Vi trækker Danmark i en grønnere og mere retfærdig retning

Danmark skal være et klimafyrtårn

Venstre og de andre blå partier er på vej til at skrotte den ambitiøse danske klimapolitik. SF vil den stik modsatte vej.

vindmølle.jpg

Der er mindre end 100 dage til, at der skal forhandles en ny klimaaftale på plads i Paris. En aftale som uden overdrivelse er fuldstændig afgørende møde for hele klodens fremtid. Klimaforandringerne er ikke kun noget, som vi kan læse om i forskernes rapporter. De monsterregner bogstaveligtalt ned over os, og konsekvenserne kan blive uoverskuelige; oversvømmelser, fødevaremangel og massiv udvandring – for blot at nævne et par stykker.

Derfor er det ekstremt vigtigt, at også Danmark frem mod topmødet i Paris lægger en ambitiøs linje for klimapolitikken. Venstre har valgt at gøre lige det modsatte. Den nye Klima- og energiminister mener, at Danmark skal slække på sine klimaambitioner. Erhvervslivet skal have lov til at udlede to millioner ton mere CO2.

 - Det er et farligt signal at sende og kan endnu en gang være medvirkende til, at Danmark unødigt forgifter klimaforhandlingerne. Hvordan kan vi forvente, at udviklingslandene vil påtage sig at gennemføre ambitiøse klimatiltag og tage ansvar for fremtiden, hvis verdens rigeste lande selv neddrosler ambitionerne, siger SF’s formand Pia Olsen Dyhr.

Derfor vil SF også sørge for at holde klimaet på dagordenen i dette efterår – først og fremmest i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Der er i den grad behov for at tage fat på to af de største klimasyndere i Danmark, nemlig transport- og landbrugsområdet. Særligt i landbrugssektoren kan vi høste mange lavthængende frugter og med få billige tiltag sikre en grønnere udvikling af vores samfund og et mere bæredygtigt landbrug.

SF fremlægger inden længe et nyt klimaudspil.

 

Bevar de danske kyster

SF vil presse regeringen til at droppe planerne om at ødelægge de danske kyster. De danske kyster og strande er for alle. Den holdning deler Venstre desværre ikke. I sit nye landdistriktsudspil lægger partiet op til, at man skal kunne bygge tættere på vandet.

Kyster_640x360.jpg

Det vil begrænse borgernes adgang til vandet og ødelægge kystlinjen.
- De unikke danske kyster er allemandseje, og strandbeskyttelseslinjen har forhindret kysterne i at blive plastret til med hoteller og luksusvillaer, som vi kender det fra Sydeuropa, siger miljøordfører Lisbeth Bech Poulsen.
Beskyttelsen har sikret fri adgang til de strande som ikke var bebygget i 1917 som ved Øresundskysten, hvor kommunerne ikke håndhæver den frie adgang til at passere huse placeret tæt på stranden, et problem som i et eller andet omfang vil blive landsdækkende hvis Venstres forslag vedtages.

Ifølge beregninger fra Danmarks Naturfredningsforening vil forslaget medføre at beskyttelsen af 18% af de danske strande ophæves.

Problemet kort:

- Venstre vil forringe beskyttelsen af Danmarks kyster. 

- Strandbeskyttelseslinjen skal ifølge Venstres forslag indskrænkes til at gælde fra strandkanten til det nærmeste hus eller vej og kun hvor der er sammenhængende natur. Det betyder at der vil kunne bygges nyt og stort indenfor den nuværende 300 meters beskyttelseslinje eller den gamle 100 meters linie fra 1937 bare der ikke er ’sammenhængende natur’ i forvejen.

- I forvejen vil strandbeskyttelseslinjen være truet som følge af de havstigninger som forventes på grund af klimaændringerne. Den nødvendige beskyttelse af nye projekter mod havstigningerne vil yderligere indskrænke den offentlige adgang til strandene og naturoplevelsen.

Pia Olsen Dyhr

Samfundssind kalder uddannelsesministeren en besparelse på 8 milliarder kroner på de mellemlange og videregående uddannelser. Jeg vil kalde det kortsigtet og mangel på forståelse for, hvad Danmark skal leve af. Vi er alle nødt til at blive bedre uddannet i fremtiden og derfor skal uddannelse prioriteres højt og vedholdende! En besparelse på 8 milliarder kroner vil gå udover kvaliteten. Det er uklogt.


Nødvendigt med flere voksne i folkeskolen

Flere timer med to voksne, bedre inklusion og mere fleksibel lektiehjælp, der er med til at løfte alle elever. Vi skal give folkeskolereformen en bedre start – og sørge for en ordentlig finansiering.

folkeskole.jpg

Folkeskolereformen skal styrke fagligheden og gøre det sjovere at gå i skole ved at koble teori og praksis.  Desværre har mange skoler svært ved at få enderne til at mødes, og reformen har mildest talt fået en turbulent begyndelse. Ikke mindst står det tindrende klart, at der ikke er fulgt nok penge med reformen og at også hele inklusionsarbejdet mangler finansiering.

Selvfølgelig skal vi give reformen tid til at vise sit værd, men de åbenlyse problemer skylder vi børn, forældre, lærere og pædagoger at løse allerede nu. Derfor ønsker SF at evaluere reformen hurtigere end planlagt, og at vi med det samme tilfører reformen flere ressourcer. 

Vi kan allerede nu se, at nogle af de rigtig gode ting i reformen bliver blokeret af bureaukrati. Det gælder f.eks. muligheden for at veksle to af de såkaldte understøttende undervisningstimer til én time med to voksne i undervisningen. Noget SF fik med i reformen.

– To voksne i klasseværelset giver muligheder for en mere kreativ undervisning, hvor man for eksempel kan dele eleverne op i mindre grupper og møde dem, hvor de er, siger SF’s folkeskoleordfører Jacob Mark.

Derudover ønsker SF også at give skolerne mulighed for at bryde lektiecafeerne op, så man f.eks. i forlængelse af en dansktime har en halv time til at lave lektierne i dansk med en dansklærer.

SF foreslår, at der sættes en milliard kroner af til at få reformen bedre fra start.

Det vil SF:

- Hurtigere evaluering og bedre finansiering af folkeskolereformen. Målene i reformen skal følges op af de nødvendige ressourcer.

- Flere timer med to voksne. Mulighed for at veksle to understøttende undervisningstimer til timer med to voksne.

- Mere fleksibel lektiehjælp. Mulighed for at bryde lektiecafeerne op i mindre enheder og lægge dem i forlængelse af eksempelvis dansk- eller matematiktimen.

Irak-kommissionen skal genåbnes

Det er respektløst og dumt at lukke Irak-Kommissionen. Derfor lægger SF de kommende måneder massivt pres på regeringen for at genåbne kommissionen. Regeringens beslutning om at lukke ned for Irak-kommissionen er skandaløs, men også dum. For debatten stopper ikke, hvad lækkede dokumenter og den offentlige debat i den seneste tid med al tydelighed har vist. Derfor går SF til kamp mod regeringens tåbelige beslutning.

irak_620.jpg

Da den blå regering ledet af Anders Fogh Rasmussen i 2003 besluttede at gå med USA og Storbritannien i krigen imod Irak var det en skelsættende begivenhed - og netop derfor skal vi til bunds i hele fundamentet for krigen, siger SF’s udenrigspolitiske ordfører Holger K. Nielsen .

- Med et snævert flertal blev Danmark for alvor en krigsførende nation, hvilket siden har sat et dybt præg på dansk udenrigspolitik. Efter Irak fulgte Afghanistan. Det kostede milliarder af kroner. Mange soldater døde, mange blev sårede og fik ar på sjælen. Resultatet blev ikke fred og stabilitet, men kaos.

Grundlaget for Irak-krigen har været genstand for en stor undersøgelse i bl.a. Storbritannien. Ikke mindst denne var inspiration for den Kommissions-undersøgelse, som S-RV-SF-regeringen satte i gang efter regeringsskiftet i 2011 – særligt på foranledning af SF.

- Irak-krigen trækker dybe spor også til situationen i dag. Islamisk Stat er en direkte udløber af det kaos der blev skabt i Irak med religiøse konflikter, primært skabt af den amerikansk indsatte shia-muslimske regering. De gamle Saddam Hussein-officerer blev ekskluderet og er i dag bagmænd for IS’s overraskende militære styrke, siger Holger K. Nielsen.

Regeringen og et flertal i Folketinget skylder offentligheden og de soldater, der satte deres liv ind som indsats at færdiggøre den undersøgelse, som var sat i gang og som kan gøre os alle klogere.

Univers
Mobil navigation