Hvorfor er jeg politiker?

Kampen for en bedre fremtid var drivkraften, da jeg tilbage i 1972 meldte mig ind i SF. Det var den frembrydende opmærksomhed om truslerne mod miljøet og klimaet og kampen imod atomkraft, som var drivkraften. Efter mere end 40 år i politik er miljøkampen - sammen med solidariteten og kampen for mere åbenhed - stadig fortegnet for mit daglige politiske arbejde i Europa-Parlamentet.

 

SF vil skabe jobs gennem grøn omstilling

Vi skal passe på miljøet, før det er for sent. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for SF i Europa-Parlamentet. Det kræver bl.a., at vi skal genanvende mere affald, at jordens temperaturstigninger skal holdes under to grader, og at vores energiforbrug bliver mere effektivt. Det kan vi kun opnå, hvis vi står sammen i Europa.

Grøn omstilling

Helt konkret arbejder jeg for en mere grøn indkøbspolitik, så det offentlige køber flere energivenlige produkter. For mere økologisk landbrug. Og for flere energivenlige renoveringer af bygninger – det gavner nemlig både miljøet og beskæftigelsen

SF kæmper for en europæisk finansskat

Fem år efter finanskrisen har vi stadig ikke fået tæmmet finanssektoren. Hvis vi vil skære toppen af finanssektorens destruktive højfrekvenshandel og føre mere likviditet tilbage til den reelle økonomi, har vi brug for en finansskat.

ftt_grafik.jpg

At indføre en europæisk finansskat er sundt for den almindelige samfundsøkonomi som alle os normale mennesker har at gøre med til dagligt - den hvor der skabes job og foretages langsigtede investeringer.

På nuværende tidspunkt overvejer en række EU-lande med Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien i spidsen at indføre en finansskat. Ifølge beregninger vil finansskatten indbringe omkring 260 mia. kr. årligt til de 11 lande. Danmark står til at tjene omkring 7 mia. kr. årligt hvis vi deltager. De penge skal bruges på langsigtede investeringer i grøn omstilling og klimatilpasning.

Det giver økonomisk mening at begrænse samfundsskadelig finansiel aktivitet. Og det giver politisk mening at lade finanssektoren bidrage mere til den reelle samfundsøkonomi og grønne omstilling. For mig er der ingen tvivl - Danmark og EU skal vedtage en europæisk finansskat.

SF tager kampen mod industriens lobbyister

Det skal være tydeligt for borgerne, hvem der påvirker politikerne. Mere end 15.000 lobbyister med forskellige erhvervsinteresser har deres daglige gang i EU’s centrum, hvor de forsøger at påvirke lovgivningen. Virksomheder og interesseorganisationer skal selvfølgelig have adgang til det politiske system, men SF vil have et obligatorisk register over lobbyister i EU. Det vil øge åbenheden og mindske penges indflydelse i politik ved at sørge for, at alt foregår uden skjulte dagsordener.

Finansiel

Jeg registrerer alle møder med lobbyister og lægger dem åbent frem. Klik på linket herunder og se oversigten eller læs mere under Sådan arbejder jeg i EP. 

Univers
Mobil navigation