dagpenge- løsning nu

Dagpengeløsning nu!

40.000 mennesker har mistet retten til dagpenge. Det vil SF gerne finde en løsning på. Se videoen med Pia og deltag i kampen for en dagpengeløsning.

Vores planet har ikke brug for mere varm luft

SF vil sætte det kommende folketingsår i klimaets tegn. Det skal ske med målrettede investeringer, som sænker C02-udledningen og gør Danmark grønnere.

Pia Olesen Dyhr

Danmark har en ambitiøs målsætning om at reducere vores klimaforurening med 40 procent i 2020 i forhold til 1990. Men vi er endnu langt fra målet. Samtidig har regeringen og Venstre med vækstaftalen fra juni endda været med til at forøge Danmarks CO2-forurening med 700.000 tons.

Derfor vil SF gøre det kommende år til et klimahandlingsår. Udover fuld kompensation for den øgede forurening i vækstaftalen vil vi have aftalt klimaforbedringer svarende til 1 million tons CO2 senest ved udgangen af 2015. Det er helt afgørende, hvis vi skal nå vores klimamål i 2020.

Konkrete tiltag, der gør en forskel

Løsninger, som kan sænke vores forurening, er bl.a.:

- Skærpede energikrav til nye vinduer

- Klimavenlig asfalt

- krav om overdækning af gylletanke

- Klimakrav til transport i det offentlige

Flere pædagoger til børnene

SF vil afsætte 500 millioner kroner til bedre forhold i landets daginstitutioner. Pengene skal gå til flere pædagoger og sikre, at alle børn uanset baggrund kommer godt med fra starten. Bureaukratiet skal også barberes i de danske daginstitutioner.

børn.JPG
SF har fire konkrete forslag:

1. Flere voksne til børnene

I dag går stort set alle børn i daginstitution, og hverdagen i institutionerne har stor betydning for barnets senere skolegang og videre liv. Vores vuggestuer, dagplejer og børnehaver spiller en helt afgørende rolle i forhold til læring og udvikling. Det er en god investering at sørge for gode rammer.

2. Praktikanter ud af normeringerne

Når pædagogstuderende er i praktik, skal de ikke bare fungere som ekstra arbejdskraft. Det sker desværre i dag rundt om i landet. Men hovedfokus skal være på uddannelse og læring, og derfor bør pædagog-praktikanter fremover ikke indgå i den daglige normering.

3. Børn skal hjælpes tidligere

Hvis hjælpen til børn ikke begynder tidligt nok, kan det have alvorlige konsekvenser for barnets fremtid. Derfor skal vi blive bedre til at målrette indsatsen over for de helt små børn og deres forældre. Det vil sikre flere børn en bedre start på livet.

4. Færre regler og bureaukrati

Der er for mange unødige regler og for meget bureaukrati i de danske daginstitutioner. Ledere og ansatte drukner i papirarbejde. Det skal der laves om på.

Dagpengeløsning nu

Dagpengekommissionen er politikersprog for ikke at gøre noget.

Med dagpengereformen fra 2010 halverede den daværende VK-regering – sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale – dagpengeperioden fra fire til to år. Dengang blev det anslået, at 4000 flere danskere ville miste dagpengene. Det skøn er milevidt fra virkeligheden. Reformen har sendt over 40.000 mennesker ud af dagpengesystemet.

pia_lang_sh.jpg
Angreb på hele den danske model

De voldsomme tal hænger sammen med, at indfasningen af de barberede dagpenge skete midt i en økonomisk krise.

Men selvom krisen er ved at aftage, vil alt for mange også i de kommende år falde ud af dagpengesystemet.

Det går udover trygheden for den enkelte, og det er et voldsomt angreb på hele den danske model på arbejdsmarkedet, som netop bygger på, at virksomhederne nemt kan hyre og fyre, mens arbejdstagerne til gengæld er forsikret i form af dagpenge. 

Nu er virkeligheden, at et medlemskab i en a-kasse ikke længere giver den sociale tryghed, som den bør. Dermed er hele arbejdsmarkedet sat under pres.

Dagpengekommissionen er en syltekrukke

For nylig nedsatte regeringen den såkaldte dagpengekommission, som skal kulegrave dagpengesystemet og komme med politiske anbefalinger til at forbedre systemet. Kommissionen er først færdig om halvandet år.

Det er alt for lang tid. En ventetid, hvor endnu flere danskere vil ryge ud af systemet og hvor der ikke skabes den tryghed, der er brug for.

I alt skønnes det, at 60.000 vil ryge ud af dagpengesystemet, inden kommissionen er kommet med dens anbefalinger – og efter det kan en politisk beslutning jo tage endnu længere tid. Og hvem ved, hvilket politisk flertal, der vil tegne sig på det
tidspunkt.

Så i stedet for at udskyde en løsning af dagpengeproblemet, skal vi håndtere det her og nu, hvor vi har en centrum-venstre regering og et flertal i folketinget for en løsning (med Dansk Folkeparti).

Det kan kun gå for langsomt med igen at få skabt et system, som sikrer et fleksibelt arbejdsmarked og giver tryghed til den enkelte.

 

SF

SF

@SFpolitik
19. august 2014     Kl. 15.57

Desværre ikke opmuntret af dagens udmeldinger fra S. Alle svar handler om, hvad der ER gjort - der som bekendt ikke virker #dagpenge #dkpol


En styrket indsats til øget inklusion i folkeskolen

Det giver rigtig god mening, at inkludere flere elever i den danske folkeskole. SF vil afsætte over en halv milliard kroner for at sikre den øgede inklusion en god start.

inklusion_artikel.jpg
Flere børn skal være en del af fællesskabet 

Erfaringerne fra den øgede inklusion er stadig sparsomme. Vi ved dog, at kommunerne generelt er kommet langt med at inkludere flere elever med adfærds- og indlæringsvanskeligheder. Så målet om at flere børn skal være en del af fællesskabet på skolerne er godt på vej.

Vi ved også, at der rundt omkring i landet er problemer forbundet med inklusionen. I nogle kommuner er inklusionen desværre gået for stærkt. Mange forældre oplever, at hjælpen til de børn, der har behov for ekstra støtte, ikke er god nok.

Det har betydning for alle elever og er en af de største udfordringer i den danske folkeskole p.t. Derfor skal vi sætte ind med en ekstra indsats for at sikre, at lærere og skoler er klar til inklusionsopgaven.

Ekstra midler til at sikre en god start

De ressourcer, der hidtil er blevet brugt på specialundervisningen, skal nu anvendes både på de inkluderede og øvrige elever. Det er vigtigt at holde kommunerne fast på det. Men i overgangsfasen foreslår SF, at der afsættes ekstra midler til at sikre en god start for en bedre inklusion i den danske folkeskole.

En ekstra indsats her og nu skal sikre, at alle elever får det undervisningstilbud, de har krav på. Samtidig vil en vellykket inklusion have stor betydning for udviklingen i de kommende år og derfor også være sund fornuft på den lange bane.

Özlem Sara Cekic

Özlem Sara Cekic

@cekicozlem
19. august 2014     Kl. 17.47

Er LO enig med @SosseSass i at det er uansvarligt at finde en løsning på #dagpenge?Nå nej,det er jo ikke dem han lytter til men#Cepos #dkpol

Lisbeth Bech Poulsen

Lisbeth Bech Poulsen

@LisbethBPoulsen
19. august 2014     Kl. 22.10

Min formand @PiaOlsen er i mit tv og i avisen. Det handler om dagpenge - selfølgelig! #selfiempia #dkpol http://t.co/ywQOBE4Uvc

Pia Olsen Dyhr

Pia Olsen Dyhr

@PiaOlsen
20. august 2014     Kl. 09.58

Fakta: SF stemte imod dp reformen i 2010. Sikrede en midl forlængelse i 2012. Vi kæmper videre nu. En rød dagpenge tråd! #dkpol

Så er der nye tal - og det ser ikke godt ud. Endnu flere falder ud af dagpengesystemet. Kom nu Helle og Margrethe - det er helt uholdbart bare at se på, at tallene stiger uden at gøre noget. Uret tikker!


A-kassen: Genoptjeningskravet skal tilbage på seks måneder

I landets a-kasser mærker man for alvor konsekvenserne af VK-regeringens dagpengereform fra 2010. John Larsen fra Dansk Metal SydØst er frustreret over at se så mange mennesker blive svigtet af systemet.

akasse1_artikel.jpg
halvering af dagpengeperioden

Indtil 2010 kunne John Larsen, som han selv beskriver det, stadig huske CPR-nummeret på de i alt to personer dengang, der mistede dagpengeretten, inden de fandt et nyt arbejde. Men så kom dagpengereformen ved VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstres mellemkomst, som blandt andet betød, at dagpengeperioden blev halveret fra fire til to år, og at genoptjeningskravet blev fordoblet fra et halvt års arbejde til et helt års arbejde. I dag falder utallige ud over kanten.

Farvel til trygheden

Hvordan oplever du konsekvensen af forringelserne i din hverdag?
- Helt personligt er jeg ikke sikker på, at der er nogen, der har regnet konsekvenserne af dagpengeforringelserne ud på den lange bane. Om det overhovedet ender med at være en spareøvelse, eller om vi som samfund kommer til at betale prisen for den manglede tryghed på andre måder. Der er jo folk, som må gå fra hus og hjem, fordi de mister deres dagpenge, og man kan også godt forestille sig, at der er flere, der bliver syge, fordi de er pressede.

 Hvordan oplever du hverdagen før forkortelsen af dagpengereformen og hverdagen efter – hvad har ændret sig?

- I dag lægger vi meget mere pres på de arbejdsløse lige fra starten af. Der er ekstremt meget fokus på at fremskynde indsatsen over for de arbejdsløse.Det er der selvfølgelig nogle gode elementer i, men det betyder også, at de hurtigere føler sig stresset, end de gjorde før.Den tryghed, de tidligere havde i dagpengesystemet, er væk. Når tonen omkring ledige derudover også er blevet hårdere, så er det sgu ikke sjovt.

Lys for enden af tunnellen

John Larsen forklarer, at forkortelsen af dagpengeperioden har været et hårdt slag for mange af de arbejdsløse. Men derudover har også fordoblingen af genoptjeningsretten ramt dem hårdt.

Hvad betyder det for folk, at de nu skal arbejde et år for at få ret til dagpenge igen?

- Det betyder mere, end folk aner. Da genoptjeningskravet kun var på et halvt år, kunne de fleste godt skrabe vikartimer sammen, og så gik det. Men det har de svært ved i dag. Vi har jo mange, som arbejder i sæsonbetonede stillinger – eksempelvis turistprægede steder. Eller som bliver sagt op, når der går frost i jorden, og de ikke kan udføre deres arbejde. Det er jo bare vilkårene i deres branche.

Hvordan ville det påvirke dit arbejde, hvis genoptjeningsretten blev sat ned til 6 måneder igen?

- Det er nemmere at sige til folk, når de bliver arbejdsløse: Hør her, det er kun et halvt års arbejde, det kan du sagtens klare at finde. Lyset for enden af tunnellen er tættere på, hvis det kun er et halvt års arbejde. Jeg vil sige på den måde, at en seks måneders genoptjeningsret er med til at motivere de arbejdsløse. En 12 måneders genoptjeningsret er med til at demotivere dem.

 

Kærlighed og uddannelse er det vigtigste

I børnehaven Hylet i centrum af København arbejder man hårdt for at leve op til de mange pædagogiske krav, som politikerne stiller. Men der skal være bedre balance mellem krav og ressourcer, hvis det skal lykkes at forene personlig omsorg, inklusion og bevægelse.

pædagog_artikel.jpg
Der skal være sammenhæng mellem ressourcer og krav

"Kys, kram og kærlighed. Det lyder måske lidt 70’er-agtigt, men det holder stadigvæk," siger Erik Nielsen. Han er leder af børnehaven Hylet, der ligger ved Israels Plads i centrum af København. Pladsen er trang på det lille kontor, hvor en lille sofa i mørkt læder gnider sig op ad det korte skrivebord, og ophængte reoler med lidt papirer og bøger klemmer væggene endnu tættere sammen. Men det er heller ikke hér, pædagogerne bedst kan lide at være. Det er ude i stuerne blandt børnene. 

"I dag er det sommerferie, så der er kun kommet fem, siger den 64-årige Erik Nielsen, der efter snart 40 år på stedet stadig omtaler ungerne som sine egne. Netop den personlige omsorg er kernen i Hylets pædagogik, både når det gælder børn af velstående storby-forældre, der har valgt at trodse den alenlange venteliste for at få deres børn ind netop hér. Og når socialt udsatte børn, som kommunen har placeret, skal hjælpes ud af den negative spiral, de desværre alt for ofte ender i. Men kærlighed og omsorg kan kun gives, hvis ressourcerne er til det," forklarer lederen:

"Der er nødt til at være en sammenhæng mellem de ressourcer, vi har og de krav, som bliver stillet til institutionerne. Det er der ikke i dag. Hvis vi skal kunne håndtere alle politikernes ideer om sprogscreening, inklusion og bevægelse og meget mere, så skal vi også have mulighed for at ansatte kvalificeret personale og kunne få den specialiserede efteruddannelse," siger Erik Nielsen.

Verdens bedste cykelleg

En af de ting, Hylet har valgt at sætte særlig fokus på, er bevægelse, og institutionen kan derfor bryste sig af stemplet ”certificeret idrætsbørnehave”. Personalet gør meget ud af at udvikle pædagogik, der kan rumme flere af ”politiker-ideerne” på én og samme tid. For eksempel når de lærer børnene at køre på cykel:

"Vi er nok verdens bedste, eller i hvert fald den bedste børnehave i Danmark, til at lære vores børn at cykle. Gennem cykellegen udvikler de også et fællesskab, som skaber integration, og vi laver nogle bogstavlotterier på cyklen, så de også får sprog-delen med, forklarer Erik Nielsen. Selvom det lykkes at få børnene til at udvikle sig på flere niveauer gennem cykellegen, efterlyser han, at offentligheden tager mere ansvar for at prioritere, hvad der skal sættes fokus på:

"Alt er vigtigt, men ikke alting er lige vigtigt. Derfor kunne jeg godt ønske mig, at man satte sig ned og snakkede om, hvad er Danmarks største udfordring for de børn, der lever i Danmark lige nu. Det skulle være pædagoger, ledelse, myndigheder og politikere, der satte sig sammen og lavede de prioriteringer," forklarer han.   

Studerende skal studere

For SF er det vigtigt, at de pædagog-studerende bruger tiden på netop at studere. Derfor vil vi foreslå, at den lønnede praktik skiftes ud med SU, så den studerende ikke – som i dag – indgår som en del af normeringen. Den ide tager børnehaveleder Erik Nielsen om end meget vel imod: 

- Jeg har længe sukket efter at tage mine studerende ud af normeringen. De skal komme her for at skabe forbindelse mellem skolens teori og vores praksis, og for at observere fagets mekanismer grundigt. Det er der altså ikke tid til, hvis der hele tiden kommer en lorteble i vejen, slutter han. 

Rigide regler blokerer for grøn vækst

Mindre bureaukrati og mere mod er vejen, hvis vandområdet skal blive et nyt vindeventyr. I hvert fald hvis man spørger den lille virksomhed Adept Water Technology, der fra en industribygning i Herlev udvikler avancerede vandrensningssystemer til blandt andet tandlægestole.

akasse_artikel.jpg
Spild af grundvand

"I Danmark har vi et dogme om, at alt vand skal være af drikkevandskvalitet - selv det man anvender i industrien til for eksempel rengøring, eller for den sags skyld det vand vi bruger i vores toiletter. Til gengæld er reglerne skruet sammen på en måde, så hverken virksomheder eller myndigheder tør bruge avancerede vandrensningssystemer, som man ellers gør det flittigt i andre af de lande, vi sammenligner os med."

Sådan forklarer Michael Wick, der er administrerende direktør i den lille syvmands-virksomhed Adept Water Technologies. Det stramme danske dogme betyder ifølge ham, at mange virksomheder ikke mindst i fødevareindustrien hælder vand, der ellers kunne genbruges med meget enkle vandrensnings-metoder, direkte i kloakken og bruger af vores fælles grundvand i stedet. Michael Wick efterlyser derfor, at der bliver tyndet ud i lovgivningen. 

"Jeg siger ikke, at vi skal slække på kravene til kvaliteten af vores drikkevand. Men hvis vi kunne gøre det muligt at rense regnvand og genbrugsvand, så industrien ikke behøver at gøre rent med grundvand, ville det altså bringe os et langt stykke."

Danmark hænger i bremsen

Mange tror, at Danmark er meget foran med vandrensning, men det er ifølge Michael Wick helt fejlagtigt. Jo, på rensning af spildevand måske, men når det kommer til rentvands-området, er Danmark langt bagud.

"I varme lande som Italien, Kuwait eller USA har de nogle helt andre udfordringer med bakterier i drikkevandet. Det har gjort, at de er blevet tvunget til at udvikle teknologier til at rense vandet, som vi end ikke kender til i Danmark," siger Michael Wick og fortsætter:

"Og vi har ikke engang en industri til at føre dem frem, for industrien må faktisk ofte ikke rense vandet til genbrug herhjemme."

Hos Adept Water Technologies efterlyser man derfor, at politikerne gør det mere attraktivt for vandværker og industrien at genbruge vand. For kun på den måde kan Danmark komme med på rentvandsbølgen og udvikle teknologier, der på sigt kan eksporteres til udlandet.

Øget kontrol

Men der er også områder, hvor myndighederne kunne hjælpe industrien på vej ved at indføre flere krav. I Danmark bliver der som eksempel ikke ført nogen organiseret kontrol med varmtvandssystemer i plejehjem, sports- og svømmehaller, skoler eller almene boligkomplekser. Derfor har vi ikke en chance for at vide, hvor mange dårlige bakterier der rent faktisk gemmer sig i rørene. Det gælder også for tandlægerne, som er Adept Water Technologies’ vigtigste kundegruppe. Virksomheden har udviklet en teknologi, der ved hjælp af elektrolyse renser vand for bakterier uden at bruge kemikalier.

"Den teknologi sælger vi en del af til tandlæger, der på den måde slipper for at bruge kemi til at rense vandet i tandlægestolen og samtidig undgår at smitte med den farlige legionella-bakterie.

Men også hos tandlægerne savner Michael Wick en statslig kontrol, der kunne skubbe til en positiv udvikling og gøre danske virksomheder konkurrencedygtige:

"De fleste danske tandlæger er meget bevidste om sikkerheden i deres vand. Men der er ikke nogen offentlig instans, der kontrollerer dem. Det er ellers blevet lovpligtigt i flere andre lande, og det vil sige, at lovgivningen faktisk er begyndt at drive væksten i udlandet, men det er vi ikke kommet til herhjemme," slutter direktøren.

GAZA: Våbenhvile uden fred er dræbende

Danmark kan gøre meget mere for at få EU i gang. Kun EU kan presse israelerne til at afslutte besættelsen af palæstinenserne, og Danmark har mulighed for at spille en aktiv rolle. Derfor er det ærgerligt at se regeringen forspilde den ene chance efter den anden i den konkrete politikudformning i EU og i tydelige tilkendegivelser som fx. erklæringen fra de andre nordiske socialdemokratiske formænd.

palæstina640x360.jpg
Regeringen er for passiv

Senest har regeringens passivitet vist sig i udenrigsminister Martin Lidegaards (R) svar på en række borgerhenvendelser; her er kun bløde formuleringer og slet ingen vilje til at finde og anvende de relevante midler for at opnå en endelig fred. Besættelsen nævnes knap skønt den er den egentlige årsag til al elendigheden.

En skrøbelig våbenhvile er muligvis i sigte, men det er vores ansvar at sikre at Gaza ikke igen lades i stikken bag den israelske belejring hvor livsvilkårene stadigt forværres, også når der ikke bombes. Tilbagevenden til status quo ligner måske en attraktiv løsning for israelerne, men for palæstinenserne svarer det til at blive kvalt langsomt. Fred er det ikke. Palæstinenserne har erfaret at når de forholder sig i ro, bliver de glemt af omverdenen, mens Israel fortsætter med at udbygge besættelsen med nye bosættelser og fordrivelser.

Det er mildt sagt ikke en klog strategi fra Vestens side at forholde sig passivt. Sammen med Israels tilbagetrækning af landtropperne og forhåbentlig også stop for bombardementerne er det altafgørende at vi får rigtig gang i ophævelsen af besættelsen af Palæstina.

Her kan og bør EU omsider tage sig sammen og leve op til sine egne værdier og politiske mål. Kun vores samlede støtte kan give palæstinenserne troen på en fremtid i frihed tilbage.

En udveksling af landområder skal klares gennem forhandlinger

Til forskel fra de andre konflikter i regionen kender vi endda målet: Et selvstændigt Palæstina indenfor 1967-grænserne (22% af det historiske Palæstina) med Østjerusalem som hovedstad samtidig med at det internationale samfund garanterer Israels sikkerhed. En udveksling af landområder mellem de to skal klares gennem forhandlinger ligesom det vanskelige spørgsmål om flygtningenes fremtid. Dette mål er bekræftet gang på gang af EU og USA, og er tæt på den Arabiske ligas fredsudspil fra 2002 og igen 2007. Det er også Israels eneste mulighed for en fremtid i værdighed og sikkerhed.

De gruopvækkende bombardementer har varet i ugevis med mange tusinde dræbte og sårede civile i Gaza. Har Israel ikke ret til at forsvare sig? Jo, men husk at angrebene ikke er fra en anden stat, men fra desperadoer i et belejret og udpint folk. At den militante del af Hamas også bryder folkeretten og skal holdes ansvarlig, berettiger ikke Israels vedholdende bombning af skoler, hospitaler, moskeer, kirker, markedspladser, af det eneste kraftværk, af tætte beboelser. Af drenge der spiller fodbold på stranden! Og folk har ingen steder at flygte hen.

eu er handlingslammet 

Vestens reaktioner har hidtil været beskæmmende – kun dobbeltmoralen blomstrer. Tages en israelsk soldat til fange, fordømmer både USA og FN. Dør hundredvis af palæstinensiske børn, er det slemt, men noget man må tage med.

EU-landenes repræsentationer i Palæstina har faktisk lavet en række fortrinlige rapporter om situationen, og adskillige gange har EUs udenrigsministre udtalt sig klart og skarpt, senest i fjor.

Men to forhold nærmest lammer EU’s handlekraft. Det ene er at EU reelt ingen udenrigspolitik har. Skal noget gøres på EU’s vegne, må alle være enige. Alligevel kan der ske noget og EU flytte sig hvis nogen vover at tage de første skridt.

Det andet forhold der hindrer EU i at handle, er angsten for at blive beskyldt for antisemitisme. Enhver kritik af Israel udlægges af den israelske regering som kritik af jøder – som om enhver jøde stod bag Israels politik. Men hvis noget er antisemitisme, er det da påstanden om at Israel er hævet over de krav vi ellers stiller til moderne, velhavende demokratier. Netop derfor protesterer masser af jøder rundt om i verden over dette misbrug af jødedommen.

Men den israelske regerings taktik virker. EU’s udenrigsministre kom den 22. juli med en slatten udtalelse – langt svagere end hvad vi før har set. Og det nyvalgte Europa-Parlament vedtog den 13. juli en skandaløs resolution som både Socialdemokraterne og Radikale Venstre stemte for.

Besættelsen af Palæstina og den tiltagende isolering af Israel holder ikke i længden. Israel er og ønsker at være et moderne demokrati, også selv om religiøs, nationalistisk fanatisme vokser og skaber sig rum ved at dehumanisere palæstinenserne. Israel savner ledere der kan sætte gang i den langtidsholdbare løsning og blive en reel partner for Mahmoud Abbas der trods gentagne ydmygelser holder hovedet nogenlunde oppe. Hidtil har der intet pres været på Israel, derfor må EU nu tage affære.

EU har en række midler til rådighed. Vi taler ikke om sanktioner eller anden form for ’straf’. Udover at respektere sin erklærede politik om ikke at have med bosættelserne at gøre, kan EU til en begyndelse tage den for Israel meget begunstigende naboskabsaftale op. Det eneste Israel skal levere, er at overholde menneskerettighederne (art.2). EU plejer at se væk, men nu er tiden inde. Vil Israel ikke gøre noget ved sine åbenlyse krænkelser, bør aftalen suspenderes. Bare truslen herom vil sætte gang i Israel.

EU har potentialet. Den relevante lovgivning er på plads, og vi har dertil en stribe gode vedtagelser. Det eneste der nu skal til, er politisk mod til at gennemføre vores politik og støtte to-statsløsningen aktivt. Kun sådan viser vi os som både Israels og Palæstinas sande venner.

Kommentar fra Pia Olsen Dyhr og Margrete Auken bragt i Information d. 9. august.

Pia Olsen Dyhr

Ok - fair nok. Jeg underdriver, og med vilje. Uret tikker. Det er ikke en person hver time, der mister retten til dagpenge. Det er hver halve time. Det gør dog ikke problemet mindre. Kære regering, lad os finde en løsning.


Univers
Mobil navigation