Over 800 kandidater klar til kommunalvalg!

SF har kandidater klar i samtlige regioner og 96 ud af 98 kommuner, når der skal stemmes 21. november. 44 procent af kandidaterne er kvinder.

SF sommertræf 2017 foto William Vest-Lillesoe-40.jpg

Det er et stærkt felt, SF stiller med til det kommende valg til kommuner og regioner. 819 kandidater til kommunerne og 88 til regionsrådene. Kun i to af landets mindste kommuner, Læsø og Morsø, er SF ikke opstillet.

Ved det kommende valg er 44 procent af SF's kandidater kvinder. Ved kommunalvalget står en kvinde øverst på stemmesedlen i 40 ud af 96 kommuner. En kvinde står øverst i to ud af fem regioner.

"Det er vigtigt, at vi kvinder tør stille os forrest og tage ansvar. Ikke kun her i Folketinget, men også lokalt," siger SF's formand Pia Olsen Dyhr.

Værdig ældrepleje, gode skoler og daginstitutioner, stop for besparelser på sygehusene, fokus på samfundets svageste og ikke mindst på miljøet er kendetegnende for SF's mærkesager rundt om i landet.

Læs mere om kandidaterne i din kommune og region her på hjemmesiden og følg dem på de sociale medier.
Oplysningerne opdateres løbende.

Vær med i SF

I SF arbejder vi for et Danmark, en verden og en hverdag, der hænger sammen. Med mere lighed, grønnere miljø og klima, bedre velfærd til børn og ældre og alle derimellem, et værdigt liv og sikkerhed for danskere, flygtninge og de fattigste i verden.

Sammen er vi stærkere. Bliv medlem - og vær med til at skabe forandringer!

Sisse Welling 1 maj i Fælledparken 2017 foto William Vest-Lillesoe.jpg

21. november 2017 er en af de vigtigste dage i Danmark i flere år.

Den dag stemmer vi om, hvem der skal repræsentere os i de danske kommuner og regioner de næste fem år. Og det har stor betydning for os alle sammen.

I SF har vi hundredevis af visionære og dygtige kandidater klar til at rykke dansk politik i en mere social og mere grøn retning. Og de har brug for din hjælp.

Meld dig ind i SF i dag – og vær med til at skabe positive forandringer i dit lokalområde.
Der er masser af mulighed for at være med, lige så meget eller lidt du kan og vil.

Vi glæder os til at se dig!

Ro På! - en reform med meget mindre stress

Det er et sygdomstegn, når alt i samfundet skal måles og vejes og når målet er konstant økonomisk vækst.
Vi præsenterer SF's vision for Danmark: Et samfund med mindre stress og mere Ro På.

Ro På sektionsbillede.jpg

Stadig flere mennesker føler sig pressede og går ned med stress.

Det gælder både børn, unge, arbejdsløse og mange med et stresset arbejdsliv. Børn har mindre tid til at være børn. Unge bliver konstant afkrævet svar på, hvad de vil med deres liv. Arbejdsløse bliver pisket rundt i systemet. Og familierne kan ikke få familielivet til at hænge sammen.

Det er på tide at gå en anden vej – væk fra præstationsræset, væk fra konkurrencestaten og væk fra fortællingen om, at økonomisk vækst fører til et bedre samfund uanset hvad.

Hvorfor en Ro-På-reform?

Stress og præstationsræset har mange negative følger, både menneskeligt og økonomisk. Faktisk mener vi ikke bare, at det er en af vores vigtigste opgaver at kæmpe for en hverdag, der hænger sammen; vi mener faktisk også, at det er en rigtig god investering for samfundet.

Her er blot nogle få af de mange gode grunde til at gennemføre en Ro-På-reform:

  • 35.000 danskere er hver dag sygemeldt på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø.
  • Op mod hvert femte barn i en børnehave eller skoleklasse er belastet af stress.
  • Antallet af unge, der ugentligt eller dagligt er påvirket af stresssymptomer som hovedpine, mavepine, søvnbesvær, nervøsitet, svimmelhed, irritation og tristhed, er stigende.
  • Der ses en sammenhæng mellem unges stressniveau og deres brug af medicin. Blandt de 11-15- årige er medicinforbruget mod hovedpine fordoblet fra 1988 til 2010.
  • Blandt børn og unge, som har et lavt uddannelsesniveau eller som står uden for arbejdsmarkedet, er stressniveauet højere end gennemsnitsforekomsten på 20 pct.1
reformens konkrete løsninger

Familie- og arbejdsliv

  • Ret til nedsat arbejdstid for børnefamilier og SU-lignende lån til lønkompensation
  • Drop det rigide 2 pct. produktivitetskrav på vores sygehuse
  • Bedre muligheder for fleksibel arbejdstid fra år til år (ex. 30, 37 eller 42 timer efter eget valg)
  • National handlingsplan mod stress og bedre psykisk arbejdsmiljø
  • Ledere skal have psykisk arbejdsmiljø på skoleskemaet
  • Ny hotline for dårligt psykisk arbejdsmiljø
  • Luk Moderniseringsstyrelsen
  • Arbejdstilsynet skal have et løft på 80 mio. kr. årligt og fremadrettede faste bevillinger

Børne- og skoleliv

  • Ingen børn under 3 år skal tvinges fra vuggestue til børnehave
  • Forældre og pædagoger skal bestemme børns skolestart – ikke kommunalbestyrelsen
  • Børn har ret til en børnemiljølov
  • Afskaf nationale karakterranglister og mindsk brugen af standpunktskarakterer
  • Gør nationale tests frivillige

Studieliv

  • Drop karakterræset, indfør flere karakterfrie klasser og undersøg nyt optagesystem
  • Helsesøstre på alle ungdomsuddannelser – et sundhedstilbud på uddannelsesstederne
  • Fokus på faglig feedback og bedre vejledning til studerende
  • Fjern hurtigt-videre bonussen, afskaf fremdriftsreformen og drop uddannelsesloftet
  • Drop SU-besparelser og stop nedskæringerne på uddannelserne
Finansiering

De direkte udgifter forbundet med reformen udgør ca. 850 mio. kr. årligt gradvist faldende til ca. 650 mio. kr. årligt på sigt, når fysiske investeringer som de af børnemiljøloven er gennemført.

Ro-på-reformen har desuden en række modsatrettede effekter på arbejdsudbuddet. En række af forslagene kan betyde, at unge bliver senere færdige med en uddannelse, men vil omvendt nedbringe stress og sygdom hos børn og unge, hvilket betyder at flere vil kunne gennemføre en uddannelse og komme i beskæftigelse, ligesom færre sygeperioder trækker i retning af, at uddannelsen kan afsluttes hurtigere. Arbejdsmiljøforslagene vil entydigt trække i retning af lavere sygefravær og færre mennesker på førtidspension. Samlet set vurderes det, at forslagene under ét vil øge arbejdsudbuddet, men af forsigtighedsgrunde indregnes ikke et konkret provenu herfra.

De direkte udgifter tænkes dækket af en lighedsskat på 0,5 pct. på formuer over 5 mio. kr. (det er den del, der overstiger 5 mio. kr., der beskattes).

Formueskatten skønnes at indbringe 1,4 mia. kr./år (Læs mere HER); det overskydende provenu anvendes til andre formål.

En mere effektiv indsats mod banderne

Et opgør med banderne kræver andet end blot mere politi og højere straffe. Vi har en plan, der ikke kun er symptombehandling

glass-1497232_1920.jpg

Bandekriminaliteten er et tiltagende problem i hele Danmark: Ulovlig handel med stoffer, interne opgør og skud mod tilfældige mennesker på gaden.

Situationen er helt uacceptabel. Ja, vi skal gøre op med banderne, men løsningen er ikke mere symbolpolitik. Justitsminister Søren Papes forslag om at opløse banderne ved lov er ikke nyt, og det vil stadig ikke hjælpe i praksis og kan næppe kunne lade sig gøre i virkeligheden. 

SF mener, at bandekriminalitet er for alvorligt et emne til at handle ud fra mavefornemmelser og populisme. Derfor foreslår vi fire tiltag, som både søger at implementere løsninger her og nu, men også sigter mod at skabe rammerne for et trygt og sikkert Danmark i fremtiden. På sigt kan disse ikke stå alene, men skal følges af socialpolitiske tiltag som inklusion, bredere forebyggelse og en styrket indsats mod kriminalitet.

 #1: Styrk politiindsatsen mod banderne 

Selvom regeringen fastholder, at den samlede politistyrke har ligget på et stabilt niveau, er der færre betjente til klassisk politiarbejde. Ifølge Politiforbundets magasin ’Dansk Politi’ var der i 2011 op mod 8.500 ansatte til beredskab og efterforskning, mens tallet i 2017 er tæt på 6.000. Det giver ikke mening at ministeren taler dunder mod bandekriminalitet, men ikke vil sikre, at der er et tilstrækkeligt antal betjente på gaden. 

Derfor foreslår SF følgende: 

> Mere politi i gaderne – flere politibetjente til bandeenheden i København. Politiet bør hurtigst muligt sikre, at flere stillinger ud af det samlede antal ansatte overgår til traditionelt politiarbejde. 

> Stress banderne – undersøg og straf dem for alt fra fartoverskridelser til økonomisk kriminalitet. Politiet har tidligere haft succes med at mandsopdække rockere og stresse dem ud af klubhusene. Det er vigtigt, at banderne ikke får permanent kontrol med udvalgte bydele eller områder, og politiets indsats bør derfor være målrettet og flytte bandemedlemmerne fra offentlige steder. 

> Nærpolitistationer i alle udsatte boligområder. Banderne er mobile og omstillingsparate. Derfor er det vigtigt, at politiet kan rykke hurtigt ud og at de er til stede lokalt og kommunikerer med borgerne. 

#2: Bryd bandernes fødekæde 

Et endeligt opgør med banderne kræver en langsigtet indsats – også mellem konflikterne. Vi skal blokere vejen ind i banderne og åbne vejene ud. Derfor er der brug på mere fokus på alternativer til bandeaktivitet, samt på Exit-programmer, der sikrer varig rehabilitering. 

Konkret foreslår SF: 

> Stærke klub- og fritidstilbud til unge i udsatte boligområder. Det Kriminalpræventive Råd har peget på vigtigheden af en helhedsorienteret indsats, som indebærer stærke, lokale ungetilbud. I Skotland har man ifølge den anerkendte bandevoldsforsker Ross Deuchar sænket kriminaliteten med 46%, blandt andet gennem samarbejde mellem politi og civilsamfund, eksempelvis i bokseklubber. 

> Exit-programmer bl.a. med inspiration fra Køges ’Myndighedsexit’. SF finder blandt andet inspiration i Køge, som for nylig vandt en pris i Chicago. Køges succes bygger på skræddersyede tilbud til den enkelte, som varigt holder tidligere bandemedlemmer ude af kriminalitet. 

> Lommepengejobs til unge i udsatte boligområder. Der er en tæt sammenhæng mellem social baggrund og kriminalitet. SF mener, at jobskabelse til ufaglærte og kortuddannede unge er centralt. 

> Udvid sanktionerne for at rekruttere mindreårige til banderne. Mulighederne for udvidede sanktioner mod bandemedlemmer, der hverver helt unge til kriminalitet, bør undersøges. 

#3: Tryghed i boligområderne 

Den voksende bandekriminalitet er ofte koncentreret omkring udvalgte boligområder, og det er ikke mindst borgerne i disse områder, som betaler prisen for de manglende, langsigtede løsninger. 

For at dæmme op for koncentrationen af kriminalitet foreslår SF følgende: 

> Flere udgående SSP-medarbejdere i alle udsatte boligområder. Regeringens bandepakke er blandt andet finansieret ved at tage penge fra udsatte boligområder, hvilket paradoksalt underminerer indsatsen for at stoppe rekrutteringen til banderne. SSP-arbejdet er i det hele taget blevet nedprioriteret i den tid, hvor der er allermest brug for det. SF foreslår, at midlerne tilbageføres til det lokale, sociale arbejde, og at man fortsætter med de gode resultater hvad angår f.eks. gadeplansarbejde i Aarhus. 

> Ryk kommunale forvaltninger ud i boligområderne. Der skal være en tæt tilknytning mellem myndigheder og borgere. Myndighederne bør derfor være til stede lokalt, hvor det giver mening. 

> Riv de mest faldefærdige dele af de udsatte boligområder ned og åben boligområderne op. En af de stærkeste rødder til bandekonflikten er fejlslagen integration og boligområder uden den fornødne sociale og økonomiske kapacitet. SF foreslår at oprette en pulje til nedrivning og genopbygning i udvalgte områder. Indsatsen bør koordineres med lokalsamfundene og implementere deres ønsker. 

#4: Finansiering 

SF mener, at bekæmpelsen af skyderier i Danmarks gader er vigtigere end grænsekontrol. 

Derfor foreslår SF følgende: 

> Træk betjentene hjem fra grænsen. SF ønsker at afvikle den øgede indsats ved grænserne og lade politiet bruge en del af de frigivne ressourcer på bekæmpelse af bandekriminalitet. Grænsekontrollen skal i højere grad være målrettet på baggrund af tæt samarbejde med vores nabolande og efterretningstjenester. 

> Styrket indsats mod bedrageri og skattesvindel hos banderne. Det er oplagt at ramme banderne på pengepungen og derved samtidig sikre økonomi til deres bekæmpelse. 

> Forsøg med statsautoriseret salg af hash. SF mener, at der i København, Odense og Århus er gode muligheder for at drive forsøg med statsautoriseret salg af hash. På sigt vil afkriminalisering undergrave bandernes indtægtsgrundlag og bidrage til finansieringen af de tiltag, der skal bekæmpe dem. 

> Stop overbelægning af fængslerne. En effektiv, forebyggende indsats vil over en længere periode betyde store besparelser som følge af en reduktion i antallet af indsatte. I en periode vil der være behov for overgangsfinansiering – hertil afsættes 200 mio. kr. årligt fra Finansministeriets reserver. 

Henvendelser rettes til retsordfører Lisbeth Bech Poulsen

Styrk ældreplejen

Faste teams og et generelt løft af ældreplejen i kommunerne

Ældrepleje.jpg

Over de næste mange år stiger antallet af ældre markant.

En ordentlig ældrepleje koster derfor ekstra penge – fordi der kommer mange flere ældre. I 2025 vil der således være over 150.000 flere ældre end i dag.
Regeringen udhuler reelt ældreplejen ved at gemme kendsgerningerne bag abstrakte tal om det økonomiske råderum og en vækst i de offentlige serviceudgifter på 0,3 pct. Det betyder i realiteten, at der skal spares og skæres endnu mere, også på ældreområdet.

SF foreslår derfor fire konkrete tiltag til et generelt løft af ældreplejen, der kan finansieres indenfor råderummet:

  1. Indfør faste teams i hjemmehjælpen, så borgerne kender dem, der kommer i deres hjem.
  2. Gør det muligt for demente m.fl. at benytte den flextrafik, som trafikselskaberne tilbyder.
  3. Et løft af tandplejen på landets plejehjem mv.
  4. Løft kommunernes bloktilskud i takt med at der kommer flere ældre – ellers vil den demografiske udvikling føre til en stadig ringere service i takt med hvad vi har set de senere år.

SF's bud på en finanslov for 2018

Velfærd, uddannelse og grøn omstilling fremfor skattelettelser. Det er hovedpunkterne i SF's bud på en finanslov

SF Finanslov 2018.jpg

SF viser her, hvordan finansloven kunne se ud, hvis man vil prioritere velfærd, uddannelse og grøn omstilling fremfor maskerede topskattelettelser.

Der er mange penge gemt som reserver i finansloven og hvis man bruger dem fornuftigt, kan vi få et løft af alle de store velfærdsområder og af miljø, klima og natur. Og det løft er langt fra luksus. Det er helt nødvendigt, fordi stadig større dele af vores velfærd og uddannelsessystem hænger i laser ligesom regeringen ganske enkelt har sat den grønne omstilling i bakgear.

SF foreslår bl.a. at tilføre sygehusene 1,4 milliarder kroner, svarende til de 2 pct. sygehusene ellers skulle spare ifølge det årlige produktivitetskrav. Og så skal der bedre normeringer i daginstitutionerne, faste teams i ældreplejen og en afskaffelse af kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse. Nedskæringer for 1 milliard kroner på uddannelsesområdet skal skrottes og så skal efter- og videreuddannelsestilbudene have et løft. På det grønne område skal der afsættes en pulje på en milliard kroner til bl.a. naturbeskyttelse, drikkevandssikring, oprensning af giftdepoter, udvikling af grøn teknologi og meget andet, inkl. bedre togdrift.

Finansieringen skal ske fra regeringens puljer, ved at droppe tilførslen af endnu flere penge til privatskoler, droppe rabatten på arveafgiften samt reduktion af udgifter til konsulenter, logoer og kammeradvokaten.

Se detaljerne i det fulde udspil, der kan hentes her på siden.

 

Regnbueforældre skal sikres flere rettigheder

Det er på tide, at nye familieformer anerkendes i det danske samfund. Lovgivningen er håbløst forældet, og det kan vi hverken være bekendt overfor børn eller medforældre.

Lgbt.JPG

Den danske lovgivning skal afspejle, at det ikke er alle familier, der består af kun én far, én mor og børn. Det skaber juridiske problemer i forbindelse med arv, men også problemer i hverdagen, hvor medmor og medfar ikke kan gå til læge med sit barn, ikke blive inviteret til forældresamtaler eller tage ud på rejse med børnene. Samtidig mangler medmoren eller medfaren rettigheder til at tage del i familiens barsel med barnet og til barnets første sygedag.

- Lovgivningen er håbløst forældet på det her område, og det kan vi simpelthen ikke være bekendt overfor hverken børn eller forældre, siger Trine Torp, ligestillingsordfører i SF.

Derfor vil SF, når Folketinget åbner, fremsætte forslag om, at ministeren laver en udredning, der kan danne grundlag for en opdateret dansk lovgivning om især regnbueforældre. Problemerne med den eksisterende lovgivning opstår blandt andet, når barnet skal navngives, eller hvis barnet skal arve fra den ikke-juridiske forælder.

SF mener, at juraen skal opdateres, så den afspejler nutidens familieformer og foreslår derfor differentierede forældrerettigheder. Det må være i alles interesse, at man kan give alle de voksne tæt på barnet mulighed for bedre at være ansvarlige og tilstedeværende, som forældre og voksne.

De ændrede regler i forhold til regnbuefamilier skal derfor primært tage højde for mere daglige problemstillinger. Det skal således sikres, at regnbueforældre kan gå til læge med sit barn, blive inviteret til forældresamtaler i skoler og daginstitutioner, kan tage ud at rejse med børnene, have fulde arverettigheder og komme på børnehavens intranet og lignende. Desuden skal medmor eller medfar have ret til barnets første sygedag, og de skal kunne tage del i familiens barsel på lige fod med de andre forældre.

- Det er kun rimeligt, at vi gør noget ved det juridiske. Men de differentierede forældrerettigheder vil også betyde større anerkendelse af de regnbueforældre, som jo elsker deres børn lige så meget som de biologiske forældre gør, siger Trine Torp.

SF kæmper mod plastforurening

Vi er ved at drukne i plastik - og jo længere vi venter, jo sværere bliver skaden at rette op. Derfor kører SF i juni måned kampagne mod plastforurening.

Plastkampagne sektionsbillede.png

Der flyder plastikøer rundt i havene, der tilsammen er 700 gange Danmarks størrelse. Og hvis du jævnligt spiser fisk og skaldyr indtager du årligt op mod 11.000 stykker mikroplast.

Plastik er et fantastisk materiale, men billige omkostninger og nem produktion har gjort mennesker til miljøsvin. Engangsemballage og unødvendig plastik i vores dagligvarer truer planeten. Og det er sket på blot 100 år!

I SF kæmper vi mod plastikforurening – for vores børn, vores samfund og vores klode. På vores kampagneside SF.dk/kloden kan du blive klogere på problemet med mikroplast, de politiske løsninger, og hvad du selv kan gøre.

Drop statsstøtte til gule fagforeninger

Det skal være billigere at melde sig ind i fagforeninger, som opretholder den danske model og forhandler overenskomster. Og skattefradraget skal væk for fagforeninger, der ikke har en samfundsgavnlig rolle.

Gule fagforeninger til hj side.png

Det skal være billigere at være medlem af en rigtig fagforening, som påtager sig et ansvar for den danske model og forhandler overenskomster. Til at finansiere det, fjernes fradraget for medlemskab af gule fagforeninger, som mere har karakter af privat forsikring og dermed ikke har en samfundsbærende funktion.

Det er langt fra alle fagforeninger, som bidrager til den danske model. De såkaldte gule fagforeninger nyder godt af velerhvervede rettigheder, som de almindelige fagforeninger gennem en lang årrække har kæmpet igennem, mens de selv forhandler meget få overenskomster. Deres medlemmer er således dækket af overenskomster, som andre fagforeninger har forhandlet på plads.

Det indebærer, at de har lavere omkostninger og dermed bedre kan underbyde øvrige fagforeninger – uden at påtage sig de kollektive opgaver, som er med til at opretholde den danske model på arbejdsmarkedet.

Vi har startet en underskriftsindsamling til støtte for forslaget.

Genopret den nære velfærd

SF vil rette op på den skæve centralisering og oprette 25 velfærdcentre forskellige steder i landdistrikterne med f.eks. politi, posthus, apotek, jobcenter, borgerservice og kulturtilbud.

velfærdscentre.jpg

00’ernes mange reformer tog hårdt på de små lokalsamfund i landdistrikterne, hvor rådhusene lukkede, sammen med posthuse, retsbygninger, biblioteker og politistationer. Mange af de servicefunktioner, som vi er afhængige af i dagligdagen, flyttede til de storebyer. Det har drænet flere småbyer for det liv, der har fyldt hovedgaden i dagligdagen, og det har bidraget til affolkningen og landdistrikternes forfald.

SF vil genetablere den lokale velfærd sammen med liv og nærhed i lokalmiljøet. Det vil vi gøre ved at etablere 25 lokale velfærdscentre i landdistrikterne. Centrene skal give:

  • Lettere adgang og kortere transporttid til en række offentlige servicefunktioner og kommunale funktioner, som for eksempel borgerservice(fx pas),jobcenter, bibliotek, socialrådgiver, post, medicinudlevering/apoteksalg, og politi.
  • Mulighed for, at beboerne i området kan etablere andre funktioner, som for eksempel fælleslokale, frivillighedscenter, fælles mad, cafe, storskærm (film, sport) og kulturarrangementer. Andre muligheder kan være etablering af landsbybutik (forudsat at der ikke er en butik i byen i forvejen), udlevering af pakker.

Meget kan i dag klares på mail, men ikke alt, og velfærdscentrene vil forkorte transporttiden til de serviceydelser, som vi alle har behov for, og genskabe nærheden til det offentlige. Muligheden for at skabe fælles aktiviteter i centrenes lokaler kan bidrage til fælleskab og sammenhold, og styrke medborgerskabet. Det vil også skabe flerejob i landdistrikterne for institutioner og servicefunktioner skaber i sig selv nye arbejdspladser, og de tiltrækker også både nye arbejdspladser og beboere til området.

Velfærdscentre bringer derfor ikke kun den lokale velfærd tilbage til de små samfund. Den trækker også hverdagslivet og nærheden tilbageog giver folk, der nu pendler til de større byer, mulighed for at arbejde lokalt.

Finansiering og etablering

For at etablere disse centre afsættes 2 mio. kr. årligt til hvert center, hvoraf staten betaler det halve.

Borgercentrene kan oplagt etableres i offentlige bygninger som rådhuse, politistationer, stationsbygninger, retsbygninger og lignende, som har stået tomme, siden reformerne trådte i kraft.

Finansieringen på 2 millioner dækker 3-4 ekstra fuldtidsstillinger plus driftsudgifter.

Servicefunktionerne skal dele kontorfaciliteter, og være åbne et mindre antal timer dagligt. Når der ikke er borgere i centret med brug forhjælp, kan medarbejderne løse andre opgaver via ITfor deresarbejdsplads i de større byer.

Det skal være muligt at komme til borgercentrene med kollektiv transport. Derfor skal de etableres tæt på station/busstation i byen. Ruteplaner skal koordineres med åbningstiderne, og busruter skal planlægges, så borgere i oplandet kan nå servicecentreret via offentlig tranport.

Kommunerne kan komme med forslag til byer, der skal have et servicecenter med statsligt tilskud. Et afgørende kriterium skal være, at rejsetiden forkortes mærkbart i forhold til transporttiden ind til større byer med eksisterende servicetilbud. Centrene skal desuden fordeles jævnt over hele landet.

SF til kamp mod social dumping

Sammen med Dansk Folkeparti kommer SF nu med et forslag til en række tiltag, der sætter hårdt ind mod social dumping i transportbranchen for at sikre bedre vilkår for de ansatte.

lastbiler.jpg

Urimelige vilkår for danske lønmodtagere skaber et nyt politisk makkerpar på Christiansborg. DF og SF står sammen om at forsvare danske jobs og ordnede forhold i transportbranchen.

Danske chauffører bliver presset ud af lastbilernes førerhuse, og seriøse danske vognmandsfirmaer taber arbejdsopgaver. En ny optælling fra brancheorganisationen ITD viser, at der aldrig har været flere lastbiler på udenlandske nummerplader, som kører for danske vognmænd. 

Unfair konkurrence fra billige østeuropæiske firmaer gør transportbranchen til ren wild west, hvor udenlandske chauffører arbejder under urimelige forhold. DF og SF vil stramme kraftigt op på reglerne og indføre bedre kontrol med firmaer, som kører i Danmark.

Derfor er Dansk Folkeparti og SF gået sammen om et fælles beslutningsforslag, som rummer en stribe tiltag, der sikrer fair konkurrencevilkår i transportbranchen.

De to partier vil blandt andet stramme kravene til at køre cabotagekørsel i Danmark, indføre permanente nummerpladescannere ved grænserne og indføre registrering af alle udenlandske firmaer, som kører med gods i Danmark.

- Der er brug for politisk handling nu, hvis den danske vognmandsbranche skal overleve. Med dette forslag tager vi et stort skridt i kampen mod social dumping og unfair udenlandsk konkurrence. Jeg håber på bred politisk opbakning til forslaget, siger social dumping-ordfører for Dansk Folkeparti, Claus Kvist Hansen.

- Gode, seriøse danske vognmænd og chauffører er pressede og i nogle tilfælde truet på eksistensen, når de skal konkurrere mod firmaer som underbetaler deres ansatte og lader dem bo og arbejde under primitive forhold. Vores forslag vil fungere som en kæp i hjulet på social dumping i transportbranchen, siger social dumping-ordfører for SF, Karsten Hønge.

Kontakt:
Karsten Hønge, social dumping ordfører, SF: 61624595
Claus Kvist Hansen, social dumping-ordfører, DF: 61624506

Fleksibel arbejdstid skal udbredes

Efter gode erfaringer med fleksibel arbejdstid i Københavns kommune, foreslår SF nu at udbrede ordningen til statslige arbejdspladser.

COLOURBOX1139860.jpg

SF vil stille beslutningsforslag om, at regeringen skal indkalde de statsansattes faglige organisationer til forhandlinger, som skal sikre bedre muligheder for, at de ansatte kan få fleksible arbejdstider. 

Ideen er at gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt og mindre konservativt. De fleste af os bliver ansat til at arbejde 37 timer om ugen, og det gør vi så, indtil vi rammer pensionsalderen. Men undervejs vil der for mange være perioder, hvor der er brug for mere fritid, mens der i andre perioder kan være plads i hverdagen til at arbejde mere. 

SF’s forslag er, at medarbejderne i staten skal kunne forhandle deres arbejdstid en gang om året. Her vil de få mulighed for at ønske at få flere eller færre timer alt efter, hvordan det passer med deres liv i øvrigt. Det vil naturligvis betyde, at lønnen følger med. 

Forslaget kan eksempelvis gavne børnefamilier, som har svært ved at få hverdagen med børn i skoler og institutioner til at hænge sammen. Og samtidig kan det få positiv virkning på forebyggelse af stress og stressrelaterede sygdomme. 

Baggrunden for forslaget er gode erfaringer fra Københavns Kommune, hvor SF-borgmester Ninna Thomsen sidste år søsatte et pilotprojekt i sundheds- og omsorgsforvaltningen. Reaktionerne fra medarbejderne er positive, og der tegner sig nu et flertal i borgerrepræsentationen for at arbejde for at brede den fleksible arbejdstid ud til alle Københavns Kommunes ansatte. Samtidig er et lignende forslag på vej i Aarhus.

SF anerkender samtidig, at det ikke er alle børnefamilier, som har råd til i en periode at lade den ene forælder gå ned i løn, så der bliver mere tid til at være sammen med børnene. Derfor foreslår vi, at staten indfører mulighed for et såkaldt babylån. Det skal være et langsigtet obligationslån, hvor renten ikke forfalder de første fem år, og man ikke skal begynde at tilbagebetale, før barnet er fyldt ti år. Det vil betyde, at det ikke kun er de rigeste, som får mulighed for i en periode af deres arbejdsliv at gå ned i tid. Det er nemlig sådan, at de lavtlønnede har sværere ved at skaffe sig gunstige lånevilkår på det almindelige lånemarked end dem, der har friværdi og anden formue. 

En stærk folkeskole

SF præsenterer 20 konkrete forslag, der skal gøre folkeskolen endnu bedre og fastholde den som det naturlige valg for forældre i Danmark.

Jacob Mark på Sortedamskolen foto William Vest-Lillesoe-27.jpg

Folkeskolen er den vigtigste samfundsinstitution i Danmark. Den er fællesskabets skole, og den er et af de vigtigste midler til at mindske betydningen af børns sociale baggrund. Alle børn skal have en faglighed for fremtiden – det vil sige, at de skal tilegne sig faglige kundskaber som at læse og regne, men også evnerne til at være kreative og omstillingsparate i en livslang læring.

Folkeskolen er også de danske forældres førstevalg, når de skal vælge skoletilbud til deres børn, og sådan skal det forblive i fremtiden. Det kræver, at vi giver folkeskolen rammerne til at give eleverne den skoledag, de fortjener. I fremtiden vil SF sætte en ny retning for skolerne med mere tillid, frisind og respekt for skolerne, de ansattes faglighed og stadig med børnene i centrum.

Med dette udspil foreslår SF at gøre skoledagen en halv time kortere hver dag. Til gengæld vil vi indføre et klasseloft på 24 elever i alle klasser. Vi vil afskaffe nationale karakterranglister, fjerne bureaukrati og gøre nationale tests frivillige for skolerne. Til gengæld vil vi indføre flere lektioner med to voksne. Vi kræver et farvel til lektier, men til gengæld vil vi prioritere tid til faglig fordybelse i de enkelte lektioner. Vi vil finde flere penge ved et sætte ind mod skattesnyd, og så vil vi bruge dem på at indføre sund kost på alle skoler og øge forebyggelsen på skolerne for at mindske betydningen af børnenes sociale baggrund.

Endelig vil vi give lærerne og pædagogerne mere tid til forberedelse med mere fleksible muligheder for fælles forberedelse og et undervisningsmax på 25 lektioner for lærerne, medmindre de selv ønsker at undervise mere. God undervisning kræver nemlig tid til forberedelse.

Til kamp mod skattely

I årevis har multinationale selskaber undgået at betale skat i Danmark. Grådige spekulanter snyder Danmark og resten af EU-landene for op imod 650 mia. kr årligt. Det er penge, som vi kunne have brugt på vores børn, vores ældre og vores klima. Det er, rent ud sagt, noget svineri og ofte dybt ulovligt. Lær mere om skattely – og hvordan du kan hjælpe i kampen for at stoppe det.

Skattelykampagne foto.jpg

SF sætter fokus på skattely: Hvad er det, hvorfor er det et problem og hvad kan vi gøre for at stoppe det?
SF.DK/SKATTELY har vi lavet et kampagnesite, hvor du kan deltage på mange måder:

  • Lær mere om de forskellige skattefiduser samt de løsninger, der netop nu diskuteres i EU
  • Se film om skattely
  • Shop selv efter skattely hos nogle af de firmaer, der tilbyder at hjælpe dig med at undgå skatter
  • Sæt dig i førersædet for verdens mægtigste firmaer i deres flugt fra skattefar i computerspillet Taxodus
  • Meld dig til SF's SMS-service med handlingsmuligheder, info og invitationer til events
Lisbeth Bech Poulsen

Lisbeth Bech Poulsen

@LisbethBPoulsen
11. oktober 2017     Kl. 20.14

Fransk sigtelse om #hvidvask - det er alvorlige anklager. Sigtelsen mod Danske Bank kan læses her:… twitter.com/i/web/status/9…


Pia Olsen Dyhr

Pia Olsen Dyhr

@PiaOlsen
17. oktober 2017     Kl. 08.59

Hatten af for Poul-Erik Rasmussen. Godhavnsdrengene har brug for en undskyldning! #dkpol dr.dk/nyheder/indlan…

Jacob Mark

Jacob Mark

@jacobmark_sf
16. oktober 2017     Kl. 20.41

Har besluttet at svare modent og konstruktivt, når folk antyder at jeg aldrig har lavet noget relevant før min folk… twitter.com/i/web/status/9…

Trine Schøning Torp

Trine Schøning Torp

@TrineTorp
11. oktober 2017     Kl. 22.06

Ventetid svækker børns vidneudsagn og forhindrer beh for traumer. Pape lovede forbedring -hvornår? #dkpol politiken.dk/indland/art615…

Univers
Mobil navigation