SF kæmper mod plastforurening

Vi er ved at drukne i plastik - og jo længere vi venter, jo sværere bliver skaden at rette op. Derfor kører SF i juni måned kampagne mod plastforurening.

Plastkampagne sektionsbillede.png

Der flyder plastikøer rundt i havene, der tilsammen er 700 gange Danmarks størrelse. Og hvis du jævnligt spiser fisk og skaldyr indtager du årligt op mod 11.000 stykker mikroplast.

Plastik er et fantastisk materiale, men billige omkostninger og nem produktion har gjort mennesker til miljøsvin. Engangsemballage og unødvendig plastik i vores dagligvarer truer planeten. Og det er sket på blot 100 år!

I SF kæmper vi mod plastikforurening – for vores børn, vores samfund og vores klode. På vores kampagneside SF.dk/kloden kan du blive klogere på problemet med mikroplast, de politiske løsninger, og hvad du selv kan gøre.

Drop statsstøtte til gule fagforeninger

Det skal være billigere at melde sig ind i fagforeninger, som opretholder den danske model og forhandler overenskomster. Og skattefradraget skal væk for fagforeninger, der ikke har en samfundsgavnlig rolle.

Gule fagforeninger til hj side.png

Det skal være billigere at være medlem af en rigtig fagforening, som påtager sig et ansvar for den danske model og forhandler overenskomster. Til at finansiere det, fjernes fradraget for medlemskab af gule fagforeninger, som mere har karakter af privat forsikring og dermed ikke har en samfundsbærende funktion.

Det er langt fra alle fagforeninger, som bidrager til den danske model. De såkaldte gule fagforeninger nyder godt af velerhvervede rettigheder, som de almindelige fagforeninger gennem en lang årrække har kæmpet igennem, mens de selv forhandler meget få overenskomster. Deres medlemmer er således dækket af overenskomster, som andre fagforeninger har forhandlet på plads.

Det indebærer, at de har lavere omkostninger og dermed bedre kan underbyde øvrige fagforeninger – uden at påtage sig de kollektive opgaver, som er med til at opretholde den danske model på arbejdsmarkedet.

Vi har startet en underskriftsindsamling til støtte for forslaget.

Genopret den nære velfærd

SF vil rette op på den skæve centralisering og oprette 25 velfærdcentre forskellige steder i landdistrikterne med f.eks. politi, posthus, apotek, jobcenter, borgerservice og kulturtilbud.

velfærdscentre.jpg

00’ernes mange reformer tog hårdt på de små lokalsamfund i landdistrikterne, hvor rådhusene lukkede, sammen med posthuse, retsbygninger, biblioteker og politistationer. Mange af de servicefunktioner, som vi er afhængige af i dagligdagen, flyttede til de storebyer. Det har drænet flere småbyer for det liv, der har fyldt hovedgaden i dagligdagen, og det har bidraget til affolkningen og landdistrikternes forfald.

SF vil genetablere den lokale velfærd sammen med liv og nærhed i lokalmiljøet. Det vil vi gøre ved at etablere 25 lokale velfærdscentre i landdistrikterne. Centrene skal give:

  • Lettere adgang og kortere transporttid til en række offentlige servicefunktioner og kommunale funktioner, som for eksempel borgerservice(fx pas),jobcenter, bibliotek, socialrådgiver, post, medicinudlevering/apoteksalg, og politi.
  • Mulighed for, at beboerne i området kan etablere andre funktioner, som for eksempel fælleslokale, frivillighedscenter, fælles mad, cafe, storskærm (film, sport) og kulturarrangementer. Andre muligheder kan være etablering af landsbybutik (forudsat at der ikke er en butik i byen i forvejen), udlevering af pakker.

Meget kan i dag klares på mail, men ikke alt, og velfærdscentrene vil forkorte transporttiden til de serviceydelser, som vi alle har behov for, og genskabe nærheden til det offentlige. Muligheden for at skabe fælles aktiviteter i centrenes lokaler kan bidrage til fælleskab og sammenhold, og styrke medborgerskabet. Det vil også skabe flerejob i landdistrikterne for institutioner og servicefunktioner skaber i sig selv nye arbejdspladser, og de tiltrækker også både nye arbejdspladser og beboere til området.

Velfærdscentre bringer derfor ikke kun den lokale velfærd tilbage til de små samfund. Den trækker også hverdagslivet og nærheden tilbageog giver folk, der nu pendler til de større byer, mulighed for at arbejde lokalt.

Finansiering og etablering

For at etablere disse centre afsættes 2 mio. kr. årligt til hvert center, hvoraf staten betaler det halve.

Borgercentrene kan oplagt etableres i offentlige bygninger som rådhuse, politistationer, stationsbygninger, retsbygninger og lignende, som har stået tomme, siden reformerne trådte i kraft.

Finansieringen på 2 millioner dækker 3-4 ekstra fuldtidsstillinger plus driftsudgifter.

Servicefunktionerne skal dele kontorfaciliteter, og være åbne et mindre antal timer dagligt. Når der ikke er borgere i centret med brug forhjælp, kan medarbejderne løse andre opgaver via ITfor deresarbejdsplads i de større byer.

Det skal være muligt at komme til borgercentrene med kollektiv transport. Derfor skal de etableres tæt på station/busstation i byen. Ruteplaner skal koordineres med åbningstiderne, og busruter skal planlægges, så borgere i oplandet kan nå servicecentreret via offentlig tranport.

Kommunerne kan komme med forslag til byer, der skal have et servicecenter med statsligt tilskud. Et afgørende kriterium skal være, at rejsetiden forkortes mærkbart i forhold til transporttiden ind til større byer med eksisterende servicetilbud. Centrene skal desuden fordeles jævnt over hele landet.

SF til kamp mod social dumping

Sammen med Dansk Folkeparti kommer SF nu med et forslag til en række tiltag, der sætter hårdt ind mod social dumping i transportbranchen for at sikre bedre vilkår for de ansatte.

lastbiler.jpg

Urimelige vilkår for danske lønmodtagere skaber et nyt politisk makkerpar på Christiansborg. DF og SF står sammen om at forsvare danske jobs og ordnede forhold i transportbranchen.

Danske chauffører bliver presset ud af lastbilernes førerhuse, og seriøse danske vognmandsfirmaer taber arbejdsopgaver. En ny optælling fra brancheorganisationen ITD viser, at der aldrig har været flere lastbiler på udenlandske nummerplader, som kører for danske vognmænd. 

Unfair konkurrence fra billige østeuropæiske firmaer gør transportbranchen til ren wild west, hvor udenlandske chauffører arbejder under urimelige forhold. DF og SF vil stramme kraftigt op på reglerne og indføre bedre kontrol med firmaer, som kører i Danmark.

Derfor er Dansk Folkeparti og SF gået sammen om et fælles beslutningsforslag, som rummer en stribe tiltag, der sikrer fair konkurrencevilkår i transportbranchen.

De to partier vil blandt andet stramme kravene til at køre cabotagekørsel i Danmark, indføre permanente nummerpladescannere ved grænserne og indføre registrering af alle udenlandske firmaer, som kører med gods i Danmark.

- Der er brug for politisk handling nu, hvis den danske vognmandsbranche skal overleve. Med dette forslag tager vi et stort skridt i kampen mod social dumping og unfair udenlandsk konkurrence. Jeg håber på bred politisk opbakning til forslaget, siger social dumping-ordfører for Dansk Folkeparti, Claus Kvist Hansen.

- Gode, seriøse danske vognmænd og chauffører er pressede og i nogle tilfælde truet på eksistensen, når de skal konkurrere mod firmaer som underbetaler deres ansatte og lader dem bo og arbejde under primitive forhold. Vores forslag vil fungere som en kæp i hjulet på social dumping i transportbranchen, siger social dumping-ordfører for SF, Karsten Hønge.

Kontakt:
Karsten Hønge, social dumping ordfører, SF: 61624595
Claus Kvist Hansen, social dumping-ordfører, DF: 61624506

Fleksibel arbejdstid skal udbredes

Efter gode erfaringer med fleksibel arbejdstid i Københavns kommune, foreslår SF nu at udbrede ordningen til statslige arbejdspladser.

COLOURBOX1139860.jpg

SF vil stille beslutningsforslag om, at regeringen skal indkalde de statsansattes faglige organisationer til forhandlinger, som skal sikre bedre muligheder for, at de ansatte kan få fleksible arbejdstider. 

Ideen er at gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt og mindre konservativt. De fleste af os bliver ansat til at arbejde 37 timer om ugen, og det gør vi så, indtil vi rammer pensionsalderen. Men undervejs vil der for mange være perioder, hvor der er brug for mere fritid, mens der i andre perioder kan være plads i hverdagen til at arbejde mere. 

SF’s forslag er, at medarbejderne i staten skal kunne forhandle deres arbejdstid en gang om året. Her vil de få mulighed for at ønske at få flere eller færre timer alt efter, hvordan det passer med deres liv i øvrigt. Det vil naturligvis betyde, at lønnen følger med. 

Forslaget kan eksempelvis gavne børnefamilier, som har svært ved at få hverdagen med børn i skoler og institutioner til at hænge sammen. Og samtidig kan det få positiv virkning på forebyggelse af stress og stressrelaterede sygdomme. 

Baggrunden for forslaget er gode erfaringer fra Københavns Kommune, hvor SF-borgmester Ninna Thomsen sidste år søsatte et pilotprojekt i sundheds- og omsorgsforvaltningen. Reaktionerne fra medarbejderne er positive, og der tegner sig nu et flertal i borgerrepræsentationen for at arbejde for at brede den fleksible arbejdstid ud til alle Københavns Kommunes ansatte. Samtidig er et lignende forslag på vej i Aarhus.

SF anerkender samtidig, at det ikke er alle børnefamilier, som har råd til i en periode at lade den ene forælder gå ned i løn, så der bliver mere tid til at være sammen med børnene. Derfor foreslår vi, at staten indfører mulighed for et såkaldt babylån. Det skal være et langsigtet obligationslån, hvor renten ikke forfalder de første fem år, og man ikke skal begynde at tilbagebetale, før barnet er fyldt ti år. Det vil betyde, at det ikke kun er de rigeste, som får mulighed for i en periode af deres arbejdsliv at gå ned i tid. Det er nemlig sådan, at de lavtlønnede har sværere ved at skaffe sig gunstige lånevilkår på det almindelige lånemarked end dem, der har friværdi og anden formue. 

En stærk folkeskole

SF præsenterer 20 konkrete forslag, der skal gøre folkeskolen endnu bedre og fastholde den som det naturlige valg for forældre i Danmark.

Jacob Mark på Sortedamskolen foto William Vest-Lillesoe-27.jpg

Folkeskolen er den vigtigste samfundsinstitution i Danmark. Den er fællesskabets skole, og den er et af de vigtigste midler til at mindske betydningen af børns sociale baggrund. Alle børn skal have en faglighed for fremtiden – det vil sige, at de skal tilegne sig faglige kundskaber som at læse og regne, men også evnerne til at være kreative og omstillingsparate i en livslang læring.

Folkeskolen er også de danske forældres førstevalg, når de skal vælge skoletilbud til deres børn, og sådan skal det forblive i fremtiden. Det kræver, at vi giver folkeskolen rammerne til at give eleverne den skoledag, de fortjener. I fremtiden vil SF sætte en ny retning for skolerne med mere tillid, frisind og respekt for skolerne, de ansattes faglighed og stadig med børnene i centrum.

Med dette udspil foreslår SF at gøre skoledagen en halv time kortere hver dag. Til gengæld vil vi indføre et klasseloft på 24 elever i alle klasser. Vi vil afskaffe nationale karakterranglister, fjerne bureaukrati og gøre nationale tests frivillige for skolerne. Til gengæld vil vi indføre flere lektioner med to voksne. Vi kræver et farvel til lektier, men til gengæld vil vi prioritere tid til faglig fordybelse i de enkelte lektioner. Vi vil finde flere penge ved et sætte ind mod skattesnyd, og så vil vi bruge dem på at indføre sund kost på alle skoler og øge forebyggelsen på skolerne for at mindske betydningen af børnenes sociale baggrund.

Endelig vil vi give lærerne og pædagogerne mere tid til forberedelse med mere fleksible muligheder for fælles forberedelse og et undervisningsmax på 25 lektioner for lærerne, medmindre de selv ønsker at undervise mere. God undervisning kræver nemlig tid til forberedelse.

Byg fire nye havvindmølleparker

Regeringen påbegynder i 2017 forhandlinger om en ny klima- og energiaftale. Men skal vi nå klimamålene, så skal vi i gang nu. SF foreslår derfor i nyt klimaudspil, at vi allerede nu påbegynder planlægning og opførelse af fire nye havvindmølleparker. Når møllerne står klar vil de dække 27% af danskernes el-forbrug.

Havvindmøller.jpg

”Hvis vi skal nå målsætningen om, at halvdelen af vores energi skal komme fra bæredygtige kilder i 2030 er det absolut nødvendigt med flere investeringer i grøn energi nu. Havvindenergi er blevet langt billigere end tidligere. Derfor er det oplagt at satse på at bygge flere havvindmøller”, udtaler SF’s formand og klimaordfører Pia Olsen Dyhr. 

Støtten til havvindmøllerne ved Anholt er udløbet, og det giver penge til nye investeringer. De kan med fordel anvendes til at påbegynde opførelsen af nye havvindmølleparker.

”Det er afgørende, at vi starter processen allerede i det kommende år. Vi ved fra Kriegers Flak, at det tager omkring 6 år fra udbuddet starter til møllerne leverer strøm til danske virksomheder og hjem. En massiv satsning på havvind kan sikre et stabilt investeringsmiljø for danske virksomheder og skabe nye arbejdspladser”, fortsætter Pia Olsen Dyhr.

SF vil bringe forslaget op i energiforligskredsen og arbejde for, at det bliver en krumtap i en ny energi- og klimaaftale.

”Regeringens tilbageholdenhed betyder, at tusindvis af arbejdspladser forbliver på papiret. Fire nye havvindmølleparker vil tiltrække langsigtede investeringer i grønne virksomheder i Danmark og sikre os en tilbageerobring af den globale, grønne førertrøje”, slutter Pia Olsen Dyhr.

SF's forslag til Finansloven 2017

Et grønnere, rigere og mere lige Danmark. Det kan lade sig gøre: Vi kan blive rige uden grådighed. Læs SF's forslag til ændringer i Finansloven 2017.

SF FL 17 cover foto.jpg

Det kan lade sig gøre at gøre Danmark grønnere, mere trygt og rigere indenfor de givne økonomiske rammer.

Grønnere gennem en forstærket indsats på klima og miljøområdet.
Mere trygt gennem en realistisk prioritering af velfærdsområdet og ikke mindst vores børn og unge.
Og rigere ved at skabe flere produktionsarbejdspladser, uddanne flere bedre og lede en ambitiøs grøn omstilling.

Vi kan blive rige uden grådighed. Der er ingen grund til at give de bedst stillede endnu flere penge gennem topskattelettelser eller lavere pris på de dyre biler.
Til gengæld er der al mulig grund til at begrænse social dumping og begrænse skattesnyd- og unddragelse.

Til kamp mod skattely

I årevis har multinationale selskaber undgået at betale skat i Danmark. Grådige spekulanter snyder Danmark og resten af EU-landene for op imod 650 mia. kr årligt. Det er penge, som vi kunne have brugt på vores børn, vores ældre og vores klima. Det er, rent ud sagt, noget svineri og ofte dybt ulovligt. Lær mere om skattely – og hvordan du kan hjælpe i kampen for at stoppe det.

Skattelykampagne foto.jpg

SF sætter fokus på skattely: Hvad er det, hvorfor er det et problem og hvad kan vi gøre for at stoppe det?
SF.DK/SKATTELY har vi lavet et kampagnesite, hvor du kan deltage på mange måder:

  • Lær mere om de forskellige skattefiduser samt de løsninger, der netop nu diskuteres i EU
  • Se film om skattely
  • Shop selv efter skattely hos nogle af de firmaer, der tilbyder at hjælpe dig med at undgå skatter
  • Sæt dig i førersædet for verdens mægtigste firmaer i deres flugt fra skattefar i computerspillet Taxodus
  • Meld dig til SF's SMS-service med handlingsmuligheder, info og invitationer til events
Lisbeth Bech Poulsen

Lisbeth Bech Poulsen

@LisbethBPoulsen
24. juli 2017     Kl. 16.51

I det mindste er det en fejl og ikke en total forglemmelse. Fejlen nåede dog igennem både artikel og redaktion… twitter.com/i/web/status/8…


Pia Olsen Dyhr

Pia Olsen Dyhr

@PiaOlsen
23. juli 2017     Kl. 21.15

Lad os sikre de gravide en bedre graviditet! Godt for mor og barn og arbejdspladsen! #dkpol dr.dk/nyheder/politi…

Jacob Mark

Jacob Mark

@jacobmark_sf
22. juni 2017     Kl. 22.26

Hvor længe mon De Konservative, der talte så meget om ordentlighed, kan forsvare at have en minister siddende, der danser om løgnen? #dkpol

Univers
Mobil navigation