topbanner_sfdk_dagpenge1.png

Vi har brug for en kortlægning af uligheden

I Danmark kortlægger vi alt – fra moseområder til villaveje. Men på trods af, at mange mener, at der skal arbejdes for at gøre Danmark mere lige, har vi ingen kortlægning af ligheden og uligheden her til lands. Og vi ved intet om, hvordan de vil udvikle sig. Det skal der laves om på

PiaOlsenDyhr_okt2014_640x360.jpg

Kronik af Pia Olsen Dyhr

Hvis jeg sad med et verdenskort, og frit kunne vælge, hvor jeg skulle bo, ville det ikke tage mange sekunder, før jeg resolut plantede pegefingeren på Danmark.

For Danmark er på mange måder et rigtigt godt land at leve i. Det er det, fordi vi gennem generationer, har løftet os i fællesskab. Vi har skabt et samfund, hvor vi tager os af hinanden. Hvor pengepungen ikke afgør din behandling ved sygdom eller længden på din uddannelse. Vi har insisteret på en høj grad af lighed og lige muligheder. Ikke kun ud fra et humanistisk menneskesyn, men også fordi, det skaber et stærkt samfund, hvor de fleste kan udleve deres drømme. Det kan simpelthen betale sig.

Men hvordan vil det se ud, når vores børn vokser op? Vil de også komme til bo i et land med høj grad af lighed og lige muligheder?

Uligheden skyldes politiske beslutninger

Det ved vi meget lidt om. På trods af, at en høj grad af lighed er helt centralt for vores samfund, så eksisterer der ingen viden om, hvordan ligheden – og dens modstykke: uligheden – ventes at udvikle sig. For eksempel har vi ingen fremskrivninger af indkomst- og formuefordelingen i Danmark. Og hele spørgsmålet om arv – hvor nogen fødes med en guldske eller to i munden – er helt underbelyst herhjemme.

Det er jo i grunden mærkeligt i et regnearks-land, hvor vi ellers fremskriver alt – fra gennemsnitslevealder til statsgæld. Og det er et problem. For meget tyder på, at der sker noget med uligheden i vores samfund netop i disse år i kølvandet på finanskrisen.

Områder i Danmark og hele befolkningsgrupper er hægtet af den økonomiske udvikling. De efterlades i arbejdsløshed og uden muligheder for at forbedre deres egen eller deres børns fremtid. På en rundtur i områder på for eksempel Lolland, Fyn eller Vestsjælland kan man konstatere det ved selvsyn. Det skal vi sætte ind over for på et kvalificeret grundlag.

Vi har i en lang række af verdens rige lande set en klar stigning i uligheden, siden den var på sit mindste for cirka 40-50 år siden. Den stigning er ikke kommet af sig selv – den skyldes i høj grad politiske beslutninger eller mangel på samme...Fortsættes 

Kronikken er bragt i Politiken den 22. oktober

SF siger nej til kulsort EU-kommissær

Margrete Auken og Den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet stemte imod EU-kommissionen, fordi kampen for klimaet og det grønne bliver nedprioriteret.

margrete_top_forside.jpg

SF gik i maj til Europa-Parlamentsvalg med målsætningen om at afmontere to tidsindstillede bomber: Klimakrisen og den voksende sociale ulighed, som er to store trusler imod hele Europa.

Efter de sidste ugers høringer af de nye kommissærer står det nu klart, at den nye Europa-Kommission med Jean-Claude Juncker i spidsen ikke er gearet til at håndtere de udfordringer, som de to store trusler sætter EU og Europa over for.

Kommissærer vil beskytte de store industrier

På klima- og energiområdet kan vi tværtimod se frem til en række kommissærer, som ikke viser synderlig interesse for at passe på klimaet. Til gengæld vil de have mere atomkraft, fyre løs med kul og begrave drivhusgasudledningerne nede i jorden.

Alle ambitioner om at gøre EU til førende på vedvarende energi, baseret på en europæisk energiunion, hvor forureneren betaler, er forduftet. Imens kan de største industrier se frem til at blive støttet og beskyttet i endnu højere grad.

Det er altafgørende for, at SF og Margrete Auken ikke kan stemme for kommissionen ved dagens afstemning i Europa-Parlamentet. Men vi sætter os ikke med armene over kors i Parlamentet. Tværtimod vil vi fortsat arbejde engageret og konstruktivt med alle interesserede parter for at trække EU i en grønnere og mere solidarisk retning.

SF alene om at stå vagt om klimaet

Mens SF i valgkampen i maj ikke var alene om at tage klimaudfordringerne seriøst, er billedet desværre nu et andet. I valgkampen fortalte De Radikale, at de ville få EU til at gå forrest i klimakampen. Det var opmuntrende, for vi har hårdt brug for alle gode kræfter i kampen for et bedre klima. Alligevel har deres europaparlamentariker Morten Helveg Petersen modsat SF valgt at støtte spanieren Miguel Arias Cañete til posten som EU’s klima- og energikommissær.

”Cañete er åbenlyst inhabil på klimaområdet på grund af tætte bånd til olieindustrien, og som miljøminister i den spanske regering var han medvirkende til at afvikle støtten til vedvarende energi. Enhver med en grøn dagsorden burde tage afstand fra ham som ny klimakommissær,” siger Margrete Auken.

Flere årsager til nej

Selvom der bestemt er lysglimt at finde blandt kommissærerne - som for eksempel Margrete Vestager, sundhedskommissær Andriukaitis fra Litauen og udenrigsminister Federica Mogherini fra Italien - så står Kommissionen rigtigt dårligt rustet til at påtage sig de store opgaver, der venter forude. 

Samtidig kan man kun beklage, at flere af kommissærerne ikke blev udpeget på grund af deres egentlige kompetencer, men snarere som resultat af politisk afvejning mellem de største grupper i parlamentet, som valgte at holde hånden over hinandens kandidater og helt at se igennem fingrene med åbenlyse interessekonflikter blandt flere af kommissærerne.

Sidst, men ikke mindst, er det ikke lykkes kommissionsformand Juncker at leve op til løftet om at besætte kommissærposterne med flere kvinder. Med ni kvindelige kommissærer, herunder blot to blandt de syv næstformænd, er ligestillingen blandt Europas toppolitikere desværre udsat på ubestemt tid.

Vi må ikke lade børn i stikken!

Det er ikke i orden at lade børn vente over et år med at blive forenet med deres far eller mor, fordi vi gerne vil gøre det mindre attraktivt at komme til Danmark. Vi kender ikke regeringens endelig udspil, men SF kan ikke bakke op om de stramninger på asylområdet, som regeringen indtil videre har meldt ud.

ulighed640x360.jpg

Vi ved ikke, hvor længe borgerkrigen i Syrien varer. De fleste skønner, at det kommer til at vare år inden IS er nedkæmpet. Derfor giver det ikke mening at udsætte familiesammenføringer - især ikke når det handler om børn. Vi må huske, hvad det er for nogle vilkår de her mennesker kommer fra. Vi hører dagligt om halshugninger, voldtægter og kvinder, der bliver holdt som sexslaver.

Men regeringen må ikke lade kommunerne i stikken. Krisen i Syrien giver også udfordringer for mange lokalsamfund lige nu. Der er mange gode løsninger ude i kommunerne, som andre med fordel kan tage af lære af. Der er sågar nogle kommuner, der får skabt nye arbejdspladser. Men der er også udfordringer. Kommunerne bør lære af hinanden – og regeringen må finde en løsning, så kommunerne kan løfte opgaven.

Men det er ikke i orden at lade børn vente over et år med at blive forenet med deres far eller mor, fordi vi gerne vil gøre det mindre attraktivt at komme til Danmark.

Pia Olsen Dyhr

Danmark er et af verdens rigeste, tryggeste og lykkeligste lande, og det skyldes i høj grad grad en udbredt grad af lighed i vores samfund. Så når uligheden i Danmark er stigende, så bør det vække til eftertanke - det truer trygheden og meget af det gode i den danske model. Tænk at de 100 rigeste i Danmark nu er milliardærer. Pengene gemmes i stedet for at blive brugt på at sikre nye jobs. Og utrygheden breder sig. Lad os handle i stedet for at sidde med hænderne i skødet!


En styrket indsats til øget inklusion i folkeskolen

Det giver rigtig god mening, at inkludere flere elever i den danske folkeskole. SF vil afsætte over en halv milliard kroner for at sikre den øgede inklusion en god start.

folkeskole.jpg
Flere børn skal være en del af fællesskabet 

Erfaringerne fra den øgede inklusion er stadig sparsomme. Vi ved dog, at kommunerne generelt er kommet langt med at inkludere flere elever med adfærds- og indlæringsvanskeligheder. Så målet om at flere børn skal være en del af fællesskabet på skolerne er godt på vej.

Vi ved også, at der rundt omkring i landet er problemer forbundet med inklusionen. I nogle kommuner er inklusionen desværre gået for stærkt. Mange forældre oplever, at hjælpen til de børn, der har behov for ekstra støtte, ikke er god nok.

Det har betydning for alle elever og er en af de største udfordringer i den danske folkeskole p.t. Derfor skal vi sætte ind med en ekstra indsats for at sikre, at lærere og skoler er klar til inklusionsopgaven.

Ekstra midler til at sikre en god start

De ressourcer, der hidtil er blevet brugt på specialundervisningen, skal nu anvendes både på de inkluderede og øvrige elever. Det er vigtigt at holde kommunerne fast på det. Men i overgangsfasen foreslår SF, at der afsættes ekstra midler til at sikre en god start for en bedre inklusion i den danske folkeskole.

En ekstra indsats her og nu skal sikre, at alle elever får det undervisningstilbud, de har krav på. Samtidig vil en vellykket inklusion have stor betydning for udviklingen i de kommende år og derfor også være sund fornuft på den lange bane.

Flere pædagoger til børnene

SF vil afsætte 500 millioner kroner til bedre forhold i landets daginstitutioner. Pengene skal gå til flere pædagoger og sikre, at alle børn uanset baggrund kommer godt med fra starten.

SF har fire konkrete forslag:

1. Flere voksne til børnene

I dag går stort set alle børn i daginstitution, og hverdagen i institutionerne har stor betydning for barnets senere skolegang og videre liv. Vores vuggestuer, dagplejer og børnehaver spiller en helt afgørende rolle i forhold til læring og udvikling. Det er en god investering at sørge for gode rammer.

2. Praktikanter ud af normeringerne

Når pædagogstuderende er i praktik, skal de ikke bare fungere som ekstra arbejdskraft. Det sker desværre i dag rundt om i landet. Men hovedfokus skal være på uddannelse og læring, og derfor bør pædagog-praktikanter fremover ikke indgå i den daglige normering.

3. Børn skal hjælpes tidligere

Hvis hjælpen til børn ikke begynder tidligt nok, kan det have alvorlige konsekvenser for barnets fremtid. Derfor skal vi blive bedre til at målrette indsatsen over for de helt små børn og deres forældre. Det vil sikre flere børn en bedre start på livet.

4. Færre regler og bureaukrati

Der er for mange unødige regler og for meget bureaukrati i de danske daginstitutioner. Ledere og ansatte drukner i papirarbejde. Det skal der laves om på.

SF

SF

@SFpolitik
21. oktober 2014     Kl. 11.10

Øget indsat over for demens. SF ønsker 150 millioner kroner til at bygge flere og bedre boliger til ældre med demens. jyllands-posten.dk/politik/ECE712…


Vores planet har ikke brug for mere varm luft

SF vil sætte det kommende folketingsår i klimaets tegn. Det skal ske med målrettede investeringer, som sænker C02-udledningen og gør Danmark grønnere.

vindmølle.jpg

Danmark har en ambitiøs målsætning om at reducere vores klimaforurening med 40 procent i 2020 i forhold til 1990. Men vi er endnu langt fra målet. Samtidig har regeringen og Venstre med vækstaftalen fra juni endda været med til at forøge Danmarks CO2-forurening med 700.000 tons.

Derfor vil SF gøre det kommende år til et klimahandlingsår. Udover fuld kompensation for den øgede forurening i vækstaftalen vil vi have aftalt klimaforbedringer svarende til 1 million tons CO2 senest ved udgangen af 2015. Det er helt afgørende, hvis vi skal nå vores klimamål i 2020.

Konkrete tiltag, der gør en forskel

Løsninger, som kan sænke vores forurening, er bl.a.:

- Skærpede energikrav til nye vinduer

- Klimavenlig asfalt

- krav om overdækning af gylletanke

- Klimakrav til transport i det offentlige

Hvem har lavet den pizza eller plukket de jordbær, du er ved at sætte tænderne i? Og har de fået en ordentlig løn og arbejdet under fair vilkår? Det er svært at svare på i dag - men et ID-kort for ansatte vil være et skridt i en bedre retning med mindre social dumping.


Dagpengeproblemet skal løses

Det står i dag lysende klart, at dagpengereformen fra 2010 er en fiasko. Det var Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale, som dengang besluttede dels at halvere dagpengeperioden til to år samt at fordoble den periode, man skal arbejde for at få dagpenge til et helt år. Og det midt i en krisetid.

pia_lang_sh.jpg

Indtil videre har mere end 40.000 danskere mistet retten til dagpenge. Hver time mister to personer retten til dagpenge og ved udgangen af 2015 vil op mod 60.000 ifølge prognoserne stå uden dagpenge.

Nogle af dem får heldigvis et job. Det er godt. Men mange er enten uden forsørgelse, på kontanthjælp eller på en af de midlertidige ydelser, som gradvist vil blive udfaset. For disse mennesker er fremtiden usikker.

Det er kort og godt trygheden for den enkelte, som er truet. Men det betyder også, at selve kernen i den danske model er under pres. Vores arbejdsmarked bygger på, at virksomhederne på den ene side nemt kan hyre og fyre, mens arbejdstagerne på den anden side til gengæld er forsikret i form af netop dagpenge, hvis jobbet skulle forsvinde.

Virkeligheden i dag er, at et medlemskab i en a-kasse ikke længere giver den tryghed, den bør. Det er et stort problem for vores arbejdsmarked, som er rygraden i det danske samfund.

Vi står altså med et alvorligt problem.

Pia Olsen Dyhr: Vi skal finde en løsning

40.000 mennesker har mistet retten til dagpenge. Det vil SF gøre noget ved. Se videoen med Pia Olsen Dyhr og deltag i kampen for en dagpengeløsning.

Jonas Dahl

Jonas Dahl

@jonasdahl
24. oktober 2014     Kl. 14.45

Hvordan mon de borgerlige vil svarer på den her? http://t.co/APBNE1amOu


Özlem Sara Cekic

Özlem Sara Cekic

@cekicozlem
25. oktober 2014     Kl. 22.55

Forstår ikke hvorfor det er så svært at kalde en spade for en spade. Camres udtalelser er racistiske! politik.tv2.dk/2014-10-25-man… #dkpol

Lisbeth Bech Poulsen

Lisbeth Bech Poulsen

@LisbethBPoulsen
24. oktober 2014     Kl. 16.52

Håber Mads Holger bliver valgt ind næste gang. Han er underholdende - og meget modig! dr.dk/Nyheder/Politi… http://t.co/DHJvmuwTs5

Pia Olsen Dyhr

Pia Olsen Dyhr

@PiaOlsen
25. oktober 2014     Kl. 23.43

Min søde sidemakker Tommy Kenter som holdt A-mennesket Pia vågen undervejs :-) #knaekcancer http://t.co/cdyaa2NY1j

Univers
Mobil navigation