d. 31.10.2017

 

 

SF: Nej tak til høj bygning i Damparken.

 

SF støtter foreningen By og Lands afvisning af bygningen af et 6 etagers byggeri i Damparken.

 

Damparken er Haderslevs bynære naturperle. Derfor vil en høj bygning være ødelæggende for såvel naturen som landskabsbilledet i det hele taget.

 

Byrådet har haft en tendens til at give dispensationer fra godkendte lokalplaner, så snart erhvervsinteresser kommer på banen med et projekt. Tænk blot på det igangværende byggeri på hjørnet af Slagtergade og Bredgade. En trafikal og landskabsmæssig katastrofe blot for at give plads til et helt unødvendigt supermarked, hvor der i forvejen ligger to andre.

Samme katastrofe vil en 6 etagers høj bygning i Damparken påføre sammenhængen i dette vigtige område i Haderslev by og i landskabsbilledet mellem fjord, Dam og tunneldal.

SF opfordrer i stedet til, at der indledes en dialog med bygherren om at finde en anden placering til bygningen. Erhvervsinitiativer hilses velkommen, men det skal ikke ske på naturens og bymiljøets bekostning. Det vil ske i dette tilfælde, hvis der gives tilladelse til den høje bygning i Damparken.

 

Bent Iversen

Spidskandidat for SF til Byrådsvalget

Fælleslykkevej 34

6100 Haderslev

 

 

Univers
Mobil navigation