Sådan kommer vi parallelsamfund til livs

DET ER IKKE RELEVANT AT DISKUTERE, OM VI HAR GHETTOPROBLEMER I DANMARK. DET HAR VI. DERFOR SKAL VI TAGE HÅND OM PROBLEMERNE, SÅ BEBOERNE I SOCIALT UDSATTE BOLIGOMRÅDER FÅR DE SAMME MULIGHEDER SOM ANDRE. 

pujohn-das-110287.jpg
IKKE ENS MEN LIGE

Vi skal ikke alle være ens, men vi skal have lige muligheder. Når man kommer til Danmark, får man ret til frihed. Til gengæld får man også et ansvar for at bevare det frie og åbne samfund, som vi har bygget op gennem generationer. I Socialdemokratiet og SF vil vi altid kæmpe for et frit og åbent Danmark. Det betyder ikke, at vi alle sammen skal kunne lide røde pølser og spise flæskesteg. Men det betyder, at vi skal have lige rettigheder.

VI SKAL HAVE FAT I DEN HÅRDE KERNE

Vi har som samfund længe troet, at hvis blot vi fik integreret dem, der kom hertil, med arbejde og sprog, så ville de også dele vores værdier. Og det er der heldigvis også rigtigt mange, der gør. Men vi må sande, at der er en hård kerne, som er ideologisk og politisk modstandere af vores demokrati og som modarbejder det, hvor de kan. Det går særligt ud over kvinder og børns mulighed for at få et frit og godt liv. Og det gør, at vi i dag står med parallelsamfund, hvor der er manglende ligestilling mellem kønnene, et fatalt mangel på blik for børneopdragelse og en dybere afstandtagen til hele det danske samfund, fordi der simpelthen hersker dybe, antidemokratiske tankesæt.

ET OPGØR MED SOCIAL KONTROL

Vi vil ikke acceptere parallelsamfund og ghettoer, hvor demokratiske værdier og dansk kultur ikke gælder. Vi er klar til at tage et opgør med social kontrol og undertrykkelse. Og vi er fast besluttede på at bryde den historiske udvikling i bosætningen, som har ført til, at ikke-vestlige indvandrere udgør majoriteten i stadig flere boligområder, skoler og uddannelsesinstitutioner. 

Vær med i SF

I SF arbejder vi for et Danmark, en verden og en hverdag, der hænger sammen. Sammen er vi stærkest. Bliv medlem - og vær med til at skabe forandringer!

SF sommertræf 2017 foto William Vest-Lillesoe-40.jpg

I folketinget, EU, og i de danske kommuner og regioner sidder omkring 150 folkevalgte SF'ere klar til at rykke Danmark og EU i en mere social og mere grøn retning – med mere lighed, grønnere miljø og klima, bedre velfærd til børn og ældre og alle derimellem, et værdigt liv og sikkerhed for danskere, flygtninge og de fattigste i verden. Og de har brug for din hjælp.

Meld dig ind i SF i dag – og vær med til at skabe positive forandringer i dit lokalområde.
Der er masser af mulighed for at være med, lige så meget eller lidt du kan og vil.

Vi glæder os til at se dig!

Ro På! - en reform med meget mindre stress

Det er et sygdomstegn, når alt i samfundet skal måles og vejes og når målet er konstant økonomisk vækst.
Vi præsenterer SF's vision for Danmark: Et samfund med mindre stress og mere Ro På.

Ro På sektionsbillede.jpg

Stadig flere mennesker føler sig pressede og går ned med stress.

Det gælder både børn, unge, arbejdsløse og mange med et stresset arbejdsliv. Børn har mindre tid til at være børn. Unge bliver konstant afkrævet svar på, hvad de vil med deres liv. Arbejdsløse bliver pisket rundt i systemet. Og familierne kan ikke få familielivet til at hænge sammen.

Det er på tide at gå en anden vej – væk fra præstationsræset, væk fra konkurrencestaten og væk fra fortællingen om, at økonomisk vækst fører til et bedre samfund uanset hvad.

Hvorfor en Ro-På-reform?

Stress og præstationsræset har mange negative følger, både menneskeligt og økonomisk. Faktisk mener vi ikke bare, at det er en af vores vigtigste opgaver at kæmpe for en hverdag, der hænger sammen; vi mener faktisk også, at det er en rigtig god investering for samfundet.

Her er blot nogle få af de mange gode grunde til at gennemføre en Ro-På-reform:

  • 35.000 danskere er hver dag sygemeldt på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø.
  • Op mod hvert femte barn i en børnehave eller skoleklasse er belastet af stress.
  • Antallet af unge, der ugentligt eller dagligt er påvirket af stresssymptomer som hovedpine, mavepine, søvnbesvær, nervøsitet, svimmelhed, irritation og tristhed, er stigende.
  • Der ses en sammenhæng mellem unges stressniveau og deres brug af medicin. Blandt de 11-15- årige er medicinforbruget mod hovedpine fordoblet fra 1988 til 2010.
  • Blandt børn og unge, som har et lavt uddannelsesniveau eller som står uden for arbejdsmarkedet, er stressniveauet højere end gennemsnitsforekomsten på 20 pct.1
reformens konkrete løsninger

Familie- og arbejdsliv

  • Ret til nedsat arbejdstid for børnefamilier og SU-lignende lån til lønkompensation
  • Drop det rigide 2 pct. produktivitetskrav på vores sygehuse
  • Bedre muligheder for fleksibel arbejdstid fra år til år (ex. 30, 37 eller 42 timer efter eget valg)
  • National handlingsplan mod stress og bedre psykisk arbejdsmiljø
  • Ledere skal have psykisk arbejdsmiljø på skoleskemaet
  • Ny hotline for dårligt psykisk arbejdsmiljø
  • Luk Moderniseringsstyrelsen
  • Arbejdstilsynet skal have et løft på 80 mio. kr. årligt og fremadrettede faste bevillinger

Børne- og skoleliv

  • Ingen børn under 3 år skal tvinges fra vuggestue til børnehave
  • Forældre og pædagoger skal bestemme børns skolestart – ikke kommunalbestyrelsen
  • Børn har ret til en børnemiljølov
  • Afskaf nationale karakterranglister og mindsk brugen af standpunktskarakterer
  • Gør nationale tests frivillige

Studieliv

  • Drop karakterræset, indfør flere karakterfrie klasser og undersøg nyt optagesystem
  • Helsesøstre på alle ungdomsuddannelser – et sundhedstilbud på uddannelsesstederne
  • Fokus på faglig feedback og bedre vejledning til studerende
  • Fjern hurtigt-videre bonussen, afskaf fremdriftsreformen og drop uddannelsesloftet
  • Drop SU-besparelser og stop nedskæringerne på uddannelserne
Finansiering

De direkte udgifter forbundet med reformen udgør ca. 850 mio. kr. årligt gradvist faldende til ca. 650 mio. kr. årligt på sigt, når fysiske investeringer som de af børnemiljøloven er gennemført.

Ro-på-reformen har desuden en række modsatrettede effekter på arbejdsudbuddet. En række af forslagene kan betyde, at unge bliver senere færdige med en uddannelse, men vil omvendt nedbringe stress og sygdom hos børn og unge, hvilket betyder at flere vil kunne gennemføre en uddannelse og komme i beskæftigelse, ligesom færre sygeperioder trækker i retning af, at uddannelsen kan afsluttes hurtigere. Arbejdsmiljøforslagene vil entydigt trække i retning af lavere sygefravær og færre mennesker på førtidspension. Samlet set vurderes det, at forslagene under ét vil øge arbejdsudbuddet, men af forsigtighedsgrunde indregnes ikke et konkret provenu herfra.

De direkte udgifter tænkes dækket af en lighedsskat på 0,5 pct. på formuer over 5 mio. kr. (det er den del, der overstiger 5 mio. kr., der beskattes).

Formueskatten skønnes at indbringe 1,4 mia. kr./år (Læs mere HER); det overskydende provenu anvendes til andre formål.

S og SF: Genopret den nære velfærd

SF OG SOCIALDEMOKRATIET vil etablere lokale velfærdscentre i  byer hårdt ramt af kommunalreformen.

velfærdscentre.jpg (1)

I år er det 10 år siden, kommunalreformen trådte i kraft. Som indenrigsminister argumenterede Lars Løkke dengang for, at reformen ville give borgerne ”den bedste løsning – til den billigste pris”. Tilmed lød det, at ”Kommunalreformen gør det mere attraktivt at bo på landet”.

Sådan opleves det langt fra alle steder i dag. Kommunalreformen har ramt nogle bysamfund uforholdsmæssigt hårdt. Færre og større enheder har betydet større afstande for borgerne. Tidligere var der måske både rådhus, bibliotek og andre velfærdsinstitutioner i byen. I dag er de lukket. Bil eller bus er derfor nødvendigt for at komme til nabobyen og få lavet pas, fornyet kørekort eller få vejledning hos kommunen.

Som led i bestræbelserne på at genetablere nogle af de lokale velfærdstilbud foreslår Socialdemokratiet og SF, at der kan oprettes velfærdscentre i de byer, der har været særlig hårdt ramt af kommunalreformen.

Styrk ældreplejen

Faste teams og et generelt løft af ældreplejen i kommunerne

Ældrepleje.jpg

Over de næste mange år stiger antallet af ældre markant.

En ordentlig ældrepleje koster derfor ekstra penge – fordi der kommer mange flere ældre. I 2025 vil der således være over 150.000 flere ældre end i dag.
Regeringen udhuler reelt ældreplejen ved at gemme kendsgerningerne bag abstrakte tal om det økonomiske råderum og en vækst i de offentlige serviceudgifter på 0,3 pct. Det betyder i realiteten, at der skal spares og skæres endnu mere, også på ældreområdet.

SF foreslår derfor fire konkrete tiltag til et generelt løft af ældreplejen, der kan finansieres indenfor råderummet:

  1. Indfør faste teams i hjemmehjælpen, så borgerne kender dem, der kommer i deres hjem.
  2. Gør det muligt for demente m.fl. at benytte den flextrafik, som trafikselskaberne tilbyder.
  3. Et løft af tandplejen på landets plejehjem mv.
  4. Løft kommunernes bloktilskud i takt med at der kommer flere ældre – ellers vil den demografiske udvikling føre til en stadig ringere service i takt med hvad vi har set de senere år.

SFO'er for alle

Alle børn skal have mulighed for et godt fritidstilbud. sf har 10 konkrete forslag.

Boern paa legeplads.jpg

Bakker vi op omkring vores børn og unge i de kritiske og vigtige år, vil vi få stærke unge, der har det godt, og som kan indgå i samfundet og bidrage til fællesskabet. I SF tror vi på, at det kan betale sig at investere i mennesker.

SFO’erne, fritidshjemmene og klubberne kan noget helt særligt. Gennem samvær, aktiviteter og leg skabes et fællesskab, som udvikler selvstændighed, kreativitet, sociale kompetencer og oplevelsen af at være betydende for andre. Det giver livsduelighed og evnen til at mestre eget liv i et mere og mere komplekst samfund, hvor antallet af personer med psykiske lidelser stiger, der er øgede udgifter til medicin og flere og flere unge marginaliseres. 

For at give alle børn og unge mulighed for et godt fritidsliv i en god SFO foreslår SF 10 konkrete tiltag:

  1. Loft over forældrebetalingen i SFO på 40 %
  2. Minimumsnormeringer i SFO’er og fritidshjem
  3. Udvidelse af åbningstiden i SFO, fritidshjem og klubber
  4. Tættere skotter mellem SFO’ernes økonomi og folkeskolernes økonomi
  5. Pædagogisk ledelse i alle SFO’er
  6. Mere forberedelse til arbejde i fritidstilbud og skole
  7. Folkeskoleloven skal udvides med en formålsparagraf for SFO’er
  8. De overordnede mål for folkeskolereformen udvides med et fjerde mål for fritid
  9. Krav om samlet ungeindsats med klubtilbud i alle kommuner
  10. En samlet lovgivning for alle klubtilbud til unge

En stærk folkeskole

SF præsenterer 20 konkrete forslag, der skal gøre folkeskolen endnu bedre og fastholde den som det naturlige valg for forældre i Danmark.

Jacob Mark på Sortedamskolen foto William Vest-Lillesoe-27.jpg

Folkeskolen er den vigtigste samfundsinstitution i Danmark. Den er fællesskabets skole, og den er et af de vigtigste midler til at mindske betydningen af børns sociale baggrund. Alle børn skal have en faglighed for fremtiden – det vil sige, at de skal tilegne sig faglige kundskaber som at læse og regne, men også evnerne til at være kreative og omstillingsparate i en livslang læring.

Folkeskolen er også de danske forældres førstevalg, når de skal vælge skoletilbud til deres børn, og sådan skal det forblive i fremtiden. Det kræver, at vi giver folkeskolen rammerne til at give eleverne den skoledag, de fortjener. I fremtiden vil SF sætte en ny retning for skolerne med mere tillid, frisind og respekt for skolerne, de ansattes faglighed og stadig med børnene i centrum.

Med dette udspil foreslår SF at gøre skoledagen en halv time kortere hver dag. Til gengæld vil vi indføre et klasseloft på 24 elever i alle klasser. Vi vil afskaffe nationale karakterranglister, fjerne bureaukrati og gøre nationale tests frivillige for skolerne. Til gengæld vil vi indføre flere lektioner med to voksne. Vi kræver et farvel til lektier, men til gengæld vil vi prioritere tid til faglig fordybelse i de enkelte lektioner. Vi vil finde flere penge ved et sætte ind mod skattesnyd, og så vil vi bruge dem på at indføre sund kost på alle skoler og øge forebyggelsen på skolerne for at mindske betydningen af børnenes sociale baggrund.

Endelig vil vi give lærerne og pædagogerne mere tid til forberedelse med mere fleksible muligheder for fælles forberedelse og et undervisningsmax på 25 lektioner for lærerne, medmindre de selv ønsker at undervise mere. God undervisning kræver nemlig tid til forberedelse.

SF kæmper mod plastforurening

Vi er ved at drukne i plastik - og jo længere vi venter, jo sværere bliver skaden at rette op.

Plastkampagne sektionsbillede.png

Der flyder plastikøer rundt i havene, der tilsammen er 700 gange Danmarks størrelse. Og hvis du jævnligt spiser fisk og skaldyr indtager du årligt op mod 11.000 stykker mikroplast.

Plastik er et fantastisk materiale, men billige omkostninger og nem produktion har gjort mennesker til miljøsvin. Engangsemballage og unødvendig plastik i vores dagligvarer truer planeten. Og det er sket på blot 100 år!

I SF kæmper vi mod plastikforurening – for vores børn, vores samfund og vores klode. På vores kampagneside SF.dk/kloden kan du blive klogere på problemet med mikroplast, de politiske løsninger, og hvad du selv kan gøre.

Regnbueforældre skal sikres flere rettigheder

Det er på tide, at nye familieformer anerkendes i det danske samfund.

Lgbt.JPG

Den danske lovgivning skal afspejle, at det ikke er alle familier, der består af kun én far, én mor og børn. Det skaber juridiske problemer i forbindelse med arv, men også problemer i hverdagen, hvor medmor og medfar ikke kan gå til læge med sit barn, ikke blive inviteret til forældresamtaler eller tage ud på rejse med børnene. Samtidig mangler medmoren eller medfaren rettigheder til at tage del i familiens barsel med barnet og til barnets første sygedag.

- Lovgivningen er håbløst forældet på det her område, og det kan vi simpelthen ikke være bekendt overfor hverken børn eller forældre, siger Trine Torp, ligestillingsordfører i SF.

Derfor vil SF, når Folketinget åbner, fremsætte forslag om, at ministeren laver en udredning, der kan danne grundlag for en opdateret dansk lovgivning om især regnbueforældre. Problemerne med den eksisterende lovgivning opstår blandt andet, når barnet skal navngives, eller hvis barnet skal arve fra den ikke-juridiske forælder.

SF mener, at juraen skal opdateres, så den afspejler nutidens familieformer og foreslår derfor differentierede forældrerettigheder. Det må være i alles interesse, at man kan give alle de voksne tæt på barnet mulighed for bedre at være ansvarlige og tilstedeværende, som forældre og voksne.

De ændrede regler i forhold til regnbuefamilier skal derfor primært tage højde for mere daglige problemstillinger. Det skal således sikres, at regnbueforældre kan gå til læge med sit barn, blive inviteret til forældresamtaler i skoler og daginstitutioner, kan tage ud at rejse med børnene, have fulde arverettigheder og komme på børnehavens intranet og lignende. Desuden skal medmor eller medfar have ret til barnets første sygedag, og de skal kunne tage del i familiens barsel på lige fod med de andre forældre.

- Det er kun rimeligt, at vi gør noget ved det juridiske. Men de differentierede forældrerettigheder vil også betyde større anerkendelse af de regnbueforældre, som jo elsker deres børn lige så meget som de biologiske forældre gør, siger Trine Torp.

SF til kamp mod social dumping

Sammen med Dansk Folkeparti kommer SF nu med et forslag til en række tiltag, der sætter hårdt ind mod social dumping i transportbranchen for at sikre bedre vilkår for de ansatte.

lastbiler.jpg

Urimelige vilkår for danske lønmodtagere skaber et nyt politisk makkerpar på Christiansborg. DF og SF står sammen om at forsvare danske jobs og ordnede forhold i transportbranchen.

Danske chauffører bliver presset ud af lastbilernes førerhuse, og seriøse danske vognmandsfirmaer taber arbejdsopgaver. En ny optælling fra brancheorganisationen ITD viser, at der aldrig har været flere lastbiler på udenlandske nummerplader, som kører for danske vognmænd. 

Unfair konkurrence fra billige østeuropæiske firmaer gør transportbranchen til ren wild west, hvor udenlandske chauffører arbejder under urimelige forhold. DF og SF vil stramme kraftigt op på reglerne og indføre bedre kontrol med firmaer, som kører i Danmark.

Derfor er Dansk Folkeparti og SF gået sammen om et fælles beslutningsforslag, som rummer en stribe tiltag, der sikrer fair konkurrencevilkår i transportbranchen.

De to partier vil blandt andet stramme kravene til at køre cabotagekørsel i Danmark, indføre permanente nummerpladescannere ved grænserne og indføre registrering af alle udenlandske firmaer, som kører med gods i Danmark.

- Der er brug for politisk handling nu, hvis den danske vognmandsbranche skal overleve. Med dette forslag tager vi et stort skridt i kampen mod social dumping og unfair udenlandsk konkurrence. Jeg håber på bred politisk opbakning til forslaget, siger social dumping-ordfører for Dansk Folkeparti, Claus Kvist Hansen.

- Gode, seriøse danske vognmænd og chauffører er pressede og i nogle tilfælde truet på eksistensen, når de skal konkurrere mod firmaer som underbetaler deres ansatte og lader dem bo og arbejde under primitive forhold. Vores forslag vil fungere som en kæp i hjulet på social dumping i transportbranchen, siger social dumping-ordfører for SF, Karsten Hønge.

Kontakt:
Karsten Hønge, social dumping ordfører, SF: 61624595
Claus Kvist Hansen, social dumping-ordfører, DF: 61624506

Lisbeth Bech Poulsen

Lisbeth Bech Poulsen

@LisbethBPoulsen
19. februar 2018     Kl. 15.09

Til åbning af den parlamentariske uge i Bruxelles, med gode kolleger. Fokus på skat, ulighed og fremtidens arbejde… twitter.com/i/web/status/9…


Pia Olsen Dyhr

Pia Olsen Dyhr

@PiaOlsen
18. februar 2018     Kl. 21.21

Helt enig m DFs Ib Poulsen i dagens TV-Avisen om udsmid af fisk! Det er ulovligt og nu skal der strammes op. Man må… twitter.com/i/web/status/9…

Jacob Mark

Jacob Mark

@jacobmark_sf
10. februar 2018     Kl. 13.00

nyheder.tv2.dk/politik/2018-0… Det er en katastrofe for vores folkeskole, hvis der kommer endnu en konflikt på skoleområde… twitter.com/i/web/status/9…

Trine Schøning Torp

Trine Schøning Torp

@TrineTorp
20. februar 2018     Kl. 19.05

Der skal sociale indsatser og genoprettende praksis til for at få børn og unge tilbage på sporet - ikke straf.… twitter.com/i/web/status/9…

Univers
Mobil navigation