;

Pia Olsen Dyhr: Målet er mere blandede boligområder

Jeg håber og tror, at aftalen om at bekæmpe parallelsamfund vil betyde, at vi om ti år kommer til at se mere blandede boligområder og at langt flere børn med anden etnisk baggrund end dansk får en fair chance for at blive en del af Danmark.

00040_Pia_Olsen_Dyhr_8199_1.jpg

Der har været en livlig debat om den aftale, som vi har indgået sammen med regeringen, DF og Socialdemokratiet om at bekæmpe parallelsamfund. For SF er der to grunde til, at være med i aftalen. For det første fordi vi deler ambitionen om at vi skal have langt mere blandede boligområder. For det andet for at forhindre de katastrofer, som regeringen havde lagt op til i sit oprindelige udspil – blandt andet at tørre hele regningen af på lejerne i den almennyttige sektor.

Vi får et bedre samfund, når vi kender hinanden og møder hinanden. Det gør vi ikke, hvis vi accepterer, at borgere med anden etnisk baggrund end dansk bliver anvist til boliger, hvor de først og fremmest bor dør om dør med hinanden, går i andre skoler og børnehaver end de danskere, som bør være med til at lære dem dansk og byde dem velkommen til det danske samfund.

Havde aftalen set anderledes ud, hvis SF kunne bestemme det hele? Ja, for pokker! Men nu er det en blå regering, vi skal danse med, og hvis vi ikke havde været med, så havde det set meget grumt ud. Blandt andet var alle kontanthjælpsmodtagere i landets udsatte boligområder blevet skåret i ydelsen. Vi vil slås for, at ingen kommer til at være ringere stillet end før, og at der kommer til at være reelle og gode muligheder, for de borgere, der måske ikke længere kan bo i Vollsmose eller Mjølnerparken.

Nu er det helt afgørende, at aftalen bliver fornuftigt implementeret. Det har vi tænkt os at følge tæt sammen med vores byrødder.

Jeg vil overlade ordet til de ordførere, der har forhandlet de forskellige elementer. Læs mere om hver enkelt område nedenfor. 

Lisbeth Bech Poulsen: Lejerne blev reddet fra kæmpe regning

Regeringen havde lagt op til at smadre Landsbyggefonden. Det fik vi heldigvis ændret sammen med Socialdemokratiet.

Lisbet-Bech-Poulsen-2017-foto-William-Vest-Lillesoe-13_red1.jpg

Landsbyggefonden er den fond, der står for at renovere og vedligeholde de almene, danske lejeboliger.
Regeringen ønskede at fjerne statsstøtten fra fonden og bruge pengene på deres egne integrationsplaner, hvilket på sigt ville have kostet fonden mellem 13 og 20 milliarder kroner. Det blev heldigvis stoppet helt.

Desuden ville regeringen bruge yderligere 12 milliarder fra Landsbyggefondens kassebeholdning til ghettoplanen. Det havde været et alvorligt angreb på den almene sektor og på de mange lejere, der ikke længere ville have fået renoveret badeværelser eller utætte døre og vinduer.
SF fik sammen med Socialdemokraterne, DF og Radikale forhandlet beløbet ned fra 12 milliarder til 10 milliarder. De penge svarer nogenlunde til det, som fonden i forvejen havde planlagt at bruge i landets udsatte boligområder, uanset om denne aftale var indgået eller ej.

Den endelige aftale om parallelsamfund finansieres nu i stedet med ubrugte midler i andre ministerier og med midler fra satspuljen. Satspuljemidlerne går til indsatser der hører til her, nemlig til udsatte boligområder, til fripladser på landets daginstitutioner og til sociale tiltag.

Kirsten Normann Andersen: Boligområderne skal åbnes op

Aftalen på boligområdet betyder, at vi får foretaget nødvendige, fysiske forandringer i de udsatte boligområder, så det forhåbentligt bliver bedre at bo der.

Kirsten-Normann-Andersen-MARTS-2018-foto-William-Vest-Lillesoe-4_v1.jpg

SF er med i en delaftale om parallelsamfundsplanen på boligområdet. Det er vi, fordi aftalen tager afsæt i gode erfaringer fra blandt andet Gellerup-parken, til at skabe fysiske forandringer i Danmarks udsatte boligområder. Gamle boliger rives ned eller renoveres, og vi sikrer en mere blandet boligmasse, så der kommer flere forskellige typer boliger i områderne. På den måde vil områderne også tiltrække en mere blandet beboersammensætning.

Regeringens plan var i første omgang et totalangreb på den almene boligsektor. Man ville smide folk ud af deres lejligheder og sælge boligerne til private, uden retfærdig kompensation og uden at bygge én eneste ny, almen bolig et andet sted. SF fik det ændret sådan, at man kan bruge overskuddet fra salg af almene boliger i områderne til at bygge nye, almene boliger andre steder. Og vigtigst af alt: ingen sættes på gaden. I stedet kan man sælge boligerne i takt med, at folk flytter ud, og der er sikret finansiering til tomgangsleje i mens.

SFs mål er, at kommuner i fremtiden ikke kun skal anvise boliger, men at udsatte borgere i højere grad kan pege på områder, hvor de ønsker at bo, og blive anvist en bolig der. Det kan selvfølgelig betyde, at nogle borgere gives mulighed for at springe en lang venteliste over - men det er jo netop det, som solidaritet med de svageste også indebærer.

Der har været meget debat om de nye ghettokriterier. Nogle siger, at nu kan et område klassificeres som en ghetto, hvis bare der bor folk af en bestemt etnicitet. Det er ikke korrekt. Ghettoområder skal stadig leve op til kriterier såsom kriminalitet, lav beskæftigelse og derudover, at der i området bor 50% eller flere med indvandrer eller efterkommerbaggrund.

I SF tror at vi succesfuld integration kræver, at vi blander os mellem hinanden og kommer hinanden ved. Vi skal ikke – som nogen ønsker – dele os op i ”os” og ”dem”, og bo adskilt.

Jacob Mark: Nej tak til stopprøver i 0.klasse

Det nager mig helt vildt, at vi ikke kunne være med i en aftale på skoleområdet, men vi kunne ikke gå med til at indfører stopprøver for 6-årige.

Jacob-Mark-JAN-2017-foto-William-Vest-Lillesoe-8-small_RED.jpg

Og vi SKAL hjælpe langt flere børn med anden etnisk baggrund til at blive bedre til dansk, men stopprøver er ikke vejen frem. Derfor måtte SF sige nej til at være med i aftalen, da det ikke kunne lade sig gøre at få denne tidsel ud. Det er sindssygt ærgerligt, når nu det var muligt for vores ordførere på det andre områder. Men vi kan simpelthen ikke presse 6-årige børn gennem prøveformer, der er udviklet til teenagere.

Sprogprøverne bliver først indført i skoleåret 2019/2020. Men allerede fra det kommende skoleår vil der blive gennemført forsøg.

Karsten Hønge: Pengepungen skal ikke afgøre, hvor i landet man bor

De socialt udsatte i de udsatte boligområder vinder intet på, at flere ydelsesmodtagere bliver stimlet sammen i de samme områder.

Sisse-Marie-og-Karsten-foto-William-Vest-Lillesoe-5LOW_red.jpg

Da jeg først mødte op til forhandlingerne ovre i beskæftigelsesministeriet kunne jeg ikke tro mine egne ører. Ministerens plan var at skære alle, der boede i udsatte boligområder, i ydelserne.

Det kunne SF ikke gå med til. Og heldigvis kunne vi sammen med Socialdemokratiet ligge pres på regeringen, så vi fik en bedre aftale i hus.

Med den nye aftale kan man som kontanthjælpsmodtager ikke længere flytte ud i de hårdeste ghettoområder i Danmark. Den aftale er SF med i, fordi vi tror på, at det sidste man har brug for, hvis man bor i et område med mange sociale problemer, er, at problemerne vokser.

Til gengæld er kommunerne forpligtet til at anvise ydelsesmodtagere en anden bolig udenfor disse områder. Og der kan i særlige tilfælde gives dispensation fra reglen.

Sammen med den aftale, som Kirsten har indgået på boligområdet håber jeg, at danskerne i fremtiden vil bo mere blandet efter indkomst, end vi gør i dag.

Univers
Mobil navigation