EU skal lægge pres på Israel med tre konkrete tiltag

Af Margrete Auken og Trine Pertou Mach, MEP og spidskandidat og MF

I dag er det palæstinensernes ' Nakbadag', katastrofens dag. Den symboliserer fordrivelsen ved staten Israels oprettelse i 1948 af flere hundredtusinder palæstinensere fra deres land af israelsk militær og ødelæggelse af flere hundrede palæstinensiske byer.

Fordrivelsen har det palæstinensiske folk levet med siden. Lad os blot kalde en spade for en spade - den etniske udrensning fortsætter den dag i dag om end under mere subtile former: bosættelser, annektering af jord, chikane, fratagelse af opholdstilladelser og så videre.

Staten Israel har ret til at eksistere. Men det har Palæstina selvsagt også. Den årlige al Nakba-dag er en påmindelse om verdenssamfundets svigt af palæstinenserne og deres ret til selvbestemmelse.

Fredsforhandlingerne er endnu en gang kastet ud i uvished. Amerikanernes seneste forsøg er kuldsejlet efter Israels insisteren på at fortsætte udbygningen af ulovlige bosættelser og nægte at frigive palæstinensiske fanger, som ellers var en del af aftalen.

 

israel_640x360.jpg

Selv USA's udenrigsminister, John Kerry, var klar i mælet og gav Israel skylden for de forfejlede forhandlinger. Palæstinenserne har taget konsekvensen og søgt optagelse i en række internationale konventioner.

Danmark og EU bør støtte dette multilaterale skridt og udnytte alle muligheder for at lægge pres på Israel for at afslutte den snart 50 år lange militære besættelse af palæstinenserne. Vi foreslår tre konkrete tiltag:

1) Suspendering af handels-og associeringsaftalen. EU og Israel indgik i 1995 en associeringsaftale. Et af hovedmålene med aftalen er at styrke den politiske dialog mellem israelere og palæstinensere. I aftalens artikel 2 beskrives, hvordan EUIsrael-relationen bygger på gensidig respekt for menneskerettigheder og demokratiske principper.

Israel har i årevis forbrudt sig mod denne artikel, uden at det dog har ført til nævneværdige ændringer i relationen.

Ifølge aftalen er parterne forpligtede til at reagere ved overtrædelser, så faktisk bryder EU selv aftalen ved ikke at påtale Israels systematiske svigt.
At suspendere aftalen er ikke at straffe Israel. Det er at behandle Israel som alle andre samarbejdspartnere.

Associeringsaftalen giver Israel en række fordele, men hvis landet ikke kan leve op til sin del af aftalen, må vi selvsagt suspendere den. Alt andet ville være at svigte vores egne principper.

2) Sikring mod bosættervarer. I 2013 gik en række EU-lande - med Danmark som central aktør - sammen for at sikre en øget indsats omkring mærkning af produkter fra de israelske bosættelser.

Bosættelserne er ulovlige i henhold til international ret, men spiller en væsentlig økonomisk rolle. Ordningen er delvis frivillig, hvilket gør den mindre effektiv end nødvendigt. Dog findes der eksempler på, at fødevarekæder selv stiller krav til deres leverandører. At mærkningsordningen burde gøres obligatorisk, er en vej frem. Men allerbedst var det, om EU skruede bissen på.

Der er behov for at flytte ansvarsbyrden for overholdelse af international og humanitær ret over på Israel: EU bør stramme op på kravet om, at alle israelske leverandører garanterer og dokumenterer, at deres produkter, der sælges som ' made in Israel' ikke er lavet i bosættelserne i de besatte områder.

3) Stop for støtte til aktører, der opererer i besatte områder. EU-borgernes skattekroner skal ikke bruges til at støtte ulovlige bosættelser. Det skrev 114 medlemmer af Europaparlamentet under på i et brev til EU's udenrigsrepræsentant, Catherine Ashton. Anledningen var forhandlingerne om EU's forskningsprogram ' Horizon 2020', hvor Israel deltager på lige linje med EU-lande.

Ifølge israelsk lovgivning må der ikke skelnes mellem virksomheder inden og uden for den såkaldte grønne linje, og vi forventer et vedvarende pres fra israelske myndigheder for at opbløde aftalen.

Her er det vigtigt, at EU står fast og sørger for, at virksomheder og institutioner i bosættelser ikke kan støttes med EU-midler.

Israels besættelsespolitik har for længst bevæget sig ind i den fase, hvor man begynder at tvivle på muligheden for en tostatsløsning. Derfor haster det.

Som Israels vigtigste handelspartner spiller EU en afgørende rolle. Ved at se igennem fingre med systematiske overtrædelser af palæstinensernes rettigheder er vi med til at opretholde verdens længste militære besættelse.

I EU er vi gode til at sige de rigtige ting og støtte resolutioner og erklæringer med hårde ord. Det er på tide, vi sætter handling bag ordene og begynder at leve op til vores egne principper. Alt andet er særbehandling af Israel, og det gavner tydeligvis ingen.

Det er på tide, vi sætter handling bag ordene.

Univers
Mobil navigation