Her er SF's krav til en ny regering

SF er klar til valg med en række forhandlingskrav til en ny rød-grøn regering

Cover til nyhedsbrev Krav.png

SF er klar til at tage ansvar og deltage i en ny rød-grøn regering, men vi møder op med en stribe forhandlingskrav.

Vi skal have gjort noget ved den stigende ulighed. Vi skal have mere vild natur og ambitiøse klimamål. Og så skal vi skrue ned for tempoet i vores samfund, så der igen bliver tid til hvert enkelt barn i daginstitutionerne, til patienten på sygehuset og den ældre i hjemmeplejen.

Det er ikke et mål i sig selv for os at komme i regering. Men er den politiske platform rigtig, så er vi klar til at tage ansvar og bidrage til at få dannet en levedygtig og manøvredygtig rød-grøn regering.

Vi udelukker ingen partier i rød blok fra at deltage, hvis man kan bakker op om det fælles grundlag og politiske retning. Det skal forhandles og afprøves efter et valg.

Vi kommer til at møde op med en stribe forhandlingskrav. Alle må bøje sig mod hinanden, hvis rød blok skal kunne fremvise et regeringsdueligt alternativ til Lars Løkke og blå blok.

Det er så vigtigt, at vi kan begejstre og skabe håb om en anden politisk retning. Det vil SF gerne bidrage til. Og tage medansvar for. Men selvfølgelig har vi en mening om den førte politik.

Vi skal ikke i regering for enhver pris. Netop derfor fremlægger vi nu helt åbent vores liste af forhandlingskrav, som vi vil møde op med til forhandlingerne om en evt. ny rød-grøn regering. Og så vil resultaterne af de forhandlinger afgøre om vi kan se os selv i det grundlag og samarbejde.

Det her bliver hvad SF vil kæmpe for i næste valgperiode. Både i regering og som støtteparti. Og så er det op til vælgerne at afgøre, hvor mange muskler vi skal have for at komme igennem med det.

Vi vil bekæmpe den stigende ulighed

  • Vi vil fjerne kontanthjælpsloftet og hæve skatten for de rigeste
  • Vi vil sikre at flere kan gå på pension før de er nedslidte
  • Vi vil påbegynde en afskaffelse af brugerbetaling på sundhed bl.a. psykologhjælp og tandlæge

Vi vil give danskerne mere ro på

  • Vi vil lave en ro på-reform, der skal sikre tid til det vigtige i livet og stoppe stress-epidemien
  • Vi vil give børn mere ro på og indføre minimumsnormeringer på max 3 børn pr. voksen i vuggestuer og max 6 børn pr. voksen i børnehaver
  • Vi vil have et opgør med tests, karakterræs og præstationskulturen i uddannelsessystemet

Vi vil gøre Danmark til et grønt foregangsland 

  • Vi vil indføre en bindende klimalov, der reducerer CO2-udslippet med 60 pct. inden 2030
  • Vi vil afsætte en grøn milliard hvert år til bl.a. at oprense giftgrunde, sikre mere vild natur og udbrede økologi
  • Vi vil beskytte vores rene drikkevand gennem skærpet regulering

Vi vil styrke Danmarks internationale indsats

  • Vi vil at Danmark igen modtager kvoteflygtninge
  • Vi vil øge den danske udviklingsbistand
  • Vi vil at Danmark arbejder for et nyt humant, solidarisk og effektivt europæisk asylsystem

Vi vil styrke demokratiet 

  • Vi vil en offentlighedslov, som styrker fri og kritisk presse
  • Vi vil at det offentlige giver medarbejderne mere frihed til at udføre deres arbejde og borgerne større lokal indflydelse og selvforvaltning
  • Vi vil gøre det nemmere på det private arbejdsmarked for medarbejdere at købe, starte og drive virksomheder

Transportsektorens CO2-udslip skal ned

Der er brug for handling nu. Transportsektorens CO2-udslip kan ikke blot blive ved med at stige, hvis Danmark skal leve op til sine forpligtigelser i Parisaftalen om at nedbringe CO2-udslippet. Samtidig er der brug for at mindske både trængsel, luft- og støjforurening. Det kræver bl.a., at der bliver flere og bedre alternativer til bilen i form af kollektiv transport og cyklisme

nigel-tadyanehondo-239555-unsplash.jpg

SF har tre konkrete forslag til, hvordan vi kommer igang: 

  1. Markant grøn omlægning af beskatningen af personbiler, så benzin- og dieselbiler – bortset fra de allermest energieffektive – bliver dyrere, og elbiler bliver billigere. Både registreringsafgiften og firmabilbeskatningen skal lægges om efter dette princip. Muligheden for at lade elbiler op (næsten) uden afgift i forbindelse med erhverv skal forlænges. Der skal udbygges med hurtigladestandere. Supplerende skal elbiler kunne favoriseres i forbindelse med parkering og det skal være muligt at prøvekøre en elbil.
  1. De store byer skal være dieselfri senest i 2025. Udover at det betyder langt mindre luftforurening vil det fremme brugen af el-varebiler og el-lastbiler både i og udenfor de store byer. Bykommunerne skal med det samme have fri mulighed for at indføre skærpede miljøzoner.
  1. Alle biler som det offentlige ejer eller bruger fx gennem udliciterede opgaver skal være elektriske. For personbiler lægges om i 2019-2023; for rutebusser og andre tunge køretøjer skal omlægningen ske senest i takt med at der indgås nye kontrakter – og her skal gas fremstillet som vedvarende energi (grøn gas) også være en mulighed. Der kan dog være enkelte anvendelser, hvor el eller grøn gas ikke er en realistisk løsning. Tilsvarende for færger og arbejdsmaskiner, og for mindst halvdelen af taxaerne.

Læs hele vores udspil ved at downloade det til venstre.

Vær med i SF

I SF arbejder vi for et Danmark, en verden og en hverdag, der hænger sammen. Sammen er vi stærkest. Bliv medlem - og vær med til at skabe forandringer!

SF sommertræf 2017 foto William Vest-Lillesoe-40.jpg

I folketinget, EU, og i de danske kommuner og regioner sidder omkring 150 folkevalgte SF'ere klar til at rykke Danmark og EU i en mere social og mere grøn retning – med mere lighed, grønnere miljø og klima, bedre velfærd til børn og ældre og alle derimellem, et værdigt liv og sikkerhed for danskere, flygtninge og de fattigste i verden. Og de har brug for din hjælp.

Meld dig ind i SF i dag – og vær med til at skabe positive forandringer i dit lokalområde.
Der er masser af mulighed for at være med, lige så meget eller lidt du kan og vil.

Vi glæder os til at se dig!

ET FRIHEDSFORSLAG FOR FOLKESKOLEN

Folkeskolen er den vigtigste samfundsinstitution i Danmark og et af de vigtigste midler til at mindske sociale skel. Dette frihedsforslag handler ikke om de overordnede rammer for folkeskolen! SF mener, at folkeskolen over en årrække er blevet økonomisk udsultet og derfor bør man give folkeskolen en bedre økonomisk ramme til at lave god skole.

pan-xiaozhen-423533-unsplash_web.jpg

Dette frihedsforslag handler derfor om indholdet. Om hvordan vi giver folkeskolen friheden tilbage og laver en skole, der bygger på tillid til de ansatte og deres faglighed. Forslaget bygger på t roen på, at skolerne kan selv og ved bedst, og at alt ikke skal styres inde fra Christiansborg. SF har stadig et ønske om mere åben skole, mere bevægelse i undervisningen, mere variation i timerne, men vi tror på, at formlen til at nå frem til det er forskellig fra skole til skole.

Derfor vil vi give skolerne friheden tilbage. Så eleverne, lærerne, pædagogerne og lederne sammen kan skabe en god skoledag for alle børn.

SF har et bedre bud på en finanslov for 2019

Stop fattigdommen, styrk velfærden, giv os alle mere ro på og sæt fart på den grønne omstilling

LISBETH_BECH_POULSEN_0843_HansZeuthen2018.jpg

Vi skal styrke velfærden, skrue op for de grønne ambitioner og give hinanden mere ro på. 

Og så skal vi sætte en effektiv stopper for den politik, der betyder, at tusindvis af børn i Danmark vokser op i fattigdom med langt dårligere chancer for et godt liv end deres kammerater. 

SF vil med vores ændringsforslag til finansloven skabe et mere lige Danmark, hvor alle har chancen for at være med. Det må ikke være tyngden af vores pung, der afgør, om vi kan få ordentlig pleje, når vi bliver gamle, god behandling, når vi bliver syge, eller undervisning i verdensklasse, mens vi går i skole. 

Vores børn og unge skal have mere RO PÅ. Flere pædagoger, mindre klasser og mere tid til at udvikle sig i sit eget tempo. 

På samme måde skal vi gøre meget mere for at få mere ro på og dermed undgå stress både på arbejdspladser og blandt ledige. Vi skal investere i arbejdsmiljøet og give alle mulighed for en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 

Samtidig skal vi skrue markant op for de grønne ambitioner. Der skal være mere plads til VILD NATUR, vi skal passe bedre på vores drikkevand, og så skal vi have en overordnet strategi for klimatiltag, der vil vise vejen ikke bare herhjemme, men også internationalt. 

Endelig skal Danmark tage sit internationale ansvar for de flygtninge, der har allermest brug for hjælp, og igen begynde at tage imod kvoteflygtninge.

Hent og læs hele forslaget

Margrete Auken genvalgt som EU-spidskandidat

Margrete Auken er endnu engang valgt som spidskandidat for SF til Europa-Parlamentsvalget, skarpt fulgt af andre stærke SF-profiler.

Margrete Auken SEPT 2018 Foto William Vest-Lillesoe WEB.jpg

SF har i en urafstemning med et klart resultat peget på Margrete Auken som spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget. Det er fjerde gang, Margrete Auken bliver valgt som spidskandidat for SF til Europa- Parlamentet, hvor hun sidder i den Grønne Gruppe.

- Jeg er selvfølgelig meget glad for at få lov til at stå i forreste linje for SF i den kommende valgkamp. SF er det EU-engagerede parti på venstrefløjen, der arbejder for en grøn og mere solidarisk udvikling i Europa og dermed i verden. Jeg glæder mig til at stå i spidsen for SF’s valgkamp og for det stærke hold, vi stiller med, siger Margrete Auken.

Ved sidste valg fik Margrete Auken 153.000 stemmer og var meget tæt på at trække et ekstra mandat med i Europa-Parlamentet. Sker det i år, vil det sandsynligvis blive Karsten Hønge, som skal med til Europa-Parlamentet, da han blev nummer to ved urafstemningen.

- Jeg er super glad. Det bliver en fantastisk valgkamp for SF med Margrete og de andre stærke kandidater. Jeg vil give stemme til den almindelige lønmodtager, de mennesker som ofte bliver glemt, dem der er på kanten af arbejdsmarkedet og på bunden af samfundet. De reaktionære højrenationalister i parlamentet skal ikke få et øjebliks fred, når arbejdsvilkårene presses af social dumping, siger Karsten Hønge.

SF vil kæmpe for at sætte social retfærdighed, lighed, tryghed i jobbet og ikke mindst kampen mod klimaforandringer øverst på dagsordenen.

SF har ved urafstemning blandt medlemmerne valgt fire spidskandidater til Europa-Parlamentsvalget: 

Margrete Auken, Karsten Hønge, Peter Westermann, Kira Marie Peter-Hansen.
Sammensætningen af resten af listen afgøres af landsledelsen i november.

Resultatet af afstemningen, med stemmetal, er: 

  1. Margrete Auken - 1039
  2. Karsten Hønge - 749
  3. Peter Westermann - 507
  4. Kira Marie Peter-Hansen - 436
  5. Kirstine Bille - 363
  6. Troels Stru Schmidt - 194
  7. Rajesh Holmen - 187
  8. Rikke Lauritsen  - 121
  9. Inger Staahl Jensen - 69
  10. Thue Grum-Schwensen - 63
  11. Bo Vesterlund - 46
  12. Rune Frøding - 35

 

Om Margrete Auken:

Margrete Auken arbejder med miljø, fødevaresikkerhed, borgerrettigheder, og så er hun næstformand i Parlamentets særlige Palæstina-delegation. Hun kæmper for at få mere åbenhed i Rådets arbejde, en meget vigtig demokratisk dagsorden. Netop nu er hun i fuld gang med at få vedtaget ny lovgivning, som skal bremse EU’s omfattende plastikforurening.

Før hun blev medlem af Europa-Parlamentet, var hun medlem af Folketinget for SF i 23 år. 

Klimalov skal være bindende!

Ambitiøs klimapolitik skal fastsættes bindende ved lov, så politikerne ikke bagefter kan løbe fra løfterne uden konsekvenser.

skovbrand.jpg

SF foreslår en bindende klimalov fordi:

  • Den nugældende klimalov indeholder ingen bindende mål og ingen initiativforpligtelse. Det skal ændres.

  • SF ønsker at klimaloven strammes op, så den kommer til at spille samme rolle for klimaindsatsen som Budgetloven gør for de offentlige finanser (dvs. sikrer at de ikke løber af sporet).

  • Konkret skal der fastsættes mål for reduktionen i klimaindsatsen år for år, i forbindelse med finanslovens fremsættelse skal der redegøres for om indsatsen opfylder disse mål, og der skal være en initiativforpligtelse hvis indsatsen sakke bagud (efter passende korrektion for antal graddage o.lign.)

  • Nye initiativer forhandles i forbindelse med forhandlingerne om finansloven. Dels fordi det er her ledige penge fordeles (og en del klimaindsatser koster penge), dels for at undgå at finanslovsaftalen belaster klimaet (jf. de seneste år lempelser af registreringsafgiften)

  • Klimaloven skal ikke fastlægge præcis hvilke sektor eller hvordan der skal sættes ind, men der skal udarbejdes en klimaplan, der beskriver indsatsen indenfor sektorer.

  • Der vil med sikkerhed blive brug for en markant indsats indenfor transport (både person og gods) og landbruget (Det kunne være udtagning af lavbundsjorde, som udleder stor mængde drivhusgasser), ligesom der er brug for at sikre CO2-optag gennem skovrejsning etc. og ikke mindst et markant bidrag fra transportsektoren. På energiområdet er der bl.a. brug for at udfase oliefyr og industriens brug af fossile brændstoffer.

Læs interview med Pia Olsen Dyhr i Politiken HER

Minimumsnormeringer skal betales af de rigeste

Børn og ansatte i danske institutioner er pressede og fortjener minimumsnormeringer. Det vil være et hovedkrav efter et regeringsskifte.

boern hopper.jpg

SF vil hente 2,8 mia. kr. på de største formuer, virksomhedsarvinger og kapitalindkomster og bruge pengene på at indføre minimumsnormeringer i vuggestuer på max 3 børn pr. voksen og i børnehaver på max 6 børn pr. voksen.

Det vil være et af SF’s hovedkrav til et kommende regeringsgrundlag eller første finanslov, hvis rød blok vinder næste valg.

Indfør en formueskat på 0,5 % for formuer over 5 mio. kr.

I Danmark ejer de ti procent rigeste halvdelen af den samlede formue. Formuer beskattes ikke direkte, men via deres afkast, og beskatningen heraf er lempelig, og meget få rammes af progression i beskatningen. Det bidrager stærkt til at fastholde og udbygge uligheden. Derfor ønsker SF at indføre en formueskat. Der kan hentes 1,4 mia. kr. ved indførelse af en formueskat ved en formueskattegrænse på 5 mio. kr.

Intet fradrag på kapitalindkomst og ingen rabat på topskatten af lejeindtægter og aktieudbytte

Fjern bundfradraget i topbeskatningen på kapitalindkomst aktieudbytte, rente- og lejeindtægter. Afskaf det særligt lave skatteloft, der giver rabat i skattebetaling af kapitalindkomsten. Det kan øge skatteindtæg- terne med ca. 600 mio. kr. ved afskaffelse af bundfradrag for kapitalindkomst og det skrå skatteloft.

Sæt aktieudbytte ind under topskatteberegningen

Aktieindkomsten skal fremover tælle med i topskatteberegningen. Det vil betyde, at der stadig beskattes 27 pct. af aktieudbyttet, men indtjening på aktiemarkedet nu får en reel betydning for marginalskatten. Skatteindtægterne kan øges med ca. 200 mio. kr. ved at lade aktieudbytte indgå i topskatteberegningen.

Beskat fri arbejdsgiverbetalt telefon

Det er primært folk, der betaler topskat, som har fri arbejdsgiverbetalt telefon. Det er en meget mild beskatning af denne klare fordel. SF ønsker ikke at afskaffe denne beskatning hvilket vil fastholde skatteindtægter på 600 mio. kr. også efter 2019.

Det skønnes at minimumsnormeringer vil koste ca. 2,4 mia. kr. ved fuld indfasning. De resterende 400 mio. kr. medgår til at finansiere forbedringer på folkeskoleområdet.

Giv børnene ro på – det haster!

Hvorfor byder vi børn et liv med test og ranglister, når fantasi, leg og fordybelse giver stærkere, dygtigere og gladere børn?

barn_gynge640x300.jpg

Af Jacob Mark, børneordfører i SF

Nu kan Emil i anden klasse efterhånden ånde lettet op. De nationale test er overstået for i år og han skal ikke længere føle sig som en fiasko, fordi han ikke kan dele ”Ilandssætninghøjbrynetvingær” op i tre forståelige ord. Det er påvist, at de mindste børn som Emil decideret mistrives ved testene. At der ofte er elever i de mindste klasser, der græder, når de laver dem. Testene bygger på nogle af de 4000 læringsmål, som lærerne i dag ofte underviser efter i en folkeskole, som i forvejen er presset til det yderste. Ja, måske har du allerede mistet pusten på Emils og den danske folkeskoles vegne. Sådan tror jeg mange børn har det i dag. De har mistet pusten. Alt for mange bliver i hvert fald ramt af angst og stress allerede i de helt små klasser. Måske er der en sammenhæng? Det er i hvert fald min forsigtige påstand, at de mange krav, deadlines, målsætninger og tårnhøje forventninger sætter spor i et børneliv. Det er ikke omkostningsfrit at lade optimeringstankegangen indtage børnelivet. Vi har skabt et firkantet system, som kun har ét formål: at få dig til at passe ind som en møtrik i den store samfundsmaskine. Der er ikke plads til at være svag, anderledes – eller gudforbedre det – at være syg og at være uarbejdsdygtig eller uegnet til at gå til skole, det er jo nærmest det sammen som at være spedalsk i dagens Danmark.

At vi står med et problem af de helt store blev jeg bekræftet i, da jeg for nylig holdt en tale i Folketingssalen. Den blev i løbet af kort tid set af mere end halvanden million danskere på Facebook. En helt almindelig, kedelig ordførertale fik det til at strømme ind med kommentarer, mails og beskeder. Søde, vrede og rigtig mange, alt for mange, triste, nogle sågar desperate. Mennesker, der føler at toget kører, og at de enten ikke nåede med eller blev kørt over.

Min tale handlede ikke om Emil, men det kunne den ligeså godt have gjort. Som jeg ser det, er det ikke Emil, Ida, Malte eller Annika den er gal med. Det er ikke de små, der skal blive mere robuste for at passe ind. Vi skal derimod lave et samfund, der passer til børnene. Spørgsmålet er, om vi stadig har det i dag?

Når Emil begynder på blå stue, så oplever han en vuggestue, hvor der er pres på. Pædagogerne mangler kollegaer, pædagogiske læreplaner og dokumentationskrav hober sig op. Sidste år viste en undersøgelse fra BUPL, at 75 procent af pædagogerne på en tilfældig dag i februar/marts, var alene med den samlede børnegruppe på 17 børn, og at dagligdagen i daginstitutionerne bærer mere præg af pasning end af pædagogik.

Inden Emil fylder tre vil der måske være pres på for at Emil rykker op i børnehaven. Her er færre voksne og dermed penge at spare for kommunerne. På et menneskeligt plan er det bare hul i hovedet, fordi en lille dreng netop har brug for omsorgsfulde voksne, tryghed og tid. Ifølge FOA rykker halvdelen af kommunerne børnene i børnehave, før de fylder tre år. I 2008 var det kun hver ottende.

Det år han fylder seks – skal han begynde i skole – også selvom han måske ikke er klar til det. I 2012 ændrede man loven, så det blev markant sværere at vente et år med at begynde i 0. klasse, selvom mange børn, særligt drenge, har godt af at udskyde skolestarten.

Når han så begynder i skole, så møder han ind i et klasseværelse med flere børn og længere skoledage. Ifølge Danmarks Lærerforening er klassekvotienten, ikke mindst i de store byer, steget hvert eneste år siden 2009, og lidt over hver fjerde elev gik i 2015/16 i 'megaklasser' – altså elever med 25 eller flere elever. Samtidig er skoledagen blevet markant længere – også for de helt små børn som Emil.

I anden klasse møder Emil for første gang de nationale test. Hvis han er heldig skal han kun testes ti gange i løbet af sin skoletid. Er han uheldig kan han blive testet op mod 30 gange på en af de testivrige skoler. Ligesom Emil er skolerne også underlagt et testregime. Skolerne skal deltage i Pisa-målingerne hver tredje år, hvilket giver skolerne et incitament til at fokusere på de færdigheder, der kan måles i en test og sammenlignes internationalt – ikke på, hvad der fungerer for børnene i klassen. Test bliver brugt til at benchmarke skolerne, så forældrene kan fravælge de skoler, der performer dårligt. Igen en markedsgørelse af det, der burde være et fælles gode. I samme kategori af tåbelige incitamentstrukturer er denne regerings skolepræmiepulje. Her kan man søge en pulje, hvis man kan reducere antallet af elever, der får under 4 i udvalgte fag. Fokus på tal, ikke på om børnene reelt udvikler sig. Igen.

Når Emil går i 8. klasse kan han risikere at blive vurderet ikke-uddannelsesparat, for selvom hele ideen med uddannelse jo er, at vi skal blive dygtigere og mere dannet, så er der åbenbart nogle for hvem den rejse stopper i 8. klasse. I 9. klasse bliver det stempel så bekræftet eller ændret alt efter hans årskarakter og eksamenspræstation. Hvis han så kommer ind på en ungdomsuddannelse, ja så går karakterræset først for alvor i gang, 12-tals-tyranniet hersker alt for mange steder. 40 procent af de adspurgte i en undersøgelse svarede direkte, at de havde brug for at få topkarakterer for at være tilfredse med sig selv. Og gode karakterer skal der til, hvis man skal ind på en videregående uddannelse, for mange uddannelser har tårnhøje gennemsnit. Når så Emil læser videre, så er der eksamener, der skal bestås og ikke rigtig muligheder for at stoppe op. Man skal i dag nærmest være alvorligt syg for at få dispensation til at sætte farten lidt ned.

I øvrigt så skal Emil sørge for at vælge den rigtige uddannelse med det samme, for regeringen og socialdemokratiets uddannelsesloft betyder, at han ikke kan vælge om igen. Så kan det godt være, at Emil alligevel ikke havde evner for atomfysik. Bare ærgerligt. Bordet fanger.

Når Emil så træder ud på arbejdsmarkedet, så må han krydse fingre for at han ikke kommer ud for en arbejdsulykke eller bliver ramt af alvorlig sygdom, for så skal han bokse med jobcenter og kommune, som ikke tøver med at køre ham ud i taxa til en arbejdsplads og eventuelt udstyre ham med en seng, så han kan prøve sine arbejdsevne af en time eller to eller være i sengepraktik, selvom han har smerter og måske endda er alvorligt syg.

Nu har jeg slet ikke nævnt de mange andre krav, der bliver stillede til unge i dag. Træning, sund kost, sociale medier, udseende. Selvfølgelig kan Emil bare være ligeglad, men det kræver, at han har tid og overskud til at finde sin egen vej i en stadig mere kaotisk verden.

Og nej, jeg fortalte ikke historien i Folketingssalen, og nej, jeg fortæller den ikke her, for at det skal være et klageskrift for de generationer, der vokser op lige nu. De er seje. De skal nok klare sig. Men der er brug for at råbe det officielle Danmark op. Vi har noget fint og fantastisk i Danmark i vores frie børneliv, hvor vi giver plads til leg, plads til at være barn. Og det er selvfølgelig et forenklet billede, for selvfølgelig har mistrivsel mange ansigter og årsager, men lad nu være med at tro, at vi kan kopiere markedets mekanismer til vores børns hverdag. Lad os droppe de nationale test, lad os få ro på i vuggestuer, børnehaver og skole med mere dygtigt personale og mere fleksibilitet i forhold til, hvornår man skal videre i systemet og lad os da droppe uddannelsesloftet, så det igen bliver tilladt at vælge forkert eller blive klogere. Lad os i stedet indrette systemerne, så vi får glade, frie og kreative børn. Så er der også større mulighed for, at de lærer og bliver klogere.

 

Valgprogram til Europa-Parlamentsvalget 2019

SF's valgprogram til Europaparlamentet fokuserer på 4 hovedtemaer. Læs mere her.

Skattely film og debat KBH foto William Vest-Lillesoe-27.jpg

På landsmødet 2018 vedtog SF valgprogram til det kommende valg til Europa-Parlamentet. Vi kæmper for et solidarisk Europa, hvor der er hjælp til de dårligst stillede borgere, verdens mest udsatte mennesker og fremtidige generationer. De seneste fem år har Margrete Auken repræsenteret SF i Europa-Parlamentet og siddet i Den Grønne Gruppe, hvor hun bl.a. har fokuseret på grøn omstilling og international politik.

SF er et EU-engageret parti, fordi vi også har brug for et større fællesskab end Danmark. Flygtningestrømme, plastikforurening og klimaforandringer kender ikke grænser, og derfor er der brug for at vi sammen løser disse problemer i forpligtende fællesskab. Men vi er også kritiske overfor lukkethed, der eksisterer i mange af EU's institutioner.

Ved næste Europa-Parlamentsvalg vil SF særligt fokusere på 4 temaer:

 

Et socialt Europa

Et venstreorienteret Europa er et socialt Europa. EU giver os en enestående mulighed for at binde de europæiske arbejdsmarkeder sammen og forbedre sociale vilkår på tværs af grænser. Men der er for meget fokus på markedet og for lidt på lønmodtagervilkår. SF vil et socialt Europa, hvor alle borgere oplever en nødvendig balance mellem markedet og fællesskabet samt høje miljømæssige og sociale standarder.

 

Et Europa med fair skattebetaling og bæredygtig økonomi

En række store afsløringer af skattefiflerier og direkte svindel har vist det enorme samfundsproblem, vi har med skatteunddragelse. Problemet er systemisk og skal løses internationalt. Denne vildtvoksende og skadelige kapitalisme skal under kontrol. EU skal arbejde for et europæisk og globalt regelværk og kontrolsystem, hvor myndigheder arbejder sammen på tværs af grænser for at afsløre snyd og indkræve skat, i første omgang gennem OECD.

 

Et grønt Europa

EU skal være i front internationalt for at sikre en bæredygtig klimaplan. SF vil gå forrest i kampen for et mere grønt Europa, når det kommer til reduktion af drivhusgas-udledning, omstilling til grøn energi, kampen mod klimaforandringer og kemikaos, grøn omstilling af landbrugspolitikken samt for natur og biodiversitet.

 

Et Europa der i fællesskab håndterer flygtninge og migration

EU blev ramt hårdt af flygtningekrisen i 2015, og rystelserne har endnu ikke lagt sig. Krisen åbenbarede et behov for at ændre flygtningesystemet grundlæggende. Men det skal ikke ske ved at lukke for kvoteflygtninge og vende EU ryggen. Tværtimod er EU-samarbejdet en forudsætning for at problemet kan håndteres. SF's bud er en human og praktisk tilgang med større fokus på årsagerne til, at der kommer flygtninge og migranter til Europa.

Rockere og bander fylder milliarder i lommerne, indtil vi legaliserer cannabis

SF vil, sammen med Alternativet, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance, udvikle en dansk model for legalisering af cannabis, der tager stoffet – og fortjenesten - ud af hænderne på rockere og bander samtidig med, at færre havner i et overdrevent forbrug.

preview_COLOURBOX15142698.jpg

Af Torsten Gejl, Alternativet, Rosa Lund, Enhedslisten, Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti, Marlene Borst Hansen, Radikale Venstre og Christina Egelund, Liberal Alliance.

Man behøver kun at se ganske kort tid på de seneste måneders politiaktioner på Christiania for at indse, at den nuværende tilgang til cannabissalget ikke løses med de nuværende metoder. I stedet spilder politiet sine dyrebare ressourcer på et sisyfosarbejde, der hverken gør fra eller til – og som fjerner ressourcer fra politiets andre vigtige opgaver. Derfor foreslår vi fem partier nu en helt ny tilgang.

Lad os starte med at få fakta på plads: Vi har haft forbud mod cannabis i Danmark siden 1955. Forbuddet er blevet strammet med en hashklublov i 2001, en nultolerancelov i 2004 og en firdobling af bøderne i 2007. Meningen har selvfølgelig været at begrænse salg og forbrug af cannabis i Danmark.

Men der er ikke sket et fald i cannabisforbruget gennem de seneste mange år. Forbruget er, trods mindre temporære udsving, steget. Ifølge Sundhedsstyrelsens tal for 2017, havde omkring 45% af mennesker i aldersgruppen 16-44 år prøvet at indtage cannabis på et tidspunkt i deres liv. I 1994 havde 7,4% af dem indtaget cannabis indenfor det seneste år. I 2017 var dette tal på 11,0%.

Ser vi på økonomien på cannabismarkedet, så fungerer dette marked ligesom alle andre markeder. Hvis markedet er presset og der er problemer med at mætte efterspørgslen, så stiger prisen. Men det ser ikke ud til at ske. Vores bedste bud er nemlig, at prisen på cannabis har været stort set uændret de seneste 30 år. Du kan stadigvæk få et gram hash til 50 kroner grammet på gaden.  

Det viser, at cannabismarkedet har været helt upåvirket af lovstramninger og politiaktioner gennem mange år. Forbudspolitikken i Danmark har ikke været i stand til at dæmme op for hverken salg eller forbrug af cannabis i Danmark. Den har derimod resulteret i, at cannabisforbruget er fuldstændigt ude af kontrol. Rockere og bander sælger cannabis i stort set hver eneste landsby i hele landet. Der er ingen kontrol med stoffets indhold, styrke og kvalitet. Der er ingen aldersgrænse for køb af cannabis. Og alt for mange unge kommer ud i et overdrevent forbrug, uden at deres forældre ved det.

Derfor bliver vi nødt til at tænke anderledes i vores forståelse af, hvordan cannabis skal håndteres. Det er den politik, der håndhæver et forbud mod cannabis, der skaber de problemer, vi ser omkring salg og forbrug af cannabis i dag. Og det er dem, som er klar til at få cannabis under kontrol gennem afkriminalisering og/eller legalisering, der viser ansvar.

I oktober skrev politikere fra S, DF, V og K en kronik i Politiken, hvori de foreslår at sætte ind med yderligere politi og straf for at komme cannabissalget i Danmark til livs. De vil have endnu flere stramninger i lovgivningen og kaste endnu flere ressourcer efter politiaktioner.  

Og samtidig siger de, at tilhængerne af afkriminalisering/legalisering har givet op. Men det er forkert. Vi har ikke givet op. Tværtimod. Det er os, der er inde i kampen. Vi vil tage ansvar og kæmpe for at gøre op med de problemer, som den forfejlede forbudspolitik har medført. Vi vil have styr på cannabissalget i Danmark og skabe et kontrolleret marked, så vi kan få styr på de problemer nogle unge får i forbindelse med overdrevent forbrug af cannabis.

Her er vi for øvrigt helt i tråd med flertallet i den danske befolkning. I den seneste måling af danskernes forhold til legalisering af cannabis, siger 53% af danskerne, at de går ind for legalisering af cannabis. Kun 27% siger nej. Resten ved ikke.

Modsat er der et flertal på omkring 70% i Folketinget, der støtter forbuddet. Vi mener, det er vigtigt at partierne bag forbuddet begynder at lytte til den befolkning, der befinder sig ude i den virkelighed, hvor cannabis sælges og indtages. Både for at forstå, at en stor del af befolkningen gerne vil anvende cannabis til medicinsk brug eller som rusmiddel, men også for at forstå, at cannabis skaber store problemer for især unge, der bliver afhængige af stoffet. Ikke mindst unge mennesker, der har et overdrevent forbrug gennem deres ungdom og skolegang. Fra behandlingsområdet lyder det, at op mod 18.000 unge er afhængige af cannabis. Og i psykiatrien oplever man, at cannabis har været med til at udløse psykoser. 

De problemer er opstået under forbudspolitikken og de bliver efter vores mening kun forværret af forbudspolitikken. Forbuddet betyder, at alle de mennesker, herunder mange mindreårige, som trods forbuddet, køber cannabis rundt omkring i Danmark, er nødt til at opsøge stoffet i kriminelle miljøer.

Her er der ingen aldersgrænse. Her er der ingen opsyn med stoffets kvalitet og styrke, ligesom der ikke er nogen, der ved hvilke tilsætningsstoffer der er i. Det betyder, at der kan være blandet stoffer i cannabis, som skal skabe afhængighed eller tilsætningsstoffer, der skal øge stoffets volumen, som man ikke kender sundhedsrisikoen omkring.

Og det betyder, at cannabisforbrugerne, som hovedsagelig består af unge mennesker, kan blive eksponeret for stærkere og mere afhængighedsskabende stoffer, når de køber cannabis hos rockere og bander.

Forbuddet betyder også, at det er svært for forældre at snakke med deres børn om cannabis. Dels er det et rusmiddel og dels er det forbudt. Tusinder af unge anskaffer det og prøver det uden deres forældres viden, hvilket jo betyder, at forældrene ikke kender deres børns forbrug og dermed heller ikke kan være med til at forebygge et misbrug.

Det betyder igen, at der findes tusinder af unge, der udvikler et overdrevent forbrug eller afhængighed af cannabis gennem deres ungdom eller skolegang, uden at deres forældre ved noget om det.

Disse problemer kan ikke løses gennem mere forbud og mere politi. Vi kan ikke stille politibetjente på hvert eneste gadehjørne i hver eneste landsby i hele landet. Og det ville sandsynligvis ikke løse problemerne, da borgerne jo også indtager cannabis i de lande, hvor der er hårdere straffe end i Danmark. Ja, selv i lande med dødsstraf for at forbruge cannabis, anvender folk det.

Vi er derfor nødt til at finde ud af, hvordan vi kan lave verdens bedste model til legalisering/afkriminalisering af cannabis i Danmark.

Vi er fem partier, der nu går ind i drøftelserne om, hvordan vi kan ophæve forbuddet mod cannabis og finde en dansk model for afkriminalisering/legalisering af cannabis.

Vi skal diskutere, hvordan vi forebygger, at unge mennesker kommer ud i et overdrevent forbrug af cannabis. Ja, hvordan vi overhovedet kommer dialog med vores børn om cannabis.

Vi skal tale om, hvordan vi kan tage cannabismarkedet ud af hænderne på rockerne. Vi skal tale om, hvordan vi kan stoppe med at bruge enorme politiressourcer på at opretholde et forbud mod cannabis, der skader mere end det gavner.

Det betyder ikke, at rockerne forsvinder, men de kommer til at miste en milliardomsætning på et meget lukrativt og lettilgængeligt marked. Der er så nogen, der tror, at rockere og bander bare vil øge deres aktivitet og omsætning på andre markeder, men vi tror ikke på, at man bare kan øge omsætningen på flere milliarder kroner på for eksempel våbensalg, prostitution eller hård narkotika.  

Derimod bliver bandernes mulighed for at sælge hård narkotika til danskerne, ikke mindst til de unge danskere, meget mindre, når de mister kontakten med cannabiskunderne.

Og så må man jo tilføje, at hvis vi nægter at frigive cannabis fordi vi er bange for, at rockerne skal øge deres omsætning på anden kriminalitet, så lader vi jo ikke bare rockerne nyde godt at vores forbud mod cannabis, så lader vi dem jo styre hele vores cannabispolitik.

Vi er sikre på, at en afkriminalisering/legalisering af cannabis vil ramme rockerne hårdt og fratage dem en milliardomsætning. Og omvendt vil det frigøre masser af resurser hos det danske politi.

Den aktuelle situation på Christiania viser jo, at politiet er placeret i en hel umulig situation. Hver gang det lykkes at stoppe noget af cannabissalget på Christiania, rykker salget ud i København med alle de bandeproblemer og skyderier, der hører til. Og efter en tid er salget genetableret på fristaden. Det betyder jo, at politiaktionerne er nyttesløse og resurserne stort set spildte.

Alle de politikresurser kunne spares og bruges til andre opgaver, ligesom vi kunne spare enorme summer i retsvæsnet gennem afkriminalisering/legalisering af cannabis. Der er ingen, der ved præcis, hvor mange udgifter, vi har i retsvæsnet på forhold, der relaterer til cannabis. Men blot afsoningen af de 200 års fængsel til alle dem, der er dømt for hashkriminalitet på Christiania i den såkaldte Nordlys-sag vil koste skatteyderne i omegnen af 100 millioner kroner. Dertil kommer alle udgifterne til efterforskning og retssager.

Afkriminalisering eller legalisering af cannabis vil være en meget stor økonomisk gevinst for samfundet. Vi fratager rockerne og bander indtægter i milliardklassen og vi sparer politiet for udgifter i milliardklassen. Det betyder også, at vi kan tjene milliarder, som vi kan vælge at bruge til at forstærke behandling og forebyggelse af de problemer, som unge har med deres cannabisforbrug.

Det betyder, at vi kan tilføre masser af resurser til arbejdet med at hæve udsattes unges debutalder i forhold til at anvende cannabis. Og det betyder, at politiet vil have gode resurser til at støtte op om en legalisering, så der for eksempel ikke opstår et parallelt sort marked for mindreårige.

For det er klart, at de kriminelle miljøer vil blive ved med at forsøge at sælge cannabis til de kunder, de kan finde. Men det er trods alt meget lettere at finde folkelig opbakning til at slå ned på et illegalt salg til de 12-18 årige, der ikke kan købe cannabis i de autoriserede butikker, end det er at finde opbakning til kriminalisering af alle danskere, der vil indtage cannabis

Helt konkret mødes ordførere fra Å, Ø, SF, RV og LA til en åben konference på Christiansborg nu på mandag den 11. juni for at indlede dialogen med hinanden og en lang række eksperter blandt publikum og oplægsholdere om en dansk model for afkriminalisering/legalisering af cannabis.

Vi er enige om, at forbuddet skal væk. Det skader mere end det gavner. Spørgsmålet er, hvilken model for afkriminalisering/legalisering af cannabis, vi vil have i Danmark.

Vil vi have en afkriminaliseringsmodel, der afkriminaliserer brugerne med inspiration fra Holland og Portugal? Eller vi vil lave en legalisering med ret til hjemmedyrkning, ligesom i flere amerikanske stater som Washington, Colorado og Alaska, hvor staten overtager produktion, salg og indtægt?

I Nederlandene har hash aldrig været lovligt, men man har valgt at sige, at man ikke håndhæver loven for salg af under fem gram hash. Det betyder, at man kan købe cannabisprodukter i coffee shops, men deres forsyningsled bliver stadig jaget og retsforfulgt ligesom i Danmark.

I USA er cannabis lovligt tilgængeligt for mere end 20% af den samlede befolkning. Her er der flere stater, hvor legaliseringen har betydet, at staten har overtaget salget af cannabis og i for eksempel Colorado har indtægten været meget højere end forventet. Her skal købere af cannabis være 21 år eller ældre. Man må højest købe en 28 gram ad gangen og hvis man dyrker cannabis i haven, må man nøjes med 6 hamp planter om året.

Det er vigtigt, at vi ser på ovenstående lande og mange andre, der har forskellige modeller til afkriminalisering/legalisering af cannabis rundt omkring i verden. Vi må se på deres erfaringer, positive som negative og bruge dem til at lave den bedste model til afkriminalisering/afkriminalisering af cannabis, som verden har set.

Og jernet er varmt. Flere og flere politikere fra de partier, der opretholder forbuddet taler for en legalisering eller afkriminalisering af cannabis. Vi noterer os for eksempel, at så prominente socialdemokrater, som den socialdemokratiske folketingsgruppes gruppeleder på Christiansborg, Henrik Sass Larsen, netop har været ude og tale for en legalisering af cannabis i Danmark. Vi noterer os at der lyder samme toner fra den socialdemokratiske overborgmester i København, Frank Jensen. Og at ligeledes den socialdemokratiske regionsformand for hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen, støtter en legalisering af cannabis.

Det bliver sværere og sværere for landspolitikerne fra V, S, DF og K at opretholde et forbud mod cannabis, der på så mange punkter har spillet fallit. Debatten er i gang og der ser ud til at være en større og større opbakning i befolkningen i forhold til legalisering af cannabis.

Derfor skal vi propartier også være klar med en stærk gennemtænkt og ansvarlig dansk model til afkriminalisering/legalisering af cannabis, når den mindste politiske åbning viser sig. Dette arbejde starter allerede den 11. juni, hvor vi mødes til en åben konference om at finde den danske model for afkriminalisering/legalisering af cannabis. Konferencen hedder Tag ansvar – Drop forbuddet. Du er velkommen til at være med.

Mere plads til vild natur

Fugle, bier og sommerfugle forsvinder, mens vi venter på en ambitiøs naturpolitik. Hvis vi ikke handler, så risikerer vi, at vores særlige danske natur bliver fattigere.

SF vil have danmarkshistoriens vildeste naturpolitik.

Margrete Auken v Roskilde Fjord MAJ 2018 foto William Vest-Lillesoe-56LOW.jpg

Der er forsvundet tre millioner fugle fra det åbne land, højmose, kildevæld, heder og overdrev. Andre danske naturtyper er under pres, og det samme er danske dyrearter som agerhønen, haren og flere sommerfuglearter. Hvis vi ikke ændrer kurs, mister vi endnu mere natur og endnu flere dyre- og plantearter, som ellers har været en fast del af den danske natur.

Regeringens grønne profil er fup og fidus, når den fjerner beskyttelsen af sårbare arealer, de såkaldte Natura2000-arealer. I SF bakker vi op om de EU’s initiativer for at beskytte vores natur samt et mangfoldigt dyre- og planteliv. Det er helt berettiget, når EU siger fra overfor salg af sprøjtemidler, der dræber bier og skader menneskers sundhed.

Læs mere på SF.dk/vildt

Pia Olsen Dyhr: Målet er mere blandede boligområder

Jeg håber og tror, at aftalen om at bekæmpe parallelsamfund vil betyde, at vi om ti år kommer til at se mere blandede boligområder og at langt flere børn med anden etnisk baggrund end dansk får en fair chance for at blive en del af Danmark.

00040_Pia_Olsen_Dyhr_8199_1.jpg

Der har været en livlig debat om den aftale, som vi har indgået sammen med regeringen, DF og Socialdemokratiet om at bekæmpe parallelsamfund. For SF er der to grunde til, at være med i aftalen. For det første fordi vi deler ambitionen om at vi skal have langt mere blandede boligområder. For det andet for at forhindre de katastrofer, som regeringen havde lagt op til i sit oprindelige udspil – blandt andet at tørre hele regningen af på lejerne i den almennyttige sektor.

Vi får et bedre samfund, når vi kender hinanden og møder hinanden. Det gør vi ikke, hvis vi accepterer, at borgere med anden etnisk baggrund end dansk bliver anvist til boliger, hvor de først og fremmest bor dør om dør med hinanden, går i andre skoler og børnehaver end de danskere, som bør være med til at lære dem dansk og byde dem velkommen til det danske samfund.

Havde aftalen set anderledes ud, hvis SF kunne bestemme det hele? Ja, for pokker! Men nu er det en blå regering, vi skal danse med, og hvis vi ikke havde været med, så havde det set meget grumt ud. Blandt andet var alle kontanthjælpsmodtagere i landets udsatte boligområder blevet skåret i ydelsen. Vi vil slås for, at ingen kommer til at være ringere stillet end før, og at der kommer til at være reelle og gode muligheder, for de borgere, der måske ikke længere kan bo i Vollsmose eller Mjølnerparken.

Nu er det helt afgørende, at aftalen bliver fornuftigt implementeret. Det har vi tænkt os at følge tæt sammen med vores byrødder.

Jeg vil overlade ordet til de ordførere, der har forhandlet de forskellige elementer. Læs mere om hver enkelt område på www.SF.dk/parallelsamfund 

Ro På! - en reform med meget mindre stress

Det er et sygdomstegn, når alt i samfundet skal måles og vejes og når målet er konstant økonomisk vækst.
Vi præsenterer SF's vision for Danmark: Et samfund med mindre stress og mere Ro På.

Ro På sektionsbillede.jpg

Stadig flere mennesker føler sig pressede og går ned med stress.

Det gælder både børn, unge, arbejdsløse og mange med et stresset arbejdsliv. Børn har mindre tid til at være børn. Unge bliver konstant afkrævet svar på, hvad de vil med deres liv. Arbejdsløse bliver pisket rundt i systemet. Og familierne kan ikke få familielivet til at hænge sammen.

Det er på tide at gå en anden vej – væk fra præstationsræset, væk fra konkurrencestaten og væk fra fortællingen om, at økonomisk vækst fører til et bedre samfund uanset hvad.

Hvorfor en Ro-På-reform?

Stress og præstationsræset har mange negative følger, både menneskeligt og økonomisk. Faktisk mener vi ikke bare, at det er en af vores vigtigste opgaver at kæmpe for en hverdag, der hænger sammen; vi mener faktisk også, at det er en rigtig god investering for samfundet.

Her er blot nogle få af de mange gode grunde til at gennemføre en Ro-På-reform:

  • 35.000 danskere er hver dag sygemeldt på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø.
  • Op mod hvert femte barn i en børnehave eller skoleklasse er belastet af stress.
  • Antallet af unge, der ugentligt eller dagligt er påvirket af stresssymptomer som hovedpine, mavepine, søvnbesvær, nervøsitet, svimmelhed, irritation og tristhed, er stigende.
  • Der ses en sammenhæng mellem unges stressniveau og deres brug af medicin. Blandt de 11-15- årige er medicinforbruget mod hovedpine fordoblet fra 1988 til 2010.
  • Blandt børn og unge, som har et lavt uddannelsesniveau eller som står uden for arbejdsmarkedet, er stressniveauet højere end gennemsnitsforekomsten på 20 pct.1
reformens konkrete løsninger

Familie- og arbejdsliv

  • Ret til nedsat arbejdstid for børnefamilier og SU-lignende lån til lønkompensation
  • Drop det rigide 2 pct. produktivitetskrav på vores sygehuse
  • Bedre muligheder for fleksibel arbejdstid fra år til år (ex. 30, 37 eller 42 timer efter eget valg)
  • National handlingsplan mod stress og bedre psykisk arbejdsmiljø
  • Ledere skal have psykisk arbejdsmiljø på skoleskemaet
  • Ny hotline for dårligt psykisk arbejdsmiljø
  • Luk Moderniseringsstyrelsen
  • Arbejdstilsynet skal have et løft på 80 mio. kr. årligt og fremadrettede faste bevillinger

Børne- og skoleliv

  • Ingen børn under 3 år skal tvinges fra vuggestue til børnehave
  • Forældre og pædagoger skal bestemme børns skolestart – ikke kommunalbestyrelsen
  • Børn har ret til en børnemiljølov
  • Afskaf nationale karakterranglister og mindsk brugen af standpunktskarakterer
  • Gør nationale tests frivillige

Studieliv

  • Drop karakterræset, indfør flere karakterfrie klasser og undersøg nyt optagesystem
  • Helsesøstre på alle ungdomsuddannelser – et sundhedstilbud på uddannelsesstederne
  • Fokus på faglig feedback og bedre vejledning til studerende
  • Fjern hurtigt-videre bonussen, afskaf fremdriftsreformen og drop uddannelsesloftet
  • Drop SU-besparelser og stop nedskæringerne på uddannelserne
Finansiering

De direkte udgifter forbundet med reformen udgør ca. 850 mio. kr. årligt gradvist faldende til ca. 650 mio. kr. årligt på sigt, når fysiske investeringer som de af børnemiljøloven er gennemført.

Ro-på-reformen har desuden en række modsatrettede effekter på arbejdsudbuddet. En række af forslagene kan betyde, at unge bliver senere færdige med en uddannelse, men vil omvendt nedbringe stress og sygdom hos børn og unge, hvilket betyder at flere vil kunne gennemføre en uddannelse og komme i beskæftigelse, ligesom færre sygeperioder trækker i retning af, at uddannelsen kan afsluttes hurtigere. Arbejdsmiljøforslagene vil entydigt trække i retning af lavere sygefravær og færre mennesker på førtidspension. Samlet set vurderes det, at forslagene under ét vil øge arbejdsudbuddet, men af forsigtighedsgrunde indregnes ikke et konkret provenu herfra.

De direkte udgifter tænkes dækket af en lighedsskat på 0,5 pct. på formuer over 5 mio. kr. (det er den del, der overstiger 5 mio. kr., der beskattes).

Formueskatten skønnes at indbringe 1,4 mia. kr./år (Læs mere HER); det overskydende provenu anvendes til andre formål.

Vi skal sikre bedre dagpengedækning

Dagpengedækningen er forringet og perioden forkortet. SF vil forbedre dækningen – i første omgang for dem, der har været i beskæftigelse i længere tid.

dagpenge nyhed foto.jpg

Arbejdsløshedsdagpengene er en central del af det danske flexsecurity-system, der kombinerer forholdsvis korte opsigelsesvarsler med et økonomisk sikkerhedsnet, hvis man bliver fyret.

Men systemet risikerer at blive udhulet i takt med, at dagpengedækningen er forringet og perioden forkortet. SF mener, at der er brug for en række tiltag for at forbedre dagpengedækningen, og vi foreslår at starte med en forbedret dækning for personer, der har været i beskæftigelse i længere tid. Netop den gruppe kan opleve, at de ikke får nok ud af at betale til a-kassen, fordi de mener, at dagpengesatsen er for lav eller fordi de ikke regner med at blive ledige. Jo flere der melder sig ud, eller undlader at melde sig ind, i en a-kasse, jo højere risiko er der for på sigt at undergrave det solidariske system.

Konkret foreslår vi, at man ved de første to måneders arbejdsløshed kan få 25 pct. højere dagpenge svarende til op til 4.658 kr. ekstra om måneden (før skat). Ligesom nu kan man dog ikke få mere end 90 pct. af sin hidtidige løn i dagpenge. Forudsætningen for at få forhøjede dagpenge er, at man har været i beskæftigelse i mindst 4 af de forudgående 5 år. De 2 måneders højere dagpenge giver – sammen med et eventuelt opsigelsesvarsel – gode muligheder for at nå at finde ny beskæftigelse før man går ned i dagpenge til det almindeligt gældende niveau.

Stop for salg af benzin- og dieselbiler i 2030

Danmark skal være forrest i kampen for miljø, klima og sundhed. Derfor foreslår SF et stop for salg af benzin- og dieselbiler fra 2030.

biludstødning.jpg

Fremtiden er fossilfri, men udviklingen kommer ikke af sig selv. Vi er nødt til at skubbe på for at den grønne omstilling kommer op i gear.

Vores naboer i Europa er langt fremme. Norges borgerlige regering har besluttet, at salget af nye biler fra 2030 skal være klimaneutrale. Det samme har Holland. England og Frankrig har forbudt det fra 2040, og Tyskland er på vej med et forbud fra 2030. Også uden for Europas grænser arbejder flere lande på forbud mod salg af fossilbiler. Kina er blandt andet godt på vej mod et forbud, mens Indien har som mål, at alle nye biler skal være elektriske efter 2030.

Danmark skal melde sig på banen og følge de mest ambitiøse lande på det her område. Derfor foreslår SF et stop for salg af benzin- og dieselbiler fra 2030, så alle nye biler fra 2030 bliver fossilfri, dvs. at de skal køre på el, biogas eller avancerede biobrændstoffer.

For at komme i mål med udfasningen af fossile biler senest i 2030, skal der over de kommende år iværksættes en række initiativer, som skal sikre et løbende fald i salget af fossile biler.

Lighed i sundhed

Tandlægeregninger og dyr psykologhjælp øger uligheden i sundhed. Derfor vil SF i gang med at afvikle brugerbetaling.

tandlæge.jpg

Brugerbetaling er med til at skabe et ulogisk og ulige sundhedssystem, fordi tandlæge, fysioterapeut, kiropraktor, psykolog og store medicinudgifter i høj grad belaster borgere uden for arbejdsmarkedet og med de små indkomster. Det er afgørende at sikre, at studerende, arbejdsløse og danskere med små indkomster ikke fravælger behandlingen på grund af prisen, fordi det kan føre til en endnu større sundhedsudgift på sigt.

Derfor foreslår SF, at vi påbegynder afviklingen af brugerbetalingen på fysioterapi, kiropraktor, tandlæge, og psykologhjælp samt reducerer medicinudgiften for de dårligst stillede.

Næsten hver anden borger med en indtægt under 200.000 kr. går ikke til tandkontrol, hver fjerde ung med betalingsproblemer dropper helt lægeordineret medicin, og socialt udsatte lever i gennemsnit 19 år kortere end resten af befolkningen. Det er helt uacceptabelt.

Afvikling af brugerbetaling på sundhedsområdet kan langtfra klares over en nat. Derfor foreslår SF, at vi påbegynder indsatsen ved årligt at afsætte en ramme på 250 mio. kr. hvoraf halvdelen via satspuljen og den anden halvdel fra det økonomiske råderum. Det vil over en valgperiode betyde en ekstra sundhedsmilliard til øget lighed på sundhedsområdet.

Kronik: Sådan får vi en humanistisk flygtningepolitik

Flygtningesystemet skal laves om. Men bare at lukke for kvoteflygtninge og rase mod EU som Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti gør er for fattigt.

refugee camp.jpg

"NÅR NOGLE AFVISER, at Danmarks flygtningepolitik skal være humanistisk, er de i færd med at undergrave selve fundamentet under det Danmark, vi kender og er stolte af. Nej, humanismen er og skal forblive grundværdien også for fremtidige generationer." 

Margrete Auken er medlem af Europa-Parlamentet for SF. Jacob Mark er gruppeformand for SF. Kirstine Bille er viceborgmester i Syddjurs Kommune og folketingskandidat for SF giver her sit bud på hvordan.

Kronikken er bragt i politiken d. 27. oktober 2017

Public service for alle

Public Service-medier spiller en særlig rolle som varetager af upartisk, ikke-kommerciel og økonomisk uafhængig formidling. Derfor skal public service fortsat stå stærkt i det danske samfund og styrkes i konkurrencen med internationale udbydere.

fair medieskat.jpg

Danske medier spiller en vigtig rolle i formidlingen af nyheder, kunst, kul- tur og kulturarv, sprog og oplysning til borgene. De er et vigtigt grundlag for den demokratiske debat, for den demokratiske dannelse og opdragelse til at forvalte det demokratiske samfund.

Danske medier er pressede af store internationale mediekoncerner samt af det ændrede forbrugsmønstre, hvor brugerne i langt højere grad henter informationer og oplysning på sociale medier på en mere fragmen- teret og nichepræget facon.

Derfor er det nødvendigt at sikre, at danske medier får de bedst mulige betingelser for at varetage udbuddet af et alsidigt dansk indhold, sikre den demokratiske debat og den fælles forståelse, samt sikre muligheden for at kunne give relevant information om begivenheder i verden.

Public Service-medier spiller en særlig rolle som varetager af upartisk, ikke-kommerciel og økonomisk uafhængig formidling. Her sikres, ud over den demokratiske dannelse, også varetagelsen af samfundets sammen- hængskraft og fælles forståelse og desuden sikres det, at det mere nicheprægede, det særlige, det anderledes og det dybdeborende får en stemme. Derfor skal public service-medier fortsat stå stærkt i det danske samfund og styrkes i konkurrencen med internationale udbydere. Dansk public service er et vigtigt redskab til information og viden om Danmark og om resten af verden og har derfor et stort ansvar for saglig, korrekt og upartisk information.

SF's medieudspil i hovedtræk:

  • Afskaf licensen
  • Indfør en solidarisk og retfærdig medieskat
  • Afskaf momsen på digitale aviser
  • Indfør omsætningsskat på Google, Facebook, Amazon og andre internationale giganter.
  • Indfør en streaming-skat på streamingtjenester som HBO og Netfliix
  • Giv mere støtte til dansk kultur for børn og unge.
  • Spar 5 % på ledelseslaget i DR 
  • Giv de studerende rabat på licensen indtil den bliver afska et.
  • Drop støtten til medier, der ikke betaler skat i Danmark
  • Giv større tilskud til dansk film
  • Gør de centrale redaktioner i storbyerne mindre
  • Lad Radio24syv leve
  • Bevar TV2 på danske hænder
  • Styrk lokalaviserne

Drop statsstøtte til gule fagforeninger

Det skal være billigere at melde sig ind i fagforeninger, som opretholder den danske model og forhandler overenskomster. Og skattefradraget skal væk for fagforeninger, der ikke har en samfundsgavnlig rolle.

Gule fagforeninger til hj side.png

Det skal være billigere at være medlem af en rigtig fagforening, som påtager sig et ansvar for den danske model og forhandler overenskomster. Til at finansiere det, fjernes fradraget for medlemskab af gule fagforeninger, som mere har karakter af privat forsikring og dermed ikke har en samfundsbærende funktion.

Det er langt fra alle fagforeninger, som bidrager til den danske model. De såkaldte gule fagforeninger nyder godt af velerhvervede rettigheder, som de almindelige fagforeninger gennem en lang årrække har kæmpet igennem, mens de selv forhandler meget få overenskomster. Deres medlemmer er således dækket af overenskomster, som andre fagforeninger har forhandlet på plads.

Det indebærer, at de har lavere omkostninger og dermed bedre kan underbyde øvrige fagforeninger – uden at påtage sig de kollektive opgaver, som er med til at opretholde den danske model på arbejdsmarkedet.

Vi har startet en underskriftsindsamling til støtte for forslaget.

Lisbeth Bech Poulsen

Lisbeth Bech Poulsen

@LisbethBPoulsen
19. oktober 2018     Kl. 18.16

Finanssektoren er ude af kontrol. Ja. Det er trist, men måske nødvendigt at det skal kræve verdenshistoriens stør… twitter.com/i/web/status/1…


Pia Olsen Dyhr

Pia Olsen Dyhr

@PiaOlsen
19. oktober 2018     Kl. 17.10

Se med på @gotv2dk kl 17.30, hvis du vil høre lidt om Thomas Larsens bog om mig “Mønsterbrud og opbrud” Udkommer på… twitter.com/i/web/status/1…

Trine Schøning Torp

Trine Schøning Torp

@TrineTorp
10. oktober 2018     Kl. 21.52

At underslæb og ringe kontrol med puljemidler har kostet satspuljen 111 mio, bør ikke gå ud over de udsatte. Regeri… twitter.com/i/web/status/1…

Univers
Mobil navigation