JydskeVestkysten er i fuld gang med at profilere en række Venstre-kandidater til Byrådsvalget. Senest Torben Rostgaard Sørensen fra Skrydstrup. Han tillader sig at kritisere en navngiven kommunal folkeskole og i stedet fremhæve en navngiven privatskole.

 

Som byrådsmedlem er det en opgave at styrke folkeskolen. Derfor er det næppe et godt udgangspunkt at starte med at udøve kritik af en bestemt folkeskole. Kritikken ville være vel anbragt hos partiet Venstre, der har haft ansvaret for folkeskolens udvikling i de seneste fire år. Hvad med om Torben Rostgaard Sørensen spurgte sit eget parti, hvad de har gjort for at afhjælpe f.eks. de meget høje klassestørrelser.

 

Svaret er måske, at Venstre hellere ser de private skoler styrket på bekostning af folkeskolen. SFs svar er, at vi skal styrke folkeskolen ved at give den bedre vilkår. Vi foreslår max. 24 elever i en klasse og inklusionen skal støttes ved, at sparede penge til specialtilbud skal følge barnet over i normalskoleområdet.

 

Venlig hilsen

 

Bent Iversen

Spidskandidat for SF

Fælleslykkevej 34

6100 Haderslev

 

Univers
Mobil navigation