Én folkeskole for alle børn

Folkeskolen skal både danne og uddanne. Det er her, alle børn skal komme godt fra start i deres skoleforløb, og det er her, den demokratiske grundstamme skal sikres og udvikles. Derfor vil SF fortsat styrke folkeskolens evne til at give alle elever de bedste muligheder for at lære – uanset familiens sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige baggrund. SF vil skabe en folkeskole, hvor alle børn lærer mere og trives så de bliver bedre til at skrive, læse og regne. Det er blandt andet sådan, vi skal virkeliggøre SF’s vision om, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse.

folkeskole.jpg
Ny folkeskolereform

SF har i årevis arbejdet for at forbedre folkeskolen. Alt for mange elever blev tabt og fik ikke de kundskaber, der skal til for at klare en ungdomsuddannelse.  Derfor stod SF også bag den nye folkeskolereform. Reformen er den mest gennemgribende ændring af folkeskolen i generationer, og målet for den er klart: Flere skal med fagligt. Alt for mange får ikke den nytte af skolegangen, som er nødvendig, for at klare sig videre i uddannelsessystemet. Midlerne i reformen er mangeartede: Flere timer, mere afvekslende undervisning, fokus på motion, trivsel og det omkringliggende samfund. Reformen bryder også med tankegangen om, at skolen er sin egen ø, hvorfra man hopper videre til en ny ø, hvad enten det er gymnasiet, en erhvervsfaglig uddannelse eller arbejdsmarkedet.

For SF har det som nævnt været vigtigt, at reformen indeholder elementer, der løfter den gruppe af elever, der for øjeblikket går ud af folkeskolen uden en eksamen. Praktiske fag, valgfag, bevægelse og øget fokus på trivsel skal give flere udfordringer og nye måder at lære på, som netop de bogligt svage elever kan have gavn af.  I reformarbejdet har SF også haft fokus på, at der skal være tilstrækkelige midler til efteruddannelse af linjefagslærere og til udvikling af den understøttende undervisning.  Den ny folkeskole har 1. august 2015 fungeret et år, og der vil givet være ting der skal justeres, bl.a. i forhold til lektiecafeernes funktion, den understøttende undervisning mm. Derfor har SF også lagt meget vægt på, at reformen skal evalueres løbende de kommende år, og at man lokalt inddrager skoleledere, lærere, pædagoger, forældre og elever i arbejdet med den fortsatte udvikling af den ny folkeskole.

Slut med første- og andenrangsfolkeskoler

I SF er vi stolte af den danske friskoletradition. Friskoler og privatskoler udgør ofte et godt supplement til folkeskolen. I SF ser vi imidlertid med bekymring på en udvikling, hvor veluddannede og velbemidlede forældre i stigende grad sender deres børn på privatskoler - ikke mindst i København. SF vil derfor arbejde for en folkeskole, som alle forældre med glæde vil sende deres børn i, men også forsøge at styrke det kommunale samarbejde mellem fri- og folkeskoler, så man i fællesskab får forbedret indsatsen for inklusion og integration.

Inklusion ikke for enhver pris

Alle børn bør have ret til at deltage i klassefællesskabet. Derfor skal alle børn så vidt muligt inkluderes i den almindelige undervisning. Men inklusion må aldrig blive en nedskæringsdagsorden. Derfor har SF både lagt vægt på, at pengene skal følge eleverne i takt med at de bliver inkluderet, og at lærerne får den tilstrækkelige efteruddannelse og støtte fra konsulenter på specialområdet. Dette har desværre ikke været tilfældet i alle kommuner. Derfor har vi dels spillet ind i finanslovsforhandlingerne med krav om flere midler til inklusion, dels kæmpet for at få flere voksne tilknyttet undervisningen i forbindelse med den ny folkeskolereform. Samtidig er det vigtigt at understrege, at målet for SF ikke er at nedlægge gode specialtilbud. Vi anerkender, at der fortsat vil være børn, som er dybt afhængig af, at der findes gode specialklassetilbud.

Univers
Mobil navigation