Del

Halime Oguz modtager Ebba Strange-prisen

02-04-2023

SF’s ligestillingspris, Ebba Strange-prisen, gives i 2023 til tidligere medlem af Folketinget for SF Halime Oguz. Det sker ved SF’s landsmøde i Kolding, hvor Ebba Strange-prisen vanlig tro uddeles.

Halime Oguz har igen og igen turdet dele sin personlige historie og hævet stemmen, for dem der enten ikke selv kan, ikke ved hvordan – eller som simpelthen ikke tør.

Den kamp for kvinder med anden etnisk, hvor ære, skam og selvopofrelse som kvinde – med meget begrænsede frihedsgrader – bliver perspektivet for resten af livet, den har du, Halime, brudt ud af. Med en modig insisteren på din egen ytringsfrihed til trods for de store konsekvenser for familieliv, relationer og med trusler og chikane til følge. Og den stædighed du fortsætter kampen med, den har jeg den største respekt for,” siger Pia Olsen Dyhr.

Årets prismodtager udgav sidste år sine skildringer af sin barndom, sin ungdom og sit voksenliv. Halime Oguz er meget glad og taknemmelig for at modtage Ebba Strange-prisen.

Det værste er tavsheden. Når man ikke bliver set. Når ens vilkår negligeres. Når ens kamp end ikke kan udløse en hovedrysten. Det er fraværet af anerkendelse. Derfor er jeg glad for at modtage den her pris, fordi alle mennesker har brug for anerkendelse og for at blive set. Særligt rigtig mange med indvandrerbaggrund, som kæmper den her kamp,” siger Halime Oguz.

Halime Oguz mener, at det er lige præcis det, der er den venstreorienterede ligestillingskamp og ideologikritik.

Vi skal som samfund stille os på de undertryktes side. Dét er min kamp. Det handler om at give den enkelte indblik i og redskaber til at frigøre sig fra tvang. Og jeg er stolt af at have fået lov til at kæmpe den kamp i og med SF,” siger Halime Oguz.