EU skal tøjle grådige banker

Pia Olsen Dyhr er glad for, at regeringen tager næste skridt mod en bankunion. SF meldte allerede i april sidste år ud, at Danmark hurtigst muligt bør blive en del af Bankunionen.

Pia Olesen Dyhr

“Efter man gennem flere år har slækket på kravene til finanssektoren, skal vi stramme kravene til bankerne. Finanskrisen har med al tydelighed demonstreret, at banksektoren i dag opererer på tværs af nationale grænseskel, og manglende regulering gav bankerne frit spil til at gamble med samfundsøkonomien. Derfor har vi brug for fælles europæisk regulering,” siger Pia Olsen Dyhr.

”Jeg kan virkelig ikke se, hvad den danske regering venter på, når den tekniske rapport klart viser, at det er en fordel for Danmark at tiltræde Bankunionen. Med Bankunionen bestemmer vi i fællesskab spillereglerne for bankernes opførsel - ikke omvendt. Samtidig får vi sikkerhed for, at det er bankerne – og ikke borgerne – der skal til lommerne, når bankerne handler uansvarligt,” siger Pia Olsen Dyhr.

”Banksektoren er for længst blevet international, men reguleringen halter efter, og det var medvirkende til, at bankkrisen ramte os så hårdt. Bankunionen giver os grænseoverskridende værktøjer til at bekæmpe den grænseoverskridende finansielle uansvarlighed. Kun i fællesskab med andre EU-lande kan vi styrke kontrollen med finanssektoren. Det, mener vi i SF, er den rette måde, hvorpå vi kan få tøjlet den finansielle sektor,” siger Pia Olsen Dyhr.

 

Univers
Mobil navigation