Giv børnene ro på – det haster!

Hvorfor byder vi børn et liv med test og ranglister, når fantasi, leg og fordybelse giver stærkere, dygtigere og gladere børn. Hvis vi giver vores børn og unge lidt mere ro på og ikke tester børn og unge gule og blå inden de kan stave til testregime, så tror jeg, at langt færre unge vil blive syge med stress og angst.

barn_gynge640x300.jpg

Af Jacob Mark, børneordfører i SF

Nu kan Emil i anden klasse efterhånden ånde lettet op. De nationale test er overstået for i år og han skal ikke længere føle sig som en fiasko, fordi han ikke kan dele ”Ilandssætninghøjbrynetvingær” op i tre forståelige ord. Det er påvist, at de mindste børn som Emil decideret mistrives ved testene. At der ofte er elever i de mindste klasser, der græder, når de laver dem. Testene bygger på nogle af de 4000 læringsmål, som lærerne i dag ofte underviser efter i en folkeskole, som i forvejen er presset til det yderste. Ja, måske har du allerede mistet pusten på Emils og den danske folkeskoles vegne. Sådan tror jeg mange børn har det i dag. De har mistet pusten. Alt for mange bliver i hvert fald ramt af angst og stress allerede i de helt små klasser. Måske er der en sammenhæng? Det er i hvert fald min forsigtige påstand, at de mange krav, deadlines, målsætninger og tårnhøje forventninger sætter spor i et børneliv. Det er ikke omkostningsfrit at lade optimeringstankegangen indtage børnelivet. Vi har skabt et firkantet system, som kun har ét formål: at få dig til at passe ind som en møtrik i den store samfundsmaskine. Der er ikke plads til at være svag, anderledes – eller gudforbedre det – at være syg og at være uarbejdsdygtig eller uegnet til at gå til skole, det er jo nærmest det sammen som at være spedalsk i dagens Danmark.

At vi står med et problem af de helt store blev jeg bekræftet i, da jeg for nylig holdt en tale i Folketingssalen. Den blev i løbet af kort tid set af mere end halvanden million danskere på Facebook. En helt almindelig, kedelig ordførertale fik det til at strømme ind med kommentarer, mails og beskeder. Søde, vrede og rigtig mange, alt for mange, triste, nogle sågar desperate. Mennesker, der føler at toget kører, og at de enten ikke nåede med eller blev kørt over.

Min tale handlede ikke om Emil, men det kunne den ligeså godt have gjort. Som jeg ser det, er det ikke Emil, Ida, Malte eller Annika den er gal med. Det er ikke de små, der skal blive mere robuste for at passe ind. Vi skal derimod lave et samfund, der passer til børnene. Spørgsmålet er, om vi stadig har det i dag?

Når Emil begynder på blå stue, så oplever han en vuggestue, hvor der er pres på. Pædagogerne mangler kollegaer, pædagogiske læreplaner og dokumentationskrav hober sig op. Sidste år viste en undersøgelse fra BUPL, at 75 procent af pædagogerne på en tilfældig dag i februar/marts, var alene med den samlede børnegruppe på 17 børn, og at dagligdagen i daginstitutionerne bærer mere præg af pasning end af pædagogik.

Inden Emil fylder tre vil der måske være pres på for at Emil rykker op i børnehaven. Her er færre voksne og dermed penge at spare for kommunerne. På et menneskeligt plan er det bare hul i hovedet, fordi en lille dreng netop har brug for omsorgsfulde voksne, tryghed og tid. Ifølge FOA rykker halvdelen af kommunerne børnene i børnehave, før de fylder tre år. I 2008 var det kun hver ottende.

Det år han fylder seks – skal han begynde i skole – også selvom han måske ikke er klar til det. I 2012 ændrede man loven, så det blev markant sværere at vente et år med at begynde i 0. klasse, selvom mange børn, særligt drenge, har godt af at udskyde skolestarten.

Når han så begynder i skole, så møder han ind i et klasseværelse med flere børn og længere skoledage. Ifølge Danmarks Lærerforening er klassekvotienten, ikke mindst i de store byer, steget hvert eneste år siden 2009, og lidt over hver fjerde elev gik i 2015/16 i 'megaklasser' – altså elever med 25 eller flere elever. Samtidig er skoledagen blevet markant længere – også for de helt små børn som Emil.

I anden klasse møder Emil for første gang de nationale test. Hvis han er heldig skal han kun testes ti gange i løbet af sin skoletid. Er han uheldig kan han blive testet op mod 30 gange på en af de testivrige skoler. Ligesom Emil er skolerne også underlagt et testregime. Skolerne skal deltage i Pisa-målingerne hver tredje år, hvilket giver skolerne et incitament til at fokusere på de færdigheder, der kan måles i en test og sammenlignes internationalt – ikke på, hvad der fungerer for børnene i klassen. Test bliver brugt til at benchmarke skolerne, så forældrene kan fravælge de skoler, der performer dårligt. Igen en markedsgørelse af det, der burde være et fælles gode. I samme kategori af tåbelige incitamentstrukturer er denne regerings skolepræmiepulje. Her kan man søge en pulje, hvis man kan reducere antallet af elever, der får under 4 i udvalgte fag. Fokus på tal, ikke på om børnene reelt udvikler sig. Igen.

Når Emil går i 8. klasse kan han risikere at blive vurderet ikke-uddannelsesparat, for selvom hele ideen med uddannelse jo er, at vi skal blive dygtigere og mere dannet, så er der åbenbart nogle for hvem den rejse stopper i 8. klasse. I 9. klasse bliver det stempel så bekræftet eller ændret alt efter hans årskarakter og eksamenspræstation. Hvis han så kommer ind på en ungdomsuddannelse, ja så går karakterræset først for alvor i gang, 12-tals-tyranniet hersker alt for mange steder. 40 procent af de adspurgte i en undersøgelse svarede direkte, at de havde brug for at få topkarakterer for at være tilfredse med sig selv. Og gode karakterer skal der til, hvis man skal ind på en videregående uddannelse, for mange uddannelser har tårnhøje gennemsnit. Når så Emil læser videre, så er der eksamener, der skal bestås og ikke rigtig muligheder for at stoppe op. Man skal i dag nærmest være alvorligt syg for at få dispensation til at sætte farten lidt ned.

I øvrigt så skal Emil sørge for at vælge den rigtige uddannelse med det samme, for regeringen og socialdemokratiets uddannelsesloft betyder, at han ikke kan vælge om igen. Så kan det godt være, at Emil alligevel ikke havde evner for atomfysik. Bare ærgerligt. Bordet fanger.

Når Emil så træder ud på arbejdsmarkedet, så må han krydse fingre for at han ikke kommer ud for en arbejdsulykke eller bliver ramt af alvorlig sygdom, for så skal han bokse med jobcenter og kommune, som ikke tøver med at køre ham ud i taxa til en arbejdsplads og eventuelt udstyre ham med en seng, så han kan prøve sine arbejdsevne af en time eller to eller være i sengepraktik, selvom han har smerter og måske endda er alvorligt syg.

Nu har jeg slet ikke nævnt de mange andre krav, der bliver stillede til unge i dag. Træning, sund kost, sociale medier, udseende. Selvfølgelig kan Emil bare være ligeglad, men det kræver, at han har tid og overskud til at finde sin egen vej i en stadig mere kaotisk verden.

Og nej, jeg fortalte ikke historien i Folketingssalen, og nej, jeg fortæller den ikke her, for at det skal være et klageskrift for de generationer, der vokser op lige nu. De er seje. De skal nok klare sig. Men der er brug for at råbe det officielle Danmark op. Vi har noget fint og fantastisk i Danmark i vores frie børneliv, hvor vi giver plads til leg, plads til at være barn. Og det er selvfølgelig et forenklet billede, for selvfølgelig har mistrivsel mange ansigter og årsager, men lad nu være med at tro, at vi kan kopiere markedets mekanismer til vores børns hverdag. Lad os droppe de nationale test, lad os få ro på i vuggestuer, børnehaver og skole med mere dygtigt personale og mere fleksibilitet i forhold til, hvornår man skal videre i systemet og lad os da droppe uddannelsesloftet, så det igen bliver tilladt at vælge forkert eller blive klogere. Lad os i stedet indrette systemerne, så vi får glade, frie og kreative børn. Så er der også større mulighed for, at de lærer og bliver klogere.

 

Rockere og bander fylder milliarder i lommerne, indtil vi legaliserer cannabis

Forbuddet mod cannabis dræner det danske politi for resurser, samtidig med, at det sikrer rockere og bander en årlig kapitaltilførsel i milliardklassen. Det er en unfair kamp. Derfor tager, Alternativet, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance nu hul på arbejdet med at udvikle en dansk model for legalisering af cannabis, der tager stoffet – og fortjenesten - ud af hænderne på rockere og bander, indfører aldersgrænse og drøfter midler til forebyggelse, så færre kommer ud i et overdrevent forbrug af cannabis.

preview_COLOURBOX15142698.jpg

Af Torsten Gejl, Alternativet, Rosa Lund, Enhedslisten, Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti, Marlene Borst Hansen, Radikale Venstre og Christina Egelund, Liberal Alliance.

Man behøver kun at se ganske kort tid på de seneste måneders politiaktioner på Christiania for at indse, at den nuværende tilgang til cannabissalget ikke løses med de nuværende metoder. I stedet spilder politiet sine dyrebare ressourcer på et sisyfosarbejde, der hverken gør fra eller til – og som fjerner ressourcer fra politiets andre vigtige opgaver. Derfor foreslår vi fem partier nu en helt ny tilgang.

Lad os starte med at få fakta på plads: Vi har haft forbud mod cannabis i Danmark siden 1955. Forbuddet er blevet strammet med en hashklublov i 2001, en nultolerancelov i 2004 og en firdobling af bøderne i 2007. Meningen har selvfølgelig været at begrænse salg og forbrug af cannabis i Danmark.

Men der er ikke sket et fald i cannabisforbruget gennem de seneste mange år. Forbruget er, trods mindre temporære udsving, steget. Ifølge Sundhedsstyrelsens tal for 2017, havde omkring 45% af mennesker i aldersgruppen 16-44 år prøvet at indtage cannabis på et tidspunkt i deres liv. I 1994 havde 7,4% af dem indtaget cannabis indenfor det seneste år. I 2017 var dette tal på 11,0%.

Ser vi på økonomien på cannabismarkedet, så fungerer dette marked ligesom alle andre markeder. Hvis markedet er presset og der er problemer med at mætte efterspørgslen, så stiger prisen. Men det ser ikke ud til at ske. Vores bedste bud er nemlig, at prisen på cannabis har været stort set uændret de seneste 30 år. Du kan stadigvæk få et gram hash til 50 kroner grammet på gaden.  

Det viser, at cannabismarkedet har været helt upåvirket af lovstramninger og politiaktioner gennem mange år. Forbudspolitikken i Danmark har ikke været i stand til at dæmme op for hverken salg eller forbrug af cannabis i Danmark. Den har derimod resulteret i, at cannabisforbruget er fuldstændigt ude af kontrol. Rockere og bander sælger cannabis i stort set hver eneste landsby i hele landet. Der er ingen kontrol med stoffets indhold, styrke og kvalitet. Der er ingen aldersgrænse for køb af cannabis. Og alt for mange unge kommer ud i et overdrevent forbrug, uden at deres forældre ved det.

Derfor bliver vi nødt til at tænke anderledes i vores forståelse af, hvordan cannabis skal håndteres. Det er den politik, der håndhæver et forbud mod cannabis, der skaber de problemer, vi ser omkring salg og forbrug af cannabis i dag. Og det er dem, som er klar til at få cannabis under kontrol gennem afkriminalisering og/eller legalisering, der viser ansvar.

I oktober skrev politikere fra S, DF, V og K en kronik i Politiken, hvori de foreslår at sætte ind med yderligere politi og straf for at komme cannabissalget i Danmark til livs. De vil have endnu flere stramninger i lovgivningen og kaste endnu flere ressourcer efter politiaktioner.  

Og samtidig siger de, at tilhængerne af afkriminalisering/legalisering har givet op. Men det er forkert. Vi har ikke givet op. Tværtimod. Det er os, der er inde i kampen. Vi vil tage ansvar og kæmpe for at gøre op med de problemer, som den forfejlede forbudspolitik har medført. Vi vil have styr på cannabissalget i Danmark og skabe et kontrolleret marked, så vi kan få styr på de problemer nogle unge får i forbindelse med overdrevent forbrug af cannabis.

Her er vi for øvrigt helt i tråd med flertallet i den danske befolkning. I den seneste måling af danskernes forhold til legalisering af cannabis, siger 53% af danskerne, at de går ind for legalisering af cannabis. Kun 27% siger nej. Resten ved ikke.

Modsat er der et flertal på omkring 70% i Folketinget, der støtter forbuddet. Vi mener, det er vigtigt at partierne bag forbuddet begynder at lytte til den befolkning, der befinder sig ude i den virkelighed, hvor cannabis sælges og indtages. Både for at forstå, at en stor del af befolkningen gerne vil anvende cannabis til medicinsk brug eller som rusmiddel, men også for at forstå, at cannabis skaber store problemer for især unge, der bliver afhængige af stoffet. Ikke mindst unge mennesker, der har et overdrevent forbrug gennem deres ungdom og skolegang. Fra behandlingsområdet lyder det, at op mod 18.000 unge er afhængige af cannabis. Og i psykiatrien oplever man, at cannabis har været med til at udløse psykoser. 

De problemer er opstået under forbudspolitikken og de bliver efter vores mening kun forværret af forbudspolitikken. Forbuddet betyder, at alle de mennesker, herunder mange mindreårige, som trods forbuddet, køber cannabis rundt omkring i Danmark, er nødt til at opsøge stoffet i kriminelle miljøer.

Her er der ingen aldersgrænse. Her er der ingen opsyn med stoffets kvalitet og styrke, ligesom der ikke er nogen, der ved hvilke tilsætningsstoffer der er i. Det betyder, at der kan være blandet stoffer i cannabis, som skal skabe afhængighed eller tilsætningsstoffer, der skal øge stoffets volumen, som man ikke kender sundhedsrisikoen omkring.

Og det betyder, at cannabisforbrugerne, som hovedsagelig består af unge mennesker, kan blive eksponeret for stærkere og mere afhængighedsskabende stoffer, når de køber cannabis hos rockere og bander.

Forbuddet betyder også, at det er svært for forældre at snakke med deres børn om cannabis. Dels er det et rusmiddel og dels er det forbudt. Tusinder af unge anskaffer det og prøver det uden deres forældres viden, hvilket jo betyder, at forældrene ikke kender deres børns forbrug og dermed heller ikke kan være med til at forebygge et misbrug.

Det betyder igen, at der findes tusinder af unge, der udvikler et overdrevent forbrug eller afhængighed af cannabis gennem deres ungdom eller skolegang, uden at deres forældre ved noget om det.

Disse problemer kan ikke løses gennem mere forbud og mere politi. Vi kan ikke stille politibetjente på hvert eneste gadehjørne i hver eneste landsby i hele landet. Og det ville sandsynligvis ikke løse problemerne, da borgerne jo også indtager cannabis i de lande, hvor der er hårdere straffe end i Danmark. Ja, selv i lande med dødsstraf for at forbruge cannabis, anvender folk det.

Vi er derfor nødt til at finde ud af, hvordan vi kan lave verdens bedste model til legalisering/afkriminalisering af cannabis i Danmark.

Vi er fem partier, der nu går ind i drøftelserne om, hvordan vi kan ophæve forbuddet mod cannabis og finde en dansk model for afkriminalisering/legalisering af cannabis.

Vi skal diskutere, hvordan vi forebygger, at unge mennesker kommer ud i et overdrevent forbrug af cannabis. Ja, hvordan vi overhovedet kommer dialog med vores børn om cannabis.

Vi skal tale om, hvordan vi kan tage cannabismarkedet ud af hænderne på rockerne. Vi skal tale om, hvordan vi kan stoppe med at bruge enorme politiressourcer på at opretholde et forbud mod cannabis, der skader mere end det gavner.

Det betyder ikke, at rockerne forsvinder, men de kommer til at miste en milliardomsætning på et meget lukrativt og lettilgængeligt marked. Der er så nogen, der tror, at rockere og bander bare vil øge deres aktivitet og omsætning på andre markeder, men vi tror ikke på, at man bare kan øge omsætningen på flere milliarder kroner på for eksempel våbensalg, prostitution eller hård narkotika.  

Derimod bliver bandernes mulighed for at sælge hård narkotika til danskerne, ikke mindst til de unge danskere, meget mindre, når de mister kontakten med cannabiskunderne.

Og så må man jo tilføje, at hvis vi nægter at frigive cannabis fordi vi er bange for, at rockerne skal øge deres omsætning på anden kriminalitet, så lader vi jo ikke bare rockerne nyde godt at vores forbud mod cannabis, så lader vi dem jo styre hele vores cannabispolitik.

Vi er sikre på, at en afkriminalisering/legalisering af cannabis vil ramme rockerne hårdt og fratage dem en milliardomsætning. Og omvendt vil det frigøre masser af resurser hos det danske politi.

Den aktuelle situation på Christiania viser jo, at politiet er placeret i en hel umulig situation. Hver gang det lykkes at stoppe noget af cannabissalget på Christiania, rykker salget ud i København med alle de bandeproblemer og skyderier, der hører til. Og efter en tid er salget genetableret på fristaden. Det betyder jo, at politiaktionerne er nyttesløse og resurserne stort set spildte.

Alle de politikresurser kunne spares og bruges til andre opgaver, ligesom vi kunne spare enorme summer i retsvæsnet gennem afkriminalisering/legalisering af cannabis. Der er ingen, der ved præcis, hvor mange udgifter, vi har i retsvæsnet på forhold, der relaterer til cannabis. Men blot afsoningen af de 200 års fængsel til alle dem, der er dømt for hashkriminalitet på Christiania i den såkaldte Nordlys-sag vil koste skatteyderne i omegnen af 100 millioner kroner. Dertil kommer alle udgifterne til efterforskning og retssager.

Afkriminalisering eller legalisering af cannabis vil være en meget stor økonomisk gevinst for samfundet. Vi fratager rockerne og bander indtægter i milliardklassen og vi sparer politiet for udgifter i milliardklassen. Det betyder også, at vi kan tjene milliarder, som vi kan vælge at bruge til at forstærke behandling og forebyggelse af de problemer, som unge har med deres cannabisforbrug.

Det betyder, at vi kan tilføre masser af resurser til arbejdet med at hæve udsattes unges debutalder i forhold til at anvende cannabis. Og det betyder, at politiet vil have gode resurser til at støtte op om en legalisering, så der for eksempel ikke opstår et parallelt sort marked for mindreårige.

For det er klart, at de kriminelle miljøer vil blive ved med at forsøge at sælge cannabis til de kunder, de kan finde. Men det er trods alt meget lettere at finde folkelig opbakning til at slå ned på et illegalt salg til de 12-18 årige, der ikke kan købe cannabis i de autoriserede butikker, end det er at finde opbakning til kriminalisering af alle danskere, der vil indtage cannabis

Helt konkret mødes ordførere fra Å, Ø, SF, RV og LA til en åben konference på Christiansborg nu på mandag den 11. juni for at indlede dialogen med hinanden og en lang række eksperter blandt publikum og oplægsholdere om en dansk model for afkriminalisering/legalisering af cannabis.

Vi er enige om, at forbuddet skal væk. Det skader mere end det gavner. Spørgsmålet er, hvilken model for afkriminalisering/legalisering af cannabis, vi vil have i Danmark.

Vil vi have en afkriminaliseringsmodel, der afkriminaliserer brugerne med inspiration fra Holland og Portugal? Eller vi vil lave en legalisering med ret til hjemmedyrkning, ligesom i flere amerikanske stater som Washington, Colorado og Alaska, hvor staten overtager produktion, salg og indtægt?

I Nederlandene har hash aldrig været lovligt, men man har valgt at sige, at man ikke håndhæver loven for salg af under fem gram hash. Det betyder, at man kan købe cannabisprodukter i coffee shops, men deres forsyningsled bliver stadig jaget og retsforfulgt ligesom i Danmark.

I USA er cannabis lovligt tilgængeligt for mere end 20% af den samlede befolkning. Her er der flere stater, hvor legaliseringen har betydet, at staten har overtaget salget af cannabis og i for eksempel Colorado har indtægten været meget højere end forventet. Her skal købere af cannabis være 21 år eller ældre. Man må højest købe en 28 gram ad gangen og hvis man dyrker cannabis i haven, må man nøjes med 6 hamp planter om året.

Det er vigtigt, at vi ser på ovenstående lande og mange andre, der har forskellige modeller til afkriminalisering/legalisering af cannabis rundt omkring i verden. Vi må se på deres erfaringer, positive som negative og bruge dem til at lave den bedste model til afkriminalisering/afkriminalisering af cannabis, som verden har set.

Og jernet er varmt. Flere og flere politikere fra de partier, der opretholder forbuddet taler for en legalisering eller afkriminalisering af cannabis. Vi noterer os for eksempel, at så prominente socialdemokrater, som den socialdemokratiske folketingsgruppes gruppeleder på Christiansborg, Henrik Sass Larsen, netop har været ude og tale for en legalisering af cannabis i Danmark. Vi noterer os at der lyder samme toner fra den socialdemokratiske overborgmester i København, Frank Jensen. Og at ligeledes den socialdemokratiske regionsformand for hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen, støtter en legalisering af cannabis.

Det bliver sværere og sværere for landspolitikerne fra V, S, DF og K at opretholde et forbud mod cannabis, der på så mange punkter har spillet fallit. Debatten er i gang og der ser ud til at være en større og større opbakning i befolkningen i forhold til legalisering af cannabis.

Derfor skal vi propartier også være klar med en stærk gennemtænkt og ansvarlig dansk model til afkriminalisering/legalisering af cannabis, når den mindste politiske åbning viser sig. Dette arbejde starter allerede den 11. juni, hvor vi mødes til en åben konference om at finde den danske model for afkriminalisering/legalisering af cannabis. Konferencen hedder Tag ansvar – Drop forbuddet. Du er velkommen til at være med.

Mere plads til vild natur

Fugle, bier og sommerfugle forsvinder, mens vi venter på en ambitiøs naturpolitik. Hvis vi ikke handler, så risikerer vi, at vores særlige danske natur bliver fattigere.

SF vil have danmarkshistoriens vildeste naturpolitik.

Margrete Auken v Roskilde Fjord MAJ 2018 foto William Vest-Lillesoe-56LOW.jpg

Der er forsvundet tre millioner fugle fra det åbne land, højmose, kildevæld, heder og overdrev. Andre danske naturtyper er under pres, og det samme er danske dyrearter som agerhønen, haren og flere sommerfuglearter. Hvis vi ikke ændrer kurs, mister vi endnu mere natur og endnu flere dyre- og plantearter, som ellers har været en fast del af den danske natur.

Regeringens grønne profil er fup og fidus, når den fjerner beskyttelsen af sårbare arealer, de såkaldte Natura2000-arealer. I SF bakker vi op om de EU’s initiativer for at beskytte vores natur samt et mangfoldigt dyre- og planteliv. Det er helt berettiget, når EU siger fra overfor salg af sprøjtemidler, der dræber bier og skader menneskers sundhed.

Læs mere på SF.dk/vildt

NATURUDSPIL: Vi skal have mere natur - ikke mindre

Danmark er det andenmest opdyrkede land i verden. SF og Socialdemokratiet vil have mere natur og redde vores truede dyrearter.

Hjort Danmark.jpg

De fleste danskere sætter stor pris på vores natur. Det er en kilde til livskvalitet for rigtig mange mennesker at kunne gå en tur med familien i skoven eller langs stranden og nyde det rige dyreliv, vi har herhjemme.

Men flere steder går det desværre den forkerte vej. Flere dyrearter, som vi opfatter som en helt naturlig del af vores dyreliv, er truet. Hvis vores børn skal vokse op med den samme mangfoldighed, som vi har oplevet, så kræver det, at vi gør noget.

SF foreslår, sammen med Socialdemokratiet:

  • Etablering af 15 vilde naturparker på statens og kommunernes areal, som giver den sammenhængende og vilde natur et massivt løft. De vilde naturparker vil være naturreservater med store naturoplevelser, hvor der i forvejen ikke er beboelse, hvor træer og andre planter hverken dyrkes, høstes eller fældes, og hvor der kan udsættes forskellige større planteædere som naturforvaltere, der kan bringe den danske natur tættere på sit oprindelige udgangspunkt. Samtidig vil de prægtige dyr være publikumsmagneter, som det eksempelvis allerede ses i dag med vildhestene på Langeland og elgene i Lille Vildmose.

  • En styrkelse af naturturisme og friluftsliv. I de nye naturparker skal naturen være tilgængelig for alle danskere. Samtidig skal naturparkerne understøtte turisme ved at tilbyde særlige oplevelser for de besøgende inspireret af USA og Canada. Det kan f.eks. være overnatninger eller guidede ture i naturen. Indtægter herfra skal bruges til at styrke vores natur.

  • 75.000 hektar urørt skov. Urørt skov er den billigste og mest effektive måde til at sikre, at Danmark tager ansvar for at stoppe den såkaldte ”sjette massedød”, som kloden oplever lige nu, og hvor arterne uddør op til 1.000 gange hurtigere end naturligt. Målet er, at halvdelen af al statsskov svarende til 55.000 hektar skal være udlagt til urørt skov. Herudover skal 20.000 hektar privat skov på sigt være udlagt til urørt skov enten ved at bytte eller opkøbe privat skov.

  • Indføre et forbud mod sprøjtning og gødskning på §3-arealer. På de arealer der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Et forbud vil forbedre naturen og dermed de levesteder, som er nødvendige for en lang række arter.

  • En langsigtet strategisk plan for, hvordan vi tager vare på de rødlistede arter i Danmark. Dette arbejde skal sættes i gang, så Danmark på ny påtager sig sit ansvar for klodens truede dyr.

  • At udvikle dansk natur, så Danmark med tiden får et større beskyttet areal. Danmark skal i fremtiden udpege flere områder som fredet natur, så de mest værdifulde dele af dansk natur kan bevares til kommende generationer.

  • Bedre muligheder for jordfordelinger. Bl.a. ved at afskaffe tinglysningsafgiften i forbindelse med jordbytte, en national afdækning af, hvor jordfordelinger kan gennemføres, og midler til opkøb af jord.

Pia Olsen Dyhr: Målet er mere blandede boligområder

Jeg håber og tror, at aftalen om at bekæmpe parallelsamfund vil betyde, at vi om ti år kommer til at se mere blandede boligområder og at langt flere børn med anden etnisk baggrund end dansk får en fair chance for at blive en del af Danmark.

00040_Pia_Olsen_Dyhr_8199_1.jpg

Der har været en livlig debat om den aftale, som vi har indgået sammen med regeringen, DF og Socialdemokratiet om at bekæmpe parallelsamfund. For SF er der to grunde til, at være med i aftalen. For det første fordi vi deler ambitionen om at vi skal have langt mere blandede boligområder. For det andet for at forhindre de katastrofer, som regeringen havde lagt op til i sit oprindelige udspil – blandt andet at tørre hele regningen af på lejerne i den almennyttige sektor.

Vi får et bedre samfund, når vi kender hinanden og møder hinanden. Det gør vi ikke, hvis vi accepterer, at borgere med anden etnisk baggrund end dansk bliver anvist til boliger, hvor de først og fremmest bor dør om dør med hinanden, går i andre skoler og børnehaver end de danskere, som bør være med til at lære dem dansk og byde dem velkommen til det danske samfund.

Havde aftalen set anderledes ud, hvis SF kunne bestemme det hele? Ja, for pokker! Men nu er det en blå regering, vi skal danse med, og hvis vi ikke havde været med, så havde det set meget grumt ud. Blandt andet var alle kontanthjælpsmodtagere i landets udsatte boligområder blevet skåret i ydelsen. Vi vil slås for, at ingen kommer til at være ringere stillet end før, og at der kommer til at være reelle og gode muligheder, for de borgere, der måske ikke længere kan bo i Vollsmose eller Mjølnerparken.

Nu er det helt afgørende, at aftalen bliver fornuftigt implementeret. Det har vi tænkt os at følge tæt sammen med vores byrødder.

Jeg vil overlade ordet til de ordførere, der har forhandlet de forskellige elementer. Læs mere om hver enkelt område på www.SF.dk/parallelsamfund 

Vær med i SF

I SF arbejder vi for et Danmark, en verden og en hverdag, der hænger sammen. Sammen er vi stærkest. Bliv medlem - og vær med til at skabe forandringer!

SF sommertræf 2017 foto William Vest-Lillesoe-40.jpg

I folketinget, EU, og i de danske kommuner og regioner sidder omkring 150 folkevalgte SF'ere klar til at rykke Danmark og EU i en mere social og mere grøn retning – med mere lighed, grønnere miljø og klima, bedre velfærd til børn og ældre og alle derimellem, et værdigt liv og sikkerhed for danskere, flygtninge og de fattigste i verden. Og de har brug for din hjælp.

Meld dig ind i SF i dag – og vær med til at skabe positive forandringer i dit lokalområde.
Der er masser af mulighed for at være med, lige så meget eller lidt du kan og vil.

Vi glæder os til at se dig!

Ro På! - en reform med meget mindre stress

Det er et sygdomstegn, når alt i samfundet skal måles og vejes og når målet er konstant økonomisk vækst.
Vi præsenterer SF's vision for Danmark: Et samfund med mindre stress og mere Ro På.

Ro På sektionsbillede.jpg

Stadig flere mennesker føler sig pressede og går ned med stress.

Det gælder både børn, unge, arbejdsløse og mange med et stresset arbejdsliv. Børn har mindre tid til at være børn. Unge bliver konstant afkrævet svar på, hvad de vil med deres liv. Arbejdsløse bliver pisket rundt i systemet. Og familierne kan ikke få familielivet til at hænge sammen.

Det er på tide at gå en anden vej – væk fra præstationsræset, væk fra konkurrencestaten og væk fra fortællingen om, at økonomisk vækst fører til et bedre samfund uanset hvad.

Hvorfor en Ro-På-reform?

Stress og præstationsræset har mange negative følger, både menneskeligt og økonomisk. Faktisk mener vi ikke bare, at det er en af vores vigtigste opgaver at kæmpe for en hverdag, der hænger sammen; vi mener faktisk også, at det er en rigtig god investering for samfundet.

Her er blot nogle få af de mange gode grunde til at gennemføre en Ro-På-reform:

  • 35.000 danskere er hver dag sygemeldt på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø.
  • Op mod hvert femte barn i en børnehave eller skoleklasse er belastet af stress.
  • Antallet af unge, der ugentligt eller dagligt er påvirket af stresssymptomer som hovedpine, mavepine, søvnbesvær, nervøsitet, svimmelhed, irritation og tristhed, er stigende.
  • Der ses en sammenhæng mellem unges stressniveau og deres brug af medicin. Blandt de 11-15- årige er medicinforbruget mod hovedpine fordoblet fra 1988 til 2010.
  • Blandt børn og unge, som har et lavt uddannelsesniveau eller som står uden for arbejdsmarkedet, er stressniveauet højere end gennemsnitsforekomsten på 20 pct.1
reformens konkrete løsninger

Familie- og arbejdsliv

  • Ret til nedsat arbejdstid for børnefamilier og SU-lignende lån til lønkompensation
  • Drop det rigide 2 pct. produktivitetskrav på vores sygehuse
  • Bedre muligheder for fleksibel arbejdstid fra år til år (ex. 30, 37 eller 42 timer efter eget valg)
  • National handlingsplan mod stress og bedre psykisk arbejdsmiljø
  • Ledere skal have psykisk arbejdsmiljø på skoleskemaet
  • Ny hotline for dårligt psykisk arbejdsmiljø
  • Luk Moderniseringsstyrelsen
  • Arbejdstilsynet skal have et løft på 80 mio. kr. årligt og fremadrettede faste bevillinger

Børne- og skoleliv

  • Ingen børn under 3 år skal tvinges fra vuggestue til børnehave
  • Forældre og pædagoger skal bestemme børns skolestart – ikke kommunalbestyrelsen
  • Børn har ret til en børnemiljølov
  • Afskaf nationale karakterranglister og mindsk brugen af standpunktskarakterer
  • Gør nationale tests frivillige

Studieliv

  • Drop karakterræset, indfør flere karakterfrie klasser og undersøg nyt optagesystem
  • Helsesøstre på alle ungdomsuddannelser – et sundhedstilbud på uddannelsesstederne
  • Fokus på faglig feedback og bedre vejledning til studerende
  • Fjern hurtigt-videre bonussen, afskaf fremdriftsreformen og drop uddannelsesloftet
  • Drop SU-besparelser og stop nedskæringerne på uddannelserne
Finansiering

De direkte udgifter forbundet med reformen udgør ca. 850 mio. kr. årligt gradvist faldende til ca. 650 mio. kr. årligt på sigt, når fysiske investeringer som de af børnemiljøloven er gennemført.

Ro-på-reformen har desuden en række modsatrettede effekter på arbejdsudbuddet. En række af forslagene kan betyde, at unge bliver senere færdige med en uddannelse, men vil omvendt nedbringe stress og sygdom hos børn og unge, hvilket betyder at flere vil kunne gennemføre en uddannelse og komme i beskæftigelse, ligesom færre sygeperioder trækker i retning af, at uddannelsen kan afsluttes hurtigere. Arbejdsmiljøforslagene vil entydigt trække i retning af lavere sygefravær og færre mennesker på førtidspension. Samlet set vurderes det, at forslagene under ét vil øge arbejdsudbuddet, men af forsigtighedsgrunde indregnes ikke et konkret provenu herfra.

De direkte udgifter tænkes dækket af en lighedsskat på 0,5 pct. på formuer over 5 mio. kr. (det er den del, der overstiger 5 mio. kr., der beskattes).

Formueskatten skønnes at indbringe 1,4 mia. kr./år (Læs mere HER); det overskydende provenu anvendes til andre formål.

Vi skal sikre bedre dagpengedækning

Dagpengedækningen er forringet og perioden forkortet. SF vil forbedre dækningen – i første omgang for dem, der har været i beskæftigelse i længere tid.

dagpenge nyhed foto.jpg

Arbejdsløshedsdagpengene er en central del af det danske flexsecurity-system, der kombinerer forholdsvis korte opsigelsesvarsler med et økonomisk sikkerhedsnet, hvis man bliver fyret.

Men systemet risikerer at blive udhulet i takt med, at dagpengedækningen er forringet og perioden forkortet. SF mener, at der er brug for en række tiltag for at forbedre dagpengedækningen, og vi foreslår at starte med en forbedret dækning for personer, der har været i beskæftigelse i længere tid. Netop den gruppe kan opleve, at de ikke får nok ud af at betale til a-kassen, fordi de mener, at dagpengesatsen er for lav eller fordi de ikke regner med at blive ledige. Jo flere der melder sig ud, eller undlader at melde sig ind, i en a-kasse, jo højere risiko er der for på sigt at undergrave det solidariske system.

Konkret foreslår vi, at man ved de første to måneders arbejdsløshed kan få 25 pct. højere dagpenge svarende til op til 4.658 kr. ekstra om måneden (før skat). Ligesom nu kan man dog ikke få mere end 90 pct. af sin hidtidige løn i dagpenge. Forudsætningen for at få forhøjede dagpenge er, at man har været i beskæftigelse i mindst 4 af de forudgående 5 år. De 2 måneders højere dagpenge giver – sammen med et eventuelt opsigelsesvarsel – gode muligheder for at nå at finde ny beskæftigelse før man går ned i dagpenge til det almindeligt gældende niveau.

SF Landsmøde 2018

SF'S landsmøde BØD PÅ flotte meningsmålinger og medlemsfremgang for andet år i træk. LÆS her om ny rød og grøn politik og find interviews med politikerne.

SF landsmøde 2018 foto William Vest-Lillesoe-4953.jpg

SF's landsmøde 2018 foregår i Kolding 13.-15. april. Du kan følge med på SF's Facebook og Twitter, og vi vil løbende opdatere her på siden med stærk SF-politik og nyheder.

Følg med på de sociale medier under hashtagget #SFLM18

Se Pia Olsen Dyhrs landsmødetale live og få seneste nyt på vores Facebook-side: facebook.com/sfparti

Følg med og gå i dialog på Twitter: @sfpolitik

Udpluk fra medierne:

Politik

SF vil give ansatte ret til ikke at tjekke mails efter fyraften - DR

Bedre vilkår for asylbørn: Asylbørns mistrivsel tages nu op i Folketinget - Information (kræver abonnement)

SF ønsker stop for salg af benzin- og dieselbiler i 2030 - Ritzau/Politiken

SF vil forbyde salg af nye benzin- og dieselbiler fra 2030 - DR

Flere rettigheder til borgere, der bliver klemt i beskæftigelsessystemet: Afgørelser om førtidspension skal ud af kommunerne – Avisen.dk

Brugerbetaling på sundhedsområdet skal sænkes: SF vil gøre tandlæge, psykologhjælp og fysioterapi gratis - Information (kræver abonnement)

 

Interviews, analyse m.m.

Interview med Pia Olsen Dyhr: »Jeg vil tage et nyt patent på ordet ’socialisme’« - Information (kræver abonnement)

Interview med Pia Olsen Dyhr: Nogle siger, at 'Pia står alene derude', men sådan føler jeg det slet ikke - Kristeligt Dagblad (kræver abonnement)

Interview med Karsten Hønge – Søndagspolitikken, Radio 24/7

Interview med Jacob Mark - Slotsholmen, DR P1

Interview med Pia Olsen Dyhr: »Problemet var politikken« - Politiken

Pia Olsen Dyhr vil opstille fem krav til en rød regering - DR

SF-formand om kontanthjælpsloft: "Det er sgu ikke en pisk, man har brug for" - Avisen.dk

Her er SF og S uenige om udlændingepolitik - Information/Ritzau

Olsen Dyhr med opsang til Løhde og Ziegler: Giv offentligt ansatte ordentlige vilkår - Altinget

Stop for salg af benzin- og dieselbiler i 2030

Danmark skal være forrest i kampen for miljø, klima og sundhed. Derfor foreslår SF et stop for salg af benzin- og dieselbiler fra 2030.

biludstødning.jpg

Fremtiden er fossilfri, men udviklingen kommer ikke af sig selv. Vi er nødt til at skubbe på for at den grønne omstilling kommer op i gear.

Vores naboer i Europa er langt fremme. Norges borgerlige regering har besluttet, at salget af nye biler fra 2030 skal være klimaneutrale. Det samme har Holland. England og Frankrig har forbudt det fra 2040, og Tyskland er på vej med et forbud fra 2030. Også uden for Europas grænser arbejder flere lande på forbud mod salg af fossilbiler. Kina er blandt andet godt på vej mod et forbud, mens Indien har som mål, at alle nye biler skal være elektriske efter 2030.

Danmark skal melde sig på banen og følge de mest ambitiøse lande på det her område. Derfor foreslår SF et stop for salg af benzin- og dieselbiler fra 2030, så alle nye biler fra 2030 bliver fossilfri, dvs. at de skal køre på el, biogas eller avancerede biobrændstoffer.

For at komme i mål med udfasningen af fossile biler senest i 2030, skal der over de kommende år iværksættes en række initiativer, som skal sikre et løbende fald i salget af fossile biler.

Lighed i sundhed

Tandlægeregninger og dyr psykologhjælp øger uligheden i sundhed. Derfor vil SF i gang med at afvikle brugerbetaling.

tandlæge.jpg

Brugerbetaling er med til at skabe et ulogisk og ulige sundhedssystem, fordi tandlæge, fysioterapeut, kiropraktor, psykolog og store medicinudgifter i høj grad belaster borgere uden for arbejdsmarkedet og med de små indkomster. Det er afgørende at sikre, at studerende, arbejdsløse og danskere med små indkomster ikke fravælger behandlingen på grund af prisen, fordi det kan føre til en endnu større sundhedsudgift på sigt.

Derfor foreslår SF, at vi påbegynder afviklingen af brugerbetalingen på fysioterapi, kiropraktor, tandlæge, og psykologhjælp samt reducerer medicinudgiften for de dårligst stillede.

Næsten hver anden borger med en indtægt under 200.000 kr. går ikke til tandkontrol, hver fjerde ung med betalingsproblemer dropper helt lægeordineret medicin, og socialt udsatte lever i gennemsnit 19 år kortere end resten af befolkningen. Det er helt uacceptabelt.

Afvikling af brugerbetaling på sundhedsområdet kan langtfra klares over en nat. Derfor foreslår SF, at vi påbegynder indsatsen ved årligt at afsætte en ramme på 250 mio. kr. hvoraf halvdelen via satspuljen og den anden halvdel fra det økonomiske råderum. Det vil over en valgperiode betyde en ekstra sundhedsmilliard til øget lighed på sundhedsområdet.

Public service for alle

Public Service-medier spiller en særlig rolle som varetager af upartisk, ikke-kommerciel og økonomisk uafhængig formidling. Derfor skal public service fortsat stå stærkt i det danske samfund og styrkes i konkurrencen med internationale udbydere.

fair medieskat.jpg

Danske medier spiller en vigtig rolle i formidlingen af nyheder, kunst, kul- tur og kulturarv, sprog og oplysning til borgene. De er et vigtigt grundlag for den demokratiske debat, for den demokratiske dannelse og opdragelse til at forvalte det demokratiske samfund.

Danske medier er pressede af store internationale mediekoncerner samt af det ændrede forbrugsmønstre, hvor brugerne i langt højere grad henter informationer og oplysning på sociale medier på en mere fragmen- teret og nichepræget facon.

Derfor er det nødvendigt at sikre, at danske medier får de bedst mulige betingelser for at varetage udbuddet af et alsidigt dansk indhold, sikre den demokratiske debat og den fælles forståelse, samt sikre muligheden for at kunne give relevant information om begivenheder i verden.

Public Service-medier spiller en særlig rolle som varetager af upartisk, ikke-kommerciel og økonomisk uafhængig formidling. Her sikres, ud over den demokratiske dannelse, også varetagelsen af samfundets sammen- hængskraft og fælles forståelse og desuden sikres det, at det mere nicheprægede, det særlige, det anderledes og det dybdeborende får en stemme. Derfor skal public service-medier fortsat stå stærkt i det danske samfund og styrkes i konkurrencen med internationale udbydere. Dansk public service er et vigtigt redskab til information og viden om Danmark og om resten af verden og har derfor et stort ansvar for saglig, korrekt og upartisk information.

SF's medieudspil i hovedtræk:

  • Afskaf licensen
  • Indfør en solidarisk og retfærdig medieskat
  • Afskaf momsen på digitale aviser
  • Indfør omsætningsskat på Google, Facebook, Amazon og andre internationale giganter.
  • Indfør en streaming-skat på streamingtjenester som HBO og Netfliix
  • Giv mere støtte til dansk kultur for børn og unge.
  • Spar 5 % på ledelseslaget i DR 
  • Giv de studerende rabat på licensen indtil den bliver afska et.
  • Drop støtten til medier, der ikke betaler skat i Danmark
  • Giv større tilskud til dansk film
  • Gør de centrale redaktioner i storbyerne mindre
  • Lad Radio24syv leve
  • Bevar TV2 på danske hænder
  • Styrk lokalaviserne

Sådan kommer vi parallelsamfund til livs

DET ER IKKE RELEVANT AT DISKUTERE, OM VI HAR GHETTOPROBLEMER I DANMARK. DET HAR VI. DERFOR SKAL VI TAGE HÅND OM PROBLEMERNE, SÅ BEBOERNE I SOCIALT UDSATTE BOLIGOMRÅDER FÅR DE SAMME MULIGHEDER SOM ANDRE. 

pujohn-das-110287.jpg
IKKE ENS MEN LIGE

Vi skal ikke alle være ens, men vi skal have lige muligheder. Når man kommer til Danmark, får man ret til frihed. Til gengæld får man også et ansvar for at bevare det frie og åbne samfund, som vi har bygget op gennem generationer. I Socialdemokratiet og SF vil vi altid kæmpe for et frit og åbent Danmark. Det betyder ikke, at vi alle sammen skal kunne lide røde pølser og spise flæskesteg. Men det betyder, at vi skal have lige rettigheder.

VI SKAL HAVE FAT I DEN HÅRDE KERNE

Vi har som samfund længe troet, at hvis blot vi fik integreret dem, der kom hertil, med arbejde og sprog, så ville de også dele vores værdier. Og det er der heldigvis også rigtigt mange, der gør. Men vi må sande, at der er en hård kerne, som er ideologisk og politisk modstandere af vores demokrati og som modarbejder det, hvor de kan. Det går særligt ud over kvinder og børns mulighed for at få et frit og godt liv. Og det gør, at vi i dag står med parallelsamfund, hvor der er manglende ligestilling mellem kønnene, et fatalt mangel på blik for børneopdragelse og en dybere afstandtagen til hele det danske samfund, fordi der simpelthen hersker dybe, antidemokratiske tankesæt.

ET OPGØR MED SOCIAL KONTROL

Vi vil ikke acceptere parallelsamfund og ghettoer, hvor demokratiske værdier og dansk kultur ikke gælder. Vi er klar til at tage et opgør med social kontrol og undertrykkelse. Og vi er fast besluttede på at bryde den historiske udvikling i bosætningen, som har ført til, at ikke-vestlige indvandrere udgør majoriteten i stadig flere boligområder, skoler og uddannelsesinstitutioner. 

Drop statsstøtte til gule fagforeninger

Det skal være billigere at melde sig ind i fagforeninger, som opretholder den danske model og forhandler overenskomster. Og skattefradraget skal væk for fagforeninger, der ikke har en samfundsgavnlig rolle.

Gule fagforeninger til hj side.png

Det skal være billigere at være medlem af en rigtig fagforening, som påtager sig et ansvar for den danske model og forhandler overenskomster. Til at finansiere det, fjernes fradraget for medlemskab af gule fagforeninger, som mere har karakter af privat forsikring og dermed ikke har en samfundsbærende funktion.

Det er langt fra alle fagforeninger, som bidrager til den danske model. De såkaldte gule fagforeninger nyder godt af velerhvervede rettigheder, som de almindelige fagforeninger gennem en lang årrække har kæmpet igennem, mens de selv forhandler meget få overenskomster. Deres medlemmer er således dækket af overenskomster, som andre fagforeninger har forhandlet på plads.

Det indebærer, at de har lavere omkostninger og dermed bedre kan underbyde øvrige fagforeninger – uden at påtage sig de kollektive opgaver, som er med til at opretholde den danske model på arbejdsmarkedet.

Vi har startet en underskriftsindsamling til støtte for forslaget.

Kronik: Sådan får vi en humanistisk flygtningepolitik

Flygtningesystemet skal laves om. Men bare at lukke for kvoteflygtninge og rase mod EU som Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti gør er for fattigt.

refugee camp.jpg

"NÅR NOGLE AFVISER, at Danmarks flygtningepolitik skal være humanistisk, er de i færd med at undergrave selve fundamentet under det Danmark, vi kender og er stolte af. Nej, humanismen er og skal forblive grundværdien også for fremtidige generationer." 

Margrete Auken er medlem af Europa-Parlamentet for SF. Jacob Mark er gruppeformand for SF. Kirstine Bille er viceborgmester i Syddjurs Kommune og folketingskandidat for SF giver her sit bud på hvordan.

Kronikken er bragt i politiken d. 27. oktober 2017

En stærk folkeskole

SF præsenterer 20 konkrete forslag, der skal gøre folkeskolen endnu bedre og fastholde den som det naturlige valg for forældre i Danmark.

Jacob Mark på Sortedamskolen foto William Vest-Lillesoe-27.jpg

Folkeskolen er den vigtigste samfundsinstitution i Danmark. Den er fællesskabets skole, og den er et af de vigtigste midler til at mindske betydningen af børns sociale baggrund. Alle børn skal have en faglighed for fremtiden – det vil sige, at de skal tilegne sig faglige kundskaber som at læse og regne, men også evnerne til at være kreative og omstillingsparate i en livslang læring.

Folkeskolen er også de danske forældres førstevalg, når de skal vælge skoletilbud til deres børn, og sådan skal det forblive i fremtiden. Det kræver, at vi giver folkeskolen rammerne til at give eleverne den skoledag, de fortjener. I fremtiden vil SF sætte en ny retning for skolerne med mere tillid, frisind og respekt for skolerne, de ansattes faglighed og stadig med børnene i centrum.

Med dette udspil foreslår SF at gøre skoledagen en halv time kortere hver dag. Til gengæld vil vi indføre et klasseloft på 24 elever i alle klasser. Vi vil afskaffe nationale karakterranglister, fjerne bureaukrati og gøre nationale tests frivillige for skolerne. Til gengæld vil vi indføre flere lektioner med to voksne. Vi kræver et farvel til lektier, men til gengæld vil vi prioritere tid til faglig fordybelse i de enkelte lektioner. Vi vil finde flere penge ved et sætte ind mod skattesnyd, og så vil vi bruge dem på at indføre sund kost på alle skoler og øge forebyggelsen på skolerne for at mindske betydningen af børnenes sociale baggrund.

Endelig vil vi give lærerne og pædagogerne mere tid til forberedelse med mere fleksible muligheder for fælles forberedelse og et undervisningsmax på 25 lektioner for lærerne, medmindre de selv ønsker at undervise mere. God undervisning kræver nemlig tid til forberedelse.

SF kæmper mod plastforurening

Vi er ved at drukne i plastik - og jo længere vi venter, jo sværere bliver skaden at rette op.

Plastkampagne sektionsbillede.png

Der flyder plastikøer rundt i havene, der tilsammen er 700 gange Danmarks størrelse. Og hvis du jævnligt spiser fisk og skaldyr indtager du årligt op mod 11.000 stykker mikroplast.

Plastik er et fantastisk materiale, men billige omkostninger og nem produktion har gjort mennesker til miljøsvin. Engangsemballage og unødvendig plastik i vores dagligvarer truer planeten. Og det er sket på blot 100 år!

I SF kæmper vi mod plastikforurening – for vores børn, vores samfund og vores klode. På vores kampagneside SF.dk/kloden kan du blive klogere på problemet med mikroplast, de politiske løsninger, og hvad du selv kan gøre.

Lisbeth Bech Poulsen

Lisbeth Bech Poulsen

@LisbethBPoulsen
15. juli 2018     Kl. 20.27

Mindre identitetspolitik, mere fordelingspolitik! Langt hen ad vejen enig med Dennis Nørmark her. Fordelingspoli… twitter.com/i/web/status/1…


Pia Olsen Dyhr

Pia Olsen Dyhr

@PiaOlsen
17. juli 2018     Kl. 16.56

Skarpt af McCain! “Ingen tidligere præsident har nogensinde fornedret sig for en tyran. Ikke alene talte præsident… twitter.com/i/web/status/1…

Jacob Mark

Jacob Mark

@jacobmark_sf
16. juli 2018     Kl. 17.24

Jeg er træt af at læse om franske fodboldspillere, “der har afrikanske rødder”. Både fra den ene og den anden fløj.… twitter.com/i/web/status/1…

Trine Schøning Torp

Trine Schøning Torp

@TrineTorp
29. juni 2018     Kl. 09.13

Det hjælper ikke udsatte børn ud af kriminalitet, at de afhentes af politiet, stilles for en dommer og straffes. De… twitter.com/i/web/status/1…

Univers
Mobil navigation