Folkeskolen skal være en bedre trampolin

Folkeskolereformen var et vigtigt skridt i retning af en skole, der som en trampolin giver alle børn, uanset baggrund, mulighed at række ud efter og udleve deres drømme senere i livet. Men vi er ikke i mål. Der skal flere hænder til for at løfte den opgave.

PiaOlsenDyhr_okt2014_640x360.jpg

Ved festlige lejligheder plejer vi at slå på glasset, klappe os selv på ryggen og bekræfte hinanden i, at vi har en folkeskole i verdensklasse. Vi har da også uden tvivl en af de bedste skoler i verden.

Men sidste sommer forlod en ud af seks elever folkeskolen uden at have bestået dansk og matematik. Det skal vi gøre bedre. Det skylder vi de drenge og piger, der ellers står uden de nødvendige færdigheder til at kunne tage den uddannelse og få det job, de ellers havde drømt om.

Folkeskolen skal være den trampolin, der skyder de unge op, så de kan gribe efter deres drømme, uanset deres baggrund.

Folkeskolereformen var et vigtigt skridt i den retning. Den går ind og løfter især de svage elever.

Lektiecafeerne er et godt eksempel.  De er afgørende for, at også børn uden klaver og meterlange bordreoler i hjemmet, kan få den nødvendige hjælp til lektierne. Når jeg tænker tilbage på min egen skoletid, så ville det have gjort en kæmpe forskel for os, der ikke kom fra boglige hjem, hvis der havde været det tilbud.

Er vi så i mål? Nej, desværre kan vi allerede nu høre rundt omkring i landet, at den frivillige lektiehjælp ikke fungerer alle steder. Bandt andet hører vi, at en enkelt voksen sidder med alt for mange børn og dermed er uden mulighed for at give den fornødne hjælp. Og så er vi jo lige vidt.

Vi er nødt til at sikre, at der er tilstrækkeligt med voksne til at løfte opgaven. Og hvis det betyder, at der er behov for ekstra midler og hænder eller det kan organiseres bedre, jamen så skal vi se på det.

Og nu er vi fremme ved noget centralt. For det, at vi har lavet en reform, som er god, betyder det, at den ikke kan blive bedre?  Eller at vi ikke skal se på andre ting, der skranter i folkeskolen? Nej, naturligvis ikke.  Vi skal gøre endnu mere for at smøre trampolinens fjedre.

Lad mig fremhæve inklusionen af elever med særlige udfordringer i den almindelige skole. Den er langt fra kommet godt nok fra start alle steder. Børn, forældre og lærer er blevet ladt i stikken. De nødvendige ekstra ressourcer, som var tiltænkt, er ikke flyttet med over i folkeskolen fra specialtilbuddene. Det er ikke godt nok. Pengene skal følge den enkelte elev. Og det skal vi holde kommunerne fast på.

Vi fik på sidste finanslov sat en pose penge af til at styrke inklusionen.  En begyndelse, men slet ikke nok. Jeg vil derfor fortsat presse på for flere midler og fokus på udfordringerne. For det giver rigtig god mening at inkludere flere elever i den danske folkeskole. Men det må ikke blive en spareøvelse i kommunerne eller føre til udtynding af hjælpen til børn og unge med et fysisk- eller kognitivt handicap.

Et andet eksempel, hvor det halter i dag, er ordninger med to voksne i klasserne. Ekstra støtte i timerne kan styrke undervisningen og sikre at elever – særligt de udsatte – ikke tabes i timerne. SF kæmpede for, at der skulle afsættes flere penge til det i forbindelse med folkeskolereformen, men kunne ikke samle opbakning til det. Så nu skal flere voksne i timerne ske på bekostning af undervisningstimer. I de kommende år må vi se, hvor mange, der rent faktisk har benyttet sig af muligheden. Og om der skal sættes flere ressourcer af til det.

Folkeskolereformen er altså et skridt i den rigtige retning. Men vi kan allerede nu – efter det første år – se, at der er behov for justeringer. Det hører vi fra lærerne, forældrene, eleverne og flere fagfolk. Derfor mener jeg heller ikke, at vi kan vente med at justere reformen helt til 2020, som der er lagt op til. Vi må handle nu.

Forligskredsen bag reformen bør derfor samles og evaluere reformen allerede inden næste sommer. Der har reformen virket i 2 år.

SF har allerede nu reserveret 1 mia. kr. af det offentlige råderum til de justeringer, der måtte være behov for. For vi kommer nok ikke udenom at justeringer og forbedringer, ja de vil koste. Det håber jeg alle er med på.

Men en ting er evalueringer, justeringer og flere penge. Noget andet er selve grundelementet i en vellykket reform og folkeskole. Og det er lærerne.

Allerede for et år siden sagde jeg, at det faktum at reformen blev rullet ud oven på en faglig konflikt, det var hverken klogt eller klædeligt.  Jeg vil gerne gentage, at det ikke bør udløse den højeste stilkarakter i de politiske historiebøger.  Og vigtigere: Det har ikke givet det bedste afsæt for folkeskolereformen og dermed vores børns skolegang.

Det er umuligt at gøre om i dag. Derfor har vi nu alle sammen et ansvar for at få reformen til at fungere. For vi skal jo hele tiden nærme os målet om verdens bedste folkeskole. Så det ikke bliver ved skåltalerne. 

Det skylder vi ikke bare de kommende 9. klasser, der lige nu sidder ved eksamensbordet, men alle skoleeleverne også fremover. Uanset deres baggrund. En god folkeskole er et af de vigtigste elementer i et stærkt samfund, der giver alle muligheden for at forfølge deres drømme videre i livet.

 

Univers
Mobil navigation