Pia Olsen Dyhr

8 timer siden

I dag er det 1 år siden Hamas’ terrorister lavede en stribe terrorangreb ind i Israel 💔

Konsekvensen på dagen var langt over 1000 civile dræbte, mange, mange sårede og flere hundrede kidnappede. I alle aldre.

Der er stadig - her 12 måneder efter - gidsler der ikke er redegjort for, og hvis skæbne vi kun kan gisne om.

Konsekvenserne siden, har været en omfattende krig i Gaza, med 10.000-vis af dræbte og sårede. I alle aldre. Civile såvel som Hamas-folk. Tusindvis af uskyldige børn. Gaza ligger i ruiner.

Det har også ført til beskydninger, død og ødelæggelse med Houthiernes angreb på skibstrafikken i Det Røde hav.

Hizbollah og Islamisk Jihad har fra Libanon dagligt sendt hundredvis og atter hundredvis af raketter ind over grænsen til Israel, og hvor op imod 100.000 af israelere har mistet deres hjem og i månedsvis været internt fordrevne.

Og Israel har bombet tilbage, og krigen mod Hizbollah i Libanon er nu i gang, og kræver allerede mange civile ofre. I hundredtusindvis er nu fordrevet i Libanon.

Det er skruen uden ende.

På gader og stræder over hele verden, fra universiteter til skolegårde, er konflikten mellem pro-palæstinensere og jøder eller Israel-sympatisører bare skærpet og vokset for hver dag. Den mangeårige konflikts nyeste og tragiske kapitler, har gennemsyret så utrolig meget og delt og splittet i uhørt grad, i det år der er gået.

Der er næsten ikke den debat, som ikke kan inficeres med Israel-Palæstina-konflikten.

Det er af samme grund – har jeg erfaret – næsten umuligt at fremkomme med selv det reneste udtryk for sympati med civile på begge sider af konflikten, uden at gøre sig sårbar overfor kritik, stråmænd eller decideret had og vilde beskyldninger.

Det er simpelthen blevet umuligt at være i – uanset hvor meget man forsøger at belægge sine ord. Jeg kan ikke erindre en mere betændt debat.

Og det har gjort at jeg – og dét tror jeg, mange kan genkende – simpelthen har mistet lysten til at mene noget offentligt eller bare tilkendegive selv det mindste.

For færre og færre orker den tsunami af anklager, beskyldninger og bebrejdelser som følger, hvis man ikke liiige har fået sagt det på den helt rigtige måde, eller ikke har taget entydigt parti for den ene part … og det er ærlig talt ulideligt for den demokratiske samtale om en kompleks konflikt – som vi i øvrigt har meget ringe indflydelse på.

Selv ved synspunkter om helt andre spørgsmål – krigen i Ukraine for eksempel – kan man blive mødt med anklagen om, hvorfor man skriver om Ukraine, når nu Palæstina …

Det må simpelthen være muligt at holde mere end én tanke i sit hoved på én gang.

Og det må også være muligt at mene noget om ét, uden samtidig at skulle mene noget om noget helt andet. Der kan godt eksistere flere konflikter samtidig.

Så midt i den tragedie, der udspillede sig 7. oktober i Israel, og som kun har føjet sorg til lidelse og fortvivlelse i det mellemliggende år, så har vi også sat noget af vores evne til at tale sammen over styr. Lige her i Danmark.

Den demokratiske samtale, argumenter, ønske om forsoning, respekt for og anerkendelse af begge parters legitime krav på fred og sikkerhed og trygge grænser, har fået trangere kår.

Sjældent har vi været længere fra hinanden. Jeg synes, det er dybt fortvivlende.

Men: Jeg tror faktisk at det store flertal af danskerne udmærket kan se nuancerne:

👉 Jeg tror faktisk at det store flertal af danskerne sagtens forstår, at palæstinensernes lidelser har været mange og store i alt for mange år – men at Israel også har været genstand for angrebskrige og terror i mange år, og lever under en permanent trussel fra Irans præstestyre og deres militser.

👉 Jeg tror, flertallet af os både kan fordømme ulovlige israelske bosættelser på Vestbredden, og have medfølelse med de israelere, der igen og igen må tage deres børn med i beskyttelsesrum, når raketterne regner ned over deres hjem.

👉 Jeg tror godt flertallet forstår, at Israels regering er yderligtgående og rabiat. Samtidig med at staten Israel er truet af islamister.

👉 Jeg er sikker på, at langt de fleste både har sympati med det israelske barn, der døde den 7. oktober og det palæstinensiske barn, der er død i Gaza i tiden efter.

👉 Jeg tror at flertallet af os evner både at fordømme Hamas’ terror og voldtægter og bortførelser – såvel som den massive og på overdrevne militære offensiv, der har krævet alt, alt for mange civile liv.

👉 Jeg tror fuldt og fast på, at flertallet af os godt kan forstå kompleksiteten, dilemmaerne og de modstridende interesser. Det er muligt både at fordømme Hamas – og fordømme Netanyahu, for hver deres lod i situationen. Og jeg er helt overbevist om, at de fleste danskere har empati og omtanke for ofre på begge sider i konflikten

👉 Jeg tror også, de fleste forstår, at uanset om man hælder mest til det ene eller det andet i sin vurdering af skyld og ansvar, så blev 7. oktobers massive terrorangreb endnu en tragisk milepæl i en dybt ulykkelig føljeton, hvor få er vindere og næsten alle taber.

Vi kan ikke lade en konflikt langt væk, som vi kun har meget lidt indflydelse på, blive dét spørgsmål som skal udløse en ny bølge af anti-semitisme i Danmark.

Vi kan ikke give den konflikt den fylde og status, at den skal nedbryde vores demokratiske samtale og vores empati for alle ofrene i konflikten. Vi kan ikke lade den konflikt forurene debatten og sociale medier og almindelig ordentlighed i vores omgang med hinanden. Her hjemme i Danmark.

Det går bare ikke.

Måske er det på tide at det flertal, der godt kan forstå nuancerne, træder frem? Siger fra overfor polariseringen i debatten. At flere insisterer på, ikke at lade sig tryne til tavshed på grund af skingre og urimelige beskyldninger om at være barnemorder, zionist, eller hvad ved jeg.

Jeg tror fuldt og fast på, at flertallet af os er trætte af den form for debat – og vi kan ikke lade mindretallet sætte så vanvittige rammer for, hvordan vi kan drøfte konflikten eller udtrykke vores håb om en fredelig løsning.

Hvis vi ikke kan nå hinanden – på så lang afstand fra konflikten – hvordan skulle de mennesker, der står midt i konflikten, så kunne overvinde uforsonligheden?

I aften vil jeg blot tænde ét lys for de israelske ofre for terrorangrebet den 7. oktober og deres pårørende, for de kidnappede og deres pårørende, for de internt fordrevne israelere, og ikke mindst de danske jøder, der nu desværre oplever voksende antisemitisme herhjemme.

Og jeg vil tænde ét lys for de uskyldige, civile palæstinensiske ofre i Gaza, som siden har betalt en meget høj pris for Hamas’ ugerninger, og for de sagesløse libanesere, der nu bliver fanget i en krig mellem Israel og Iran på libanesisk grund på grund af Hizbollahs årelange terror.

🫶 ... Se mereSe mindre

Pia Olsen Dyhr

5 dage siden

Tænk, hvad vi kunne have fået i stedet for! 🫶

Næste gang din bedstemor må vente en hel uge på at få et bad, kan du fortælle hende, at regeringen giver skæve skattelettelser for 10 milliarder kroner.

Ja, du læste rigtigt: 10 milliarder!

Vi kan sagtens få både velfærd og skattelettelser på én gang, lyder det fra regeringen.

Men prøv at sige det til:

👉 Forældrene, der nu skal betale mere for fritidshjem i Aalborg og Nyborg.

👉 Børnene og forældrene, der rammes af kortere åbningstider i børnehaver og vuggestuer i Aarhus, Vejle, Brønderslev og København.

👉 De ældre i Helsingør, som nu kun kan komme i bad én gang om ugen i stedet for to.

👉 De ældre i Randers, der skal vente længere på rengøring, mens man fjerner pladser på plejehjemmene - selvom behovet er der.

Vores børn, ældre og syge skal ikke betale prisen for skattelettelser til de rigeste.

Er du enig? Så hjælp mig med at sprede budskabet: Nej tak til skæve skattelettelser, ja tak til velfærd!

På forhånd tak for hjælpen 🙏 ... Se mereSe mindre