ​starte​ ​med​ ​vore​ ​unge,​ ​og​ ​det​ ​har vi​ ​af​ ​flere​ ​forskellige​ ​årsager:

Sætter​ ​man​ ​tidligt​ ​ind,​ ​kan​ ​man​ ​sikre,​ ​at​ ​problemerne​ ​ikke​ ​hænger​ ​ved​ ​resten​ ​af​ ​livet. Unge​ ​har​ ​oftest​ ​en​ ​presset​ ​økonomi,​ ​der​ ​afholder​ ​dem​ ​fra​ ​at​ ​have​ ​råd​ ​til​ ​at​ ​betale​ ​det, som​ ​psykologhjælp​ ​koster.  Bliver​ ​psykologhjælp​ ​gratis​ ​for​ ​alle​ ​i​ ​morgen,​ ​vil​ ​ventelisterne​ ​med​ ​al​ ​sandsynlighed​ ​blive enorme.​ ​Derfor​ ​ønsker​ ​SF​ ​Langeland​ ​en​ ​indfasning,​ ​hvor​ ​man​ ​gradvist​ ​hjælper​ ​flere​ ​og flere,​ ​samt​ ​sørger​ ​for​ ​at​ ​der​ ​uddannes​ ​nok​ ​psykologer,​ ​som​ ​er​ ​en​ ​nødvendighed.

Om​ ​ældrepolitik:​ ​Fokus​ ​på​ ​demens  

SF​ ​sætter​ ​fokus​ ​på​ ​demens​ ​​og​ ​vil​ ​arbejde​ ​for,​ ​at​ ​der​ ​afsættes​ ​rigelige​ ​ressourcer​ ​til omsorg​ ​og​ ​pleje​ ​til​ ​ældre.

To​ ​nattevagter​ ​​på​ ​alle​ ​plejecentre.
  
​”Gammel”​ ​betyder​ ​egentlig​ ​bare​ ​”den,​ ​der​ ​har​ ​overlevet​ ​mange​ ​vintre”.​ ​Dermed​ ​siges, a t​ ​det​ ​er​ ​mennesker​ ​med​ ​unikke​ ​ressourcer.​ ​Gruppen har​ ​mange​ ​navne​ ​-​ ​pensionister, ældre,​ ​seniorer.​ ​Men​ ​uanset​ ​betegnelsen​ ​består​ ​gruppen​ ​også​ ​i​ ​Langeland​ ​Kommune​ ​af e n​ ​stor​ ​flok​ ​individualister​ ​med​ ​vidt​ ​forskellige​ ​behov​ ​og​ ​forventninger.​ ​Måske​ ​er​ ​deres e neste​ ​fællestræk​ ​ønsket​ ​om​ ​at​ ​blive​ ​behandlet​ ​med​ ​respekt​ ​og​ ​værdighed​ ​og​ ​at​ ​kunne klare​ ​sig​ ​selv​ ​så​ ​længe​ ​som​ ​muligt.​ ​Det​ ​samme​ ​ønske som​ ​resten​ ​af​ ​kommunens​ ​øvrige borgere nærer.

Den​ ​stærke​ ​gruppe​ ​-​ ​de​ ​allerfleste -​ ​klarer​ ​sig​ ​selv​ ​og​ ​er​ ​sunde​ ​og​ ​raske,​ ​har​ ​gode netværk​ ​i​ ​familie​ ​og​ ​venner.​ ​Kommunens​ ​opgave​ ​over​ ​for​ ​dem​ ​er​ ​primært​ ​at​ ​støtte kulturelle​ ​initiativer​ ​og​ ​etablering​ ​af​ ​naturlige​ ​træffesteder,​ ​tilbud​ ​om​ ​kurser (madlavning,​ ​edb,​ ​bilkørsel​ ​f.eks.)​ ​og​ ​sport​ ​og​ ​motion.​ ​Samt​ ​sørge​ ​for​ ​gode,​ offentlige transportmuligheder,​ ​når​ ​det​ ​begynder​ ​at​ ​knibe​ ​med​ ​at​ ​komme​ ​rundt​ ​i​ ​egen​ ​bil,​ ​pr.​ ​cykel eller​ ​gåben.​ ​Ensomhed​ ​er​ ​den​ ​værste​ ​fare​ ​for​ ​livskvaliteten.

Kommunens​ ​vedtagne​ ​ældrepolitik​ ​må​ ​ikke​ ​udhules​ ​på​ ​grund​ ​af​ ​lavvande​ ​i kommunekassen.​​ ​Der​ ​skal​ ​afsættes​ ​fornødne​ ​ressourcer​ ​til​ ​hjælpemidler​ ​og​ ​uddannelse af​ ​personalet,​ ​så​ ​der​ ​fastholdes​ ​og​ ​tiltrækkes​ ​en stab​ ​af​ ​dygtige​ ​medarbejdere​ ​med​ ​faglig stolthed. 

Kommunen​ ​skal​ ​sørge​ ​for​ ​løbende​ ​at​ ​informere​ ​alle​ ​kommunens​ ​ældre​ ​om​ ​de​ ​tilbud, kommunen​ ​giver.​ ​Ældre​ ​er​ ​kunder​ ​i​ ​forvaltningen​ ​og​ ​har​ ​for​ ​længst​ ​betalt​ ​for​ ​varen​ ​og skal​ ​nu​ ​have​ ​en​ ​ordentlig​ ​rådgivning​ ​og​ ​betjening! 

Når​ ​ældre​ ​rammes​ ​af​ ​sygdom​ ​og​ ​hospitalsindlæggelse​,​ ​er​ ​det​ ​kommunens​ ​opgave at​ ​sørge​ ​for,​ ​at​ ​den​ ​nødvendige​ ​hjælp​ ​er​ ​til​ ​rådighed​ ​ved​ ​udskrivelsen​ ​– hjemmesygepleje,​ ​genoptræning,​ ​hjælpemidler,​ ​evt.​ ​ny​ ​bolig​ ​eller​ ​plejehjemsplads.

SF​ ​Langeland​ ​sætter​ ​​fokus​ ​på​ ​demens​.​ ​Når​ ​man​ ​har​ ​en​ ​demenssygdom​ ​har​ ​man​ ​brug særligt​ ​beskyttende​ ​rammer​ ​og​ ​behovet​ ​stiger.​ ​Det​ ​er​ ​vigtigt​ ​at​ ​de​ ​fysiske​ ​rammer​ ​for vores​ ​demente​ ​er​ ​ensartede,​ ​på​ ​nuværende​ ​tidspunkt​ ​er​ ​der​ ​30​ ​demenspladser​ ​på Langeland​ ​og​ ​der​ ​arbejdes​ ​på​ ​en​ ​Demensby. 

SF​ ​Langeland​ ​ønsker,​ ​at​ ​alle​ ​borgere,​ ​som​ ​er​ ​ramt​ ​af​ ​demens,​ ​har​ ​samme​ ​​fysiske rammer​ ​og​ ​samme​ ​ressourcer​​ ​stillet​ ​til​ ​rådighed​ ​uanset​ ​hvilket​ ​af​ ​kommunes plejehjem,​ ​man​ ​er​ ​bosat​ ​på.​ ​At​ ​personale​ ​har​ ​mulighed​ ​for​ ​​faglig​ ​udvikling​ ​og uddannelse.

Til​ ​trods​ ​for​ ​Ældremilliard​ ​og​ ​fokus​ ​på​ ​forholdene​ ​i​ ​ældreplejen,​ ​så​ ​har​ ​tre​ ​plejehjem​ ​på Langeland​ ​kun​ ​en​ ​fast​ ​nattevagt​ ​til​ ​at​ ​passe​ ​de​ ​stadig​ ​dårligere​ ​ældre.​ ​De​ ​passer​ ​hver mellem​ ​20​ ​og​ ​33​ ​borgere.​ ​Vi​ ​vil​ ​i​ ​SF​ ​se​ ​på​ ​muligheden​ ​for​ ​at​ ​der​ ​er​ ​​to​ ​nattevagter​ ​på alle​ ​plejecentrene​.​ ​Får​ ​personalet​ ​brug​ ​for​ ​hjælp,​ ​samarbejdes​ ​der​ ​med​ ​hjemmeplejen, som​ ​i​ ​nord-​ ​og​ ​sydenden​ ​også​ ​er​ ​alene,​ ​og​ ​som​ ​kan​ ​være​ ​i​ ​den​ ​anden​ ​ende​ ​af kommunen.

Flere​ ​og​ ​sværere​ ​demente​ ​på​ ​landets​ ​plejehjem​ ​er​ ​en​ ​fremtidig​ ​demografisk,​ ​social​ ​og økonomisk​ ​udfordring,​ ​og​ ​det​ ​er​ ​ikke​ ​anderledes​ ​på​ ​Langeland,​ ​og​ ​med​ ​det​ ​følger,​ ​at mange​ ​ikke​ ​kan​ ​finde​ ​ud​ ​af​ ​forskellen​ ​på​ ​dag​ ​og​ ​nat.​ ​Det​ ​er​ ​dybt​ ​bekymrende,​ ​at kommunens​ ​ældrepleje​ ​er​ ​kommet​ ​så​ ​langt​ ​ned​ ​i​ ​normeringen,​ ​at​ ​der​ ​opstår​ ​en​ ​stor risiko​ ​for​ ​fejl​ ​og​ ​utilsigtede​ ​hændelser.​ ​Først​ ​og​ ​fremmest​ ​går​ ​det​ ​ud​ ​over​ ​borgerne​ ​og deres​ ​pårørende,​ ​men​ ​det​ ​påvirker​ ​så​ ​sandelig​ ​også​ ​personalet.

Langeland​ ​Kommune​ ​kan​ ​ikke​ ​blive​ ​ved​ ​med​ ​at​ ​svinge​ ​sparekniven​,​ ​uden​ ​at​ ​det får​ ​konsekvenser.​ ​Hvis​ ​vi​ ​vil​ ​have​ ​værdighed​ ​i​ ​ældreplejen,​ ​er​ ​vi​ ​nødt​ ​til​ ​at​ ​prioritere​ ​på en​ ​måde,​ ​så​ ​der​ ​ikke​ ​opstår​ ​farlige​ ​situationer​ ​for​ ​borgerne,​ ​fordi​ ​der​ ​ikke​ ​er​ ​nok​ ​på arbejde​ ​til​ ​at​ ​tackle​ ​problemerne. Det​ ​er​ ​fuldstændig​ ​urimeligt​ ​for​ ​både​ ​borgere​ ​og​ ​medarbejderee,​ ​at​ ​forholdene​ ​er​ ​skruet sådan​ ​sammen,​ ​og​ ​derfor​ ​vil​ ​SF​ ​Langeland​ ​kæmpe​ ​for​ ​at​ ​få​ ​tilført​ ​ressourcer​ ​til​ ​ekstra nattevagter,​ ​f.eks.​ ​via​ ​værdighedspuljen.

Gratis tandpleje i socialpsykiatrien

Kommunerne overtog ansvaret for socialpsykiatrien i 2007, debatten om rigtig og forkert behandling har været massiv.

På Langeland har vi været så heldige at vi har ”Rebellen fra Langeland” – som om nogen har været med til at sætte fokus på psykiatrien i Danmark. Vi vil i SF fortsat støtte op om den måde leder af socialpsykiatri Ole Sørensen og hans team, på deres helt egen måde administrerer opgaven med socialpsykiatrien på Langeland.

Derfor bakker vi også op om den ekstra bevilling til teamet, så de nu er oppe på 4 personer. De er ca. visiteret 80 personer til teamet og tages Hjørnet med, er der ca. 110 – 120 visiterede til socialpsykiatrien på Langeland.

SF vil fortsat støtte det tætte og gode sammenspil der er mellem socialpsykiatrien og børne- og ungeafdelingen og med Jobcentret når det gælder de over 18-årige.

SF støtter socialpsykiatrien forslag om gratis tandbehandling af brugerne af socialpsykiatrien i samarbejde med Specialtandplejen i Svendborg. God tandsundhed er en afgørende faktor for at kunne begå sig i det sociale liv og på arbejdsmarkedet. Det viser erfaringerne fra Vordingborg Kommune, som har gennemført noget sådant.

Vores fremtid. Børn og unge, skole og fritid

Det kan blive bedre. Om skolerne. Langeland Kommune skal styrke skolebestyrelsernes forudsætninger for at påtage sig ansvaret for en decentral styring af kommunens skoler.

SF foreslår et kostskole for mennesker med særlige behov.

Langeland Kommune har tre meget forskellige kommuneskoler, Ørstedskolen, Humble Skole og Nordskolen. Strynø Skole er en afdeling af Ørstedskolen.

Generelt er det vigtigt at støtte forskelligheder på skolerne, som udspringer af størrelse, funktion, ideologi og geografisk placering.

Kommunalbestyrelsen fastsætter de overordnede strategier og målsætninger for skolevæsenet, men beslutninger skal til enhver tid træffes tættest mulig på brugerne. Det er derfor kommunens ansvar, at de forældrevalgte skolebestyrelser får reelle prioriteringsmuligheder og beslutningskompetence, især omkring budgetlægning. Der skal være udviklingsmuligheder.

For SF er det vigtigt, at styrke de kreative og musiske fag og til at sætte mere fokus på pigers og drenges forskellighed, til i det hele taget at differentiere undervisningen. Det handler ikke kun om faglighed eller færdigheder i dansk og regning. Det handler om at tage udgangspunkt i det enkelte barn. Skolen skal tage form efter eleverne, ikke omvendt.

Vi skal etablere idrætsaktiviteter i samarbejde med foreningerne, så vi kan etablere en slags fritids dynamo, så det bliver et attraktivt område.

Alle børn og forældre skal fortsat tilbydes pasning efter skoletid.

Indsatsen i indskolingen skal følges op på mellemniveauet. Her bør gives mulighed for at arbejde videre med projektorienteret undervisning og arbejds-metodeindlæring.

I forhold til landsgennemsnittet ligger Langeland Kommune meget lavt, hvad angår antal unge, som tager en ungdomsuddannelse. Tendensen vendes forhåbentlig i de kommende år som følge af indsatsen i indskolingsårene og på mellemniveauet, men faldgruben ligger i udskolingsklasserne, hvor en øget indsats er nødvendig.

Erhvervsvejledningen for de ældste elever skal derfor styrkes i et tæt samarbejde mellem de unge, deres forældre og Ørstedskolen - med en lige linie til VUC, UU-Centret og Erhvervsskolen i Svendborg. Kommunen bør være særligt opmærksom på de unge, der har forladt folkeskolen men ikke er startet på en uddannelse.

Langeland Kommune skal under alle omstændigheder aktivt medvirke til, at region og stat opfylder deres forpligtelser til, at unge på Langeland får lettere ved at deltage i ungdomsuddannelser.

Ørstedskolen

SF har altid interesseret sig for og fokuseret målrettet på folkeskolerne på Langeland, der som den seneste udfordring har kæmpet med implementering af den nye skolereform, lærertidsaftale og i det hele taget fremtidens skolestruktur på Langeland.

Elevtallet falder, og det er en udfordring for den langelandske skolepolitik.

Langeland Kommune skal derfor udnytte ressourcerne på Ørstedskolen til at åbne op for at udvikle og styrke muligheden for et studiemiljø i samarbejde med gymnasiet, erhvervsskolen, VUC, AOF, AMU.

Formålet er at give eleverne mulighed for at se fremad mod at tage en uddannelse, hvor der er enkelte hele klasser fra uddannelsesinstitutionerne, f.eks. fra social- og sundhedsskolen, sygeplejerske, pædagog og læreruddannelsen.   

Nordskolen, Humble Skole og Strynø Skole. Vi skal bevare skolerne i nord, syd, og på Strynø. Ved faldende børnetal kan det være en ide at kigge til Strynø skole, hvor de underviser eleverne fr 0. - 4. klasse. Skolen rummer også øens SFO, samt danner rammen om mange andre lokale aktiviteter. Undervisningen varetages af to lærere og en pædagog.

Alle kommuner kæmper for at tiltrække erhvervsaktive børnefamilier, der er et faldende børnetal på øen, vi skal bevare de pasningstilbud, der allerede forefindes på øen, men samtidig kan være et aktiv til at lokke børnefamilier til øen. Derfor vil SF Langeland fortsat kæmpe for en vuggestue. Dette er ikke ensbetydende med, at vi på nogen måde vil nedlægge de mere end 40 dagplejere, der er på øen. Vuggestuepladser skal ses som et alternativ til pasning i dagplejen.

Daginstitutionerne arbejder ud fra pædagogiske læreplaner. Der er et samarbejde på tværs med sundhedsplejersker, PPR, musikskolen, biblioteket, dagplejen, børnehaverne, skolerne og andre kommunale instanser, i en samlet kommunal indsats, der har til formål at understøtte børnenes sunde udvikling. Denne indsats vil vi i SF fortsat støtte op omkring og sikre ressourcerne.

Det er ærgerligt at vuggestuen ikke er på kommunale hænder, men det er vigtigt med et tæt samarbejde også her. 

Åbningstider skal være fleksible og om nødvendigt skal der kigges på, hvordan de passer til arbejdsmarkedet. F.eks. om man kan man nå at møde på job i Odense og aflevere børn inden for nuværende åbningstid. Vi skal kigge på forældregruppens behov. Langeland er en ø med mange pendlere til job på Fyn.

Uddannelsesinstitution for mennesker med særlige behov

SF foreslår at oprette en uddannelsesinstitution for mennesker med særlige behov på Langeland. Kunne fx være et kostgymnasium med tilhørende kollegium, efterskole, højskole indrettet så primært unge med særlige behov oplever en uddannelsesinstitution der er indrettet, så de problemløst kan deltage i undervisningen og bo på institutionen uanset deres handicap eller andre udfordringer i forhold til at kunne deltage i undervisningen på traditionelle uddannelsesinstitutioner.

 

 

 

Arbejdsmarked: Nej til flere lukninger og regional statslig centralisering.

SF Langeland vil kæmpe for at bevare de regionale og statslige arbejdspladser, der er tilbage på Langeland.

SF er imod den bevidstløse centralisering, der har fundet sted de seneste årtier med lukning af sygehus, domstol, politistation osv.

SF Langeland vil i samarbejde med SFs kommende medlemmer i Region Syddanmark og i Folketinget sikre, at landdistrikterne fortsat får de fornødne muligheder for at kunne være velfungerende lokalsamfund og dermed også sikre de fornødne betingelser for dette, såsom et velfungerende internet og øvrig infrastruktur, men også et stop for den bevidstløse centralisering.

Sammen er vi stærke.
Om langelandsk/sydfynsk samarbejde

Samarbejdet mellem de sydfynske kommuner skal styrkes og udbygges.

Kunst, kultur og turisme er tre vigtige fokuspunkter, som de sydfynske kommuner skulle gå meget mere målrettet sammen om at markedsføre, både lokalt, i Danmark og i udlandet.

Set med langelandske øjne, er det vigtigt at satse på projekter, som tilgodeser de mennesker, som bor på øen hele året. Turister er meget velkomne, Langeland er også afhængig af indtægterne fra dem. Men vi må ikke overse, at der skal være tilbud på øen for de borgere, som betaler skatten. Vi må udvikle nye kulturelle tilbud, så øen er attraktiv som bosætningssted. 

Alle langelændere har en fælles interesse i, at hele øen udvikler sig. SFs mål er, at der skal være liv på hele øen, hele tiden. Året rundt.

Gang i hjulene.
Om erhvervs- og arbejdsmarkedet

Langeland Kommune skal være attraktiv for nye og eksisterende virksomheder. Midlet er dialog og åbenhed.

Af sociale og økonomiske grunde skal kommunen føre en aktiv jobpolitik, hvor indsatsen særligt skal rettes mod at få arbejdsløse i varigt arbejde.

Erhvervslivet på Langeland favner en bred vifte af virksomheder, forskellige i såvel størrelse, produktionsformer som udbud af varer/ydelser.  

Men uanset hvilken virksomhed, der er tale om, er kommunal motivation og støtte til udvikling en afgørende fordel. Et erhvervsliv i god drift og udvikling er med til at sikre trivslen for kommunens borgere. Og et sundt og levende erhvervsliv er en forudsætning for at sikre det finansielle grundlag, der er nødvendigt for at drive en kommune. Langeland Kommune skal være på forkant med erhvervenes behov, ellers er der andre kommuner i landet, der står på spring for at overtage virksomhederne.

Kommunen skal målrettet gøre etablering, drift og udvikling nemmere og mere overkommelig for virksomhederne og sørge for at informere om tilbuddene. De er intet værd, hvis ingen ved, de er der.

Vi skal turde give gode tilbud og forvente at få noget igen. Støtten skal ikke ensidigt tage udgangspunkt i virksomhedernes umiddelbare behov, men også bunde i etiske overvejelser om kvalitet, nyttig og miljøvenlig produktion og hensynet til arbejdsmiljø. 

Kommunen er selv øens største arbejdsplads og skal derfor gå foran i arbejdet med at skaffe arbejdsløse i arbejde. Arbejdsmarkedssituationen og den sociale situation har gjort, at behovet i Langeland Kommune for at hjælpe arbejdsløse tilbage på arbejdsmarkedet ikke er blevet mindre. Samtidig er der behov for at introducere arbejdsmarkedet til unge arbejdsløse, der endnu ikke har haft fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

SF støtter oprettelsen af socialøkonomiske arbejdspladser på Langeland. Hvad enten det sker i offentligt eller privat regi. Det er afgørende, at også mennesker med nedsat erhvervsevne får mulighed for at bidrage med deres resterhvervsevne og får muligheden for at opleve det sociale fællesskab på en arbejdsplads.

Social/økonomiske virksomheder skal gøre en forskel og give udsatte borgere på overførselsindkomst en chance på det rummelige arbejdsmarked. Formålet er, at de kan komme ind på det ordinære arbejdsmarked, styrke selvtillid og selvværd og tjene deres egne penge.

Det er således en kommunal forpligtelse at nedbringe antallet af borgere på overførselsindkomst. Ofte er der en sammenhæng mellem sociale problemer og det at være på overførselsindkomst. Vi har en moralsk pligt - og en økonomisk tilskyndelse - til at give arbejdsløse de kompetencer, der kvalificerer dem til job. Det kan kun lykkes i et tæt og godt samarbejde mellem Jobcenter Langeland og det private arbejdsmarked. 

Langeland Kommune har ikke råd til at oprette flere stillinger, så SF går efter varige stillinger i privat regi.

Langeland Kommune skal selv skal gå foran med at skabe lære- og praktikpladser i kommunens egne institutioner og arbejdspladser. Ligeledes skal kommunen indføre sociale kapitler i kommunens udbudsmaterialer, således at de der vil udføre opgaver for kommunen i større omfang skal dokumentere, at har lære- og praktikpladser i et fornødent omfang i forhold til deres totale antal af ansatte.

Kommunen kan selv. Om udlicitering / privatisering

SF afviser udlicitering af kommunale opgaver.

SF siger nej til at udlicitere eller privatisere offentlige opgaver blot for at udlicitere eller privatisere. Vores erfaring er, at udlicitering har sin væsentlige del af ansvaret for et stadigt dårligere psykisk arbejdsmiljø og konkurser i for eksempel private hjemmeplejeselskaber. 

Når en kommune udliciterer, beder den private firmaer om at konkurrere på laveste pris. Men firmaerne kan stort set kun spare på lønudgifterne. Det firma, der presser de ansatte mest, kan altså give det bedste tilbud. Og de ansatte får dårligere arbejdsvilkår med forringet helbred og livskvalitet til følge. 

Hvis et flertal i Langeland Kommunalbestyrelse alligevel skulle beslutte at udlicitere eller privatisere kommunale opgaver, vil SF stille krav om, at ansatte skal sikres et godt arbejdsmiljø, og kommunen skal efterfølgende kontrollere, at kravene bliver overholdt.

Liv på landet: Krav om Internet til alle

SF vil arbejde for, at alle borgere i kommunen får nem og billig adgang til Internettet.

Kommunikation, information og oplysning er lig med indflydelse og muligheder. Et velfungerende internet er alt afgørende for at skabe og fastholde arbejdspladser på hele Langeland. 

Priserne kan stadig være pebrede for mange familier og virksomheder, så på lidt længere sigt skal målet være at få etableret et Langelandsnet, så borgerne kan gå på nettet i ubegrænset tid for små penge.

I øvrigt er det vigtigt, at Langeland er helt i front med den nye digitale teknologi og dens muligheder, fordi den åbner mulighed for bosætning, øget turisme og at skabe arbejdspladser, som ikke er afhængige af vejtransport, som derfor kan placeres hvor som helst - og ikke skader miljøet.

Det gode liv. Om kultur og fritid

Langeland Kommune skal være et attraktivt bosted. Dette skal bl.a. sikres gennem gode kultur- og fritidstilbud til kommunens borgere. Kommunens opgave er ikke selv at skabe kultur, men at stimulere kulturen i kommunen. Dette skal ske gennem støtte, samarbejde og tilvejebringelse af faciliteter og hjælp til ansøgning om finansiering.

Vi har et godt og bredt spektrum af idrætstilbud, og kommunen skal bestræbe sig på fortsat at indgå i et godt og fleksibelt samarbejde med idrætsforeningerne. Foreningerne skal opleve kommunen som samarbejdspartner frem for stopklods.

Der er en mangfoldighed af kunstnere i Langeland Kommune. De er en vigtig del af kommunens kulturliv, og vi bør finde ud af at gøre kunsten mere synlig, til glæde for kommunens borgere. 

Musikskolen er et af de få kommunale tilbud til alle børn. Den opleves positivt af lokale såvel som tilflyttere, og der er næsten ingen venteliste. SF vil styrke musikskolen, holde brugerbetalingen på rimeligt niveau og gerne gøre den afhængig af forældrenes indtægt, så alle børn har lige muligheder.

For de 14-18-årige er Ungdomsskole og -klub værdifulde tilbud, som SF vil støtte og styrke.

Borgerhuse, Forsamlingshuse, ØP er fantastiske aktiver for Langeland og en sikring af økonomien af disse huse og deres aktiviteter står højt på SFs ønskeseddel. Det at de rummer en broget buket af aktiviteter for både børn og voksne inden for f.eks. teater, billedkunst, musik og litteratur er et fantastisk aktiv for vores ø. Dette sammenholdt med efterskolerne, folkebiblioteket og private tilbud giver øen dens mangfoldighed af interessante og spændende kultur- og aktivitetstilbud

SFs håb er at få skabt en god, og samlet oversigt over alle tilbuddene og være behjælpelig med at formidle det ud til lokalbefolkningen og omverdenen.

En svømmehal vil også være et attraktivt tilbud for langelandske borgere i alle aldre - og turisterne, ikke mindst børnefamilier. SF vil arbejde på at få bygget en økonomisk bæredygtig svømmehal. Derfor bakker SF også op om ideen og afventer spændt, at der kommer udspil fra arbejdsgrupper/svømmehalsforening om, hvordan en svømmehal kan opføres og drives på et bæredygtigt økonomisk grundlag. 

Kommunen skal turde gå ind i større projekter. Kultur- og fritidspolitikken skal ses i sammenhæng med arbejdsmarkedspolitikken. Fritids- og underholdningstilbud er også aktiver i vores forsøg på at tiltrække nye borgere - ikke mindst de, der kræver andet og mere end idræt.

Pas godt på - Bevaring og bypolitik

REALDANIA​ ​har​ ​lavet​ ​en​ ​analyse​​ ​af​ ​den​ ​økonomiske​ ​værdi​ ​af​ ​bygningsarven. Den​ ​hedder:

”Vores​ ​fælles​ ​skatkammer​ ​-​ ​Bygningsarven​ ​er​ ​penge​ ​værd”

”Hver​ ​dag​ ​nyder​ ​en​ ​stor​ ​del​ ​af​ ​befolkningen​ ​at​ ​bevæge​ ​sig​ ​i​ ​og​ ​omkring​ ​smukke, velfunderede​ ​bygninger,​ ​ligesom​ ​historiske​ ​og​ ​oplevelsesrige​ ​omgivelser​ ​dagligt​ ​bidrager til​ ​øget​ ​livskvalitet​ ​hos​ ​danskerne. Men​ ​det​ ​kan​ ​være​ ​svært​ ​at​ ​sætte​ ​ord​ ​på,​ ​hvordan​ ​bygningsarven​ ​helt​ ​præcist​ ​påvirker os.​ ​Hvordan​ ​bygningerne​ ​og​ ​miljøerne​ ​rundet​ ​af​ ​traditionelt​ ​håndværk​ ​bidrager​ ​til​ ​at​ ​gøre os​ ​glade​ ​og​ ​tilfredse​ ​–​ ​for​ ​det​ ​gør​ ​de​ ​jo. Om​ ​vi​ ​drager​ ​til​ ​Rom​ ​eller​ ​Ringkøbing,​ ​nyder​ ​vi​ ​automatisk​ ​den​ ​helt​ ​særlige​ ​atmosfære fra​ ​for​ ​eksempel​ ​fortovscafeen​ ​på​ ​hjørnet​ ​af​ ​torvet,​ ​hvor​ ​vi​ ​sidder​ ​omgivet​ ​af​ ​huse,​ ​der alle​ ​fortæller​ ​en​ ​unik​ ​historie.​ ​Og​ ​når​ ​vi​ ​sidder​ ​der​ ​med​ ​kaffen​ ​foran​ ​os,​ ​bliver​ ​vi​ ​pludselig en​ ​lille​ ​del​ ​af​ ​husenes​ ​fortælling.”

Her​ ​er​ ​flere​ ​citater​ ​fra​ ​analysen:

”Bygningsarven​ ​er​ ​fortiden,​ ​der​ ​taler​ ​til​ ​mennesket​ ​i​ ​nutiden.​ ​De​ ​fredede​ ​og bevaringsværdige​ ​huse​ ​er​ ​med​ ​til​ ​at​ ​skabe​ ​en​ ​fælles​ ​identitet.”

”Bygningsarv​ ​har​ ​en​ ​helt​ ​særlig​ ​tiltrækningskraft​ ​på​ ​mennesker.​ ​Derfor​ ​er​ ​det​ ​ikke overraskende,​ ​at​ ​naboer​ ​til​ ​bevaringsværdige​ ​huse​ ​også​ ​får​ ​glæde​ ​af​ ​den.”

”Folk​ ​sætter​ ​pris​ ​på​ ​at​ ​bo​ ​i​ ​bygninger​ ​og​ ​områder​ ​med​ ​bygningsarv,​ ​hvilket​ ​kan​ ​betyde, at​ ​nogle​ ​borgere​ ​vælger​ ​at​ ​bo​ ​i​ ​én​ ​kommune​ ​frem​ ​for​ ​en​ ​anden.”

”83%​ ​af​ ​danskerne​ ​mener,​ ​at​ ​kulturarven​ ​har​ ​stor​ ​betydning,​ ​når​ ​de​ ​skal​ ​vælge​ ​mål​ ​for ture,​ ​ferier​ ​og​ ​udflugter.”

”Målt​ ​på​ ​bundlinjen​ ​skaber​ ​bygningsarven​ ​værdi,​ ​for​ ​eksempel​ ​ved​ ​at​ ​tiltrække​ ​turister og​ ​skabe​ ​arbejdspladser.”

Med​ ​REALDANIAs​ ​analyse​ ​i​ ​hånden​ ​er​ ​det​ ​således​ ​også​ ​økonomisk​ ​velbegrundet,​ ​når vi​ ​i​ ​SF​ ​går​ ​ind​ ​for​ ​bevaring​ ​af​ ​vores​ ​langelandske​ ​kulturarv​ ​overalt​ ​på​ ​øen. Langeland​ ​Kommune​ ​har​ ​fire​ ​værktøjer​ ​til​ ​at​ ​sikre​ ​en​ ​kvalificeret​ ​bevaring af​ ​kulturarven​ ​på​ ​Langeland:

Langeland​ ​Atlas​ ​blev​ ​til​ ​i​ ​2002​ ​i​ ​et​ ​samarbejde​ ​mellem​ ​Kulturstyrelsen​ ​og​ ​de langelandske​ ​kommuner.
Langeland​ ​Atlas​​ ​består​ ​af​ ​to​ ​dele: -​ ​Først​ ​en​ ​udpegning​ ​af​ ​60​ ​langelandske​ ​kulturmiljøer. -​ ​Dernæst​ ​en​ ​registrering​ ​af​ ​alle​ ​bygninger​ ​på​ ​Langeland​ ​opført​ ​før​ ​1940​ ​med​ ​angivelse af​ ​hver​ ​enkelt​ ​bygnings​ ​bevaringsværdi. SF​ ​ser​ ​Langeland​ ​Atlas​ ​som​ ​et​ ​godt​ ​værktøj.​ ​Vi​ ​vil​ ​arbejde​ ​for​ ​bevaring​ ​af​ ​så vel​ ​store​ ​som​ ​små​ ​bygninger,​ ​der​ ​er​ ​bevaringsværdige. Ligeledes​ ​vil​ ​vi​ ​arbejde​ ​for​ ​bevaring​ ​af​ ​de​ ​60​ ​udpegede​ ​kulturmiljøer.


Af​ ​Rudkøbings​ ​fem​ ​havne​ ​er​ ​desuden​ ​Fiskerihavnen​ ​med​ ​skure​ ​og ophalerbedding​ ​bevaringsværdig.​ ​Samt​ ​industrihavnen​ ​med​ ​midtermolen.


Lokalplanen​ ​for​ ​Tranekær​ ​Slotsby​​ ​blev​ ​udarbejdet​ ​i​ ​2004​ ​af Tranekær​ ​Kommune.​ ​Tranekær​ ​Slotsby​ ​udgør​ ​et​ ​enestående​ ​bymiljø,​ ​som​ ​der​ ​ikke​ ​findes​ ​mage​ ​til noget​ ​andet​ ​sted​ ​i​ ​Danmark. Nu​ ​er​ ​lokalplanen​ ​blevet​ ​omarbejdet​ ​af​ ​Langeland​ ​Kommune​ ​og​ ​i​ ​nogle planområder​ ​er​ ​kravene​ ​blevet​ ​lempet.​ ​Lokalplanen​ ​befinder​ ​sig​ ​i høringsfasen.​ ​Den​ ​forventes​ ​godkendt​ ​i​ ​november​ ​2017.
I​ ​Tranekær​ ​er​ ​trafikken​​ ​på​ ​den​ ​nord-sydgående​ ​landevej​ ​midt​ ​gennem​ ​byen en​ ​alvorlig​ ​belastning​ ​for​ ​beboernes​ ​sociale​ ​liv​ ​og​ ​for​ ​vedligehold​ ​af​ ​husene.

SF​ ​vil​ ​arbejde​ ​for,​ ​at​ ​der​ ​findes​ ​udvej​ ​til​ ​at​ ​føre​ ​trafikken​ ​udenom​ ​byen​ ​til fordel​ ​for​ ​beboerne​ ​både​ ​i​ ​Tranekær​ ​og​ ​på​ ​Nordlangeland. SF​ ​skal​ ​fortsat​ ​arbejde​ ​for​ ​at​ ​det​ ​enestående​ ​bymiljø​ ​fastholdes.
Lokalplanen​ ​for​ ​Strynø​​ ​blev​ ​udarbejdet​ ​i​ ​2000​ ​af​ ​Rudkøbing Kommune. Lokalplanen​ ​dækker​ ​ikke​ ​alene​ ​Strynø​ ​By,​ ​men​ ​også​ ​en​ ​række​ ​bygninger​ ​i​ ​det åbne​ ​land.​ ​Samt​ ​bygninger​ ​på​ ​Strynø​ ​Kalv. SF​ ​skal​ ​arbejde​ ​for​ ​at​ ​bevare​ ​det​ ​særlige​ ​ø-miljø.
Den​ ​Bevarende​ ​Lokalplan​ ​for​ ​Rudkøbing​ ​Bymidte​​ ​blev​ ​vedtaget i​ ​2009. Der​ ​er​ ​tre​ ​bilag​ ​til​ ​den​ ​Bevarende​ ​Lokalplan,​ ​som​ ​med​ ​beskrivelse​ ​af bygningsdetaljer​ ​og​ ​bygningselementer​ ​skal​ ​bidrage​ ​til​ ​husejerens​ ​forståelse for​ ​detaljerne​ ​på​ ​deres​ ​ejendom: En​ ​Bygningsståbi​ ​-​ ​Bevar​ ​mig​ ​vel. En​ ​vejledning​ ​om​ ​bygningsbevaring,​ ​pleje​ ​og​ ​istandsættelse. Rudkøbing​ ​i​ ​farver. Vejledning​ ​om​ ​Rudkøbings​ ​farver​ ​og​ ​farveafsætning​ ​af​ ​bygningsfacader. Vejledningen​ ​skal​ ​støtte​ ​og​ ​inspirere​ ​ejerne​ ​til​ ​et​ ​harmonisk​ ​farvevalg​ ​så​ ​de enkelte​ ​huse​ ​i​ ​gadeforløbet​ ​taler​ ​sammen. Endelig​ ​føjede​ ​sig​ ​i​ ​2014​ ​et​ ​tredje​ ​bilag​ ​–​ ​et​ ​tillæg​ ​til​ ​lokalplanen: Altaner​ ​mv.
SF​ ​skal​ ​arbejde​ ​for​ ​at​ ​bevare​ ​Rudkøbings​ ​kulturhistoriske​ ​kvaliteter​ ​​samt fastholde​ ​og​ ​styrke​ ​bymidten​ ​som​ ​et​ ​levende​ ​handelscenter​ ​med​ ​bygninger langs​ ​gaderne,​ ​som​ ​skaber​ ​de​ ​charmerende​ ​lukkede​ ​byrum,​ ​der​ ​giver​ ​os​ ​en følelse​ ​af​ ​nærhed​ ​og​ ​tryghed. SF​ ​skal​ ​arbejde​ ​for​ ​at​ ​tilskynde​ ​husejerne​ ​til​ ​at​ ​leve​ ​op​ ​til​ ​forpligtelsen​ ​til​ ​at vedligeholde​ ​deres​ ​ejendom​ ​så​ ​ejendommen​ ​indgår​ ​i​ ​den​ ​sociale sammenhæng,​ ​som​ ​en​ ​købstad​ ​udgør.

SF​ ​skal​ ​arbejde​ ​for​ ​–​ ​i​ ​samarbejde​ ​med​ ​private​ ​fonde​ ​–​ ​at​ ​etablere​ ​et bygningsfond,​ ​som​ ​kan​ ​bidrage​ ​til​ ​at​ ​motivere​ ​husejere​ ​til​ ​at​ ​leve​ ​op​ ​til​ ​deres forpligtelser.

Trafikplanlægning​ ​i​ ​Rudkøbing​ ​Midtby. Trafikplanlægning​ ​skal​ ​underordne​ ​sig​ ​det​ ​bestående​ ​gadenet. Brostensbelægninger​ ​vil​ ​mange​ ​steder​ ​både​ ​kunne​ ​bidrage​ ​til​ ​det​ ​historiske miljø​ ​samt​ ​til​ ​en​ ​afvikling​ ​af​ ​den​ ​kørende​ ​trafik​ ​under​ ​hensyntagen​ ​til​ ​de svage​ ​trafikanter. Med​ ​plane​ ​bordurstens-baner​ ​indlagt​ ​i​ ​brolægningen​ ​vil​ ​gangbesværede​ ​også kunne​ ​færdes​ ​sikkert. Principielt​ ​er​ ​ensretning​ ​af​ ​gader​ ​og​ ​veje​ ​en​ ​dårlig​ ​løsning,​ ​som​ ​blot​ ​forøger hastigheden​ ​og​ ​mindsker​ ​sikkerheden. Stinettet​ ​både​ ​i​ ​og​ ​omkring​ ​byen​ ​skal​ ​udbygges​ ​og​ ​gøres​ ​sammenhængende. Der​ ​skal​ ​i​ ​samarbejde​ ​med​ ​motionist-foreningerne​ ​udarbejdes​ ​et​ ​sti-kort​ ​for Rudkøbing​ ​og​ ​omegn.

Rudkøbing​ ​skal​ ​markedsføres​ ​som​ ​”Stiernes​ ​Købstad”. SF​ ​ønsker​ ​at​ ​udvikle​ ​flere​ ​bevarende​ ​lokalplaner. I​ ​de​ ​bysamfund​ ​på​ ​Langeland,​ ​hvor​ ​der​ ​er​ ​grundlag​ ​og​ ​interesse​ ​for​ ​at​ ​lave bevarende​ ​lokalplaner,​ ​vil​ ​SF​ ​bakke​ ​initiativer​ ​op.​ ​Det​ ​kunne​ ​være​ ​i​ ​Lohals, Bagenkop​ ​eller​ ​Hennetved.

Den dyre kommune. Om skatten

SF vil hellere skaffe flere i arbejde end hæve skatten

Langeland har Danmarksrekord med en kommuneskat på 27,8 procent.

Set fra SFs synspunkt er det bestemt et problem og helt skævt, at kommuneskatten er så høj. Især fordi skattesystemet er indrettet, så de rigeste ikke kommer til at bære deres fulde del af byrderne – de rammer imod skatteloftet og får nedslag.

Mange års slagsmål mellem de rige og fattige kommuner om en retfærdig udligningsreform har endnu ikke båret frugt. Folketinget står splittet. SF Langeland vil arbejde for en retfærdig udligningsreform.

 

 

 

 

 



 

 

 

 

 

Univers
Mobil navigation