Kommunalpolitik 2013-2017

undefined

kerteminde-havn-5.540.402.s.png

Fælles fremtid - fælles ansvar

’For SF er det vigtigt, at vi har fokus på mennesker og indhold frem for på mursten’

COLOURBOX571205.jpg

Fælles fremtid - fælles ansvar

Ved kommunalreformen i 2007 blev Langeskov, Munkebo og Kerteminde kommune sammenlagt, og den nye Kerteminde kommune har de sidste 7 – 8 år gennemgået store forandringer. Både geografisk og befolkningsmæssigt blev kommunerne større og mere forskelligartede.

De sidste år har der været markante servicereduktioner på flere områder, og kommunen er lige nu præget af en høj arbejdsløshed. Der er dog gode udviklingsmuligheder på mange forskellige områder overalt i kommunen. Denne udvikling ønsker SF, at være med til at igangsætte og præge. Vi er parate til at tage ansvar, også når det er svært.

Samtidigt, skal der ikke herske tvivl om, at vi vil være garanter for at, sikre ordentlige forhold for udsatte grupper og svage borgere. SF ønsker samtidigt, at skabe en fælles kommunal identitet, hvor vi løfter i flok.

Vi har overalt i kommunen et stærkt og aktivt civilsamfund, som på mange niveauer er med til at løfte vores fællesskab kommunen. Denne udvikling ønsker vi naturligvis skal fortsætte og udvikles. Dette skal ske i et tæt samarbejde med det politiske niveau, alle aktive borgere, foreninger, råd og organisationer i kommunen.

I forhold til at styrke vækst og udvikling er Kerteminde kommune i en position hvor vi ikke kan hvile på laurbærrene. Derfor tegner der sig i hvert fald to overordnede politiske diskussioner, som vi i SF mener vil blive bærende elementer for det politiske arbejde de næste 4 år.

  1. Hvordan kan vi fastholde Kerteminde Kommunes status som en attraktiv kommune, at bosætte sig i for borgere og virksomheder?
  2. Hvordan skaber vi rammerne for en bæredygtig vækst i økonomisk, social og miljømæssig forstand?

Hvis vi skal gøre Kerteminde til en tilflytter og vækstkommune skal vi have fokus på indholdet af vore kommunale velfærdsydelser. Det er SF’s klare overbevisning, at hvis vi skal tiltrække og fastholde borgere og virksomheder i kommunen, er afgørende i hvor høj grad, vi er i stand til, at tilbyde borgerne og virksomhederne en god og velfungerende hverdag, med kvalitetsbetonet velfærd.

I fremtiden bliver det i høj grad kvaliteten i vore daginstitutioner, skoler og ældrepleje og andre omsorgstilbud, der vil få borgerne til, at blive boende og som vil tiltrække nye borgere til kommunen. Det vil ligeledes være kvaliteten, af de faciliteter og samarbejdsmuligheder, samt en hurtig og effektiv sagsbehandling som kommunen tilbyder, der udvikler og tiltrækker nye virksomheder.

Samtidigt står det klart, at fortsat vækst ikke lader sig gøre med mindre økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed bliver en integreret del af hvordan vi tænker, og i praksis gennemfører fremtidens udvikling i kommunen.

Hvis vi ønsker, at fastholde en høj kvalitet i vore tilbud og ydelser, kommer det til at kræve øgede investeringer. Derfor mener vi, at det er en god ide, løbende at tilpasse og effektivisere den kommunale organisation. Dette bør selvfølgelig ske i tæt dialog med kommunens medarbejdere og borgere.

Den negative sociale arv vejer stadig tungt, også i Kerteminde Kommune. Det er afgørende for den sociale og integrations- mæssige bæredygtighed, at vi i de kommende år intensiverer indsatsen for at sikre lige muligheder for alle. Dette kommer til at kræve en målrettet social indsats med udvikling af sociale tilbud, social-økonomiske virksomheder og nye tilbud til børn, unge og udsatte familier.

Fortsat vækst uden ovenstående mål for øje, er ikke en mulighed.Miljø- og klimapåvirkningerne, ved vor levevis og produktionsmåder er så belastende, at der ikke er nogen vej uden om en grøn omlægning af vores samfund. At skabe rammer for bosætning og vækst på bæredygtige og CO2-neutrale betingelser kræver nytænkning og adfærdsændringer i et stort omfang. I SF mener vi, at Kerteminde Kommune bør indtage en førerposition i forhold til grøn omstilling af vore livsformer, produktionsmåder og energiforbrug med udgangspunkt i bæredygtighed.

Som en overordnet ramme for det politiske arbejde i kommunen er det vigtigt, at vi anlægger et langtids- perspektiv og tænker helheds- orienteret. Penge sparet i øjeblikket kan være dyrt tjente på længere sigt. SF vil derfor lade de kommunale prioriteringer styre, af en helhedstænkning, og tanker om langsigtet bæredygtighed. Men vi vil også have fokus, på en anden opfattelse af værdiskabelse end den fremherskende. For SF er det vigtigt at, vi har fokus på mennesker og indhold frem for på mursten.

God velfærd er nøglen til at løse rigtig mange af de udfordringer, vi som kommunalt fællesskab står overfor, men det er også nøglen til at skabe værdi for den enkelte borger. Politik skaber værdi for den enkelte borger og kommunale medarbejder. Vi har brug for et stærkt demokrati. Demokratiet har brug for, at alle deltager. Det kræver en indsats, at få flere med. Inddragelse og aktiv deltagelse er uomgængelige størrelser, ligesom åbenhed og gennemskuelighed er det.

Vi er klar til at bruge utraditionelle metoder for, at nå f. eks udsatte grupper og inddrage borgerne mere.

Politik er for alle!  

Demokrati

SF vil arbejde for, at styrke mulighederne for en direkte borgerinvolvering i kommunale beslutningsprocesser. Det kan bl.a. ske ved at involvere borgere, råd og bestyrelser direkte i politikudvikling. Det kan for eksempel være ældre- eller landsbypolitik. I SF er vi parate til, at eksperimentere med nye former for borgerinvolvering, f.eks. er det oplagt at benytte tidens teknologi til beslutningsinddragelse på en helt anden og mere progressiv måde end det sker i dag.

havnens-stemme.340.219.s.png

Et levende demokrati er forudsætningen for et velfungerende fællesskab. Mange borgere føler sig ikke som en del af det lokale demokrati og fællesskab. Dette kan bl.a. aflæses i en faldende valgdeltagelse ved kommunalvalgene.

Især unge og udsatte befolkningsgrupper har fravalgt at deltage i demokratiet. I det daglige oplever borgere, bestyrelser og råd ofte, at de ikke inddrages i lokale sager. Som oftest har de ikke reel indflydelse, men får en symbolsk indflydelse ved en lovbundet høring. Det medfører frustrationer og manglende lyst til at involvere sig.

Et ægte stærkt demokrati har evne til at rumme samfundets mangfoldighed og kan derved skabe grobund for kreativiteten. Vi mener at man skal forsøge at inddrage alle meninger og holdninger i dialogerne inden der træffes afgørende beslutninger. Politikere bør selv tage initiativ til, at dele ideer og visioner med borgere. Derfor må vi ud og møde råd og bestyrelser. Politikere skal lytte og debattere med borgerne inden mål og rammer vedtages. Vi vil bekæmpe den tendens der er til, at gøre den politiske beslutningsproces til et teknokratisk spørgsmål om at føre den ”nødvendige” politik.

Politikerne skal selv tage styringen i kommunerne og ikke gemme sig bag embedsmandsværket. Der er derfor brug for politikere der kan formulere klare mål. Politikere skal være visionære og sætte retning og må ikke miste overblikket gennem detailstyring.

SF vil arbejde for, at styrke mulighederne for en direkte borgerinvolvering i kommunale beslutningsprocesser. Det kan bl.a. ske ved at involvere borgere, råd og bestyrelser direkte i politikudvikling. Det kan for eksempel være ældre- eller landsbypolitik. I SF er vi parate til, at eksperimentere med nye former for borgerinvolvering, f.eks. er det oplagt at benytte tidens teknologi til beslutningsinddragelse på en helt anden og mere progressiv måde end det sker i dag.

Børn og unge

Folkeskolen og daginstitutionerne, er vigtige kulturskabende institutioner. Vi skal derfor have skoler og institutioner, der tager højde for de mange forskellige børn og unge der skal udvikle sig og undervises. Vi skal sikre, at så mange som muligt inkluderes i dette fællesskab, så de trives og tilegner sig kompetencer til livet, og til at tage en uddannelse. Barnets udvikling i de første leveår har en afgørende betydning. Et godt børneliv er nøglen til et godt voksenliv. Barnets læring starter ved fødslen og fortsætter livet ud.

børn-ved-havnen.360.478.s.png

Folkeskolen og daginstitutionerne, er vigtige kulturskabende institutioner. Vi skal derfor have skoler og institutioner, der tager højde for de mange forskellige børn og unge der skal udvikle sig og undervises. Vi skal sikre, at så mange som muligt inkluderes i dette fællesskab, så de trives og tilegner sig kompetencer til livet, og til at tage en uddannelse.

Barnets udvikling i de første leveår har en afgørende betydning. Et godt børneliv er nøglen til et godt voksenliv. Barnets læring starter ved fødslen og fortsætter livet ud. Læring involverer både hoved, hånd og hjerte. Dette kræver stærke faglige miljøer i dagpleje, dagtilbud og skoler. Tilstrækkeligt med veluddannet personale er en forudsætning for, at der kan skabes god trivsel og lige muligheder for alle.

Ikke alle børn er født med lige muligheder. Trods gode intentioner, har vi hidtil ikke været gode nok til at sætte ind med en tidlig og fokuseret indsats, og bryde den negative sociale arv. På trods af, en veldokumenteret viden om betydningen af gode dagtilbud på 0 – 6 års området, er der alligevel vedtaget markante forringelser på dette område igennem de sidste 3 – 4 år. På skoleområdet bliver der arbejdet ihærdigt med inklusion.

Alligevel må vi konstatere at, for mangeforlader folkeskolen uden de fornødne kvalifikationer til at tage en ungdomsuddannelse. Det er ikkegodtnok,at9udaf10 kontanthjælpsmodtagere ikke har en erhvervskompetence-givende uddannelse, og at kun 40% af de unge, der ikke har anden uddannelse end folkeskolens afgangsprøve, er i arbejde.

Der er et stigende antal børn der lever under fattigdomsgrænsen. Mange børn kan af økonomiske eller sociale grunde ikke deltage i foreningslivet på lige fod med deres kammerater. Det kan føre til isolation og kan også have stor indflydelse på skolelivet. SF vil arbejde for, at der investeres i vore børn og skoler så:

  • børn får en god og tryg barndom, hvor trivsel og læring er i højsæde.
  • vi sikrer helhed og sammenhæng i børns liv.
  • børn og unge får mulighed for, at være en del af et socialt fællesskab.
  • børn og unge bevarer lysten til at lære og har mod på livet.
  • vi sikrer, at unge får en uddannelse.
  • de bliver aktive medskabere af egen fremtid.

Vi vil styrke personaleressourcerne på 0 – 6 års området. Dagplejere, pædagoger, lærere og ledere skal have muligheder for relevant efteruddannelse, for eksempel i forhold til inklusion. Der skal gives mulighed for lokale og skræddersyede styrings- og organiseringsformer, hvor forældre, bestyrelser og lokalsamfund inddrages.

Vi ønsker at reducere mængden af unødigt bureaukrati og vi vil styrke arbejdet med at bryde den negative sociale arv ved at arbejde målrettet med trivsel, udvikling og læring.

Vi ønsker at styrke den tidlige indsats ved et bedre tværfagligt samarbejde, inddragelse af forældre, mentorordninger og en mangfoldighed af lokale løsninger.

En folkeskole, der vægter både hoved, hånd og hjerte, og hvor lærere og pædagoger har mulighed for at give en velforberedt undervisning. Vi ønsker, at der skal være gode fysiske rammer for både elever og medarbejdere, så intentionerne i den nye folkeskolereform kan opfyldes.

Skolen skal være et rart, motiverende og inspirerende sted at være.

Ældre og handicapområdet

De fleste borgere ønsker, at klare sig selv længst muligt i eget hjem. En vigtig forudsætning for dette er et tæt samarbejde mellem kommune og region. Der skal planlægges en fremadrettet indsats med aktivitets-, trænings- og rehabiliteringstilbud, således at borgernes fysiske og mentale sundhed skaber fundament for størst mulig selvstændighed.

ældre.jpg

Ældre handicap Alle borgere i Kerteminde skal sikres lige muligheder for at skabe sig et godt liv. I SF arbejder vi derfor for en politik, der hjælper så mange som muligt med at være aktive og selvstændige længst muligt. Dette gælder også ældre og handicappede, som skal sikres medbestemmelse, aktivitetsmuligheder og gode adgangsforhold til alle kommunens tilbud.

De borgere, der har brug for støtte til at leve et selvstændigt liv på egne betingelser, skal have den, når der er brug for det. Støtten skal gives med respekt for det hele menneske, og med ressourcer til at handle ud fra borgerens situation.

I Kerteminde Kommune er et stigende antal af borgerne seniorer. Kommunen skal være et godt sted at tilbringe sin seniortilværelse. De store folkesygdomme har flere samvirkende årsager i arv og miljø. Derfor vil vi arbejde aktivt for større lighed på sundhedsområdet, således at køn, social status og økonomi i mindre grad end på nuværende tidspunkt har betydning for helbred og levealder.

De fleste borgere ønsker, at klare sig selv længst muligt i eget hjem. En vigtig forudsætning for dette er et tæt samarbejde mellem kommune og region. Der skal planlægges en fremadrettet indsats med aktivitets-, trænings- og rehabiliteringstilbud, således at borgernes fysiske og mentale sundhed skaber fundament for størst mulig selvstændighed. Der har i flere år været et stigende pres på alle offentligt ansatte medarbejdere for at levere mere. Hvis det skal lykkes at opnå en større effektivitet og en stigende kvalitet kan dette kun ske i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med vore medarbejdere. Velfærdsteknologier er allerede en del af kommunens service generelt. Det skal imidlertidgive mening og øge kvaliteten for borgerne. Nye måder at gøre tingene på må ikke medføre, at dialogen og kontakten med borgeren forringes. Der skal gives tid og rum til, at personalet kan levere kerneydelsen på baggrund af deres faglighed. Kommunens medarbejdere skal mødes med tillid og gives optimale muligheder for efteruddannelse og inspiration til jobbet.

Flere af kommunens bygninger har dårlige adgangsforhold for gangbesværede og handicappede. Det betyder, at alle ikke har lige adgang til institutioner og kulturtilbud. Det skal der gøres noget ved.  På kommunens bygninger skal der etableres adgangsforhold, så svage borgere på egen hånd kan få adgang og leve et så normalt og aktivt liv som det er muligt.

Mange mennesker rammes af stress, angst, depressioner og andre psykiske lidelser, hvilket for unødigt mange menneskers vedkommende betyder fravær fra arbejde, langtidssygemeldinger og pensioner.  Borgere med misbrug og psykiske lidelser har ofte svært ved at finde fodfæste i eget liv. De skal hjælpes videre til at håndtere en hverdag på egne betingelser. De samfundsøkonomiske og menneskelige konsekvenser af psykiske lidelser er langt større end det er alment kendt, og i forbindelse med at kommunerne i større og større grad skal behandle egne borgere er det uhyre vigtigt, at vi får et øget fokus på ikke bare fysiske lidelser, men også psykiske lidelser.

Kultur og fritid

Vi ønsker at skabe større mulighed for kreativ udfoldelse for både børn og voksne, alene og i fællesskab. Børn og voksne skal have mulighed for at mødes med åbent sind som fælles kulturskabere, om musik og billeder, sport og eventyr, mm. Vi ønsker at den fælles kultur skal inspirere til et samspil og samarbejde mellem kommunens forskellige institutioner, såvel som erhvervsliv og private aktører.

ældre.JPG (1)

Det har altid været vigtigt for SF, at kulturen og kulturlivet i kommunen er i fokus. Kultur er en vigtig del af det enkelte menneskes liv. Det gælder i det frivillige foreningsliv, og det gælder ved professionelle kulturelle arrangementer og oplevelser. Kultur skal medvirke til at flytte grænser og nedbryde sociale og kulturelle skel, og være samlende for kommunens borgere. Kultur skal udvikle og forandre os, kultur skal skabe glæde. Derfor ønsker vi i SF en mangfoldighed af tilbud til samtlige aldersgrupper og interesser i hele kommunen, således at alle borgere har mulighed for at udforske deres kreativitet og gå på opdagelse i vores fælleskulturelle verden.

Vi oplever i SF, at der i kommunen er forskellige barrierer som gør at ikke alle borgere kan tage del i de kulturelle tilbud og den fælles kultur. Nogle af disse barrierer er økonomi, sociale skel og adgangsforhold. Derudover kan den manglende formidling være en begrænsning for borgerne, da de ganske enkelt ikke kender til de kulturelle muligheder.

Vi ser at kommunen stadig lider under at være en sammenlagt kommune, hvor de tidligere kommunale skel og bysamfund stadig er kendetegnende, frem for en fælles identitet og fællesskabs- følelse for hele kommunen. Borgerne i kommunen mangler en fælles fortælling. Dette betyder bl.a. at det potentiale der er i forhold til turismeerhvervet ikke udnyttes til fulde.

Som et fundament til det kulturelle liv i kommunen, ønsker vi at finde en fælles fortælling. Denne fortælling skal være samlende for hele kommunen og udgøre den overordnede ramme for udviklingen af kulturliv indenfor kommune- grænsen. Vi ønsker at fremhæve den fælles historie for hele kommunen, så sammenholdet og fællesskabsfølelsen styrkes, og at områderne i større grad end i dag oplever at dele en fælles identitet. Vi ønsker at kulturlivet og de kulturelle arrangementer er forankret i hele kommunen.

Det er vigtigt for os at der ikke kommer en skævvridning i de kulturelle tiltag, der skal være plads til at sigte bredt. Den kulturelle variation er vigtig, der skal således både være plads til store nationale sportsstævner og små lokale arrangementer for mindre målgrupper, der skal være plads til finkultur og kunstmuseer, såvel som fodboldturneringer og havnefest.

Vi vil have kulturen frem i bybilledet og de små lokalsamfund og dermed ud til den enkelte borger. Det er derfor vigtigt at vi holder fokus på de små lokale initiativer der er med til at styrke kommunens kulturliv og den fælles forankring, uden dog at fravælge de store arrangementer der er med til at sætte Kerteminde Kommune på landkortet og dermed tiltrække turister. Vi vil arbejde foren god balance mellem at styrke de store sportslige events og de små lokale initiativer.

Vi ønsker at skabe større mulighed for kreativ udfoldelse for både børn og voksne, alene og i fællesskab. Børn og voksne skal have mulighed for at mødes med åbent sind som fælles kulturskabere, om musik og billeder, sport og eventyr, mm. Vi ønsker at den fælles kultur skal inspirere til et samspil og samarbejde mellem kommunens forskellige institutioner, såvel som erhvervsliv og private aktører.

SF ser det som en styrke at kulturen skal være for ALLE, uanset baggrund, alder, økonomi og samfundslag. Kulturlivet i kommunen bør overvejende bæres af frivillige kræfter og frivillige initiativer som vi gennem byrådet vil støtte og værne om. Det er vigtigt for SF at styrke foreningslivet, da vi ser foreningslivet som fundament og dermed den bærende kraft for kommunens kulturliv.  

By og bolig

En bæredygtig udvikling kræver, at vi værner om ”sjælen” i vor kulturarv og fastholder kvaliteterne i de oprindelige bykerner.

bolig2000x1500.jpg

Vore små og større bysamfund udvikler sig hele tiden. Det er vigtigt at styre denne udvikling således at om- og nybygninger tilpasses de bevaringsværdige miljøer vi har arvet fra vore forfædre. Vi skal ikke bremse udvikling og byggeri, men vi skal sikre at vore landsbyer udvikler sig i harmoni med den eksisterende bebyggelse. Det er vigtigt for vore landsbyer, at de fortsat har mulighed for at udvikle sig og være attraktive for nuværende og kommende beboere.

Udviklingen i vore større bysamfund er også vigtig, når vi vil fastholde vor mulighed for at tiltrække nye borgere og virksomheder. En bæredygtig udvikling kræver, at vi værner om ”sjælen” i vor kulturarv og fastholder kvaliteterne i de oprindelige bykerner.

Vores vision for havnen i Kerteminde er, at mennesket skal være i centrum. Der skal være liv imellem husene. Havnen skal være et mødested for mennesker, hvor der inviteres til, at man møder hinanden, og at man styrker oplevelsen af, at havnen er for os alle, så man får lyst til at være på havnen og bruge de muligheder den rummer. Vi vil være med til at skabe noget, der har identitet som en havn, som æstetisk passer ind og som skaber stemningsfyldte, levende og legende steder.

SF ønsker med udgangspunkt i en samlet helhedsplan, at der i tæt dialog med borgerne udarbejdes en revideret lokalplan for området ud mod Nordre Havnekaj, som kan skabe rammerne og det levende liv vi ønsker.

Trafiksikkerhed og mobilitet

Etablering af cykel- og gangstier er nødvendigt for dels at gøre det mere attraktivt at tage cyklen i stedet for bilen og især for at sikre børnenes skoleveje. Der skal fortsat afsættes midler til sikring af de bløde trafikanters passager af de stærkere befærdede veje.

busstoppested.362.455.s.png

Trafikmængden i Danmark – også i Kerteminde – har været voksende i mange år. Det vil den formentlig fortsætte med. Af hensyn til fremkommeligheden, miljøet og trafiksikkerheden er det vigtigt at den største del af denne vækst sker ved øget brug af kollektiv trafik. Vi skal derfor udnytte, at vi får en ny jernbanestation i Langeskov.

Vi skal udvikle vor busdrift og vor teletaxiordninger – og ikke mindst udbrede kendskabet til disse – således at det bliver mere attraktivt at være pendler og bruger af den kollektive trafik og ikke mindst at det bliver lettere for familierne at undvære bil nr. 2. Gode og effektive busforbindelser for især unge, der skal til og fra ungdomsuddannelsesinstitutionere har høj prioritet.

I SF vil vi have et stærkt fokus på at styrke Langeskov som et af trafikknudepunkterne i kommunen, idet det samtidig vil gøre området mere attraktivt for bosætning og erhverv. I SF vil vi støtte op om nye måder at tænke mobilitet på. Trafiksikkerheden – ikke mindst for vore børn – er et vigtigt tema.

Etablering af cykel- og gangstier er nødvendigt for dels at gøre det mere attraktivt at tage cyklen i stedet for bilen og især for at sikre børnenes skoleveje. Der skal fortsat afsættes midler til sikring af de bløde trafikanters passager af de stærkere befærdede veje.

Økonomi, bygninger og medarbejdere

Kerteminde kommune har knapt 2.000 medarbejdere, som alle har til opgave at arbejde til borgernes bedste. Vore medarbejdere er kernen i den kommunale service. Det er derfor vigtigt, at arbejds- miljøet og trivslen på vore kommunale arbejdspladser er i top. SF ser det som en vigtig opgave, at genskabe den tillid og opbakning til medarbejderne, som er en vigtig forudsætning for god kommunal service.

Kerteminde.jpg

Fra kommunesammenlægningen har vi arvet 3 rådhuse, hvor de kommunale forvaltninger i dag har til huse. Det er vigtigt, at vor kommunale administration fungerer godt og effektivt. Det er næppe optimalt at have spredt administrationen på 4 adresser (3 rådhuse + Grønlandsgade) Administrationen skal ikke samles på ét nyt rådhus af prestige- mæssige årsager. En samling skal alene finde sted, hvis det samlet set betyder færre udgifter, når renter og afdrag for et nyt rådhus er betalt.

Desuden giver et nyt rådhus kun mening hvis vi derved samtidig kan:

  • Opnå øget effektivitet grundet samling af funktioner og medarbejdere.
  • Sænke miljøbelastningen i form af bl.a. CO2.
  • Skabe bedre arbejdsmiljø for vores medarbejdere.
  • Sikre gode adgangsforhold for alle borgere

Hvis forudsætningerne for at bygge et nyt rådhus og samlet set spare penge er placeringen for SF et åbent spørgsmål.

Den digitale udvikling vil i fremtiden gøre, at væsentlig færre borgere har brug for at møde op på rådhuset. Det er derfor ikke nogen betingelse, at det placeres midt i Kerteminde by. Det kunne sagtens placeres i udkanten af Kerteminde by – tæt på busforbindelse og med god plads til parkering.

Borgerne skal fortsat have adgang til personlig betjening, hvilket for en lang række opgavers vedkommende kan foregå i borgerservice, som fornuftigt kan have filialer på vore biblioteker.

Kerteminde kommune har knapt 2.000 medarbejdere, som alle har til opgave at arbejde til borgernes bedste. Vore medarbejdere er kernen i den kommunale service. Det er derfor vigtigt, at arbejdsmiljøet og trivslen på vore kommunale arbejdspladser er i top. SF ser det som en vigtig opgave, at genskabe den tillid og opbakning til medarbejderne, som er en vigtig forudsætning for god kommunal service.

Økonomien er presset og der er ikke udsigt til, at der kommer flere penge til offentligt forbrug. Forbedringen af den kommunale opgavevaretagelse og velfærd kræver derfor, at vi omprioriterer, tænker nyt, og at vi mobiliserer alle relevante parter og tilgængelige ressourcer i udvikling og forbedring af vores kommune.

Samfundet udvikler sig hurtigt - og det kræver en løbende kompetenceudvikling af vore medarbejdere. Efter i mange år at have ligget under for forestillingen om, at den private sektor og markedskræfterne i et og alt er den offentlige sektor overlegen, er det blevet tid til, at vi i højere grad stoler på vores dygtige medarbejdere og ledere med stor ekspertise og stærk faglighed, der agerer ud fra velforankrede værdier og fornuftige arbejdsgange.

Vi skal sætte vores lid til egne kræfter, men skabe tætte kontakter til borgere, virksomheder og private aktører så der samtidigt tilføres viden, energi og ressourcer.

Arbejdsmarkedspolitik

Arbejdsmarkedspolitik kan ikke stå alene, og skal ses som en integreret del af erhvervs-, social- og uddannelsespolitikken.

kran.350.399.s.png

Lokalt skal vi knække ledigheden via en aktiv og målrettet beskæftigelsesindsats, så ledige undgår de negative sociale, økonomiske og personlige konsekvenser, som alt for ofte følger med arbejdsløshed.

De jobsøgende skal hurtigst muligt videre i arbejde eller uddannelse. De ledige, som er tæt på at miste dagpengeretten, har i særlig grad behov for hjælp til, at komme i arbejde.

Arbejdsmarkedspolitikken er en bred indsats, hvor også virksomhederne skal tage et ansvar fx i fortsat uddannelse af lærlinge, efteruddannelse af medarbejdere og en forpligtelse til at sikre at overenskomster bliver overholdt. Mange unge med faglige uddannelser har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Nogle af dem har ikke haft en chance for at bruge deres uddannelse og er på dagpenge eller kontanthjælp. De ledige - såvel unge som ældre - er meget forskellige og har meget forskellige udgangspunkter. SF vil i særlig grad, være på vagt overfor ledigheden blandt unge. Vi vil ikke som i 80’erne risikere, at mange aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet. Et øget uddannelsesniveau modvirker social ulighed, derfor er unge uden uddannelse et særligt indsatsområde.

I Kerteminde Kommune har vi forholdsvis mange unge, der ikke kommer i gang med eller afslutter en ungdomsuddannelse. Vi skal derfor fokusere på opkvalificering og uddannelse:

  • Vi skal benytte os af jobrotation og praktikker. Både på det offentlige og private arbejdsmarked.
  • Vi skal sikre os at, vi bruger sociale klausuler i de offentlige udbud, så der skabes plads til lærlinge.
  • Vi skal sikre os, at ingen kontanthjælpsmodtagere under 25 er uden praktik eller uddannelsestilbud.
  • Vi kan overtage noget af den arbejdsformidling, der tidligere var overladt til markedskræfterne.
  • Vi skal tage udgangspunkt i det enkelte menneskes situation.
  • Vi skal forsøge at tiltrække socialøkonomiske virksomheder.
  • Ingen unge i Kerteminde Kommune skal lave ingenting.

Men indsatsen skal bestå af uddannelse, hvor det giver mening og praktik med perspektiv. Der skal være et relevant indhold i aktiveringen og hjælpen skal være mere individuel.

Borgere der er nedslidte eller på anden måde har svært ved at varetage et job, skal sikres en værdig tilbagevenden til arbejdsmarkedet i det omfang det er muligt. Der skal være den nødvendige støtte til udviklingen af arbejdsevnen.

Jobskabelse, erhvervsudvikling og arbejdsmarked

Kommunen skal til en hver tid vælge den mest effektive og sikre måde at løse en opgave på. Somme tider er det mest hensigtsmæssigt at lade en opgave udbyde til løsning af private mens andre opgaver bedst løses af kommunens egne medarbejdere.Her skal ideologi og udokumenterede forestillinger om at det altid er bedre og billigere at udlicitere opgaver ikke styre udviklingen – det skal alene fornuften!

erhverv.JPG

Fokus på jobskabelse er vigtigt. Vi skal gøre det der er muligt, at gøre i kommunen - “og gerne lidt til”.

Vi skal levere god kommunal service og en effektiv og hurtig sagsbehandling for virksomhederne – både til de der ligger her i forvejen og de der overvejer at placere sig i vor kommune. Der er desværre ingen lette genveje til flere jobs i den private sektor – her tæller kun det lange seje og vedholdende træk.

Vi skaber heller ikke flere jobs ved at piske dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Derimod skal vi forsøge, at integrere dem på arbejdsmarkedet. Det kræver, at arbejdsgiverne vil være med til, at påtage sig et socialt ansvar. Det skal kommunen understøtte og inspirere til.

Vi skal hele tiden forbedre dialogen imellem kommunen og virksomhederne. Der skal være åbenhed og inddragelse i kommunens udviklingsplaner. I Kerteminde er der mange iværksættere der er dygtige til, at starte små virksomheder. Vi skal som kommune forsøge at hjælpe ildsjælene til mere vækst og dermed ansættelse af medarbejdere. Derfor skal kommunens 600 – 700 små virksomheder have vores fulde opmærksomhed.

Turisme rummer potentiale til flere arbejdspladser. Vi skal fortsat udvikle og markedsføre vore særegne kultur- og naturarv, som et godt og attraktivt tilbud til såvel indenlandske som udenlandske turister.

Kommunen skal til en hver tid vælge den mest effektive og sikre måde at løse en opgave på. Somme tider er det mest hensigtsmæssigt at lade en opgave udbyde til løsning af private mens andre opgaver bedst løses af kommunens egne medarbejdere.Her skal ideologi og udokumenterede forestillinger om at det altid er bedre og billigere at udlicitere opgaver ikke styre udviklingen – det skal alene fornuften!

Univers
Mobil navigation